Interview: PLINTHIT

Logo

Logo

 

Hvem er I?

PLINTHIT laver innovative løsninger til hus og have, men afsæt i vores første produkt PLINTH som er en parasolfod, der er nem at flytte. Bag hele molevitten er Christian og Josefine. Vi mødte hinanden på studiet, slog pjalterne sammen og gik kort efter i gang med vores lille projekt. Til dagligt har vi kontor i Aarhus så vi nemt kan følge med i produktionen der foregår i Randers. Vi læser begge to (om natten) på BSS på Aarhus Universitet.

 

Hvad er grundpillerne i jeres virksomhed – og hvad er det nye?

Vi er hverken high-tech, en ny app eller medi-care. Vi har taget et ældgammelt produkt, som har eksisteret lige siden mennesket har ønsket at skygge sig for solen. Vi har re-designet en parasolfod, som benytter et patenteret låse system, der kan bruges ikke kun til en parasol, men til alle tænkelige rørformet objekter. En klassisk parasolfod består af et rør med 1-2 skruer og en klump beton/granit. Den er ikke ret nem at flytte rundt på, når solen flytter sig, og det er næsten umuligt at undgå at skruerne efter et par sæsoner ruster. Dette og mange andre udfordringer løser vi med PLINTHIT.

PLINTH samles med 4 vinkler, 1 base og 1 låsering lavet i letvægts kompositmateriale. For at give den fornødne tyngde til parasolfoden benyttes 2 specialdesignede 15 kg sandposer. Sandposerne har en naturlig stærk udendørs ydeevne og bleger ikke i solen.

 

Parasolfodens elementer

Parasolfodens elementer.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?

Frihed og begrænsninger.

Når man har sin egen virksomhed er man sin egen chef, og det har både positive og negative ting med sig. Man bestemmer suverænt selv hvornår man arbejder og det har for Christian og jeg været en fordel. Hvis solen skinner om onsdagen og det regner om søndagen, hvorfor så ikke lave onsdag om til weekend. Men så simpelt er det heller ikke altid, for størstedelen af tiden har man rigtig mange ting at se til og så er der slet ikke noget som hedder weekend.

 

Hvordan har opstartsproces været?

Vores opstart har varet fra februar 2014 til og med dette øjeblik hvor jeg skriver denne artikel. For det er først nu at vi begynder at få omsætning. Når man laver et fysisk produkt kan man ikke, ligesom med fx apps, lave en prototype med det rigtige design hvor funktionerne ikke er udviklet. Hos os var denne proces omvendt. Vi har, i et tidligt stadie, haft et produkt som havde funktionerne i orden, men som brugerne ikke synes var pænt. Vores erfaring har vist, ind i mellem, at brugeren har fravalgt produktet baseret på de sidste 10% som ikke har været færdigudviklet. Så opstarten har været hård, da det konstant var et kapløb om at få de sidste 10% færdig, og ja det har taget næsten 2 år.

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?

Jeg tror ikke, at jeg kender til en start-up som ikke har haft udfordringer på vejen. Dem er der masser af, og bedst når en type udfordringer er afsluttet, kommer der nye i takt med at forretningen vokser.  Hverken Christian eller jeg har haft ingeniørerfaring eller kommer fra en designuddannelse. Derfor har vi måtte tillære mange ting selv eller betale os for den fornødne viden. Det har måske gjort udviklingsprocessen længere og har også gjort, at vi måtte lave nogle rigtig dyre ændringer undervejs i processen. Fra at være et udviklingsteam til at blive koordinator af en forsyningskæde er en udfordring i sig selv. Pludselig skal man drive sin forretning på en helt anderledes måde end da vi bare var i gang med at udvikle produktet. Vi har altid taget hver udfordring i stiv arm og ”taget tyren ved hornene”. På den måde har vores teamsammensætning været rigtig god. Jeg er primært ”Peacetime CEO og Christian ”Wartime CEO”. En peacetime CEO bruger tid på at definere kulturen. Wartime CEO lader krigen definere kulturen. Peacetime CEO arbejder på at minimere konflikter. Wartime CEO optrapper modsætningerne. Peacetime CEO ved, at en gennemarbejdet forretningsplan fører til at vinde. Wartime CEO bryder med forretningsplanen for at vinde. Peacetime CEO sætter store langhåret dristige mål. Wartime CEO har for travlt med at bekæmpe fjenden til at læse management bøger skrevet af konsulenter, der aldrig har evnet noget. Peacetime CEO stræber efter at udbrede markedet. Wartime CEO stræber efter at vinde markedet.

Når Christian og jeg på mange måder er hinandens modsætninger giver det en rigtig stor diversitet i vores måder at se løsninger på, hvilket er enormt interessant. Det betyder vi balancerer hinanden godt i skabelsen af retningen for PLINTHIT. Samtidig giver vores forskellighed også udfordringer, som vi må lære hvordan vi løser i fællesskab.

Josefine og Christian - stifterne af PLINTHIT

Josefine og Christian – stifterne af PLINTHIT

 

Hvor er I nu – og hvad byder fremtiden på?

Første test-sæson og nye eksporteventyr.

I dette forår har vi netop sendt de første 1000 produkter ud af døren til forhandlere og distributører i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Østrig. De fleste kloge iværksættere siger, at man skal starte i sit hjemmemarked, før man kan begive sig ud på eksporteventyr. Vores udfordring har været, at Danmark ikke er vores hjemmemarked pga. det danske klima. Derfor er vi på et tidligt stadie blevet tvunget til at tage kontakt til udenlandske distributører for at kunne opretholde likviditeten.

I dette øjeblik er vi i gang med at sammensætte vores markedsføringsplan for vores brand PLINTHIT og ”Den digitale parasolfod PLINTH”. Det indebærer blandt andet en række videoer som distribueres på nettet. Det er blandt andet en række sjove reklamefilm, men samtidig vind videoer som dokumenterer at PLINTH er mere stabil end en almindelig parasolfod. Resten af året står derudover på forberedelse til tre B2B messer i Frankfurt, Köln og Chicago, hvor vi skal opsnuse flere distributører og undersøge markedsforholdene i USA.

 

Hvor langt var I i processen, da I søgte om at modtage et Mikrolegat?

Første gang vi søgte et mikrolegat var i foråret 2014, hvor vi fik et afslag. Vi var meget spæde på det tidspunkt, så det var nok i virkeligheden naturligt, at vi fik et afslag. Vi havde knap nok en prototype af vores parasolfod, men stort set kun råskitser og tegninger. Kort efter dette afslag indgik vi et samarbejde med Metalwo under initiativet SPININ under Aarhus Universitet. Metalwo var en slags mentor-virksomhed som hjalp os med at udvikle adskillige prototyper og gav os viden om forskellige materialer. Vi arbejdede yderligere hårdt over sommeren og søgte igen. Denne gang lykkedes det! Vi havde bevist vores udvikling, og at vi havde et produkt med et klart potentiale. Set i bakspejlet var vi ikke super skarpe på vores koncept, og produktet var stadig langt fra færdig, men vi havde styr på vores research, hvordan vi ville gå til værks og ikke mindst, havde vi fået etableret en professionel bestyrelse som gjorde projektet seriøst.

 

PLINTHIT parasolfoden

PLINTH parasolfoden

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?

