Entreprenørskab på ungdomsuddannelserne – historier fra Company Programme

Hvordan er det egentlig at have entreprenørskabsundervisning, når man går på en ungdomsuddannelse?

Vi har spurgt to elever fra Roskilde Handelsskole, hvordan det har været at være med i entreprenørskabsforløbet Company Programme. Lasse Søkilde og Adrian Valentin Kragh-Hillers fra 2.E fortæller her om at arbejde med sine egne idéer, være med til konkurrencer og om at brænde for iværksætteri.

 

Entreprenørskab rusker op i undervisningen
De fleste kender følelsen af, at det ikke altid er lige spændende at gå i skole. Sådan var det også for Lasse Søkilde og Adrian Valentin Kragh-Hillers. De to mødte hinanden, da de startede i 1. g på Roskilde Handelsskole, hvor samtalerne hurtigt kom til at handle om iværksætteri. Heldigvis skulle de i undervisningen være med i Company Programme, hvor de skulle arbejde med deres egne forretningsidéer, og det var med til at ruske op i den traditionelle undervisning. ”Det har været super spændende at medvirke i Company programme, og vi er helt vilde med det entreprenante setup, som vi virkelig synes, har manglet i vores skoletid førhen. Det har også været en sjov og udfordrende oplevelse, for det er en meget anderledes måde at arbejde på, så det har virkelig været fedt”, fortæller Lasse og Adrian.

Mere end et skoleprojekt
På Roskilde Handelsskole ligger Company Programme placeret i 2. g, men for Lasse og Adrian startede processen allerede sidste år, da de begyndte at brainstorme idéer, som de kunne bygge en virksomhed op omkring. De sporede sig ind på et koncept omkring iskaffe, som senere blev til virksomheden Copenhagen Coffee. Selvom Company Programme er et undervisningsforløb, er det meget mere end bare et skoleprojekt for Lasse og Adrian: ”Vi har fået vores afsætningstimer og nogle gange andre timer sat af til at arbejde med vores projekt, og det er vi meget taknemmelig for, men vi har brugt rigtig meget fritid på projektet, fordi for os er iværksætteri virkelig en passion og en drøm. Man skal bare være klar over, at det tager virkelig lang tid, og det kræver mange ekstra timer uden for skolen.”

Sejr i Næstved
Som en del af Company Programme-forløbet kan eleverne være med i regionale og – hvis de kvalificerer sig – nationale konkurrencer. Den første konkurrencen for iskaffe-drengene var den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved i januar måned. Både Lasse og Adrian er konkurrencemennesker, så længe inden messen havde de besluttet sig for, at de ville vinde. Alligevel var de i starten ikke fokuseret på selve konkurrencen, men på at få deres virksomhed stablet på benene. Derfor brugte de en del tid på at snakke med deres netværk af entreprenante mennesker for at lære, hvad der skulle til for at skabe den virksomhed, de havde i tankerne.

Da den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved nærmede sig, satte de sig ind i bedømmelsesskemaerne og kunne se, at de også ville blive vurderet på nogle konkrete og mere teoretiske emner end kun selve idéen. De satte sig ned og udarbejdede et individuelt powerpoint til hver dommer, så de var dækket ind på alle spørgsmålene og var sikre på, at dommerne ville få det af vide, som de skulle.

På selve dage dekorerede de standen med nogle hjemmelavede plakater og et minikøleskab fyldt med smagsprøver på iskaffe. ”De hjemmelavede plakater var nok ikke det mest optimale, men iskaffe-smagsprøverne var klart en succes og gjorde forståelsen fra dommernes side større”, siger Lasse. Og ja, succesen var også til at få øje på, for da vinderne skulle udråbes, var det Copenhagen Coffee, der løb af med 1. pladsen.

Adrian og Lasses sejr til den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved.

