Fra entreprenørskabskonkurrence til færdigt produkt: Danish Cardboard Tech byder fremtiden velkommen

Efter en forgæves tur på skadestuen, opstod pludselig en problemstilling for de fire medstiftere af Danish Cardboard Tech, og som led i deres studie, er det nu blevet til en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og som fokuserer på bæredygtighed og samfundets velfærd.


Dette blogindlæg er et samarbejde mellem Morten Keil fra Danish Cardboard Tech og redaktør Anne Langelund.


Historien om Danish Cardboard Tech starter på skadestuen – og ikke som den historie, man normalt hører. Her blev medstifter Morten Keil nemlig sendt hjem igen med en forvredet ankel og uden krykker af den grund, at han ikke var skadet nok til at være berettiget dem. Og det var her problemstillingen dukkede op: ”Det er resultatet af nedskæringer og omprioriteringer, og det var lidt dét, der trickede os. Vi danskere har altid gået og pralet med sundhedssystemet herhjemme, og at vi får den hjælp, vi behøver. Og det gør du også, hvis du betaler for det. Vi synes, at det er lidt forrykt, at ens skade skal være stor nok til, at du kan få det, du egentlig har behov for”, fortæller medstifter Morten Keil, der sammen med tre andre medstiftere, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup, stiftede den innovative virksomhed Danish Cardboard Tech.

Med et fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og på bæredygtighed, udvikler de medicinsk udstyr i bæredygtige materialer. Krykken MoveAid, der er lavet i genbrugspap, bliver deres første produkt på markedet.

Morten Keil, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup med krykken MoveAid

Studiet gav skubbet fremad

Studiet i Innovation og Entreprenørskab har givet de fire stiftere et dybdegående indblik i, hvad det vil sige at gå fra problemstilling til en idé og et færdigt produkt. Morten Keil fortæller, at det også var studiet, der gav dem skubbet til at deltage i entreprenørskabskonkurrencer:

”Vores studie arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskab, og i den forbindelse fik vi os tilmeldt regionsmesterskabet i Start Up Programme her i Aarhus. Det var faktisk første skud på vores projekt, og den første bekræftelse fra folk udefra på, at der var hold i vores produkt og vores mission. Så vi deltog først regionsmesterskabet, så i Danmarksmesterskabet på Børsen, og så derefter deltog vi i Europamesterskabet i Bukarest.”

Danish Cardboard Tech har været undervejs siden april 2016, og selvom drengene var klar over, at de havde fat i et rigtig godt produkt, havde de ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Med et produkt, der fokuserer på miljø og bæredygtighed, et ønske om at hjælpe folk i nød, og mere end en halvering af hospitalers samlede omkostninger på krykker, så er drengene godt klar over, at de har fat i den lange ende. Ifølge Morten Keil er især den miljømæssige del en begyndende trend, som spiller en afgørende rolle for dem:

”Det er en up-coming trend, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal til at fokusere mere på nogle bæredygtige produkter. Samtidig skal vi også hjælpe folk i nød – der er simpelthen så mange, der har det meget værre, end vi har herhjemme. Det er i de her tendenser, at vi kan se, at vores produkt har potentiale både i Danmark og i udlandet”.

Fremtiden byder på (nye) produkter

Lige nu har vores krykke i genbrugspap første prioritet. Vi regner med at den er på markedet i midten af 2017. Først skal vi have testet den og sørge for de fornødne godkendelser.”

Morten Keil fortæller, at de ofte får spørgsmålet om, hvad der så skal ske, når krykken er færdig og ude på markedet. ”Er det så bare det?” spørger de. Til dét svarer han klart nej. De fire stiftere har flere medicinske produkter i kikkerten, som de gerne vil gå i gang med, så snart krykken er på markedet. Først har krykken dog stort set hele opmærksomheden.

”Lige nu ligger al vores fokus både på at få en stor indsigt i branchen, men også på hvad der teknisk er muligt at lave. Hele vores formål er, at vi vil gøre vores verden et bedre sted – i forhold til de ressourcer, vi bruger i dag, og i forhold til de produkter, der bliver produceret verden over”.

De fire stiftere vil gerne gøre de produkter, vi kender i dag, mere bæredygtige og hjælpe folk, som har behov for billigere produkter og nemmere adgang til dem: ”En ting er det danske marked i forhold til sygehusvæsnet, men et andet marked, som vi er meget interesserede i, er NGO-markedet, altså nødhjælpsorganisationer, og i den forbindelse kriseramte områder, hvor folk i højere grad har behov for basalt medicinsk udstyr”.

Morten Keil fortæller, at de netop har været på Unicefs hovedkontor i København for at få indsigt i branchen. Han påpeger, at det ikke er som et decideret partnerskab, men mere for at få bekræftelsen og forståelsen af, at deres produkt er interessant i udlandet og for nødhjælpsorganisationerne. ”Én ting er, at man har et godt produkt, noget andet er, at der også skal være nogen, som gerne vil købe det”.

Kontakter og sparring er guld værd

Når Danish Cardboard Tech kigger tilbage på det hurtige og relativt korte forløb, de har været igennem i år, så er de overbeviste om, at tingene ikke ville være gået så hurtigt, og at de ikke ville være kommet til dér, hvor de er i dag, hvis de ikke havde deltaget entreprenørskabskonkurrencerne.

”En ting er, at vi fik en del penge at gøre med efter konkurrencerne, men en anden ting, som vi slet ikke vil være foruden, er alle de her rigtig, rigtig gode kontakter, vi har fået. Dem vil vi til hver en tid bytte for dét, vi nu har vundet. De har virkelig været guld værd!”

Alle de mennesker og dommere, som Danish Cardboard Tech har snakket med i forbindelse med konkurrencerne, er, ifølge Morten Keil, især noget, som har gjort, at de har rykket sig rigtig meget: ”Jeg vil ikke sige, at vi har sprunget nogle trin over, men vi er kommet hurtigere igennem dem, fordi vi har haft så meget sparring og fået så mange spørgsmål til virksomheden. Når man deltager i de her konkurrencer, så er alle de kompetente dommer bare rimelig hardcore – de går bare til én og spørger ind til en masse”.

Morten Keil lægger også vægt på, at når man får alle de mange spørgsmål, så betyder det, at man bliver bedre til at svare på dem og er mere forberedt på at få dem en anden gang:

”Man får mere og mere indsigt i sin egen virksomhed, end man lige var klar over. Fra da vi startede til nu, når vi får et interview, eller vi sidder med nogle potentielle partnere, så er det virkelig interessant at se, hvilke spørgsmål man hurtigt kan svare på, fordi man har fået så meget gennem konkurrencerne. Man får utrolig meget indsigt i sig selv, fordi man er blevet udfordret så meget, så det har virkelig været givende”.

Et råd med på vejen?

”Der er rigtig mange ting, man kan gøre, hvis man gerne vil starte sin egen virksomhed – specielt her i Danmark. Vi har fundet ud af, hvor sindssygt mange muligheder man har som iværksætter. Det kan både være i forhold til at sidde i innovationsforum og kontorfællesskaber, hvor folk gerne vil sparre med dig. Det kan også være netværksorganisationen Connect Denmark, hvor man kan få sparring, pitchtræning, osv.”

Et af de råd som Danish Cardboard Tech især vil give videre til dig, som gerne vil starte selv, er at udnytte de mange muligheder, der er: ”Det nytter ikke noget bare at sidde derhjemme på Google og gøre det hele selv. Man er nødt til at komme ud og få noget feedback og sidde i nogle communities. Find nogle af de mange forskellige netværk og udnyt dem”.

Som andet og sidste råd, anbefaler drengene klart, at man deltager i konkurrencer. Nogle mener måske, at det er spild af tid, siger Morten Keil, men Danish Cardboard Tech har fundet ud af, at det giver rigtig god feedback, og en tro på, at man har fat i noget.

”Når man begynder at komme til Danmarks- og Europamesterskaber, så begynder man at få noget rimelig hardcore feedback, og det, synes jeg, fungerer ret godt. Så det vil vi helt klart anbefale: ud og deltage i nogle af alle de her konkurrencer. Det er jo også en fed oplevelse og skide sjovt. Også at møde de andre iværksættere, se deres projekter, og hvad der rører sig. Det kan jo også være en inspiration”.

Hvilke klodser er der i din æske?

I sidste måned skrev Brian Johannsen om sammenhængen mellem LEGO-klodser og forretningsmodeller. I dette blogindlæg bygger han videre med klodserne, og fortæller om, hvordan man bedst får noget ud af de klodser man har til rådighed.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Jeg ved godt, det kan være svært at finde motivationen til at læse om forretningsmodeller, når du bare har allermest lyst til at drøne derudaf med din idé, for hvorfor læse om forretningsmodeller, når man kan lære gennem praktisk erfaring? Det korte svar er, at du kan lære meget smartere ved at fokusere på forretningsmodellen og ikke produktet. Hivebeat lærte det på den hårde måde, da de efter 2 år måtte erkende at der ikke var sammenhæng mellem deres forretning og markedet (det såkaldte product market fit). Jeg nævnte product market fit i mit sidste indlæg, som handlede om at bygge en model, som kunderne er interesserede i, med de klodser man har til rådighed. Det kræver dog først og fremmest at du ved, hvilke klodser du har adgang til.