Mikrolegatet var alt afgørende for vores opstart. Det satte skub i forretningen, og gjorde at vi ikke tøvede med at investere yderligere penge i projektet. Det gav os en ekstern anerkendelse fra professionelle folk og en billet til noget der har vist sig at være et rigtig godt netværk, hvor vi senere hen har mødt interessante mennesker og deltaget i investor events.

 

Hvorfor søgte I om at få et Mikrolegat?

Vi søgte mikrolegatet, fordi vi ønskede en ekstern og upartisk vurdering af potentialet i projektet, før vi for alvor turde dedikere krop og sjæl til virksomheden. Selvfølgelig havde det økonomiske grundlag også et klar incitament, men det var i langt højere grad den godkendelse eller accept, at idéen som havde allerstørst betydning for os.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra – og hvordan har den udviklet jer og jeres virksomhed?

Christian og jeg har begge to forældre som har været selvstændige, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Så jeg har hele mit liv haft en skjul skabertrang.  I folkeskolen var jeg instruktør på en kortfilm, lavet sammen med Aarhus Filmværksted, og da jeg passede blomster i Kvickly Xtra, kom jeg forsigtigt op til varehuschefen for at spørge om jeg ikke måtte leje gulv-arealet, til at lave min egen lille blomsterafdeling, så jeg kunne lave det smukt og indbydende, i stedet for kun de sædvanlige roser og orkidéer. Men I de efterfølgende år blev iværksætterlysten negligeret til fordel for en direkte karriere i konsulent-branchen inden for statistik, kvantitativ metode og databehandling lige indtil den dag jeg mødte Christian. Christian var nemlig allerede i gang med et lille IT projekt og havde et klart mål: at skabe noget med sine egne hænder og være sin egen chef.

Hele Christians iværksætterenergi og stræben efter at nå et mål, fik mig til at grave ned i min fars skuffer, hvor jeg fandt tegningerne til en parasolfod, som havde ligget der i årevis. En idé der havde fulgt mig gennem årene, men som jeg aldrig havde haft energi eller mod til at tage frem. Men det mod havde Christian, og hans mod fik min iværksætterlyst til live.

 

Har I gode råd til andre som overvejer at starte virksomhed eller der ønsker at søge et Mikrolegat?

Alle kan starte en virksomhed, man behøver ikke nogen særlig baggrund. For den viden, man i givet fald kommer til at mangle, skal man købe sig til.

PLINTHIT - den færdigsamlet parasolfod med sandsække

PLINTHIT – den færdigsamlet parasolfod, PLINTH, med sandsække

 

Denne fantasiske parasol kan i læse meget mere om på deres hjemmeside PLINTHIT.

Hvis du, ligesom mig, er blevet inspireret af deres historie, så del den, så endnu flere får inspiration til deres iværksætterdrømme!

Endnu en gang tak fordi i læste med!
Xenia – redaktør

Mikrolegat-måned

Her på Youngtrepreneur har vi valgt at dedikere to måneder til Mikrolegater. men hvad er et mikrolegat, og hvem kan søge? disse spørgsmål og mange flere vil blive besvaret over de næste to måneder. som læser vil du få et indblik i, hvad et mikrolegat kan gøre for dig og din (kommende) virksomhed!

 

Mikrolegater-bred DK

Fonden for Entreprenørskab vil gerne støtte studerende og ph.d. studerende med gode idéer og fremme iværksætteri som en karrierevej. Derfor kan man hos Fonden for Entreprenørskab søge om et Mikrolegat til at finansiere opstart af virksomhed.

 

På Youngtrepreneur holder vi i april og maj måned – Mikrolegat-måned, for at fejre legatmodtagerne! Vi er derfor pink i de to måneder!
Først kan du læse lidt om Mikrolegater her på bloggen, og i april og maj måned kommer der en masse spændende blogindlæg fra tidligere modtager af Mikrolegater.

 

Men hvad er et Mikrolegat egentlig?

Et Mikrolegat er en sum penge, man kan søge om at få, hvis man har en startupvirksomhed eller en idé til en virksomhed. Alle studerende og ph.d. studerende indskrevet på en videregående uddannelse i Danmark kan søge et Mikrolegat. Du skal have en god idé, der enten er på idéstadiet, eller også skal du netop have oprettet CVR nr. med en omsætning under 50.000 kr.

 

Der er to forskellige Mikrolegatordninger, så ansøgningen og pengesummen ændrer sig alt efter, om du er på idéstadiet, eller om du har en etableret virksomhed:

  • Mikrolegat til studerende med en idé på idéstadiet – uden cvr nr. Her kan søges op til 25.000 kr. til at dække de tidligste omkostninger inden virksomhedsopstart. Søger du et grønt legat, er beløbet 15.000 kr.
  • Mikrolegat til studerende, der netop har oprettet et cvr nr. Her kan søges op til 50.000 kr. til blandt andet at nå et modenhedsstadie for at opnå anden vækstkapital. Dette Mikrolegat kræver 25% egenfinansiering oven i legatet.

Næste ansøgningsfrist er d. 10 maj 2016 – Klik her.

I sidste ansøgningsrunde var fokus på nedenstående emner:

  • GRØNT MIKROLEGAT: Mikrolegater til grønne startups/idéer, der fokuserer på effektiv ressourceanvendelse, nye og innovative grønne forretningsmodeller (eksempelvis cirkulær økonomi) og/eller bæredygtig udvikling?
  • SOCIALT MIKROLEGAT: Mikrolegater til socialøkonomiske startups/idéer, der fokuserer på at skabe social værdi såvel som økonomisk værdi
  • ALM. MIKROLEGAT: Mikrolegat til alle andre typer af startups/idéer

 

Formålet med Mikrolegatordningen er at styrke vækst og beskæftigelse i Danmark. Ved at støtte studerendes opstart af virksomhed er det formålet, på sigt, at skabe vækstvirksomheder, der kan bidrage med flere arbejdspladser, eksportindkomster og vækst i samfundet. Mikrolegatet skal ses som en katalyserende indsats i forlængelse af entreprenørskabsundervisning, og de kompetencer de studerende opnår derigennem.

 

Det første blogindlæg!

Vores første blogger er Klaus Pedersen fra Too Good To Go!
Blogindlæg kommer senere i dag, så følg med på siden!
Too Good To Go er en fantastisk virksomhed med fokus på grøn innovation. Klaus modtog et Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Grøn Omstillingsfond, og siden da har det taget fart.
Læs meget mere om virksomheden og resten af holdet bag i interviewet.

 

Håber du vil nyde at læse med hver uge her på Youngtrepreneur!

Imellem tiden kan du gå på opdagelse i vores blogarkiv og finde andre spændende blogs om at være iværksætter!

 

Xenia – redaktør!

 

Gæsteblogger: Project1Million

Fra en idé til Awardvinder og videre endnu…

Det hele startede med en observation i sommeren 2012 på mit universitet. Her observerede jeg nemlig, at der var rigtig mange mennesker, som ikke tog deres tomme flasker eller dåser med hjem, men i stedet smed dem i skraldespandene. Problemet for mig var ikke kun, at panten gik tabt. Det store problem var egentlig, at jeg ikke kunne lade være med at tænke over al den tid, der blev brugt på at sortere flasker og dåser fra affaldet.