National Entreprenørskabsmesse i Odense
Frem mod den nationale Entreprenørskabsmesse i Odense i starten af februar skiftede Adrian og Lasse taktik i forhold til, hvordan de præsenterede Copenhagen Coffee på standen. De måtte erkende, at deres kreative evner ikke rakte så langt, som de gerne ville have, for når man til messen kun har ca. 10 minutter med hver dommer, er det vigtigt, at standen er pæn og tiltrækkende og giver dommerne et godt indtryk fra starten: ”Til den nationale messe fik vi nogle virkelig dygtige designere til at lave vores plakater, og vi fik dem til at folde en kopi af vores iskaffe i de bedste materialer. Det kildede helt i maven, så imponerede var vi over deres kreative evner og over at se, hvor stor en forskel det virkelig kan gøre, så al respekt og cadeau til designerne.”

Lasse og Adrian valgte til den nationale messe også at droppe computer, elektronik og indøvet fremlæggelse. På den måde kunne de i stedet for have en mere fokuseret dialog og fortælle lige netop det, den enkelte dommer gerne ville høre om. ”Det gjorde vi, fordi vi ved alt om vores virksomhed. Vi har arbejdet med det i over et år nu, så vi behøver ikke at læne os op at en fremlæggelse”, fortæller Lasse.

Der var god stemning til den nationale Entreprenørskabsmesse i Odense, og Lasse og Adrian synes, det var en rigtig fed oplevelse at se så mange entreprenante unge samlet. De lagde også mærke til, at niveauet var højere end til den regionale messe. Drengene synes dog, at nogle dommere fokuserede for meget på det, de kalder ”den gode idé”, og på om idéen løser et etisk eller mijømæssigt problem. De synes hellere, at det skal handle om, hvor vidt idéerne kan realiseres.

Det blev ikke til en sejr til Copenhagen Coffee i Odense, og selvom de to konkurrencemennesker langt fra er tilfredse med resultatet, er de ikke utilfredse med deres egen indsats – de er faktisk rigtig stolte og siger: ”Det har bare gjort os endnu mere sultne efter at give den fuld gas med projektet.”

Læring og nye erfaringer
Company Programme er jo et undervisningsforløb, og heldigvis er Lasse og Adrian bevidste om, hvad de har lært undervejs: ”Vi har lært, at vi ikke kan være verdensmestre til alt, så der er bare nogle ting, som vi skal outsource.” De er også blevet bedre til kort og simpelt at fortælle om deres idé, så folk hurtigt forstår, hvad Copenhagen Coffee handler om.

Iskaffen fra Copenhagen Coffee.

En anden ting, som især messerne har gjort dem endnu skarpere på, er deres målgruppe – mænd i alderen 18-35 år, som er studerende, iværksættere eller fysiske aktive. Helt konkret mødte de en kvindelig dommer, som følte sig stødt over, at deres produkt henvendte sig så meget til mænd, da hun som kvinde godt kunne finde på at drikke iskaffe, men her havde Lasse og Adrian argumenterne klar: ”Hvis du går ind i en Matas, kan du hurtigt se forskel på de produkter, som står på hylden til kvinder i forhold til dem på mandehylden.” De oplevede både, at nogle dommere – som ikke er en del af Copenhagen Coffees målgruppe – ikke forstod det specielle ved iskaffen, og at få reaktioner fra andre elever på messerne, som forstod idéen, fordi de netop var en del af målgruppen. ”Det har givet os nogle vidt forskellige reaktioner fra person til person, men en spændende iagttagelse og en fed bekræftelse, når folk har sagt, de kunne finde på at købe det, hvis vi havde produktet”, fortæller Adrian.

De to unge iværksættere har været glade for at være med i Company Programme, men de er ikke sikre på, at det har givet dem endnu mere mod på iværksætteri. De har nemlig altid begge to drømt om at være iværksættere og skabe noget. Til gengæld har det har været en stor motivation for dem, at der lå en konkurrence i forløbet, da skolen til tider kan være meget ensformig og ikke udfordrer dem på det, de virkelig brænder for. Lasse og Adrian er meget enige om, at det er en god og alternativ måde at gå i skole på, som fortjener mere plads på skoleskemaet.