Hvilke klodser skal du tage udgangspunkt i?

Dette blogindlæg kommer til at handle om de klodser du har adgang til allerede nu og som du kan starte med at bygge med. Forretningsmodellen, som jeg også fokuserede på i mit sidste blogindlæg, består af ni typer af byggeklodser: value proposition, ressourcer, aktiviteter, partnere, kundesegment, kundekanaler, kunderelation, indtjeningsmodellen, typen af omkostning.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Det er vigtigt at huske på, at man skal fokusere på de klodser, som man har adgang til. Det er nemlig både dyrt og tidskrævende at skaffe sig adgang til andre klodser. Indtil kunden har købt noget fra dig, kan du ikke være sikker på at der eksisterer et product market fit, og du kan risikere at spilde både tid og penge på at skaffe dig adgang til ressourcer, som du ikke har brug for: Målet er at få kunden til at købe noget fra dig uden at du skal investere tid og penge i at skaffe dig adgang til ressourcer først.

Du kan meget hurtigere teste en forretningsmodel ved at tage udgangspunkt i de ressourcer du allerede har. Udgangspunktet er derfor de klodser du har i din egen æske, og jeg vil love dig at du har adgang til meget mere end du tror.

Tre typer klodser at starte med

Som nystartet iværksætter har du som udgangspunkt adgang til tre typer af klodser. Her taler jeg om de tre kasser til venstre i modellen: aktiviteter, ressourcer og partnere.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

For at finde ud af hvilke klodser du har, skal du svare på følgende tre spørgsmål:

  1. Hvilke aktiviteter kan du gennemføre? En aktivitet er en handling du eller en i dit team kan gennemføre. Det dækker over alt lige fra at jonglere med en bold og til at programmere en hjemmeside eller lave Facebook-annoncering. Lav en liste over alle de aktiviteter I hver især kan lave og rangér dem på en skala fra 1-10 efter hvor gode I er til den specifikke aktivitet. Ønsker I at skabe en forretning, der vinder, handler det som minimum om at være de bedste til at lave det I laver. Hvis du derimod er fast besluttet på at ville lave hjemmesider til andre, men ikke føler du er særlig dygtig, så er der ingen vej uden om: Bliv den dygtigste af alle der tilbyder hjemmesider.
  2. Hvilke ressourcer har du adgang til? Det nytter selvfølgelig ikke noget at være den bedste til at lave hjemmesider, hvis du ikke har en computer. Det er derfor en god idé at lave en oversigt over alle de ressourcer du har adgang til. Ressourcer kan både være materialistiske, eksempelvis råvarer, elektronik osv., og immaterielle ligesom viden. Dog kan ressourcer også være steder du har adgang til; banerne hos den lokale fodboldklub, en restaurant, klasselokaler eller lignende. Igen er det en god idé at lave en liste og rangere ressourcerne efter hvor unikke de er: adgang til brænde i form af træ fra skoven er måske ikke så unikt, men det er adgang til en bowlinghal derimod, det samme hvis du er ekspert i at bygge rumraketter.
  3. Hvilke partnere (personer/virksomheder/organisationer) har du kontakt med? Som iværksætter vil du sjældent have nok i dig selv og derfor har du behov for hjælp udefra. Partnere dækker områder, som du ikke selv kan klare. Det kan være aktiviteter, ressourcer eller de kan hjælpe ved at stille deres eget netværk til rådighed. Her gælder det om at få lavet en oversigt over alle de personer og virksomheder du kender, eller som du kan blive sat i forbindelse med. Hvis du stadig er ung, er det ikke unormalt at glemme dine forældre eller personer, som dine forældre kender. Du kan hente meget hjælp gennem dine forældres netværk og relationer – udnyt det! Rangeringen af relationerne sker ved først at inddele dem efter, hvad de kan hjælpe med (udføre en aktivitet, adgang til ressourcer, adgang til potentielle kunder). Efterfølgende rangeres de efter:

a) Deres betydning for forretningsidéen

b) Hvorvidt de vil være villige til at hjælpe (hvor tæt relationen er).

Det kan være en god idé at lave et koordinatsystem, hvor de to akser repræsenterer hver af de to faktorer.

”Men det kan ikke lade sig gøre med min idé…”

Mange af jer sidder sikkert i en situation og tænker at ovenstående ikke giver mening i forhold til jeres forretningsidé. Måske sidder du i en situation, hvor du gerne vil lave en app, men ikke kender nogen, som kan programmere den. Her er det, du skal lytte godt efter: Jeg vil være den første til at erkende at dette ikke er den gyldne løsning, iværksætteriets såkaldte “holy grail”, men når Hivebeat kan ramme ved siden af efter at have deltaget i et 4 måneders langt acceleratorforløb i Silicon Valley, så bør du regne med at du også kommer til at bygge det forkerte en del gange inden du rammer plet. Det kan derfor sagtens betyde at du må opgive din første idé og gå mere lavpraktisk til værks med en anden og mere simpel forretningsidé. Succesfulde iværksættere formår at løse store problemer med simple løsninger og er de bedste til at gøre netop det de gør!

Dette blogindlæg har taget udgangspunkt i at kortlægge hvilke klodser du har adgang til, så næste skridt er at gå ud og finde et problem du kan løse med dem. Det vil være emnet for sidste artikel for i år, der kommer om i slutningen af november. Som altid kan du skrive til mig, hvis du har spørgsmål, feedback eller du har behov for et skub. Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning. 🙂

HALL Audio: Husk at fejre selv din mindste sejr

Marie-Louise og Ulrik bor i Brylle på Fyn. Husets kælder er indrettet som kontor, produktionshal og lager og udgør hjertet af virksomheden HALL Audio, som producerer trådløse forstærkere til meget lavere priser end det øvrige marked.

I dette gæsteindlæg kan du læse hele historien om, hvordan det er at gå sine egne veje samt alle de udfordringer, der kommer, når man er helt ny på alle fronter i iværksætterlivet.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Marie-Louise Larsen fra HALL Audio og redaktør Anne Langelund.


På trods af, at 25-årige Marie-Louise Larsen og 29-årige Ulrik Tuemand ikke havde den store erfaring med at bygge billige, trådløse forstærkere, stiftede de alligevel virksomheden HALL Audio i februar 2015. Mange har siden da dødsdømt projektet og grinet af deres udfordring af normerne, mens andre har lovprist projektet og dets potentiale. Kæresteparret er dog optimistisk, og lader sig ikke slå ud.

Sort trådløs forstærker”Det her skal vi simpelthen lave om på!”

Ifølge Marie-Louise kom ideen til projektet stort set helt af sig selv. Parret havde gået med en drøm om at blive selvstændige, men vidste ikke rigtig hvad det hele skulle gå ud på. De besluttede sig derfor for at sætte penge til side til den dag, hvor ideen opstod.

”Mens jeg var på barsel købte min søster en smart, trådløs højtaler. Jeg blev ret misundelig og klagede derfor min nød til Ulrik, som bare grinte højt af mig, da jeg fortalte ham prisen. Under et besøg hos min far, nævnte Ulrik på et tidspunkt situationen for min far, som undrende udbrød: ”Hvorfor laver du ikke bare selv en trådløs højttaler?”. Ulrik var heldigvis en lille computernørd i folkeskolen og havde på den måde tilegnet sig en del tekniske kundskaber. Efter lidt humoristisk stikken fra min far, måtte Ulrik hjem og vise, at han sagtens kunne bygge sådan en højtaler.”

Marie-Louise og Ulrik kunne dog godt se, at de var gået ind til et temmelig komplekst projekt, idet de gerne ville producere noget, som både var pænt og ordentligt. Problemet med den færdigbyggede højtaler var bare, at den hverken var smart eller flot. Under en snak om elektronikken, fandt de ud af, at det faktisk ikke var en trådløs højtaler, som Marie-Louise var misundelig på sin søster over, men i stedet en trådløs forstærker. Noget som de faktisk allerede havde mellem de mange indkøbte materialer til højtalerne.

”Efter lidt research om trådløse forstærkere, falder vi nærmest ned af stolen over priserne. De ligger på over 3000 kr. Det er jo vanvid! Mit SU-hjerte gik lidt i stykker, og vi kigger hinanden dybt i øjnene og aftaler, at det skal vi simpelthen have lavet om på”.