IMG_46532

Derfor fik jeg den idé at indsamle flasker og dåser for at donere pengene fra panten til andre sociale projekter. Idéen var hermed skabt, men processen fra idé til afvikling af projektet var rigtig lang. Det gik hele tiden op og ned. På vejen for at finde en løsning til genbrugsproblemet og for at finde en eller flere partnerskaber, som kunne støtte mit projekt, blev jeg afvist fra nogle store virksomheder. Og det var ikke til at forstå for mig, som syntes, at idéen var virkelig god og nem at forstå. Det er dog meget vigtigt, at man ikke kun har en god idé, men også styrken til at udvikle idéen og prøve igen og igen – og aldrig give op.

Som gruppe tænker man bedst
Hvis du sidder med en god idé og ikke ved, om den kan bruges eller ikke, så kan du prøve at tale med nogle fremmede eller nogle eksperter inden for det område. De kan fortælle dig deres ærlige mening – frem for hvis du spurgte dine venner eller din familie. Ligeledes kan de være med til at give dig nogle gode input, som du kan bruge for at udvikle idéen videre.

Ved siden af noget finansiel støtte er det meget vigtigt, eller måske det vigtigste, at være en del af et godt hold. Det behøver ikke nødvendigvis at være dine bedste venner, men prøv at finde nogle personer, som har indsigt i nogle aspekter, som ikke lige er din ekspertise. Find nogle personer, som kan supplere dig og dine svagheder.

10156053_10154137135465564_2799178405517652058_n

Et halvt år senere
Efter jeg havde fundet nogle samarbejdspartnere, der kunne hjælpe mig på vej med min hjemmeside samt fundet en beholderløsning til indsamling af flasker og dåser, gik jeg den 12. november 2012 ud og præsenterede mit projekt offentligt.

I løbet af det første år voksede vores hold, men også vores erfaringer. Vi fandt ud af, at vores hvide firkantede beholdere ikke virkede særlig godt. Problemet var også, at vi som internationale studerende havde det svært ved at forklare konceptet helt korrekt: at vi ønskede at indsamle flasker og dåser til velgørenhed. Også selvom vi på det tidspunkt ikke havde doneret nogen penge til velgørenhed.

Endnu et år senere
Præcis et år senere fik vi en mail fra vores lærer om, at hun havde nomineret os til ”Danish Entrepreneurship Award – Vækstspringer 2013”. Derfor drog vi til Fredericia den 21. november i 2013 for at pitche vores idé på den store scene. Indtil denne dag havde vi aldrig pitchet vores idé foran så mange mennesker før. Vi var derfor meget nervøse – især fordi vi var de eneste, der præsenterede vores projekt på engelsk. Heldigvis fandt jeg ud af, da jeg talte med de andre deltagere, at alle var nervøse.

Det var lidt nervepirrende at pitche, for det var vigtigt, at vi fik forklaret vores idé rigtigt, samt at den tid vi havde blev overholdt. Vi gjorde det på den måde, at to af os pitchede, og så var der en tidstager, der gav tegn, så vi vidste, hvor lang tid vi havde tilbage. Efter at have præsenteret vores projekt fire gange, var vi heldigvis i finalen – ud af en hård konkurrence blandt 87 teams. Vi vandt! Og fik præmien Vækstspringerprisen – Den grønne Særpris.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Uundværlig erfaring
Jeg kan kun anbefale, at I tilmelder jer med jeres idé til en konkurrence, fordi man kan få rigtig mange erfaringer og gode kontakter ud af det. Hver deltager er en vinder! Vi har ligeledes brugt den feedback, vi fik på dagen, til at udvikle vores koncept. Men selvfølgelig har det været en stor motivation til at gå videre med projektet, fordi vi vandt, og fordi vi fik lov til at stå på scenen og modtage en præmie på baggrund af den idé, jeg fik halvandet år tidligere. I alt kan man sige, at deltagelsen har givet os rigtig meget selvtillid og en del opmærksomhed.

De nye kontakter, pengene og forslagene har vi brugt til at danne et endnu bedre koncept og udvikle vores containere. Med de nye containere og efter vi har doneret 12.600 kr. til Trygfonden Børnehuset i Aarhus og Odense, fik vi bl.a. en invitation til at stille vores Project 1 Million beholdere op til Metallica og Aerosmith koncerterne i Horsens, hvor vi indsamlede penge til et velgørenhedsprojekt, som hedder Savn.

Efter alle disse erfaringer med store arrangementer og en ny motivation, kontaktede vi Fonden for Entreprenørskab, som står bag Danish Entrepreneurship Award. Vi spurgte om muligheden for at stille nogle af vores containere op til Award2014. De har været så begejstrede, at de støttede os med at transportere 60 af vores containere til Fredericia. Selvfølgelig var det igen en stor opgave, men også en stor mulighed for at bevise, at vi har udviklet projektet, og at vi kan indsamle rigtig mange flasker og dåser (penge) til BØRNEfonden, som ellers ville blive tabt. Vi vurderer, at vi har indsamlet omkring 4000-5000 kr., hvilket betyder, at vi kan dække ét års undervisningsgebyr for to unge mennesker i Afrika. Udelukkende fordi vi har fundet en løsning på dette genbrugsproblem, som jeg observerede.

Lige nu er vi i gang med at planlægge opgaverne i 2015, og vi har allerede nogle rigtig gode arrangementer planlagt. Endvidere er vi i gang med at udvikle projektet til en social virksomhed, der kan hjælpe virksomheder til at integrere Projekt 1 Million som CSR-projekt.

 

IMG_4616
Hvad er Project 1 Million?

  • Vi stiller containere ved vores partnere, dvs. virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
  • Vi får panten af de indsamlede flasker og dåser.
  • Vi videregiver alle pengene til lokale velgørenhedsformål! Målet er at samle i alt 1.000.000 flasker og dåser ind og donere panten til forskellige sociale formål. De studerende bag Project “1 Million” arbejder gratis for projektet. Alle de midler, de får ind gennem pant på flasker og dåser, går ubeskåret til almennyttige formål. Omkostningerne bliver dækket fra sponsorer.

Hvordan kan du kontakte os?

Hvor kan du finde flere informationer:

 

 

Gæsteblogger: Jennifer Nguyen

Livet som universitetsstuderende og iværksætter

22-årige kandidatstuderende Jennifer Nguyen læser Brand Management and Marketing Communication på Syddansk Universitet. Hun har ikke kun formået at kombinere sit studie med iværksætterlivet, men hun har samtidig også kombineret sine passioner inden for iværksætteri, fashion og fitness.       

Skridtet mod iværksætterdrømmen

Hjemme hos mig drøfter vi tit om vores fremtidsplaner. Så længe jeg kan huske, har jeg gået rundt og leget med tanken og ønsket om at starte noget op selv. Hvis I spørger mig om, hvordan de er opstået, så vil jeg, lidt psykoanalytisk, nok ikke benægte, at det blandt andet hænger sammen med, at jeg er vokset op med en far og en bror, der også kan kalde sig iværksættere.