 

Om Company Programme
Company Programme er et learning-by-doing entreprenørskabforløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social innovation til tekniske produkter. På de fleste skoler er forløbet primært placeret i undervisningen, mens det på enkelte er en ekstra aktivitet uden for undervisningen. Formålet er at gøre eleverne i stand til at se og handle på muligheder og uudnyttede potentialer, og at booste elevernes handlekraft, omverdensforståelse, faglige kreativitet og tro på, at de kan selv. Læs mere om Company Programme på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside.

Om Copenhagen Coffee
Copenhagen Coffee laver en espresso-udgave af iskaffe med mindre sukker, mindre fedt og dermed færre kalorier end den typiske ”dessert-iskaffe”, som er på markedet i dag. Fokus er på en mere naturlig vej til energi via koffeinindholdet, og Copenhagen Coffees iskaffe indeholder mere energi end en energidrik, men uden unødvendige tilsætningsstoffer. Følg Copenhagen Coffee på deres facebookside.

 

Hvad skal jeg bygge med mine LEGO-klodser?

I dette tredje blogindlæg i rækken bygger Brian Johannsen videre med LEGO-klodserne og fortæller om, hvordan man arbejder med sine idéer og mulighederne med dem, og hvordan man gør brug af de klodser, man har til rådighed.


Blogindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Det er blevet tid til tredje og sidste indlæg for i år, og som lovet i forrige indlæg, så skal det handle om at finde et problem, du kan løse med de klodser, du har til rådighed. Først skal det dog handle om den gode idé.

Da du læser med herinde på Youngtrepreneur, har du sikkert allerede en idé, og du har nok også mere end én. Flere iværksættere oplever, at de har alt for mange idéer, og det kan ende med, at de ikke kan vælge mellem dem. Der er dét med idéer, at de ikke kan bruges til noget, så længe de kun eksisterer oppe i hovedet, eller så længe de gemmer sig nede i skuffen. Når vi får en idé, er det vores hjerne, der stiller spørgsmåls til verden omkring os, og til hvordan den fungerer: “Kunne det ikke være smart hvis…” eller “Hvorfor gør de det ikke på den her måde?”. For at være helt ærlig, så er de fleste idéer ikke særlig gode, og det er der intet galt med. Det er helt okay at få idéer, der i sidste ende viser sig ikke at være gode. Det betyder blot, at man tør udfordre den gængse måde at tænke på. Dårlige idéer leder også til, at man får flere erfaringer og mere viden inden for et område – især hvis man også husker at stille spørgsmålet ”Hvorfor var det en dårlig idé?” Det er vigtigt at huske, at du kun kan finde ud af, om dine idéer er gode eller dårlige ved at afprøve dem. Du kan ikke få erfaringer og viden, så længe idéen gemmer sig i dit hoved eller i en notesbog nede i skuffen – du får det kun ved at teste den. Jeg vil vove den påstand, at dit eget potentiale for at blive succesfuld er direkte afhængigt af, hvorvidt du er villig til at teste dine idéer og lære af dem. Det er et udsagn, der står for min egen regning, men som også er bakket op af, hvordan succesfuldt iværksætteri sker i praksis.Præsentation af idé

Det samme gælder i eksemplet med at bygge forretningsmodeller af de klodser, du har til rådighed. Du vil næppe finde et problem, du kan løse i første forsøg, men du finder det slet ikke, hvis du ikke bygger noget og tester det af. Når du skal bygge en LEGO-model, som andre skal finde interessant, er det nødvendigt at lære, hvordan de potentielle kunder tænker, og hvilke præferencer de har. Du kan selvfølgelig spørge dem, hvad de synes, eller hvad de ville foretrække, men det mest brugbare svar får du ved at vise dem to modeller, du har bygget, og bede dem vælge den, de synes bedst om. Udfordringen som iværksætter handler ikke om at få en unik idé – det handler om at finde det problem, som du og dit team er de bedste til at løse for jeres kunder. Find ud af, hvad du er i overskud af, og hvordan du kan dække det underskud (læs: behov) kunderne oplever, så de to ting matcher.

