Leder for en dag: Et smugkig ind i, hvad fremtiden kan byde på

I oktober måned afholdt Fonden for Entreprenørskab (FFE) i samarbejde med alumneforeningen JA Alumni Denmark (JAAD) eventen Leder for en dag 2016, hvor udvalgte elever og studerende fik lov til at følge en leder i en virksomhed i København og omegn. Leder Bo Møller og studerende Niels Dahl giver her deres indblik i, hvordan det var at være en del af Leder for en dag.


Blogindlægget er uddrag af interviews med Bo Møller, adm. direktør hos HTML24, og Niels Dahl, studerende på HHX Vejlby. Indlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund.


Hverken Bo Møller og Niels Dahl lægger skjul på, at Leder for en dag 2016 har været et godt arrangement. Niels Dahl, som til daglig læser på HHX Vejlby i Risskov, fortæller her kort om sine oplevelser:

”I oktober måned var jeg med til Leder for en dag 2016; et arrangement af Fonden for Entreprenørskab, hvor 31 unge, ambitiøse og nysgerrige studerende mødes for at få et indblik i, hvad det vil sige at være leder og have ansvar. Det var egentlig min afsætningslærer, som kom til mig og sagde, at vi lige skulle snakke sammen. Hun fortalte mig om Leder for en dag, og at hun havde indstillet mig til at kunne ansøge om deltagelse til arrangementet. Så det gjorde jeg. Det var altså på baggrund af en opfordring og en motiveret ansøgning med min lærers begrundelse, at jeg blev udvalgt til at være med.

Da jeg hverken kendte noget til JAAD eller FFE, vidste jeg ikke, hvad Leder for en dag var. Efter noget research, fandt jeg dog hurtigt ud af det, og nu glædede jeg mig til at komme til København for at møde de andre deltagere, høre deres historier og finde ud af, hvorfor de var med. Og det er lige præcis dét, som JAAD og FFE kan – bringe unge, nysgerrige, kommende iværksættere sammen for at danne et netværk og for at dele hinandens kompetencer.

Fællesbillede_Leder for en dag 2016

De 31 lederaspiranter, som i år deltog i Leder for en dag.

Den 12. oktober mødtes vi alle for at hilse på hinanden. Vi startede dagen med at ”bryde isen” for at lære hinanden bedre at kende, derefter hørte vi et par oplæg fra bl.a. Too Good To Go fra programmet Løvens Hule. Desuden var der også oplæg om LinkedIn og dets betydning for fremtidens jobrekruttering. Efterfølgende skulle vi løse en engelsk case om en leder i en anspændt situation, hvorefter vi skulle diskutere, hvordan lederen skulle agere i situationen. Dagen efter skulle jeg så ud og besøge en dansk erhvervsleder for at få et indblik i dét at være leder. Jeg besøgte virksomheden Sanovo Technologi Group i Odense, som er en del af konglomeratet Thornico. Her fulgte jeg primært markedsføringsafdelingen, men fik også et indblik i andre aspekter i virksomheden.

Helt kort var Leder for en dag en fantastisk oplevelse med mange forskellige indtryk, og jeg har i den grad kunne tage noget med mig tilbage til Aarhus. Noget af det, som jeg sætter størst pris på, er alle de andre fantastiske unge mennesker, som man lærer at kende, og som jeg efterfølgende stadig har kontakt med i dag.”

Det er ikke kun studerende Niels Dahl, som har haft en god og lærerig oplevelse med Leder for en dag. Også administrerende direktør, Bo Møller, fra virksomheden HTML24 fortæller, at han ser et stort udbytte i eventen:

”Jeg har lært en del i de to omgange af Leder for en dag, som jeg har været med til. Blandt andet er jeg begge gange blevet mere bevidst omkring min egen ledelsesstil og de processer, vi opererer med i min virksomhed. At få besøg af en person, som ønsker at lære og følge ens hverdag, giver mulighed for at lære noget om sine egne processer, som man muligvis ikke ville have tænkt over ellers. Jeg havde ikke på forhånd tænkt over, at det ville være interessant for mig at prøve at forklare min arbejdsproces. Alene dén øvelse var det hele værd for mig.

På billedet ses Bo Møller (tv), studerende Josefine Krøjgaard og Head of Account Management, Rasmus Aagaard (th).