2015-06-11 21.08.39

På min bachelor bekymrede jeg mig ikke særlig meget om fremtiden, for jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle efter bacheloren. Jeg skulle starte min på kandidat. Men da jeg så begyndte på kandidaten, ændrede det sig. Fremtidstemaet, der ikke voldte mig særlig mange bekymringer i min tid som bachelorstuderende, kunne på min kandidat godt give mig en anelse urolig hjerterytme, lige så snart tankerne strejfede fremtidsplanerne. På dette tidspunkt vidste jeg godt, at det ikke varede længe, før jeg skulle ud på det store arbejdsmarked – og det skræmte mig. Der var lidt for mange ’hvad-nu-hvis-spørgsmål’, der gnavede i usikkerheden. For, ”hvad nu hvis, jeg om 2 år tænker: Det her gider jeg ikke arbejde med” eller, ”hvad nu, hvis jeg fik et job, som jeg ikke bryder mig om”. Jeg ville ikke spilde min tid på at lave noget, som jeg ikke havde lyst til – det er livet simpelthen for kort til. Derfor begyndte tanken og ønsket om at starte noget op selv ikke kun at dukke op oftere, men de blev også hængende.

Det var min bror, som gav mig det ekstra skub, der skulle til. Han fortalte mig, at det er action, der skal til. At jeg kunne blive ved med at gå og dagdrømme, men det vil aldrig blive til noget, hvis jeg ikke sprang ud i det og tog handling i egen hænder.

Jeg tror ikke på, at man nogensinde kan blive helt rigtig klar til at tage det store skridt, når man starter egen virksomhed. Jeg tror ikke på, det helt perfekte og rigtige tidspunkt vil komme, hvis man  blot venter. Det hele cirkulerer om handlekraft. For mig kan det, at starte egen virksomhed sammenlignes med den følelse, man har, når man skal hoppe ud fra en høj vippe i svømmehallen: man er og vil aldrig nogensinde blive helt parat, og hvis du bare står og venter på det rigtige tidspunkt til at tage det første skridt, så sker der intet – man skal bare hoppe ud i det. Med et lille skub fra min bror, tog jeg skridtet og hoppede ud fra vippen, hvilket resulterede i Fitfashion.dk.

Min virksomhed er en sammensmeltning af mine to store interesser. Jeg har altid haft en passion for sport og motion, og som mange andre faldt jeg for fitnesslivstilen. Udover at bruge en masse timer i træningscenteret, er jeg også helt vild med mode. Tanken om og muligheden for at kunne kombinere mine passioner i arbejdsrelateret forstand, var mere end appellerende for mine ører og ønsker, hvorfor jeg startede webshoppen Fitfashion.dk, der både har fokus på fitness og mode.

audrey_definitiva

Fitfashion  lancerede for første gang i februar 2015 og man må sige, at jeg har været heldig med at finde det rette produkt på det rette tidspunkt – nemlig Freddy WR.UP bukser. Freddy WR.UP bukser hjælper med at forme kroppen og fremhæve bagdelen, hvilket jo er et hot topic i øjeblikket. Mange skandinaviske fitnessguruer er vilde med dem, og når dette er sagt, behøver man jo ikke at være en fitness-entusiast for at bruge dem.

Fra virksomhed til studie

Opstartsfasen af Fitfashion har ikke kun været spændende, men også udfordrende og grænseoverskridende. Dette er især, fordi jeg i realiteten kun har studeret hele mit liv, hvor teori fyldte mere end praksis. Fitfashion har givet mig chancen til at lave noget praktisk og gøre brug af alle de teorier, som jeg har lært på mit studie – og tro mig, den havde jeg brug for.

Jeg føler ofte at man til undervisningen lærer man en hel masse teori – som man til tider ikke rigtig kan huske definitionen på. Før jeg begyndte livet som iværksætter, var jeg jo som mange andre studerende og tog mig ofte i at tænke; “hvad skal jeg bruge det her til?”, og “det er da ikke relevant for mig og min fremtid?” Men når du så starter din egen virksomhed, kommer du til at støde ind i nogle problemstillinger, hvor du faktisk tager din teori i brug, og man ofte får nogle ’aha-oplevelser’. Jeg synes, problemet med undervisningen er, at teorien fylder alt for meget ift. praksis. Jeg savner muligheden for at kunne koble teori og praksis. For hvis man ikke har noget at tage udgangspunkt i, så kan undervisningstimerne ikke kun være rigtig hårde, men det kan også blive lidt svært at se, hvad og hvor det egentligt kan bruges til uden for universitetets trygge murer.

2015-06-11 22.09.47

Mange har ofte spurgt mig, hvordan jeg kan håndtere en virksomhed samtidig med, at jeg studerer. Der kan jeg kun sige, at det handler om vurdering og prioritering. Du har 24 timer hver dag, og dem skal du udnytte godt og grundigt, så du får mest værdi ud af din dag. Jeg siger det, som det er. Det er ikke let. Hvis man ikke holder hovedet koldt, så kan man risikere at gå død i både skolen og iværksættergejsten. Jeg siger ikke, at det går helt forrygende fantastisk, at jeg er effektiv i alle studietimerne og arbejder effektivt 24/7. Jeg holder min balance og vurderer, om jeg nogle dage bør blive hjemme og læse i stedet for at møde op forelæsningerne. Det er, hvad der vægter mest på den givende dag, der får min opmærksomhed. Hvis mit iværksætterprojekt virkelig har brug for mig den dag, så må jeg prioritere det højere end studie og omvendt.

 

At vokse med opgaven

Udover at være smittet af min far og bror, så er frihed, uafhængighed og det at skabe noget selv også der, min iværksætterlyst kommer fra. Det er sjovt at se noget vokse fra dag til dag, især fordi man har lagt så mange timer og meget hårdt arbejde i det. Følelsen er ubeskrivelig, og den bliver kun styrket, af at man selv har startet det. Man bliver afhængig af at se de gode resultater, men selvfølgelig går det til tider også galt. Her er der ikke andet for at prøve igen, bare med en anden fremgangsmåde.

Når det så er sagt, så er livet som iværksætter stadig nyt for mig. Heldigvis har jeg min storbror, Nicklas Nguyen, der som sagt også er iværksætter. Han har ikke kun hjulpet mig med at få realiseret min ide, men også været som en mentor for mig og støttet mig i de virkelige hårde tider.

19098_10152821763042635_345026669416335313_n

Jeg har udviklet mig ekstremt meget på så kort tid! Som iværksætter støder du på nye udfordringer hver dag, som du til at starte med, måske slet ikke ved, hvordan du skal tage stilling til. Men du lærer at tackle og overkomme dem. Du lærer at prioritere din tid bedre, vurdere hvad der er vigtigst for dig på kort og på langt sigt. Du opdager måske en helt ny side af dig selv, som du ikke vidste fandtes – det gjorde jeg i hvert fald.

Udholdenhed har været et problem for mig, men den overkom jeg. I opstartsfasen var det ikke lige alle, der var med mig – og vennerne forstod ikke hvorfor, jeg pludselig forsvandt, og man følte sig virkelig ’anderledes’. Der har da også været tidspunkter, hvor motivation har taget et ordentligt dyk, men med et motivationsboost i form af diverse motivationscitater på Instagram og Youtube samt hjælpen fra min bror, så gik der ikke lang tid før motivationen var på vej op igen.

Selvom der kan være hårde dage, kan der virkelig også være gode og lærerige dage. Jeg har overhovedet ikke fortrudt at starte min egen virksomhed, mens jeg er studerende. Det er udfordrende og sjovt, og der er masse af uventede øjeblikke, men det hører alt sammen under det at have egen virksomhed. Min plan for fremtiden er at udvide Fitfashions sortiment med flere forskellige brands og åbne op i flere lande samt afprøve en masse skønne marketingsmodeller af, som jeg har lært på mit studie. Derudover skal jeg jo også færdiggøre min kandidat.