Hvordan finder jeg mit problem?

I starten af dette blogindlæg lovede jeg at fortælle mere om, hvordan man finder et problem, man kan løse. Jeg har lavet en lille guide her, som du kan bruge:

  1. Sæt dig ind i forretningsmodellen og træn den – igen og igen og igen. Find en gruppe medstuderende, der også er passionerede omkring at starte virksomhed og aftal et ugentligt møde, hvor I udfordrer jeres evne til at skabe en forretning. I kan søge inspiration til, hvordan det kan gøres her.
  1. Skab dig et overblik over, hvilke klodser du og dit team har til rådighed. I skal sørge for løbende at opdatere jeres oversigt, når I lærer noget nyt, får adgang til nogle nye ressourcer eller lærer nye personer at kende. En god øvelse er at se, hvordan de nye ‘klodser’ passer ind i nuværende eller potentielle forretningsmodeller.
  2. Byg – test – lær. Idéer er intet værd, hvis de ikke bliver testet. Gør det til en vane som minimum at stille spørgsmålet ”Hvordan får vi testet denne idé?” Husk, at formålet med en idé er at teste, hvorvidt kunder reelt set er i underskud af dét, I tilbyder.

Du er som altid velkommen til at tage fat i mig (brian@atturde.dk), hvis du har feedback eller spørgsmål. Jeg håber, at de tre blogindlæg har hjulpet dig videre, og skulle du have lyst til at læse mere, så kan du finde mine indlæg fra foråret her:

Rigtig god december 🙂

Og vinderen er… Danmark!


Gæsteindlægget er skrevet af Sidse Frich Østergaard-Thygesen.


EM-dommer Sidse Østergaard-ThygesenOmgivelserne til Europamesterskabet i Entreprenørskab 2016 var som taget ud af Sommer i Tyrol: Spejlblanke søer med sejlskibe og smukke bjerge var baggrunden, da tre seje, jyske drenge vandt Europamesterskabet i Entreprenørskab – første gang Danmark vandt guld! Konkurrencen var skarp og voteringen i dommerlokalet trak ud, imens unge, fra så fjerne steder som Tatarstan, ventede i spænding.

Engang i foråret 2016 spurgte Fonden for Entreprenørskab, om jeg kunne tænke mig at blive nomineret som dommer til Europamesterskabet i Entreprenørskab. På trods af, at det var i slutningen af juli, altså midt i sommerferien, tænkte jeg, at det lød spændende. Drønspændende faktisk. Jeg blev nomineret og heldigvis også godkendt. Herefter fulgte en proces med onlinemøder med kontoret i Schweiz og mine to meddommere, Brian Sidorsky fra Canada og Alen Dobric fra Serbien. Det var en proces, hvor der blev talt meget om, at man ikke måtte være korrupt, men derimod skulle være objektiv. Jeg syntes, det var ret logisk, men med den vægt der blev lagt på emnet, må det have været relevant. Mine to meddommere var begge mænd, og overvægten af mænd viste sig da også at være et gennemgående tema i dommertruppen. Vi var ni dommere i alt, som var fordelt på tre grupper. Af de ni var jeg og Inger Lise Blyverket fra Norge de eneste kvinder. Overrepræsentationen af mænd afspejlede sig heldigvis ikke i deltagerfeltet, hvor unge kvinder var fint repræsenteret. Hver dommergruppe blev tildelt en JA alumni. Vi fik Minh Tien, som sørgede for, at vi havde de rigtige papirer, at vi kom de rigtige steder hen og ikke mindst, at vi overholdt tidsplanen. Det sidste var ret vigtigt, da Brian, min canadiske meddommer, talte meget. Som i rigtigt meget.