På billedet ses Bo Møller (tv), studerende Josefine Krøjgaard og Head of Account Management, Rasmus Aagaard (th).

Jeg meldte mig til Leder for en dag, fordi jeg synes, det er et super initiativ. Hvis jeg kan gøre bare en lille positiv forskel for et ungt ledertalent, så er det det hele værd. Derudover synes jeg, det er rigtig interessant at møde mennesker med nye vinkler på tingene og tanker omkring, hvordan verden fungerer. Jeg har været med i Leder for en dag i to år nu, og begge gange har det været en engageret og motiveret ung studerende, som har haft interessante input og spændende tanker omkring hele måden, dagen er forløbet på.

Selve dagen i år var meget almindelig for mig, dog brugte jeg mere energi på at forklare forskellige processer og koncepter, så min gæst kunne være med. Jeg ville gerne sikre mig, at den studerende fik indblik i præcis, hvordan en dag fungerer for mig, så derfor havde jeg ikke lavet et særligt program eller tog særlige hensyn. Til gengæld fik hun lov til at være med på alle møder og fik indsigt i alle processer. Jeg synes, det var vigtigt, at hun fik en god idé om præcis, hvordan jeg og mine kollegaer arbejder, så hun kunne gøre sine egne tanker om, hvorvidt hun synes, det var en spændende vej at gå i sin egen karriere. Jeg ved bl.a., at hun blev lidt overrasket over den meget uformelle omgangstone hos HTML24. Det var en fin anledning til at vise, at man ikke behøver være formel og “tør” for at arbejde som leder.”

Bo Møller fortæller afslutningsvist, at han har lært, at dét at kigge sine egne arbejdsprocessor igennem i tredjeperson en gang i mellem, faktisk kan være en god ting. Samtidig ser han det også som en fordel at få nyt øjne på sit arbejde – også fra unge studerende.


Fonden for Entreprenørskab og alumneforeningen JAAD (Junior Achievement Alumni Denmark) samarbejder om projektet Leder for en dag. Målet er at styrke de unges tilknytning til og forståelse for erhvervslivet – og samtidig give elever en realistisk forventning om mulighederne som ledere.

Danish Entrepreneurship Award 2016 var en fest!

Danish Entrepreneurship Award 2016

Så skete det! I torsdags løb Danish Entrepreneurship Award 2016 af stablen. Næsten 7000 mennesker var mødt op for at fejre entreprenørskab og gode idéer – og vi havde en fest! Dagen var fyldt med konkurrencer for både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og der var mulighed for at høre foredrag fra blandt andet Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Birgit Aaby fra programmet Løvens Hule på DR1, Henrik Skov fra Skov Rejser, Too Good To Go, Moonis Kamil og mange flere. Hvis man i stedet havde brug for rådgivning, stod de mange rådgivere og udstillere til rådighed i Rådgivningszonen, hvor der var sparring og feedback på selv den mindste idé.

Men hvem var det så, der vandt? Projekt Edison-havde en temabestemt konkurrence med titlen ”Bedre og mere sikker trafik”, og her stod mere end 500 elever fra 6.-7. klasse klar til at præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet. Team FIVR4 fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev havde opfundet en ambulancedrone, udviklet til at flyve ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og til at sende billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted til ulykkesstedet. Holdets tre medlemmer har ikke tænkt sig at lade deres arbejde stoppe her. Med en vindercheck på 10.000 kr. vidste de lige, hvad fremtidens planer skulle byde på: ”Nu vil vi snakke med nogle politikere om vores  idé, og så vil vi bruge de 10.000 kroner på en klassetur til København,” lød det fra vinderholdet.

Holdet fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup var ikke de eneste, der vandt. Faktisk spreder vinderholdene fra alle konkurrencerne sig over hele landet og kommer både fra Sjælland, Jylland og Fyn. Det er ikke kun vinderholdene, der kan findes i et bredt felt – det samme kan vinderidéerne. De dækkede alt fra et socialt netværk for jagtinteresserede, en fleksibel BH med udskiftelige dele og til en allergi-app, som fortæller brugeren, hvilke allergier et fødevareprodukt indeholder.