 

Til dig med iværksætterdrømmen:

Én ting, som jeg gerne vil sige til alle med iværksættedrømme, der allerede er i gang med et studie: færdiggør jeres studie. Lad nu være, med at droppe dit studie, fordi andre iværksætter gør det – det er alt for mainstream. Hvis iværksætterlivet i sidste ende ikke var noget alligevel, har du stadig din uddannelse som back-up plan, ikke?

 “They call us dreamers – But we’re the ones who don’t sleep”. Når du er fast besluttet på at starte din egen virksomhed og springe ud i entrepreneur-livet, så skal du også give den 110 % – aldrig foretage dig noget halvhjertet. Det skal være helhjertet, før det lykkes. Enhver iværksætter ønsker at opnå succes med det projekt, man har påbegyndt. Det handler om at give den hele armen og mere til, så derfor bliver man nødt til at ofre en masse ting og mennesker, som man ellers normalt plejer at bruge meget tid på. Du har ikke altid tid til alle de ting, du vil nå, hvis du virkelig ønsker succes med din virksomhed. Du har ikke tid til at hænge ud med dine venner om fredagen, og du får nærmest ingen søvn (ingen overdrivelse). Til tider kan vejen til succes være rigtig ensom, men du skal blive ved med at tro på dig selv, så kommer det.

En anden ting, som virkelig kan forhindre dig i at realisere din drøm, er rent faktisk din kære familie og venner. For udover at kunne være en kæmpe støtte, er det nemlig dem, der kan påvirke dig mest af alle. Når de pludselig opdager, at du ikke længere har tid til dem, kan du med tiden risikere at få negative kommentarer hen ad vejen, der måske gør, at du “genovervejer”, om iværksætterlivet virkelig er noget for dig og om du ikke bare skal droppe det hele og finde et almindelig arbejde, for at få tilfredsstillet omgivelser. Forbliv stærk, og følg dit hjerte og din drøm – og tro mig, du vil kunne overkomme disse situationer. Med en passion for det, du laver, så er det ’whatever it takes – and forget the naysayers’. De vil acceptere det med tiden.

DM i Entreprenørskab – at vokse med opgaven

Industriens Hus i København summede onsdag d. 15. april af innovation og entreprenørskab. Her blev der nemlig afholdt DM i Entreprenørskab for udvalgte elever fra landets ungdomsuddannelser også kaldet Company Program. Kvalificeret via regionale mesterskaber stod 42 teams fra landets ungdomsuddannelser klar til at dyste til DM, hvor den bedste blandt de bedste skulle findes.

Stemning002

En lang dag lå forud for eleverne, men med koordinerede teamoutfits, veløvet pitchtale og scenepræsentation var der intet, der kunne vælte eleverne omkuld. Med dette in mente, kunne man dog stadig ane en vis nervøsitet og spænding blandt eleverne, men heller ikke dette skulle sætte en stopper for deres humør eller fejring af dagen.

Dialog_12

”Man er jo lidt nervøs, når man står her til DM. Men vi er blevet enige om, at når nu det er den sidste konkurrence, skal vi bare nyde det og fejre, at vi er kommet så langt,” fortæller Line Bach fra team ’SWAPP’.

 

Grænseoverskridende og lærerigt

Processen har været meget grænseoverskridende, men man har lært meget af det. Det er f.eks. det her med at skulle præsentere sin ide på scenen foran flere hundrede mennesker, det er ikke noget vi har været vant til før konkurrencen,” siger Niman Jakobsen fra team ’Smoothizer’.

Scenepr+ªsentationer_15

Hårdt arbejde og stort engagement er blandt nogle af de ingredienser, der skulle til for at få at kvalificere sig til årets DM i Entreprenørskab. Selvom vejen mod og arbejdsprocessen op til DM har været hård, har den for de adspurgte elever også været meget lærerig.

”Processen op til konkurrencen har været hård, og vi har fået øjnene op for iværksætteri. Man fandt hurtigt ud af, at man ikke bare kan sætte sig ned og sige ’nu er jeg iværksætter’. Det kræver virkeligt hårdt arbejde. Men det har også været en rigtig fed proces. For man lærer virkelig meget både personligt og fagligt. Personligt har vi lært, at gåpåmod, viljestyrke og vedholdenhed er vejen frem. Ved det faglige, har vi f.eks. lært om, hvilke markeds- og konkurrencestrategier der er samt brugen af disse i praksis,” fortæller Line fra ’SWAPP’

Dialog_15

Under arbejdsprocessen op til DM er det ikke kun ideer, der har udviklet sig, men mange af eleverne har også kunnet mærke en udvikling, der ikke kun har holdt sig på det faglige plan, men også spredt sig til det personlige plan.

 

Nu handler det bare om at komme hjem og i gang!

For mange af eleverne var der ingen tvivl om, at det egentlig bare handlede om at få produktet ud på markedet og deres projekt realiseret. Netop denne proces er grupperne ’Kitchen Devices’, ’MineMedlemskort’ og ’Unica’ i fuld gang med. For at realisere deres projekt har de 3 grupper modtaget en økonomisk hjælpende hånd i form af Nordea Iværksætterlegat.

Nordea ved nemlig, at selvom man kan komme meget langt med en brand god ide, så er vejen frem mod realiseringen ofte økonomisk lang og kostbar. Derfor vil de via deres iværksætterlegater give et økonomisk skub til udvikling af gode og bæredygtige idéer, og dermed sætte gang i drømmen om at blive iværksætter.

Og i gang er de 3 grupper i hvert fald kommet:

”Selve projektprocessen har været virkelig ’nice’, for der er sket så mange ting. Vi har f.eks. en kunde til vores produkt, og så har vi også fundet nogle, der også gerne vil producere det. Så legatet vi har modtaget skal bruges til at få produktionen i gang og få det ud på markedet,” fortæller Malou Mullen fra team ’Kitchen Devices’

Nordea legat samlet

”Vores næste skridt er at få tilrettelagt og komme videre med produktudviklingen. Man kan sige at vores projekt er på vej mod realisering, men den mangler stadig et par vigtige detaljer, og det skal Nordea Iværksætterlegatet hjælpe med at få på plads,” lød det fra team ’Unica’.

”Legatet skal blandt andet være med til at binde alle de løse ender sammen ift. produktudvikling, hjemmesideprogrammering samt markedsføring af appen. Men derudover skal legatet også hjælpe os med at videreuddanne os selv, så vi får mere erfaring. Vi skal f.eks. til innovations camp,”  fortæller team ’Minemedlemskort’.

 

Fremtiden

Da vi spurgte ind til, hvordan elevernes egen fremtid så ud ift. iværksætteri, var der delte meninger. Mens nogle stadig var i tvivl, havde andre allerede skrevet iværksætteri – enten i form af videregående uddannelse eller egen virksomhed – ind i deres fremtidsplaner. Men fælles var de alle enige om, at deres deltagelse i DM i Entreprenørskab ikke kun har været spændende og inspirerende, men også ekstremt givende.