Hold med vidt forskellige odds

Der var deltagere fra 36 lande – fra Finland til Israel og fra England til Rusland. Deltagerne er oftest gymnasieelever og nogle var unge. Især deltagerne på det israelske hold var unge – sådan cirka 14 år. Det tyrkiske hold var rejst uden deres lærer, og rygterne lød, at det var fordi han ikke kunne forlade sit hus på grund af det formodede kup i Tyrkiet og, ifølge Politiken, Erdogans afskedigelse eller suspendering af 27.000 lærere. Det russiske hold kom fra Tatarstan; en republik i den russiske føderation. Jeg havde aldrig hørt om republikken før, men den er 25.000 km2 større end Danmark, og der bor næsten 4 millioner mennesker. De søde tatarske deltagere havde aldrig været udenfor Rusland før. De havde heller aldrig talt med ikke-russere før, så ligegyldigt hvilke priser der blev uddelt, og selvom de ikke vandt, så havde de alligevel vundet – nemlig adgangen til verden. Det var en fin reminder om, at det ikke er alle, der har mulighed for at flyve fra storby til storby og fejre juli i Lissabon og august i Berlin.

Erhvervsskoleeleverne der blev væk

Igennem mine år som dommer i det danske mesterskab i sporet Trade & Skills har det undret mig, hvorfor der har været sådan en overrepræsentation af handelsskoleelever og gymnasieelever. Jeg tror, jeg én gang har oplevet et erhvervsskoleelevhold være med, og jeg forstår det ikke. 10 procent af eleverne på erhvervsskolerne åbner deres egen virksomhed. Det er erhvervsskolerne, der uddanner frisørerne, tømrerne, murerne, kokkene og bagerne – dem der netop åbner meget konkrete, små virksomheder. Dem der har håndgribelige produkter og varer. Det undrer mig gang på gang, når jeg ser handelsskoleelever producere færøsk salt, islandsk chokolade eller finske blåbærsodavand; hvorfor kom det ikke fra en erhvervsskole? Det er drønærgerligt, at programmet er skruet sådan sammen, at det er svært for erhvervsskoleelever og -lærlinge at deltage, fordi deres skoleperioder ikke passer til det år, der er afsat til Company Programme. Det burde på en måde være muligt at stykke det sammen, så mureren, tømreren, frisøren og kokken også får mulighed for at lære at lave driftsbudgetter og forretningsplaner. 42 pct. af nystartede virksomheder i Danmark drejer nøglen om indenfor tre år – det er tankevækkende og giver alt mulig grund til at få mere iværksætteri ind på erhvervsuddannelserne.

EM-vinder: Danske SubReader

Og vinderen er…

Vi ankom mandag eftermiddag, hvor der var working dinner. De følgende dage var der så program fra kl. 7.30 om morgenen til kl. 23.00 om aftenen. Vi skulle have holdene til interview, vi skulle se deres scenepræsentation og møde dem på deres stand. Der skulle gives karakterer, voteres, spises sponsoreret frokost, findes vej fra hotellet til stationen og konferencecentret, og deltages i middagsselskaber både med og uden dresscode. Til gengæld var det enormt opmuntrende at møde så mange unge mennesker, der brændte for deres produkt. Der var islandsk chokolade med påmalet chokolade-graffiti, engelske bøger til syge børn, som var skrevet og illustreret af deltagerne selv. Der var doughnuts og blåbærsodavand, luftfriskere og hørebriller til blinde, gennemregnede budgetter, produkter der allerede var i salg, forretningsplaner og store visioner. Derfor var det også svært at votere. Skulle innovation og produktudvikling gå foran et produkt, der havde solgt i stakkevis og allerede var en succes? Er det at åbne et forlag og udgive bøger en business? Skulle smukt indpakket chokolade vinde over en meget grim prototype på en hørebrille? Vi brugte lang tid på at diskutere, indtil der var enighed: Det danske hold havde klaret sig bedst i interviewet, på standen og til scenepræsentationen med deres app SubReader, som løbende læser undertekster på film og serier højt for eksempelvis ordblinde. På andenpladsen kom Slovakiet med en dimsedut, der kan sættes i jackstikket på mobiltelefonen og herefter være fjernbetjening til fx stereoanlæg og TV. På tredjepladsen kom de engelske piger og deres bogserie for syge børn. Et ret fint mix af teknologi og hjælpemidler til børn, syge og ordblinde. Det ser lyst ud for Europas fremtid.