Går i stik modsatte retning af alle de andre

Parret har helt fra starten skåret helt ind til benet, når det gælder det økonomiske. Alle aspekterne af virksomheden har fået sparekniven:

”Vi kunne sagtens have stirret os fuldstændig blinde på hele luksusvinklen og brugt uanede midler på at komme på markedet med et produkt i særklasse. Vi valgte i stedet at starte med en økonomisk basismodel, som i virkeligheden er blevet en af de ting, der differentierer os. Vi fik fremstillet vores lille trådløse forstærker, HALL 2x8w, og sælger den nu langt billigere end de andre på markedet. Godt nok er det ikke verdens smukkeste forstærker, men den virker. Desuden samler og tester vi også selv hvert eneste produkt, så vi er sikre på, at de virker, inden vi sender dem ud til kunderne.”

Det er ikke kun på selve produktlinjen, at HALL Audio går i den modsatte retning. Marie-Louise fortæller, at hun selv tager og redigerer alle produktbillederne.

”Det kan ses i resultatet, men pyt. Bare fordi jeg ikke bruger 20.000 kr. på fotografer, betyder det jo ikke, at jeg er dårligere til at lave trådløse forstærkere. Vi bliver også ofte ”mobbet” lidt af folk, som har forstand på hjemmesider, fordi vi selv har lavet vores. Det er vi ligeglade med. Vi vil ikke gå ud og tage et lån for at gøre det hele bare lidt pænere. Vi synes det fungerer udmærket, som det er”.

Udfordringer er der nok af

”Helt fra starten gik vi temmelig åbentsindede til projektet. Vi tilpassede os konstant og gik på kompromis, så vi kunne få budgettet til at hænge sammen. I vores tilfælde har det givet os en virksomhed, hvor vi skylder 0 kr., og som vi ejer helt og aldeles selv. Det kan godt være rigtig fristende lige at hive 5000 kr. ud af virksomheden, når man står og mangler pengene i privatøkonomien, men der må man simpelthen bare spænde balderne sammen og skrue ned for forbruget. Havde vi nu hevet 5000 kr. ud af virksomheden, så skulle der betales skat, og så manglede vi jo de 5000 kr. til udvikling. Dem havde vi så været nødsaget til at skyde ind i virksomheden igen fra vores privatbudget på et senere tidspunkt. Det er virkelig ikke nogen fornuftig cirkel”.

For HALL Audio har finansieringen primært været den store udfordring. Ifølge dem selv har de ikke haft en rød reje til noget som helst, og med et markedsføringsbudget på 0 kr. har Marie-Louise igen været nødt til at lave rigtig meget selv: pressearbejde, søge legater, holde foredrag, være vildt aktiv i Udvikling Assens og netværke ”røven ud af bukserne”, som hun selv udtrykker det.

”Hvis man fokuserer lidt, kan man komme rigtig langt med de ting her. Det gælder også om at skrive til alle aviser og blade, man lige kan komme i tanke om, og selvfølgelig gribe alle bolde, der overhovedet er inden for rækkevidde. Jeg tror, at netværk er noget af det mest undervurderede. Jeg tænker altid på det sådan her: én lille bitte person, der hører om min virksomhed, er én lille bitte potentiel kunde mere.”

Kælderen er bygget om til kontor og produktionshal.

At være sin egen chef

”Én ting er, at man selv kan bestemme alting, en anden ting er, når man skal bestemme alting selv. Der er noget befriende over at få at vide, hvad man skal lave. Jeg synes, det kan være rigtig svært, at skulle finde på alle arbejdsopgaverne selv. Man sidder aldrig rigtig med følelsen af, at nu er det løst.”

Ifølge Marie-Louise er det utrolig hårdt at være sin egen chef, og man kan føle sig fuldstændig depressiv: ”Det ene øjeblik er du ved at brænde sammen af glæde over omtale eller en strøm af ordre, og det næste øjeblik er du ved at lukke biksen, fordi klokken er halv et om natten, og du ikke er færdig med at pakke ordrer endnu. Der er simpelthen så mange skuffelser, når man starter virksomhed, at jeg tror, man knækker, hvis ikke man sørger for at fejre selv den mindste sejr. Det er vi rigtig gode til. Vi klapper os selv på skulderen dagligt over, hvad vi har opnået.”

Nye produkter og markeder venter forude

Fra starten har Marie-Louise og Ulrik været meget opmærksomme på, at deres produkt var et lavprisprodukt, der helt naturligt ekskluderer et kundesegment. De indtjente penge fra deres standardmodel i plast har de valgt at investere i udviklingen af deres nye luksusmodel Simplifier S.

”Én ting, der er meget smart ved vores produkt, er, at der dels er Bluetooth-tilkobling, og dels at strømforsyningen er på 12V. Du kan derfor bruge den i campingvogn, båd, hytte etc. Særlig bådsegmentet vil vi rigtig gerne have fat i. Vi landede derfor på en håndlavet træforstærker, som vi samarbejder med Strøjer Møbelfabrik om at producere. Der er skruet op for kvaliteten på alle leder og kanter, og det er derfor også en meget større investering at lave sådan et produkt sammenlignet med vores plastmodel. Det er en luksusmodel, som tiltaler alle typer, og den er ikke så nørdet og svær at tage stilling til som den første”.

Både Marie-Louise og Ulrik er overbeviste om, at de går en lys fremtid i møde. De er kommet ind på det danske, norske og svenske marked, og vil meget gerne begynde at kigge efter forhandlere nu. De er rigtig glade for deres kinesiske leverandør, men de forsøger at købe varer fra Europa eller Danmark.

”Vi har forskellige prototyper liggende, som vi lige skal have lidt mere tid til at lancere. Når vi får etableret et produktsortiment, kan vi være med på en lidt anden måde, end vi er nu. Vi vil også rigtig gerne i kontakt med en eller flere investorer, så vi kan få gang i nogle af de større investeringsprojekter. Vi er dog af den klare overbevisning, at vi kan leve af det her på sigt, og vi ser kæmpe store muligheder i de forskellige markeder.”

 

Iværksætter: Tid er din vigtigste ressource

Ifølge Brian Johannsen fra At turde er der to ting, som er vigtige at have med, når man gerne vil have succes som iværksætter. Læs med og find ud af hvorfor.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At Turde.


Der er to faktorer, som er altafgørende for at få succes som iværksætter: Tid og tålmodighed. Tiden er vores vigtigste ressource, men du skal også have tålmodighed til at lade et projekt udvikle sig over tid. Jeg siger ikke, at du som iværksætter automatisk får succes, blot du dedikerer nok tid til et projekt. Du kan dog være helt sikker på, at selv de bedste projekter og idéer ikke bliver til noget, hvis du ikke dedikerer tid nok til dem.

Det er selvfølgelig nemt at komme med en påstand som ovenstående, men har det hold i virkeligheden?

I 2007 startede en ambitiøs ung iværksætter en virksomhed, der syv år senere, i 2014, blev solgt for et ukendt millionbeløb. De fleste læsere ved måske allerede, hvem jeg tænker på: Casper Blom (læs om handlen her). Der bliver ofte refereret til Casper Bloms historie, når der skal bruges et eksempel på en succesfuld ung iværksætter, men der er en del pointer, som ofte bliver glemt. Jeg vil forsøge at fremhæve to pointer, som du som (ung) iværksætter med fordel kan tage til dig:

  1. Billige Golfbolde nåede en årlig omsætning på 1,5 million kroner i 2013 seks år efter, at virksomheden startede. Flere iværksættere, jeg taler med, har vilde ambitioner om at nå selv samme omsætning inden for et år, eller måske endnu hurtigere. Jeg vil ikke komme med den påstand, at det ikke kan lade sig gøre, men inspireres man af Casper Blom og hans historie, bør man også søge inspiration i tålmodigheden bag opbygningen af hans virksomhed Billige Golfbolde.
  2. Indtjeningen fra Billige Golfbolde blev brugt til geninvesteringer i andre projekter, bl.a. virksomheden Dealfigther. Nogle af virksomhederne overhalede hurtigt omsætningen i Billige Golfbolde: I 2013, samme år som Billige Golfbolde omsatte for 1,5 million, omsatte Dealfighter for 1 million i februar alene. Hvor Billige Golfbolde har været en økonomisk succes, især i lyset af salget i 2014, så har det måske været endnu mere afgørende, at Casper geninvesterede overskuddet i mere indbringende projekter.

Tid er den vigtigste ressource, du har som iværksætter, og det er din tålmodighed til at investere tid i et projekt eller en idé, som giver dig en fordel i forhold til andre.