Dialog_14

”Det har været helt vildt spændende at prøve at være med og man kan tage mange ting med fra alle de konkurrencer, vi har været igennem. Der er ingen tvivl om, at hvis det er iværksætter vejen man vil gå, så har denne her proces været ekstremt lærerigt. Man lærer ikke kun at skrive sin egen forretningsplan, men også hvordan man udfører og sælger den,”  lød der fra team Unica.

Læs mere om vinderne til DM her
Se billederne fra DM her

DM i Entreprenørskab er sponsoreret af:
DI Dansk Industri logo sans regular_sort graa og cyan tagline Nordea-10-2011

 

 

Gæsteblogger: Onkelbillig.dk de er 17 år og Iværksætter

Sammen med sin ven Hjalte Lund Skaarup sniger Simon Nygård sig ind blandt de få 17-årige, der kan kalde sig iværksætter. For udover at være gymnasieelever på første år, driver de to venner nemlig deres helt egen webshop. Simon giver et indblik i det at være ung iværksætter samt de fordele og ulemper, der følger.  

”Undskyld, sagde du 10 ark frimærker?” spurgte ekspedienten og kiggede skeptisk på mig.

”Ja, 10 ark,” svarede jeg, uden at trække en mine.

”Det bliver 1000 kr.” Det skeptiske blik hvilede stadig på mig.

Jeg kan egentlig godt forstå den søde ekspedients undren, for hvad skal en 17-årig dreng med 100 frimærker? Det er da også på disse tidspunkter, hvor det går op for mig, at det Hjalte og jeg laver, ikke helt er, hvad andre på vores alder går og laver.

Jeg hedder Simon Nygård, og siden jeg var 12 år, har jeg haft en stor interesse i internettets muligheder. Allerede da jeg var 13 år, begyndte jeg at tjene penge på små reklamevideoer på Facebook. 2 år efter kom resultatet af min interesse og lille ’fritidsjob’ mig til gode. Jeg allierede mig nemlig med Hjalte, og vi oprettede webshoppen: www.onkelbillig.dk, hvor vi sælger tilbehør til iPhone, iPad og iPod. Pengene til opstartsfasen kom fra vores konfirmationspenge samt penge fra Facebook-reklamerne. Siden da har vores webshop taget fart.

Billedet er blevet taget i lageret. Simon til højre og Hjalte til venstre

Billedet er blevet taget i vores lager. (Simon til venstre og Hjalte til højre)

 

Prioritering, prioritering, prioritering

Vi har haft vores shop oppe at køre i lidt over 2 år nu, og her det sidste halve år har vi haft stor vækst i firmaet. Vi har derfor været nødt til at dele faste opgaver ud. Mens jeg står for markedsføringen, står Hjalte blandt andet for pakning af ordrerne. Så i stedet for at få et fritidsarbejde i fakta, har vi valgt at lægge al vores fokus i at drive webshoppen.

Her tages der produktbiller til webshoppen. Kreativ må man være, så vores fotobox er lavet af en skoæske.

Her tages der produktbiller til webshoppen. Kreativ må man være, så vores fotobox er lavet af en skoæske.

En typisk dag for os består blandt andet i at være i skole fra 8-15. Efter skole tager Hjalte og jeg hjem og pakker de ordre, der skal afsendes 17.30 samt svarer på mails, der ikke allerede er blevet besvaret i løbet af dagen eller i en lidt for kedelig historietime. Dagen slutter dog ikke her. For Hjaltes vedkommende bliver aftenen blandt andet brugt på enten at ordne lidt regnskab, tage produktbilleder eller optimere webshoppen. Mens jeg får kigget lidt på markedsføring, SEO eller kontakter bloggere. Og så er der selvfølgelig også lidt tid til lektier.

Beskåret post

Her ses Hjalte sende dagens ordrer.

Det, at have sin egen forretning kræver, at man er nødt til at prioritere. Vi har derfor valgt at nedprioritere computerspil og tv. I stedet går meget af vores tid på alt, hvad det indebærer, når man har egen virksomhed. Men al den tid, der bliver lagt i vores virksomhed, kommer også tilbage i form af en masse viden og ikke mindst erfaring, jeg ikke vil være foruden.

Ulemper med løsninger

En af de ulemper, der kunne ligge i at drive egen forretning som 17-årige, er, at du slet ikke må have eget firma, når du er under 18. Vi har derfor valgt at lave firmaet under Hjaltes mors navn. Det betyder, at det i princippet er Hjaltes mor, der ejer alt. Men når vi runder 18 år, skal vi omdanne hele firmaet til vores, og det er noget, der tager tid. Husk derfor at lave en klar aftale med dine forældre, når du starter på iværksætteriet.

Derudover kan jeg anbefale Casper Bloms guide til, hvordan du får CVR-nummer, når du er 18 år: http://youngtrepreneur.dk/2014/06/27/gaesteblogger-casper-blom/

Selvom folk synes, at det er fedt, at du er ung og driver egen forretning, så husk lige noget: Når du f.eks. skriver med leverandører eller samarbejdspartnere, så er det en god ide at holde lidt lav profil med din alder. Hvis der f.eks. sidder en kinesisk leverandør i Kina, der ved, at du ikke er så gammel, kan de sagtens få skumle bagtanker og snyde dig. Jeg siger ikke det er alle, men nu er du advaret.

Kom i gang!

Jeg kan kun anbefale andre unge, der overvejer at starte deres egen virksomhed, at komme i gang med processen. For som ung er det, det bedste tidspunkt at starte sin egen forretning. Du har ingen børn du skal passe, du har en masse fritid, og så har du meget lidt at miste, hvis det skulle gå galt. Hvis jeg skulle give nogle råd omkring det at starte sin egen virksomhed, som jeg selv gerne vil have haft, før jeg startede, ville det være:

  1. Iværksætteri er et maraton, ikke et 100-meter løb. Husk at holde hovedet oppe, selv på de dage hvor alt ser sort ud, for succes tager flere år at opbygge.
  1. Husk at holde pauser. Når man er optaget af sin forretning, kan man meget nemt blive overvældet af alle de tanker og ideer, man har omkring den. Derfor skal man også huske at holde fri – stress er der ingen, der har godt af.
  1. Gør det med hjertet. Lad vær med at starte noget op, hvis du ikke tror 100 % på dit produkt. Det er da også meget sjovere at lave noget, man kan lide.

Til sidst har jeg bare at sige: Kom i gang!

Den Nationale Entreprenørskabsmesse – mere end et skoleprojekt

Med svedige hænder og sommerfugle i maven indtog udvalgte elever fra ungdomsuddannelser i hele landet den årlige Nationale Entreprenørskabsmesse, den 5. februar på Syddansk Universitet.

02_Overblik_002

”Man er jo meget nervøs, men samtidig føler jeg også lidt, at jeg svæver på en lyserød sky. Det føles lidt urealistisk, at man har snakket med folk, som tror på det vi har siddet rundt om et lille bord og diskuteret,” siger Susie Sarah Paramasivam fra gruppen ’Stand Straight’.