Læs mere om Company Programme – Europamesterskabet i Entreprenørskab.


 

Iværksætter: Tid er din vigtigste ressource

Ifølge Brian Johannsen fra At turde er der to ting, som er vigtige at have med, når man gerne vil have succes som iværksætter. Læs med og find ud af hvorfor.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At Turde.


Der er to faktorer, som er altafgørende for at få succes som iværksætter: Tid og tålmodighed. Tiden er vores vigtigste ressource, men du skal også have tålmodighed til at lade et projekt udvikle sig over tid. Jeg siger ikke, at du som iværksætter automatisk får succes, blot du dedikerer nok tid til et projekt. Du kan dog være helt sikker på, at selv de bedste projekter og idéer ikke bliver til noget, hvis du ikke dedikerer tid nok til dem.

Det er selvfølgelig nemt at komme med en påstand som ovenstående, men har det hold i virkeligheden?

I 2007 startede en ambitiøs ung iværksætter en virksomhed, der syv år senere, i 2014, blev solgt for et ukendt millionbeløb. De fleste læsere ved måske allerede, hvem jeg tænker på: Casper Blom (læs om handlen her). Der bliver ofte refereret til Casper Bloms historie, når der skal bruges et eksempel på en succesfuld ung iværksætter, men der er en del pointer, som ofte bliver glemt. Jeg vil forsøge at fremhæve to pointer, som du som (ung) iværksætter med fordel kan tage til dig:

  1. Billige Golfbolde nåede en årlig omsætning på 1,5 million kroner i 2013 seks år efter, at virksomheden startede. Flere iværksættere, jeg taler med, har vilde ambitioner om at nå selv samme omsætning inden for et år, eller måske endnu hurtigere. Jeg vil ikke komme med den påstand, at det ikke kan lade sig gøre, men inspireres man af Casper Blom og hans historie, bør man også søge inspiration i tålmodigheden bag opbygningen af hans virksomhed Billige Golfbolde.
  2. Indtjeningen fra Billige Golfbolde blev brugt til geninvesteringer i andre projekter, bl.a. virksomheden Dealfigther. Nogle af virksomhederne overhalede hurtigt omsætningen i Billige Golfbolde: I 2013, samme år som Billige Golfbolde omsatte for 1,5 million, omsatte Dealfighter for 1 million i februar alene. Hvor Billige Golfbolde har været en økonomisk succes, især i lyset af salget i 2014, så har det måske været endnu mere afgørende, at Casper geninvesterede overskuddet i mere indbringende projekter.

Tid er den vigtigste ressource, du har som iværksætter, og det er din tålmodighed til at investere tid i et projekt eller en idé, som giver dig en fordel i forhold til andre.