På det punkt kan iværksætteri sammenlignes med atleterne, der for nyligt indtog De Olympiske Lege i Rio. Der vil altid være en Usain Bolt, der får det til at se legende let ud, men for de fleste atleter handler det om at dedikere tid hver eneste dag og være tålmodig. De fleste har forsøgt sig med sportsgrene af den ene eller anden art, men det er kun de personer, der bliver ved og bruger meget tid, der til sidst står med medaljen om halsen.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Det bedste råd, jeg kan komme med til enhver iværksætter, er, at man skal erkende, at iværksætteri tager tid, lang tid. Hvis vi tager udgangspunkt i Casper Bloms historie, skal man være villig til at investere seks år på at nå en omsætning på 1,5 million kroner eller i omegnen af 200.000-400.000 kroner i overskud. Seks år er den samme tid, som det vil tage elever, der netop er gået ud af folkeskolen, at få en videregående uddannelse, der garanterer en løn inden for de samme rammer.

Som ung iværksætter med masser af gåpåmod og “just fucking do it”-attitude, er mit råd sikkert det sidste, du har lyst til at høre. Sandheden er den, at jeg næppe tror, jeg selv ville lytte til det, hvis jeg havde hørt det for fem år siden. Om ikke andet, så prøv at stille dig selv følgende to spørgsmål, inden du går i gang med dit eget iværksætterprojekt:

  • Er jeg villig til at arbejde 20 timer om ugen de næste seks år med min idé for at nå en årlig omsætning på 1,5 million?
  • Hvad skal der til, for at jeg synes, det ville være sjovt?

Som iværksætter skal du arbejde med et problem du brænder for og sammen med nogle mennesker, du virkelig ønsker at hjælpe. Nu mangler du blot at tilsætte en masse tid og væbne dig med tålmodighed, og du vil have “opskriften” på en iværksætter succes.

Brian Johannsen

Brian Johannsen

 

Hvor mine kommende indlæg her på bloggen vil være af mere praktisk karakter, har det været vigtigt for mig at understrege ovenstående, da jeg oplever det som den første og største udfordring for unge iværksættere.

Hvis du skulle have kommentarer, spørgsmål eller forslag til emner, er du altid velkommen til at sende en mail på brian@atturde.dk.

Held og lykke med dine iværksætterprojekter til vi ‘ses’ igen 🙂

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Som I nok har læst her på bloggen, har vi fået Brian Johannsen fra At Turde til at skrive et par blogindlæg for os. Dette er det tredje og sidste (i denne omgang), hvor Brian giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan bruge din sommerferie på at blive en bedre iværksætter.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Bliv en bedre iværksætter i din sommerferie!
Der er intet i vejen med at få masser af idéer eller at arbejde med koncepter. Jeg har selv argumenteret for, at min evne til at få mange idéer var en af mine styrker. Det kan dog også vise sig at være en svaghed, hvis man aldrig når videre end idé- eller konceptstadiet. Det kræver nok en forklaring…

Idéer og koncepter er forestillinger om, hvordan verden ser ud, verden set med dine øjne. Først når en idé eller et koncept er blevet omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det resultat, man får, er sjældent det, man forventede, og det er her, man begynder at lære mere om kommende kunder og deres problem(er). Kommer du aldrig til det stadie, hvor du handler på dine idéer eller koncepter, finder du aldrig ud af, om de er gode eller dårlige. Ved at teste nogle af dine idéer af, træner du din evne til at få bedre idéer i fremtiden. Kommer dine idéer aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, er der en risiko for, at du nu og i fremtiden vil blive ved med at få dårlige idéer, som du tror, er gode.

Første skridt på rejsen som iværksætter er at finde ud af, hvilke der er gode idéer, og hvilke der er dårlige. Alt for mange iværksættere spilder deres tid ved at tro, at de ikke har behov for dette skridt, da de (selvfølgelig) tror, at deres idé er god.

Her er en guide til, hvordan du kan teste dine idéer og finde ud af, hvilke der er gode, eller sagt med andre ord – et forslag til hvordan du kan bruge din sommerferie til at blive en bedre iværksætter.

Find et problem der interesserer dig
Iværksætteri handler om passion, og som jeg argumenterede for i sidste indlæg, handler passionen om problemet og ikke løsningen. Start med enten at tage udgangspunkt i en interesse du har, eller en gruppe af mennesker, du gerne vil hjælpe. Efterfølgende skal du finde et af de større problemer, som personerne oplever, og som du kunne tænke dig at løse. Har du flere muligheder, så lav gerne en prioriteret liste.

Find ud af, hvad du kan gøre
Det helt essentielle ved at skulle føre en idé ud i livet er at vælge noget, du reelt set har mulighed for at gøre. Kan du ikke selv finde ud af at programmere, og kender du heller ikke nogen, som kan, er det f.eks. en dårlig idé at ville lave en app eller en kompliceret hjemmeside. Lav en liste over de ressourcer, du har adgang til. Du kan dele dem op i:

  • Personlige ressourcer – hvad kan du selv, hvilke evner og færdigheder har du, og hvad er specielt ved netop dig.
  • Fysiske ressourcer – hvad har du adgang til af maskiner, materialer, lokationer o.lign.
  • Relationelle ressourcer – hvem kender du igennem dit eget netværk, og hvem kender du igennem dit netværks netværk. Her kan det være relevant at spørge dine forældre, da de sikker har adgang til mange flere personer, steder, maskiner og andre muligheder, end du lige regner med 🙂

Find en løsning på problemet
Ved at tage udgangspunkt i netop de ressourcer, som du har til rådighed, finder du en løsning på problemet, du har kastet dig over. Målet er ikke at finde den bedste løsning på problemet generelt, men den bedste løsning i forhold til dine ressourcer. Du finder måske ud af, at der er et andet problem, du nemmere kan løse med de ressourcer, du har til rådighed, men så skifter du bare problem. Det vigtigste er, at du ender med noget, du kan gå ud og gøre noget ved med det samme med det, du har til rådighed.

Lav et koncept
I første omgang er det ikke vigtigt, at du tjener penge på din løsning. Det handler i stedet om at engagere de kommende brugere/kunder – at starte med at skabe tillid. Det vigtigste er at finde ud af, om din løsning skaber værdi. Brug kun en enkelt dag på at lave konceptet – du sikkert vil opleve, at du kommer til at ændre det igen.

Ud og snak med brugerne/kunderne
Nu er tiden kommet til at præsentere din løsning for dem, der har problemet. Find gerne fem til ti personer (brugere), som du ikke kender direkte, og præsenter din løsning for dem. Spørg om feedback på din løsning, spørg ind til hvad den mangler, og hvad der skal til, for at de synes, det er en god idé. Målet er at finde ud af, om der er et match mellem hvad du kan med de ressourcer, du har adgang til, og hvad brugerne efterspørger.

Hvis brugerne synes, det er en god idé, gælder det om hurtigst muligt at føre den ud i livet. Hvis de ikke er så vilde med idéen, starter du forfra. Du vil nu finde ud af, at du efter samtalen ved mere om problemet og brugerne, og at du måske også har fået nye relationelle ressourcer gennem de personer, du har talt med.

Det handler om træning
Målet er ikke, at du skal ud og skabe komplicerede teknologiske løsninger, men i stedet skal du finde enkle løsninger på problemer: Du skal skabe værdi for andre. Du vil sikkert også opleve, at du ikke rammer rigtigt de første par gange, men det er netop formålet, nemlig at blive bedre til at ramme rigtigt. Det kræver bl.a. en forståelse af dem, man prøver at hjælpe, og at man har adgang til de rette ressourcer.

Går du med drømmen om at blive iværksætter, er ovenstående øvelse ikke bare en god idé, men det vilogså spare dig for meget tid i det lange løb. Jeg håber, at du vil investere noget af din sommerferie i at træne iværksætteri, og skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, kan jeg altid fanges på brian@atturde.dk.

Som inspiration har jeg oplistet tre områder, jeg synes, kunne være interessante at arbejde med:

  1. Turister: Danmark har mange turister om sommeren, der besøger landet for at slappe af og få nogle gode ferieoplevelser. Der er masser af gode muligheder for at skabe værdi for disse turister, enten gennem information eller oplevelser.
  2. Børn og unge: Ferie betyder også, at børn og unge ikke længere skal i skole og derfor har masser af fritid. Selvom ferie er rart, kan det også være kedeligt. Der er masser af muligheder for at lave arrangementer for børn og unge.
  3. Ældre: Pensionister har mange udfordringer. De keder sig måske, de har udfordringer med teknologien og måske de daglige gøremål. Der er altså rigeligt med muligheder for at bidrage med værdi.

God fornøjelse og god sommer 🙂

Tak, fordi du læste med – vi håber, du er blevet inspireret. Med dette indlæg vil vi også her fra Youngtrepreneur sige god sommer og god ferie – vi ses igen til august!

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

Her har du Brians andet indlæg.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Kunderne er ligeglade med dit produkt
Det kan lyder provokerende, når jeg skriver, at kunderne er ligeglad med dit produkt, men det er de. De er til gengæld ikke ligeglade med den værdi, dit produkt giver dem: det problem, produktet løser.