Nervøsiteten, der havde formået at krybe sig frem til overfladen, blev hurtigt erstattet med et smil på læben og et fast håndtryk, da den første dommer var i sigte. Der gik ikke lang tid før gennemarbejdede forretningsplaner og pitchtaler gav genlyd i Syddansk Universitets lange gange. Glæden og spændingen ved at deltage i messen kunne i den grad også mærkes, da måneders arbejde endelig skulle fremlægges for erhvervslivet. For som Simon Huus fra gruppen ’Lej eller Køb’ udtalte, var noget af det fedeste ved messen ”at kunne få lov til at komme ud og bruge det vi lærte i praksis, i stedet for kun at sidde og arbejde med det i klasseværelset”

Fællesskab og konkurrencementalitet

Nervepirrende spænding og konkurrencementaliteten kunne fornemmes hos eleverne, men samtidig herskede der i høj grad også en fællesskabsfølelse, der ifølge eleverne også hørte til blandt noget af det fedeste ved messen.

”Det er fedt, at man møder en masse mennesker, der er lige så engageret som en selv. Man opdager, at der også er andre, der brænder lige så meget for det her område, som vi selv gør,” siger Pernille Dyrby Thomasson fra gruppen ’Rexcer’.

01_+àbning_002

”Hele stemningen er virkelig fed. Folk smiler, og man kan gå hen til hvilken som helst stand og spørge ind til folks ideer. Man har en eller anden fælles interesse her; vi er her alle sammen, fordi vi gerne vil lave en eller anden virksomhed,” siger Susie Sarah Paramasivam fra gruppen ’Stand Straight’.

En synsvinkel på omverden fra erhvervslivet

Eleverne lagde da heller ikke skjul på deres begejstring over dommernes høje kompetenceniveau og engagement. Det, at hver dommer var stærke indenfor hvert deres kerneområde samt deres konstruktive kritik, gav eleverne et indtryk af den virkelige verden og bragte skoleprojektet op på et nyt niveau.

”Det er fedt at få lov til at fremføre sin ide og få gode råd med på vejen, især fra dommerne der ved, hvad de snakker om,” siger team ReButt fra Handelsgymnasiet Ålborg.

”Dommerne udefra har gjort et stort indtryk. De har givet os en synsvinkel fra omverden, så det ikke bare var skolepraksis, men også noget der kan komme ud i den virkelige verden,” siger Simon Huus fra gruppen ’ Lej eller Køb’.

03_Stemning_061

”Man lærer ekstremt meget. Det er lidt af en oplevelse, og man skal bare suge alt, hvad man kan, til sig. Jeg tror ikke, at du kan finde et sted, hvor du kan få lige så god feedback samlet på ét sted indenfor så få timer. Alle de råd, vi har fået, de har været ubeskriveligt nødvendige,” siger Susie Sarah Paramasivam fra gruppen ’Stand Straight’.

Man kan, hvad man vil

”Man har lært, hvor meget det kræver, men også lært at man bare skal springe ud i det – i stedet for at sige, at det er en dårlig ide,” siger Simon Huus fra gruppen ’ Lej eller Køb’.

03_Stemning_051

Messen gav eleverne et indblik i, at de krævende forretningsplaner, budgetplanlægning og finansieringsplaner ikke bare var noget man kunne lade falde til tilfældighederne. Men samtidig fik de også et andet perspektiv på entreprenørskab og iværksætteri, der gennem messen blev mere håndgribeligt end de  havde regnet med. For som eleverne selv udtaler:

”Man kan godt, hvis man gerne vil. Det er ikke så urealistisk, som man troede,” siger team ReButt fra Handelsgymnasiet Ålborg

”Man er blevet lidt mere selvstændig og tror lidt mere på sig selv. Det er en følelse af ’det her kan jeg sgu godt’, ” siger Pernille Hartman Dalsgaard fra gruppen Rexcer.  

Fra skoleprojekt til virkelighed

Messens sidste timer fik sat dets præg på de trætte elever. Heldige få havde fået sig tilkæmpet en stol, mens andre fik slået lejr på universitets gulv, da de reflekterede over dagen, der var gået.

FullSizeRender

”Vi havde ikke de store forventninger før messen. Før vi stod her, og før vi snakkede med den første dommer, tænkte vi, at det bare var et skoleprojekt, og at vi måske fik noget godt med herfra til vores eksamen. Men nu vil man bare gerne det her. Nu ikke er nogen tvivl om, at vi skal ud og prøve at få det her i gang. Vi er klar på alle møderne og de lange nætter, for vi har nu fået håb om, at vores ide kan lade sig gøre! Og det har messen været med til at gøre,” team ‘Stand Straight’.

”Vi havde ikke høje forventninger. Det var et skoleprojekt, og det her har jo været en slags tester. Men det er gået over alle forventninger. Nu er man blevet motiveret til at komme i gang med det. Vi regnede ikke med at skulle eller ville blive så engageret i projektet, som vi er blevet nu”, team ‘Rexcer’.

Så på trods af ømme fødder var gejsten ikke slukket hos eleverne. Tværtimod tog mange fra messen med blod på tanden, når det kommer til drømmen om at blive iværksætter.

Vil du vide mere om Entreprenørskabsmessen ?

Interview: Henrik Nissen og Anette Høgh Sonnichsen

’Det er derfor, at vi er dommere!’

’Gode løsninger.’ ’Brandgode idéer.’ ’Høj kreativitet.’ Dette var blot nogle af sætningerne, der fløj ud af munden på Henrik Nissen, da jeg talte med ham tidligere på ugen. Henrik var dommer i Edison-konkurrencen til Danish Entrepreneurship Award 2014 den 20. november og har ikke fortrudt et eneste sekund, at han tog en dag ud af kalenderen for at give lidt af det igen, som han har fået igennem sit liv: hjælp, støtte og opbakning fra de erfarne.

Unge ved Edison

Anette Høgh Sonnichsen, der er projektleder på Teknologisk Institut i OpfinderTjenesten, gav ligeledes sit besyv med, da jeg nysgerrigt udforskede dommergerningen. Hele teamet bag Teknologisk Institut er stærkt repræsenteret til Danish Entrepreneurship Award. De holder oplæg, de har en stand, og de er dommere. De vælger alle at deltage på baggrund af deres brændende ønske om at forandre de unges perspektiv og gøre dem endnu mere kompetente, når de arbejder med innovation og entreprenørskab.

Henrik Nissen arbejder til daglig med at hjælpe iværksættere. Han har i alt startet 29 virksomheder og solgt de 14 af dem videre. Så man må sige, at vi her har fat i en erfaren herre. Henrik har som så mange andre fået meget opbakning og hjælp igennem sit liv til at komme der, hvor han er i dag. Derfor valgte han at hive en dag ud af kalenderen for at bakke op om de unge talenter til Danish Entrepreneurship Award 2014. ’Da jeg var ung, var der nogen, der hjalp mig. Så jeg ønsker egentlig bare at give noget den anden vej. Fordi ingen har så travlt, at de ikke kan hive en dag ud af kalenderen til det her.’

For som Henrik fortalte mig, så har han travlt. Meget. Men med lidt planlægning, så kan man få alt til at hænge sammen. Derfor satte han tid af i sin kalender til at hjælpe Danmarks fremtid. For til en sådan konkurrence giver hjælp fra kompetente dommere en endnu bedre og mere kvalificeret konkurrence.

ha

For Anette og teamet bag handler det om at bidrage til at uddanne og træne fremtidens værdiskabere. ’Vi fanger de unge på et vigtigt tidspunkt. De er ikke endnu blevet teoretisk tænkende og fastlåst i, hvad man kan, og hvad man ikke kan.’  Anette arbejder hver eneste dag for, at børn skal have lov til at lære på mange forskellige måder. ’De skal lære at tænke anderledes og bruge deres fantasi – og de skal turde fejle’. Og ved at være dommer i Edison-konkurrencen kan Anette være med til at fremme de unges kreative tanker og hjælpe dem på vej til at komme ud af deres komfortable zone.