På det punkt kan iværksætteri sammenlignes med atleterne, der for nyligt indtog De Olympiske Lege i Rio. Der vil altid være en Usain Bolt, der får det til at se legende let ud, men for de fleste atleter handler det om at dedikere tid hver eneste dag og være tålmodig. De fleste har forsøgt sig med sportsgrene af den ene eller anden art, men det er kun de personer, der bliver ved og bruger meget tid, der til sidst står med medaljen om halsen.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Det bedste råd, jeg kan komme med til enhver iværksætter, er, at man skal erkende, at iværksætteri tager tid, lang tid. Hvis vi tager udgangspunkt i Casper Bloms historie, skal man være villig til at investere seks år på at nå en omsætning på 1,5 million kroner eller i omegnen af 200.000-400.000 kroner i overskud. Seks år er den samme tid, som det vil tage elever, der netop er gået ud af folkeskolen, at få en videregående uddannelse, der garanterer en løn inden for de samme rammer.

Som ung iværksætter med masser af gåpåmod og “just fucking do it”-attitude, er mit råd sikkert det sidste, du har lyst til at høre. Sandheden er den, at jeg næppe tror, jeg selv ville lytte til det, hvis jeg havde hørt det for fem år siden. Om ikke andet, så prøv at stille dig selv følgende to spørgsmål, inden du går i gang med dit eget iværksætterprojekt:

  • Er jeg villig til at arbejde 20 timer om ugen de næste seks år med min idé for at nå en årlig omsætning på 1,5 million?
  • Hvad skal der til, for at jeg synes, det ville være sjovt?

Som iværksætter skal du arbejde med et problem du brænder for og sammen med nogle mennesker, du virkelig ønsker at hjælpe. Nu mangler du blot at tilsætte en masse tid og væbne dig med tålmodighed, og du vil have “opskriften” på en iværksætter succes.

Brian Johannsen

Brian Johannsen

 

Hvor mine kommende indlæg her på bloggen vil være af mere praktisk karakter, har det været vigtigt for mig at understrege ovenstående, da jeg oplever det som den første og største udfordring for unge iværksættere.

Hvis du skulle have kommentarer, spørgsmål eller forslag til emner, er du altid velkommen til at sende en mail på brian@atturde.dk.

Held og lykke med dine iværksætterprojekter til vi ‘ses’ igen 🙂

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Som I nok har læst her på bloggen, har vi fået Brian Johannsen fra At Turde til at skrive et par blogindlæg for os. Dette er det tredje og sidste (i denne omgang), hvor Brian giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan bruge din sommerferie på at blive en bedre iværksætter.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Bliv en bedre iværksætter i din sommerferie!
Der er intet i vejen med at få masser af idéer eller at arbejde med koncepter. Jeg har selv argumenteret for, at min evne til at få mange idéer var en af mine styrker. Det kan dog også vise sig at være en svaghed, hvis man aldrig når videre end idé- eller konceptstadiet. Det kræver nok en forklaring…

Idéer og koncepter er forestillinger om, hvordan verden ser ud, verden set med dine øjne. Først når en idé eller et koncept er blevet omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det resultat, man får, er sjældent det, man forventede, og det er her, man begynder at lære mere om kommende kunder og deres problem(er). Kommer du aldrig til det stadie, hvor du handler på dine idéer eller koncepter, finder du aldrig ud af, om de er gode eller dårlige. Ved at teste nogle af dine idéer af, træner du din evne til at få bedre idéer i fremtiden. Kommer dine idéer aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, er der en risiko for, at du nu og i fremtiden vil blive ved med at få dårlige idéer, som du tror, er gode.

Første skridt på rejsen som iværksætter er at finde ud af, hvilke der er gode idéer, og hvilke der er dårlige. Alt for mange iværksættere spilder deres tid ved at tro, at de ikke har behov for dette skridt, da de (selvfølgelig) tror, at deres idé er god.

Her er en guide til, hvordan du kan teste dine idéer og finde ud af, hvilke der er gode, eller sagt med andre ord – et forslag til hvordan du kan bruge din sommerferie til at blive en bedre iværksætter.

Find et problem der interesserer dig
Iværksætteri handler om passion, og som jeg argumenterede for i sidste indlæg, handler passionen om problemet og ikke løsningen. Start med enten at tage udgangspunkt i en interesse du har, eller en gruppe af mennesker, du gerne vil hjælpe. Efterfølgende skal du finde et af de større problemer, som personerne oplever, og som du kunne tænke dig at løse. Har du flere muligheder, så lav gerne en prioriteret liste.