En af de største (og første) fejl, første- og andengangsiværksættere laver, er, at de forelsker sig i en løsning: en idé. “Man skal være passioneret om sin idé”, er næsten en regel i iværksættermiljøet, men man burde måske ændre det til ”Man skal være passioneret for at løse et problem”. Det er vigtigt at pointere, at man sagtens kan opnå succes ved at udvikle et produkt først for efterfølgende at finde et marked til produktet. Det er dog rigtig gode chancer for, at man aldrig finder markedet.

Jeg vil her komme med argumenterne for, at man bør fokusere på kundens problem (behov) og være ligeglad med løsningen:

 

Bliv ekspert i kunderne
Den største fordel, du som iværksætter kan have, er at være ekspert i lige præcis det segment, du henvender dig til, nemlig dine kunder. Det tager lang tid at blive ekspert. Det er ikke noget, man bliver igennem nogle enkelte kundeinterviews eller udsendte spørgeskemaer. Ved at fokusere på kundens problem, bliver du ‘tvunget’ til at sætte dig i kundens sted. Jeg har set utrolig mange iværksættere fejle, fordi de havde mere travlt med udvikling, end de havde med at forstå kunderne!

 

Træf bedre beslutninger
Din virksomheds vision er pejlemærket for alle beslutninger, der bliver truffet. Eller det burde det være. Ved at fokusere på problemet, du vil løse, bliver det nemmere at vurdere, om en beslutning er god. Stil dig selv de tre spørgsmål:

  • Hjælper dette med at løse kundernes problem?
  • Er det den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på?
  • Hvordan kan jeg forbedre det, vi i forvejen gør, for at løse kundens problem endnu bedre?

Spørgsmålene kan anvendes i alle dele af virksomheden, og med flere medarbejdere er det en simpel måde at sørge for, at alle arbejder frem mod et fælles mål.

 

Mindre risiko for at fejle
Fokuserer du på at skabe et produkt, kan produktet enten blive en succes eller fejle – statistisk set fejler de fleste. De fleste teams, der fokuserer på produktet, giver op, når deres produkt ikke bliver en succes, og ofte er det p.g.a. manglende kunder. Fokuserer du i stedet for på problemet, har du i processen fået værdifuld viden, der stiller dig endnu bedre til næste forsøg.

 

Du fremtidssikrer din virksomhed
Henry Ford, som er kendt for at have kommercialiseret bilen, er også kendt for følgende citat: “If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses”. Hvor hesten er produktet, er problemet at transportere sig fra A til B på en behagelig måde. Ved hele tiden at stille sig selv spørgsmålene i punkt 2, udfordrer man sin nuværende virksomhed og dens løsninger.

 

Du skaber meget hurtigere tillid
I mit sidste indlæg (læs her) argumenterede jeg for, hvorfor tillid er den afgørende faktor for dig som iværksætter. Jeg beskrev vejen til tillid som værende afhængig af: Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering. Igennem indlægget har jeg allerede dækket, hvordan ‘vision’ og ‘ambition’ gør sig gældende (se spørgsmålene i punkt 2.). Ved at fjerne fokus fra én specifik løsning og i stedet forsøge at løse et problem i stedet, åbner du muligheden for mange løsninger og derfor også muligheden for at eksekvere oftere.

F.eks. kan det sagtens være, at en dating-app til ældre er en god idé, men man kan også forsøge at løse de ældres problem ved at:

  • Starte en blog med datingtips til ældre
  • Lave en aktivitetsoversigt over steder, man kan tage sin nye, gamle udkårne hen
  • Arrangere events for singler
  • Lave en side med kontaktannoncer
  • Arrangere rejser
  • og meget mere…

En dating-app kan tager 6 – 12 måneder at udvikle, mens mange af ovenstående aktiviteter kan afprøves sideløbende. Man vil opleve, at interessen og tilliden fra ens kunder stiger løbende, såfremt man viser, at man forsøger at løse et reelt problem.

 

Fokuser på problem frem for løsning
Det findes selvfølgelig utallige eksempler på produkter, der blev en succes på markeder, de ikke var tiltænkt, eller ved tilfældigheder. Udgangspunktet for at starte med problemet og ikke løsningen skal ses ud fra erfaringer med, hvorfor iværksættere fejler og endnu værre, hvorfor de ikke fortsætter efter at have fået de første nej’er. At blive succesfuld iværksætter tager lang tid, bl.a. fordi det kræver, at man bliver ekspert i forhold til sine kunder. Gør dig selv den tjeneste at fokusere på problemet og ikke løsningen – du vil opleve meget mere læring, opbakning og i sidste ende succes.

 

13467886_10209792875367406_1242338616_o

 

Hvad kan du selv gøre
Kig på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er det for et problem du forsøger at løse? Husk at tage udgangspunkt i det mest essentielle behov, f.eks: Behovet for at klæde sig smart, i stedet for behovet for at købe tøj gennem en app, eller på internettet.
  2. Hvordan ser din potentielle kunde ud? Alder, køn, baggrund, andet.
  3. Hvor stort et problem er det for dine kunder? Evt lav en liste over andre problemer der optræder i deres hverdag og forsøg at rangere dem.
  4. Hvilke andre muligheder er der for at dække behovet? List gerne alle potentielle muligheder du kan komme i tanke om.
  5. Hvordan vil du vurdere om det er tale om gode eller dårlige muligheder for at løse problemet? Find gerne cirka tre kriterier.
  6. Hvordan rangerer de enkelte muligheder og din egen idé/virksomhed i forhold til?
  7. Hvad kan du ellers gøre for at løse problemet hos kunderne? Find gerne nogle hurtige måder at hjælper kunderne på: Eksempelvis starte en blog.

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle syv spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andet.

 

Gæsteblogger: MEMO

Asta Lambers, Fie Frank og Josephine Kofod der tilsammen er holdet bag MEMO, et socialt spil til ældre, vandt DM i Entreprenørskab i Nextlevel 2016.
De er denne uges gæsteblogger på youngtrepreneur.

 

Asta Lambers, Fie Frank, Josephine Kofod og Christian Vintergaard, Direktør Fonden for Entreprenørskab

Asta Lambers, Fie Frank, Josephine Kofod og Christian Vintergaard, direktør Fonden for Entreprenørskab

Iværksætteri , entreprenørskab og personlig udvikling

Vi er tre piger fra Vesterdal Efterskole, som er en musisk/kreativ skole med valgfag inden for musik, skuespil/drama, film/medie, kunst/design og idræt. Vi går alle tre i Pro-klassen. Pro er en alternativ 10. klasse, hvor vi ikke har fag i traditionel forstand. Her lærer vi at arbejde med kreative processer, og gennem målrettet undervisning lærer vi at designe, styre, gennemføre og realisere selv de vildeste projekter. Det har været et helt fantastisk år i Pro, hvor vi har lært rigtigt mange ting. Både omkring det faglige som iværksætteri og entreprenørskab, men også om os selv som personer. Man lærer at udnytte sine kompetencer og bruge dem der, hvor de gør en forskel.

 

MEMO – et socialt spil til ældre

De ældre spiller MEMO ved, at hver spiller ved spillets start trækker et spørgsmål fra hver kategori og placerer det på spillepladen. Efter tur vender de ældre en brik og stiller spørgsmålet til én af de andre, som de tror kan svare på spørgsmålet. Et spørgsmål kan eksempelvis være: har du børn?, har du været på højskole? eller har du været udenfor Europa? Hvis den, man stiller spørgsmålet til, kan besvare det med et ja, så må spilleren vende brikken på sin spilleplade. Og uanset, om den adspurgte kan svare ja eller nej til spørgsmålet, skal vedkommende følge op med en forklarende historie. Spillet slutter, når én af spillerne har fået vendt alle sine brikker. Spillet får således sat gang i de personlige fortællinger, og det synliggør fælles interesser, relationer og oplevelser. Spillet giver dermed de ældre et kærligt puf, så de får nemmere ved at tale med hinanden. Ikke kun under spillet, men også ved eksempelvis spisebordet, hvor samtalen kan gå på de ting, der er blevet berørt under spillet.

MEMO spillet

MEMO spillet

MEMO er i sin grundstruktur ganske simpelt for at imødekomme de ældres udfordringer. Spillepladen består af tre felter i tre forskellige farver. De tre farver relaterer til tre kategorier af spørgsmål – Kærlighed & Familie, Barndom & Ungdom og Livserfaringer & Oplevelser. Da vi skulle designe spillepladen, var det igen meget vigtigt at tage hensyn til de ældres fysiske udfordringer. Vi lavede en spilleplade med vippefunktion, som gør det lettere at få brikkerne op fra pladen. Skriftstørrelsen skulle være stor og med fødder på, så det blev nemmere at læse for de ældre.