Edison

Netværk, netværk, netværk
Det er en selvfølge, at de unge iværksættere får meget ud af at blive bedømt at erfarne dommere. Men får dommerne også noget ud af en sådan dag? ’Ja! Vi får en masse nye idéer. Vi får netværket med en masse andre dommere, som vi ellers ikke har tid til i vores travle hverdage. Vi møder en masse nye mennesker, og har denne dag tiden til virkelig at tale med nogen,’  fortæller Henrik. Så for ham var dagen ikke kun beregnet til at vejlede unge iværksættere; nej, han havde også sat dagen af til at netværke og få nye, gode idéer. Ligeledes mener Anette, at der denne dag er uanede muligheder for at netværke med mange gode fagligheder og mennesker, hvis blot man møder op med en åben og imødekommende tilgang. ’Jeg er af den mening, at gode netværk er nogle af de stærkeste kort, vi som virksomhed kan have på hånden,’ fortæller Anette.

05_Edison_14

Ros til lærere og elever
Folkeskoleeleverne var igen i år fyldt med vilde tanker og kreative idéer. Sommetider også idéer, der simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Ofte var idéerne dog så kreative og gennemtænkte, at man i år mærkede, at underviserne havde sat mere fokus på dette i undervisningen. Henrik og Anette er begge henrykte over det engagement, som både eleverne og underviserne lægger i dette projekt. ’Der skal lyde en stor ros til begge parter. Niveauet er imponerende højt og engagementet er endnu højere. Så har du brug for en vitaminindsprøjtning – så bliv dommer i Edison. Det er derfor, at vi er dommere.’

Om Edison
Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb vil eleverne stifte bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

LogoEdison

Gæsteblogger: Marina Hjørdie

Mangler du hjælp og vejledning til at lave din forretningsplan? For gæsteblogger Marina Hjørdie er forretningsplanen en refleksionsproces

Hvorfor er det lige man skal lave den forretningsplan? …Ja, vi ved alle, at banker og investorer altid efterspørger en forretningsplan, og det gør de, dels for at se om det er en virksomhed, der er økonomisk fornuft i, men de efterspørger også forretningsplanen for at få en fornemmelse af, om iværksætteren har det fulde overblik og de rigtige kompetencer til overhovedet at kunne skabe virksomheden og lave de økonomiske beregninger.

ny

Men det er jo ikke alle, der har brug for banker og investorer for at starte en virksomhed op, så hvorfor så ulejlige sig?

Min erfaring er, at selve den proces, at lave en forretningsplan, er en refleksiv proces, hvor iværksætteren bliver klogere på alle facetter af sin virksomhed. Jeg har gennem de mange år, jeg har været iværksætterrådgiver, været vidne til mange AHA-øjeblikke, når jeg har fulgt iværksættere, mens de udarbejdede en forretningsplan.

Jeg anbefaler, at iværksætteren skal lave en forretningsplan, fordi processen gør, at man bliver klogere… på drømmen, på visionen, på sin egen kapacitet og ikke mindst på konkurrenterne og markedet. Arbejdet med forretningsplanen giver mulighed for at reflektere over værdier, retning, hvad der giver energi, og hvad der ikke gør. Virksomheden er jo iværksætterens DRØM, så det at få bevidstgjort sit eget nye drømmejob kan have utrolig stor betydning for, hvordan virksomheden udvikler sig.

img_9616 (1)

Desværre har jeg også oplevet mange iværksættere, som fravalgte at lave forretningsplanen, fordi det var en for akademisk og utilgængelig opgave for dem at lave en større rapport, som en klassisk forretningsplan jo er. Jeg har også oplevet mange, som havde masser af forretningstalent, men svært ved at formulere sig skriftligt, og det er helt vildt ærgerligt, hvis dette forhindrer dem i at tage den refleksionsproces omkring deres virksomhed. Derfor har jeg udviklet en Visuel Forretningsplan, hvor iværksætteren bliver ført igennem en refleksionsproces uden at skulle tænke over form og formulering – her arbejder vi i stedet med billeder, Post It’s, stikord og farver. Det vigtige i disciplinen iværksætteri er at få overblikket til at tage de gode beslutninger!

En gennemarbejdet forretningsplan er med til at definere virksomhedens DNA og kan give overordnet retning og vision, så de fremtidige strategier og handlingsplaner har et solidt fundament at bygge på.

2014-09-17 20.19.31

Marinas gode råd til forretningsplanen

Adgang til din højre hjernehalvdel
Vi bruger vores venstre hjernehalvdel, når vi gennemtænker vores forretningsidé og analyserer gennem ord og tal. Men som bl.a. prof. Jean Piaget har påvist, er der vigtig viden og stor innovativ kraft at hente i vores højre hjernehalvdel; vi er bare ikke så kulturelt trænede til at få adgang til denne side. Vi kan få adgang til vores kreative, intuitive side ved at arbejde med billeder, farver, lyd, metaforer og ved at bruge vores hænder til at beskrive vores virksomhed med. Prøv at lade iværksætterne skabe en collage, som er en metafor for forretningsidéen, og oplev hvordan de får adgang til helt andre indsigter.

Brug den kollektive intelligens
Når man arbejder med forretningsplanen i et undervisningsforløb, kan man som underviser hente megen idékraft ved at trække på den kollektive intelligens i rummet og lave fælles brainstorms på hinandens forretningsidéer, muligheder og udfordringer for at give nye og bredere perspektiver end en enkeltperson kan nå frem til. Dette giver de spirende iværksættere mulighed for at lære at trække på andres viden og perspektiver og giver grobund for større tillid til samskabelse og netværk.

Stræk dine visioner
Den danske kultur opfordrer ikke til for store armbevægelser, det er synd for iværksætterkulturen, for ingen slår armene ud og flyver højt uden først at have drømt om det! Derfor opfordrer jeg altid iværksættere til at turde have store drømme, for der sker et mentalt skifte i det øjeblik, at du giver dig selv lov til at tænke store tanker…pludselig kan det, der før syntes umuligt, blive tilgængeligt! Så stræk tankerne ud!

Giv ikke op, find nye veje!
Vi støder alle ind i barrierer og udfordringer hen ad vejen, og her gælder det om at træne iværksætterens evne til ikke at blive grebet af frygten og give op, men at se efter andre veje til at realisere drømmen. De dygtige iværksættere mærker jo også ind i mellem at blive angrebet af frygten, men det vi kan lære af dem, er at de vælger at gå igennem frygten og finde en vej alligevel. Så hver gang at iværksætteren støder på en barriere i arbejdet med forretningsplanen, skal underviseren opfordre til at tænke ud af boksen for at finde andre veje.

2013-11-08 13.32.57

Gæsteblogger Marina Hjørdie er iværksætterrådgiver og forfatter til bl.a. Visuel Forretningsplan, som er et kreativt og legende procesværktøj til iværksættere. Du kan møde Marina på Danish Entrepreneurship Award 2014 den 20. november i Workshopzonen. Se mere på www.visualbusinessplan.dk