”Niveauet har været virkelig højt i år, og det gælder alle konkurrencerne. Det er virkelig vigtigt, at de unge lærer, at gode idéer har en værdi, som kan bruges i samfundet,” siger Camilla Ryge Leth, som er projektleder for Danish Entrepreneurship Award.

Her på bloggen ønsker vi alle vinderne et stort tillykke! 🙂Vinderne af Danish Entrepreneurship Award 2016

Du kan finde en komplet vinderliste her, og hvis du gerne vil se flere billeder fra dagen her.


Danish Entrepreneurship Award 2016 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.

Gæsteblogger: Christian Vintergaard

Denne uges gæsteblogger er Christian Vintergaard, der er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab. Det oprindelige blogindlæg kan du læse på Fonden For Entreprenørskabs egen blog – FFE-blog.
Vi håber, du bliver lige så inspireret, som vi blev, og deler blogindlægget, så flere kan blive inspireret.

 

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

 

post it og hånd banner til ppt
10 svære iværksætterideer
Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

1) Teknologier, som leder efter et behov
En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

 

2) Deleøkonomiens eufori
Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.

De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

 

3) Uopdagede talentfulde unge
Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

 

4) Det hjælpeløse erhvervsliv
En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

 

5) Sociale connection apps
Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

 

6) Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

 

7) Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

 

8) Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel
Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

 

9) Ét-produkt-designeren
I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

 

10) Virksomheder, som vil sælge til skoler
I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

 

Fonden-56-953x536

 

Gæsteblogger: COME ON

Sådan lærer du at elske internettet og den digitale postkasse, selvom du er en del af det “grå guld”

Signe, Victoria og Bolette er tre piger med ben i næsen. Alle har de en meget aktiv hverdag. De dyrker sport, går meget op i skolen, har fritidsjobs, hænger ud med veninderne – og så har de også lige deres egen virksomhed. De har sammen udviklet COME ON. Konceptet tager udgangspunkt i en bog, der guider primært de ældre i samfundet igennem internettets mange facetter. Læs meget mere om virksomheden, COME ON, og pigernes oplevelser, udfordringer og erfaringer nedenfor.  

 10743_724080250958872_33254804_n

COME ON er en virksomhed bestående af tre piger, som alle studerer på Herningsholm Erhvervsgymnasium (HHX). Virksomhedens indehavere er Signe Pedersen 19 år, Victoria Skov 18 år og Bolette Sand, også 18 år. Vi er alle tre aktive piger, som både går meget op i vores skole, og ønsker at pleje og vedligeholde vores venskaber. Vi dyrker alle sport og har fritidsjob ved siden af vores virksomhed.

Idéen bag
Vores idé opstod hovedsageligt, da Signe Pedersen i et fly på vej til Bulgarien læste en artikel om et nyt lovkrav om digital postkasse, som ville træde i kræft fra d. 1. november 2014.  I artiklen stod, at det ville skabe problemer hos de mange ældre, som endnu ikke kender til internettet. Vi diskuterede efterfølgende i gruppen, hvordan vi kunne hjælpe de stakkels ældre, som ikke kender til internettet og dermed skal opfylde et lovkrav, som de ikke aner noget som helst om. Vi brainstormede her ud fra og kom frem til flere forskellige muligheder til, hvordan vi kunne hjælpe de IT-svage i samfundet. Vi startede med, at unge, som nu til dags vokser op med IT fra de er spæd, skulle hjælpe de ældre, men fandt hurtig frem til at sådan en proces var mere kompliceret end blot lige. Det krævede en masse loyalitet og samarbejde mellem os og andre unge. Vi begyndte her fra at tænke over, hvad de ældre, som er dem med det største problem, føler sig trygge med, og hvad de er opvokset med. Her kom bogen i spil, og vi begyndte at brainstorme frem til, hvordan vi skulle lave en bog ud fra dette. Ret hurtigt efter havde vi skrevet og fået produceret vores første testbog.