 

Fra idé til færdigt spil

Ideen til MEMO kom af, at vi læste nogle gamle avisartikler, hvor vi kunne læse om ensomme ældre. Det gjorde os nysgerrige på, om det stadig var et aktuelt problem. Vi researchede og ringede til Ældre sagen, som fortalte, at det var et stort problem. I Ældre sagen laver de nogle aktiviteter for de ældre, som skal få dem til at socialisere sig, men forholdene på plejehjemmene gør det uoverskueligt for de ældre at deltage. De ældre har en forventning om, at når de kommer på plejehjem, vil de snakke med de andre beboere og skabe nye relationer, men for nogle ældre er det uoverskueligt at deltage i fælles aktiviteter, så de mister lysten og motivationen til at skabe nye relationer. De accepterer deres tilværelse som ensomme ældre.
Det gjorde, at vi fik lyst til at gøre en forskel for de ældre. Vi ville lave noget simpelt, som ville skabe en god dialog blandt de ældre.
De ældre har været meget positive over for vores ide og vores initiativ. Når vi har været ude at teste MEMO, har de ældre været på lige fra starten. De har også været meget behjælpelige med at give god respons, så vi ved, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre.

DM i Entreprenørskab i NextLevel. Pigerne pitcher om MEMO til dommerne.

DM i Entreprenørskab i NextLevel. Pigerne pitcher om MEMO til dommerne.

Vores arbejdsproces og udviklingen af MEMO har været meget spændende, og vi har været vidt omkring med projektet. Det var vigtigt for os helt fra starten at skabe en god dialog med de ældre for at få en bedre indsigt i de ældres tilværelse og situation. Vi har været i dialog med de ældre af flere omgange for at høre deres tanker om ensomhed, om deres forhold til de andre beboere og om deres hverdag. Det var vigtig for os at få det bedste resultat, som gavnede de ældre bedst muligt.

Du kan læse endnu et interview med pigerne fra MEMO, på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside – bare klik HER!

 

Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Interview: Sarita CareTech

Interviewet, du skal til at læse, er et samarbejde mellem Xenia Jensen, blogredaktør, nikolaj kjær nielsen, stifter af Sarita CareTech, og Daniel Dulwich, PR-ansvarlig for Sarita Caretech.


Sarita CareTech er en opstartsvirksomhed, der har udviklet en intelligent halskæde , som kan alarmere pårørende, hvis en ældre falder, er forsvundet eller bare har brug for en hjælpende hånd. Halskæden kan automatisk måle et fald og alarmere en liste af pårørende. Sarita faldalarmen arbejder sammen med Sarita Lighthouse, som er et konfigurationspanel, hvor man nemt og over nettet kan konfigurere sin Sarita, opsætte sin liste af pårørende, se brugerens placering, samt opsætte et geo-fence (en sikkerhedszone).

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech er en lille virksomhed med en masse energi, og selvom vi ikke har så meget erfaring, har vi den nyeste viden fra vores uddannelser og mulighed for at være fleksible, og konstant tilpasse os til brugernes behov. Vi har desuden udviklet vores faldalarm til at indeholde en GPS-modtager, der kører over telefonnettet og derfor ikke er afhængig af internetadgang.”

Det at have egen virksomhed, er nok som at være nyforelsket – alt er spændende, skræmmende og lidt afhængighedsskabende. Det er et stort arbejde, man arbejder mange timer, skal sætte sig ind i mange folks positioner, situationer, tanker og alles forskellige måder at se tingene på. Det kan være meget hårdt, men samtidig til at overkomme, da man lever i det og ser ens forelskelse vokse, blive mere stabil og klare sig på egen hånd. Man lever helt sikkert i et fiktivt univers, som inspirerer en til at tro, at alt er muligt, og alt ER muligt. Dog skal man have tungen lige i munden, da det at skabe det umulige kræver rigtig meget tid. Og tiden er den begrænsende faktor, som man hele tiden skal være opmærksom på. Hvis fokus ryger, så ryger tiden, og ryger tiden, så ryger målet.

I Sarita CareTechs opstart var der ikke mange tanker omkring, hvordan en forretning skulle drives, og hvad en forretning overhovedet er. Tanken var, at en virksomhed naturligvis er baseret på sund fornuft og logik, så derfor kunne det da ikke være så svært at starte en.

Alle ting i universet har det med at være mere komplicerede, end først antaget.
Dengang var fokus bare på at udvikle noget spændende hardware og software, som måske kunne gøre en forskel for brugeren. Der var ikke mange tanker om, hvordan man kunne tjene penge på sådan en løsning, blot at lave noget der kunne give en reel værdi for brugeren. For hvis man kan lave en reel værdi, så burde brugeren også kunne afgive en værdi tilbage for produktet og dermed bingo, man har en forretning!

De to Sarita CareTech faldalarms designs

De to Sarita CareTech faldalarmdesigns

Til spørgsmålet, om de har haft udfordringer på deres vej, svarer de:
Forestil dig at vågne i en tåget skov, hvor du ikke kan se længere end en halv meter, og dit mål er at finde et slot lavet af guld et eller andet sted, og du er ikke engang sikker på, at du er i den rigtige skov. Hvad gør man? Man går fremad! Går man ind i noget, falder, går i cirkler, så ryster man det af sig, bliver en lille smule klogere og ryster det af sig og fortsætter. For at gøre det helt klart: Vi har på ingen måde fundet det gyldne slot endnu, dog er tågen begyndt at brænde lidt væk, og man kan se længere og dermed bedre forudsige, hvad der kommer på ens vej.”

Sarita CareTech mener, at penge og arbejdskraft er de to største udfordringer, der skal overkommes, når man er en opstartsvirksomhed. Pengene er til for at kunne betale for de fysiske ting, man skal bruge, arbejdskraft er for at kunne bygge noget værdi for de fysiske ting, du har købt.

“Til at starte med er penge egentlig ikke så svære at finde. Der er en del legater og fonde, der støtter iværksættere med små beløb (f.eks. Fonden for Entreprenørskab), hvis ideen er godt formuleret og har nogle fornuftige perspektiver. Disse skal selvfølgelig være klarlagte, før man søger – det kræver, at man bruger en måneds tid på at sætte sig godt ind i det marked, man ønsker at adressere, hvilke “stakeholders” der er, og hvordan de agerer i vores verden. Men hvis man holder hovedet koldt, kan man relativt hurtigt finde frem til disse. Arbejdskraft er en helt anden og meget mere besværlig ting, især hvis man ikke kan betale for den. Så har man reelt kun to muligheder: At love folk, at man vil betale for dem, når man nu engang får lavet noget omsætning, eller at give folk noget ejerskab i virksomheden. Den sidstnævnte løsning skal man være meget forsigtig med, da det er den mest værdifulde ressource, man har, og give den fra sig i et tidligt stadie er en smule farligt, da folk ændrer sig med tiden. Derfor er gode kontrakter, der sikrer, at man kan skubbe folk ud, hvis de ikke performer ordentligt, et must.”

Sarita CareTech var kun i det tidlige arbejde med deres prototyper, og de havde brug for at skabe proof of concept. Derfor søgte de om at modtage et Mikrolegat. Da de fik mikrolegatet, fik de muligheden for at teste deres produkt på et plejehjem og på den måde validere dets funktioner.

Holdet, der i dag driver Sarita CareTech, siger følgende om at finde det rigtige hold:
“En af de mest fascinerende egenskaber ved mennesker er, at folk vil det, andre folk også vil. Succes tiltrækker folk. Dermed opnår man en kritisk masse, som for os var fem mand, så kommer andre til næsten af sig selv! Især folk, der søger eventyr, og hvis en iværksættervirksomhed ikke er et eventyr, så er det ikke en rigtig iværksættervirksomhed. Efter at vi var to mand i to år, tre mand i et halvt år derefter, endnu et halvt år derefter med fem mand, og nu 10 blot fire måneder efter. Åbenbart gælder Moores lov ikke kun transistorer, men også mennesker – hvis man gør noget rigtigt! Det vigtigste, vi har lært, er at være ydmyge – man er intet uden de mennesker, der støtter en!”

Sarita CareTech giver deres bud på gode bøger, som også har
hjulpet dem, til nye iværksættere:

* Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future
* Einstein: His Life and Universe
* Alan Turing: The Enigma
* Nikola Tesla: Imagination and the Man That Invented the 20th Century
* The Lean Startup: How Today's Entrepreneurs Use Continuous
Innovation to Create Radically Successful Businesses
* Fergus O'Connell - What You Need to Know about Project Management
* Bruce R. Barringer - Preparing Effective Business Plans

 

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech


Fremtiden for Sarita CareTech, handler i høj grad om at få produktet klar til markedet og de søsætter snart deres Kickstarter-kampagne. De er i konstant vækst og får løbende input fra nye medarbejdere og praktikanter, der også ser vigtigheden af Sarita.

Deres vision for fremtiden er at have en virksomhed, der er tilpasset markedet og som bringer en ny fleksibilitet til industrien med service, design og udvikling som drivkraften – ældrepleje, der er baseret på intuitive brugerløsninger, hvor de tilpasser sig mennesket, ikke omvendt. De ønsker en fremtid, hvor en Sarita om halsen er et tegn på omsorg og frihed.