COME ON-LINE
COME ON-LINE er en bog, som er skabt i forhold til det kommende nye digitale lovkrav, som træder i kræft fra 1. november 2014. Det er en bog, som fungerer som en guide til primært de ældre omkring internettet. Bogen er bygget op omkring den digitale postkasse. Dette vil sige, at den indeholder guides til forskellige mailsystemer samt guide til nemID, da disse to ting kræves i oprettelsen af en digital postkasse. Ydermere kommer bogen omkring de sociale medier, da vi fandt frem til, at flere og flere ældre ønsker at lære omkring de sociale medier også. Det er altså en hjælpende hånd til at komme sikkert og godt i gang med internettet og dets funktioner.

comeon2

 

hånd

Vores bog er en god idé, da myndighederne har skabt et kæmpe hul i markedet. Vi har nemlig undersøgt, at over 350.000 ældre i Danmark mellem 65-89 år aldrig har sat deres fingre på et computertastatur. Samtidig er der mange voksne og ældre, som ikke aner noget om den digitale postkasse, som vores bog selvfølgelig følger op på.

Kommuner i hele Danmark arbejder på at hjælpe de ældre, som ikke kender til internettet. Dette gør de bl.a. gennem mange IT-kurser på datastuer og andre offentlige steder, hvor de ældre blot skal vise fremmøde. Dette har dog ikke haft den store succes i de fleste tilfælde. Her kommer vores bog altså ind i billedet, hvor de ældre kan få ekstra hjælp. De ældre kan selv bestemme tid og sted med vores bog samt sidde med det for sig selv og indlære tingene step by step.

Screenshot 2014-06-24 17.54.04

At være iværksætter
Det, der er fedt ved at være iværksætter og innovativ, er at skabe sit helt eget. Man er ejer og tager fælles beslutninger. Samtidig kommer vi i en tidlig alder ud i erhvervslivet og får en masse erfaring, som vi i stor grad kan bruge i fremtiden. Vi tjener vores egne penge, og vi må selv sørge for at markedsføre os, finde optimale leverandører, skrive handelsbreve til vores forhandlere og meget mere.

Vi er alle tre blevet udfordret langt mere, end vi havde forventet. Ingen af os havde kunnet forestille os, hvor meget tid og hvor mange ressourcer der skal lægges i at drive egen virksomhed. Det hele startede som et lille skoleprojekt, men efter at have vundet priser til Young Enterprise konkurrencer samt fået solgt en del, fik vi virkelig blod på tanden.

537136_724090154291215_1399801577_n

Vi har lært utrolig meget af at være med i konkurrencen. Vi er kommet ud over det normale pensum, og vi har virkelig fået lov til at stå med erhvervslivet i hænderne. Ingen af os havde regnet med, at vi skulle starte en virksomhed som 17 og 18-årige (som vi var i november, hvor vi startede op) og blive registreret som en I/S virksomhed efter nogle måneder og kan tjene penge på et produkt, vi selv har skabt. Vi lærer i store træk, hvordan man driver en virksomhed; man skal tilpasse sig sin målgruppe, markedsføre sig samt kommunikere med sponsorerer, samarbejdspartnere, kunder – og meget mere. Vi synes, at kommunikation mellem leverandører, samarbejdspartnere, kunder osv., er det, vi har fået størst erfaring af. Hvordan skriver man en rigtig handelsmail? Hvordan laver man en faktura? Hvordan er det optimalt at kontakte potentielle kunder og præsentere produktet? Alt dette skal munde ud i, at de skal få troen på, at vores produkt er det rette for dem.

Det er en alle tiders mulighed, at skolen giver mulighed for at prøve dette. Vi ville ikke have været det foruden. Selvom at det nogle gange trak tænder ud at skulle sidde en lørdag efter en handelsskolefest for at arbejde på sin virksomhed. Eller blive ekstra timer på skolen, hvor ens venner har fri og bruger deres fritid sammen. Vi har dog været så heldige, at vi er veninder, hvilket har gjort at vi kombinerer disse to ting. Virksomhed og venskab på samme tid – selvom det også nogle gange kan være en udfordring. Man skal dog være forberedt på, at det kræver ekstra tid og ressourcer, men vil man det nok, er dette jo heller ikke et problem.

En masse erfaringer rigere
Overordnet har det været en fantastisk mulighed for os, som skolen har givet. Dette har allerede givet os en masse erfaring og fortsat vil – det er vi helt sikre på.

Det var en kanon oplevelse at deltage i konkurrencerne – både Danish Entrepreneurship Award, men især DM for entreprenørskab for ungdomsuddannelserne. Alle de mange deltagende hold og så mange gode idéer samlet på et sted – det var meget lærerigt. Samtidig var det rigtig inspirerende at se, hvordan de andre hold gør, og hvor meget de har gjort ud af det. Vi udnyttede dagen som en salgsmulighed, som endte i et salg på tre bøger. Derudover kom vi i kontakt med utrolig mange spændende mennesker fra erhvervslivet, som har utrolig meget erfaring. Det har medført til et større netværk og flere kontakter – hvilket jo er kanon til vores lille, nystartede virksomhed. Slutteligt skal vi til Fredericia til september, hvor vi skal ud at præsentere vores virksomhed og projektet i Company Programme overfor nye elever og lærere, som overvejer at vælge innovation. Dette bliver også spændende og endnu en mulighed for at få vores virksomhed frem i søgelyset.

 10312677_743415255692038_6021271857391107108_n-1”Jeg ville personligt ikke have været det foruden. Selvom at det nogle gange trækker tænder ud at skulle sidde en lørdag efter en handelsskolefest for at arbejde på sin virksomhed. Eller blive ekstratimer på skolen, hvor ens venner har fri og bruger deres fritid sammen.” fortæller Bolette Sand, der er medejer af virksomheden, COME ON.

Vi fortsætter med vores virksomhed, og det er på en måde dejligt, at vi ikke har så mange konkurrencer at tænke på mere, da det hele er slut. Så nu er der tid til, at alt fokus kan ligge på virksomheden, så vi kan videreudvikle den. Alt i alt har Danish Entrepreneurship Award været en oplevelse som ingen af os nogen sinde vil glemme. Herudover har dette været med til at gøre os mere opmærksomme på, hvor hver af vores ekspertiser ligger, og hvad vi vil og ønsker for vores egen individuelle fremtid.

COME ON forbedrer de digitale forhold for denne udsatte samfundsgruppe og mindsker antallet af IT-svage i samfundet.

Har du en bedsteforælder eller blot en ven med grå stænk i håret, kan du besøge pigernes hjemmeside her.

Gæsteblogger: CREATUR

GÆSTEBLOGGER: CREATUR

rt

I Creatur arbejder vi for, at kreative kan leve af deres kreationer. Derfor har vi givet vores online kursus “Kom godt igang på nettet – få succes med hjemmeside og sociale medier” kvit og frit til de unge talenter, som var nomineret til prisen Årets Designtalent på Danish Entrepreneurship Award 2013.

Det er vores opfattelse, at mange kreative er super dygtige til det de laver, men at nogle mangler redskaber til at få det til at blive en forretning. Derfor har vi lavet Creatur, som er businessredskaber for kreative. I Creatur giver vi dig viden og onlinekurser med konkrete redskaber inden for teknik, formidling og  mindset.

Kurset “Kom godt i gang på nettet” består af 4 moduler:

Modul 1 Mindset  – Den mentale del af at være iværksætter. Der kan være mange mentale blokeringer, som bevidst eller ubevidst holder dig tilbage fra at gå efter det du virkelig ønsker dig.

Modul 2 Formidling – Hvordan skriver du den gode tekst til din hjemmeside og sociale medier? Her bliver du klædt på til at kunne præsentere dig selv på skrift.

Modul 3 Hjemmeside – Vi gennemgår, hvordan du sikrer høj brugervenlighed og hvordan du får kanaliseret dine besøgende derhen, hvor du vil.

Modul 4 Sociale medier – Lær at bruge sociale medier professionelt. Hvad skal du tænke på før du går i gang, hvilke medier skal du bruge og hvordan laver du indhold, som bliver delt.

Creatur ledes af fire selvstændige kreative

Nadja Kalnæs, Sceneproducent fra Statens Teaterskole og projektleder.  Stifter af Creatur og underviser primært her i projektledelse og digital markedsføring.

Ida Sofie Minke Andersen, Cand. mag i dansk og  kulturvidenskab, underviser i formidling og kommunikation.

Tine Marcher, PassionCoach og Breakthrough Shadow Coach, underviser i mindset.

Christie Stauning Andersen, Cand. it, underviser i sociale medier.

yj

Rigtig god tirsdag

Creatur