Iværksætteri har aldrig været målet, men blev vejen til målet. Grundlæggende var det blot viljen til at lave en løsning, der er bedre end de allerede tilgængelige, der satte skub i iværksætteriet.

For at gøre ens egen løsning tilgængelig for folket, bliver man dermed nødt til at være en iværksætter. Den danske beskrivelse af en iværksætter er meget fascinerende. Det er en person, der “sætter noget i værk”, og det sætter dermed også nogle krav. Hvis man udvikler et koncept og direkte sælger det videre til en virksomhed eller en tredjepart, så ser vi det ikke som reelt at sætte noget i værk. For at gøre en konkret forskel bliver en iværksætter nødt til at stræbe efter at få sit produkt/service ud til masserne på sin helt egen måde, udfordre status quo, bryde normerne og reglerne, og dermed sætte noget i værk, som ændrer verden for altid.”

Spørgsmålet, om de ikke bare skal gøre, hvad andre i branchen gør, gav dem lysten til at være iværksættere, fordi her havde de muligheden for lige præcis ikke at gøre, som de andre gør!

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

Mere om holdet bag Sarita CareTech, iværksætterundervisning og deres bofællesskab

Nikolaj Kjær Nielsen er stifter og uddannet elektronikingeniør, og Nicolai Kildegaard er kompagnon og uddannet IKT-ingeniør. Rasmine er office manager. Daniel Dulwich er PR- og salgsansvarlig og Denés Domenik er Chief Marketing Officer. De læser begge innovation og entrepreneurship.

Stifterne af Saritas fik ingen iværksætterundervisning på ingeniørskolerne. Men nu er det en del af pensum på ingeniørskolen. En del af den viden, de skulle bruge, kom fra litteratur og sparring med fagfolk. På sin kandidat fik Nikolaj noget undervisning inden for faget.

Det kan klart anbefales, da det hjælper meget med at strukturere en vandren gennem tågen. Dog er det vigtigt at pointere, at der ingen konkret opskrift er for succes, ingen garantier. Det eneste, man kan være sikker på, er, at tiden løber fra en på et tidspunkt – så gi’ den gas, så længe du kan!” siger Nikolaj.

Sarita CareTech har valgt at flytte ind og arbejde sammen i et hus i Aarhus. Med mange mennesker, der lever og arbejder sammen, er der altid liv i deres åbne kontorlandskab. I den ene ende af rummet sidder Nikolaj med små dele af hardware-designet spredt ud over sit bord, mens loddekolben står klar til brug. Ved det ene af de store fællesborde sidder Nicolai med sine programmørpraktikanter, alle med store eksterne skærme og høretelefoner på, begravet i koder. Ved et andet bord sidder Daniel og Denés og et par af de frivillige medarbejdere og arbejder på den næste marketingkampagne.

En masse gode råd fra holdet bag Sarita CareTech
Hvis du har det godt med følgende punkter, så er du good to go 🙂
*   Villig til at bruge 3-5 år af dit liv fuld tid på idéen
*   Indser, at du ikke er supermand og kan det hele
*   Ydmyg og respektfuld over for folk omkring dig
*   Villig til at skulle bryde dine indre barrierer
*   Behandle folk omkring dig, som du selv vil behandles
Ellers bare gi’ den gas!
“You can’t climb the ladder of success with your hands in the pocket!” – Arnold S.

“Skriv en god ansøgning, vær ikke doven, spring ikke over hvor gærdet er lavest.
Ingen gider at hjælpe nogen, der ikke er seriøse om den hjælp, de beder om.”

Et lille ønske fra Sarita CareTech til Youngtrepreneurs læsere
Vores Sarita faldalarms-halskæde er nu ved at være klar til forsalg. Derfor lancerer vi vores Kickstarter-kampagne. På vores kampagneside kan du skrive dig op på en liste, så bliver du den første, der kan få de bedste tilbud, når vi lancerer på kickstarter. Klik her!
Vi håber meget, at du har lyst til at støtte os – du kan hjælpe sagen med dit sociale netværk. Det kan gøres ved at tilmelde dig vores Thunderclap her.
Sammen kan vi skabe en bedre hverdag for vores ældre! På forhånd tusind tak for hjælpen.”

 

I kan læse meget mere om sarita caretech HER

Hvis du blev inspireret, så husk at dele blogindlægget, så andre kan blive lige så inspirerede. Hvem ved, måske kan din deling være starten på en andens iværksætterprojekt.

Tak, fordi du læste med!
Vi ses næste tirsdag – #youngtrepreneur / #youngtrepreneurtirsdag

 

 

Interview: Harba

SOMMEREN ER KOMMET, OG FOR MANGE BETYDER DET IS, SOL OG VAND. HAR MAN SAGT VAND, MÅ MAN OGSÅ SIGE HAV OG HAVNE. Ugens INTERVIEW er med CHRISTIAN Elkrog Hansen, DER ER STIFTER AF HARBA, DIN DIGITALE HAVNEASSISTENT.

 

Harbas logo

”Harba er en digital havneassistent. Vi prøver at gøre interaktionen mellem sejlerne og havnen/havnefogeden nemmere ved at automatisere og digitalisere dele af den,”
siger Christian.

Den nuværende måde havnefoden arbejder på, er et meget manuelt arbejde, der er forskellige fra havn til havn.Ved hjælp af Harba app’en kan sejlerne betale, reservere havnepladser, melde når de tager på tur, så havnefogeden kan låne pladsen ud og gøre den klar til hjemkomsten.

“Lige nu går havnefogeden rundt med en taske og tager imod betaling. Hvis du skal reservere plads, skal man ringe til havnefogeden, der går ud og tjekker, om der er plads. Hvis man skal melde tur, kan det foregå på flere forskellige måder. Det kan gøre arbejdet for havnefogeden besværligt og uoverskueligt, især i de travle perioder. Alt foregår manuelt, så informationer kan gå tabt. I nogle havne har de digitaliseret betalingen. Vi adskiller os ved at være den digitale løsning på det manuelle problem.”

For Christian var det vigtigt, at sejlerne og havnefoden blev hørt, da app’en skal være en del af deres hverdag. Christian snakkede med en masse havnefogeder, om hvad de gør i dag, og hvordan han kunne automatisere arbejdet for dem.

”App’en gør havnefogedens arbejde lettere, så de kan fokusere på at være en hyggelig vært og bruge mere tid på at yde god service over for gæsterne. Vi gør det manuelle arbejde digitalt, så servicen bliver bedre.”

Den information havnefogeden modtager fra app’en er standardiseret, så havnefogeden ved, hvornår sejlerne ankommer/tager afsted, hvilken båd de sejler, og hvor lang tid båden skal ligge i havnen. Sejleren klikker kun få gange i Harba app’en og så får havnefoden al den information han skal bruge.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Harba app’en er simpel og let at bruge for sejlere. Sejleren indtaster sin båd, så han/hun kan se hvor den kan ligge til, hvilke faciliteter havnen har, betale og få de nødvendige koder, informationer mm.

Harba app’en bliver lanceret d. 15 maj. På sigt kommer der også en hjemmeside, men den er endnu på tegnebrættet.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Udfordringer på vejen mod succes

Christian stiftede Harba helt alene. Han havde rigtig svært ved at finde en arbejdspartner, der havde samme gejst og ville lægge samme energi i arbejdet som Christian selv, så valget om at finde investorer kom af sig selv. Den første investoraftale faldt igennem, og Christian stod uden kapital få måneder inden lanceringen af Harba. Christian smed idéen ud på markedet og brugte hans netværk, så idéen kom ud alle vegne. Det gjorde, at der var en masse investorer, der meldte sig på banen. Christian fik derfor en ny investor og kunne genoptage arbejdet. For Christian var det vigtigt, at han bestemte og havde fuld kontrol over produktet.

”Jeg vil gerne have fingeren på pulsen og snakke med brugeren. Når man som iværksætter går ind i en forhandling med en investor, skal man have en klar idé om, hvad der er vigtigt for én, for det handler ikke kun om penge.”

Christian har arbejdet ud fra en brugerorienteret tilgang. Han har pitchet idéen, fået feedback, ændret det, der var nødvendigt og vendt tilbage til brugeren igen. Snakket med brugeren om features i app’en. Hvad var vigtig for havnefogeden, og hvad var vigtig for sejlerne? Fået feedback, rettet og vendt tilbage igen.

”Det er vigtigt, at du hele tiden inddrager brugeren. Det giver det bedst mulige løsning eller produkt.”

Christian oplevede tit, at sejlerne og havnefogeden havde opstillet problemstillingerne, og det så var hans job at finde ud af, hvordan han kunne løse problemerne. Det er vigtigt for Christian, at have en god dialog og vidensdeling mellem ham, sejlerne og havnefogeden, så app’en bliver den bedste mulige løsning, som alle parter er tilfredse med.

Christian har selv haft en båd og har brugt mange timer i forskellige danske havne. Han observerede mange småproblemer med det arbejde, havnefogeden gjorde, og tænkte der måtte være en lettere måde at gøre tingene på. Christian observerede et problem og gik i gang med at udarbejde en løsning.

 

Konkurrencer udvikler

I starten af processen deltog Christian i rigtig mange entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Han gjorde det for at få kapital til at udvikle app’en. Men han lærte også, at der var en stor gevinst i at få feedback og netværke til konkurrencerne.

”Til Danish Entrepreneurship Award fik jeg noget super godt feedback. Jeg stillede op i og vandt Mikrolegater-konkurrencen. Det var der, jeg første gang fik kontakt med ham, der nu er investor i Harba. Så selvom jeg var ude og lede efter en ny investor, endte det alligevel med at blive én, jeg havde mødt til en konkurrence.”

”Jeg tror, det er et super vindue at deltage i sådan nogle konkurrencer og projekter. Både fordi du får rådgivning, det er lærerigt, og du får promoveret din idé. Og hvis du vinder, får du nogle penge til at komme i gang.”

For Christian betød det, at han kunne få lavet en prototype af app’en. Christian fortæller, at han oplever, det er lettere at overbevise folk om din gode idé, hvis man kan vise dem et fysisk produkt. Han tilføjer også, at hvis man taber, så er det ikke et tab, men en læring i hvad man kan gøre bedre næste gang.

”Jeg fik rigtigt blod på tanden, da jeg tabte Venture Cup finalen, fordi jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke passe. Jeg havde den fedeste idé. Det gav mig lige det ekstra, så jeg gik ud og deltog i en masse andre konkurrencer, brugte den viden, jeg havde lært af Venture Cup, og endte med at vinde dem alle sammen. For jeg skulle vise, at de havde taget fejl.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Christians iværksætterlyst der blev til en virksomhed

Christian har læst økonomi ved Københavns Universitet og elsker at optimere ting, og på Københavns Universitet fik han undervisning ved Entrepreneurship Academy. Christian har altid haft en drøm om at være iværksætter, men glemte det lidt under studiet.

”Jeg kan godt lide det med at få løst problemerne, i stedet for kun at analysere dem. Det er fedt at komme ud og implementere løsningen.”

Christian har altid vidst, at han ville være iværksætter. Lige siden han var lille, har han elsket at løse problemer.

”Hvis du synes, det er sjovt at løse problemer, så skal du være iværksætter. Det er meget sjovere at være iværksætter, og man gør en forskel. Jeg elsker iværksætteri og start ups! Fra starten af tænkte jeg, det var det fedeste, jeg har gjort, men jo længere hen i processen jeg kom, har der været nogle problemer, som virkelig var hårde at komme igennem. Det er hårdt arbejde at være iværksætter, men det er også rigtig fedt. Det gode opvejer det mindre gode. Lige nu, når vi er så tæt på deadline, så skal vi ramme målet. Det er nu, sæsonen starter, og vi skal være klar. Og det er vi også.”

Harba består nu er fem medarbejdere, hvor af to er studerende, der er i traineeship. For Christian er det vigtig at starte dagen samlet, så man ved hvor man skal starte, og hvor de andre er i processen.

”Mit ambitionsniveau er at have et morgenmøde hver dag, men lige nu er det mere en hurtig snak om, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det er også vigtigt, at man laver lidt sjov og spas i løbet af en arbejdsdag, så sammenholdet bliver styrket. Vi gør os også rigtig meget i gruppearbejde og vidensdeling, da det giver en forståelse af, hvilke kompetencer vi har, og hvad vi arbejder med. Om fredagen spiser vi fælles morgenmad, og med tiden skulle det gerne blive til en fredagsøl, når vi slutter dagen. Det er kun sket én gang, fordi vi har haft så travlt.”

Christian fortæller, at det ikke føles som arbejde, og at han glæder sig i weekenden til, det igen bliver mandag, så han kan fortsætte arbejdet. Ofte arbejder han dog også i weekenderne.

”Jeg tror, det er vejen til det lykkelige liv. Det er derfor, man skal arbejde med en start up.”

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

 

Mikrolegater – en hjælp til start ups

Christian havde kun en idé, da han søgte om at være med i Mikrolegat-konkurrencen. Han havde talt med nogle sejlere og havnefogeder om idéen for at validere, at det ikke var urealistisk at lave sådan en app.

Da Christian vandt Mikrolegatet, fandt han en programmør og designer, så han kunne få udviklet Harba app’en. Samtidig synes han også, at det er vigtigt, at ens produkt ser professionelt ud, så man kan få det udover rampen. Helhedsoplevelsen er vigtig, når man skal sælge et produkt. Pitch og produkt skal passe sammen.

Christian fandt frem til Mikrolegat-konkurrencen ved at søge på nettet, fordi han tænkte, at sådan noget sikkert fandtes i Danmark.

”Jeg søgte på nettet efter entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Derigennem fandt jeg Danish Entrepreneurship Award og Mikrolegater. Det lød som et super spændende projekt, og jeg kan rigtig godt lide målsætningen med, at man vil bringe entreprenørskab ind på uddannelserne.”

Christian synes, der er for lidt entreprenørskabsundervisning på uddannelserne. Der burde være mere, for den slags undervisning skaber start ups.

“Hvis vi skal have nogle flere arbejdspladser i Danmark, eller hvis vi skal have nogle Unicorns*, så skal vi have mange flere start ups, da de genererer Unicorns.”

Christian mener, at Danmark skal påvirke hele verden med vores gode idéer, iværksætteri og ildsjælene bag dem. Han mener, at vi skal have virksomheder, der kan gå ud og gøre en forskel i verden.

”Det bidrager Fonden for Entreprenørskab til ved at få flere unge ud og prøve kræfter med entreprenørskab og iværksætteri. De får idéer, der løser problemer, og det er et stort plus for samfundet, Danmark og verden.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Det næste skidt og en masse gode råd

Christian, og resten af teamet på Harba, er i gang med at få etableret flere samarbejdspartnere, så de tilgængelige havne i app’en bliver udvidet markant.

”Vi arbejder på at få flere havne med i app’en. Vi skal i gang med at lave PR og bruge de sociale medier til at gøre brugeren opmærksom på projektet. Jeg håber på, det skaber liv i havnene, da vi også tager ud i landet og fortæller om app’en. Der skal gang i mere sejlads i Danmark. I øjeblikket arbejder vi med at udvide vores havnekatalog, så vi i fremtiden samarbejder med endnu flere havne. Vi er i forhandlinger om at få etableret yderligere 25 havne, vi har i forvejen 27 i alt. De er spredt udover Danmark, Tyskland og Sverige. Vi vil også rigtig gerne have samarbejdshavne i Norge. Hvis det sker, så bliver Harba Europas største, digitale havnenetværk.”

Christian har oplevet meget i hans forholdsvis korte tid som iværksætter, og deler gerne ud af hans erfaring. Han mener, at man aldrig kan få for meget viden eller hjælp, når det kommer til start ups. Her er Christians gode råd:

”Få hjælp, spørg og snak med folk om din idé. Jeg har næsten ikke mødt nogle, der ikke ville hjælpe med, hvordan din idé bliver bedre. Ud og opsøg konkurrencer og organisationer, der kan hjælpe dig, fordi så får du netværket. Ring og spørg om de giver en kop kaffe, så du kan pitche din idé for dem. De vil gerne dele ud af deres erfaring og kompetencer.”

”Hvis du snakker med fagfolk om din idé, så finder du hurtigt ud af, om den er god. Familie og venner vil nødvendigvis ikke fortælle dig sandheden, fordi de ikke vil såre dig eller ikke er kompetente. Snak med fagfolk.”

”Sæt ambitionsniveauet højt og kontakt vigtige fagfolk, der har noget at skulle sige i forhold til dit produkt. Del din idé, fordi det er sådan, produktet/løsningen bliver bedre. Gå ud og snak med din målgruppe/bruger, få belæg for din idé. Vis at du skaber værdi, for så har du et vinderprodukt. Man skal fokusere på at skabe værdi for brugeren, i stedet for bare at fokusere på en stor profit. Hvis du skaber stor værdi hos brugeren, har du tilfredse brugere, og tilfredse brugere skal nok, på sigt, skabe stor profit.”

 

13170731_10209504448796922_1003925254_o

 

Vi på Youngtrepreneur ønsker Christian og resten af holdet på Harba alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi er sikre på, I nok skal klare lanceringen d. 15 maj!

Hvis du vil læse mere om Harba, så klik forbi her, og tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Del gerne blogindlægget, så flere kan blive inspireret af Christian og hans historie.
Husk, du også finder os på Instagram – Youngtrepreneur!

 

*Unicorns er en frontløber, en éner og et unikum.