Find ud af, hvad du kan gøre
Det helt essentielle ved at skulle føre en idé ud i livet er at vælge noget, du reelt set har mulighed for at gøre. Kan du ikke selv finde ud af at programmere, og kender du heller ikke nogen, som kan, er det f.eks. en dårlig idé at ville lave en app eller en kompliceret hjemmeside. Lav en liste over de ressourcer, du har adgang til. Du kan dele dem op i:

  • Personlige ressourcer – hvad kan du selv, hvilke evner og færdigheder har du, og hvad er specielt ved netop dig.
  • Fysiske ressourcer – hvad har du adgang til af maskiner, materialer, lokationer o.lign.
  • Relationelle ressourcer – hvem kender du igennem dit eget netværk, og hvem kender du igennem dit netværks netværk. Her kan det være relevant at spørge dine forældre, da de sikker har adgang til mange flere personer, steder, maskiner og andre muligheder, end du lige regner med 🙂

Find en løsning på problemet
Ved at tage udgangspunkt i netop de ressourcer, som du har til rådighed, finder du en løsning på problemet, du har kastet dig over. Målet er ikke at finde den bedste løsning på problemet generelt, men den bedste løsning i forhold til dine ressourcer. Du finder måske ud af, at der er et andet problem, du nemmere kan løse med de ressourcer, du har til rådighed, men så skifter du bare problem. Det vigtigste er, at du ender med noget, du kan gå ud og gøre noget ved med det samme med det, du har til rådighed.

Lav et koncept
I første omgang er det ikke vigtigt, at du tjener penge på din løsning. Det handler i stedet om at engagere de kommende brugere/kunder – at starte med at skabe tillid. Det vigtigste er at finde ud af, om din løsning skaber værdi. Brug kun en enkelt dag på at lave konceptet – du sikkert vil opleve, at du kommer til at ændre det igen.

Ud og snak med brugerne/kunderne
Nu er tiden kommet til at præsentere din løsning for dem, der har problemet. Find gerne fem til ti personer (brugere), som du ikke kender direkte, og præsenter din løsning for dem. Spørg om feedback på din løsning, spørg ind til hvad den mangler, og hvad der skal til, for at de synes, det er en god idé. Målet er at finde ud af, om der er et match mellem hvad du kan med de ressourcer, du har adgang til, og hvad brugerne efterspørger.

Hvis brugerne synes, det er en god idé, gælder det om hurtigst muligt at føre den ud i livet. Hvis de ikke er så vilde med idéen, starter du forfra. Du vil nu finde ud af, at du efter samtalen ved mere om problemet og brugerne, og at du måske også har fået nye relationelle ressourcer gennem de personer, du har talt med.

Det handler om træning
Målet er ikke, at du skal ud og skabe komplicerede teknologiske løsninger, men i stedet skal du finde enkle løsninger på problemer: Du skal skabe værdi for andre. Du vil sikkert også opleve, at du ikke rammer rigtigt de første par gange, men det er netop formålet, nemlig at blive bedre til at ramme rigtigt. Det kræver bl.a. en forståelse af dem, man prøver at hjælpe, og at man har adgang til de rette ressourcer.

Går du med drømmen om at blive iværksætter, er ovenstående øvelse ikke bare en god idé, men det vilogså spare dig for meget tid i det lange løb. Jeg håber, at du vil investere noget af din sommerferie i at træne iværksætteri, og skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, kan jeg altid fanges på brian@atturde.dk.

Som inspiration har jeg oplistet tre områder, jeg synes, kunne være interessante at arbejde med:

  1. Turister: Danmark har mange turister om sommeren, der besøger landet for at slappe af og få nogle gode ferieoplevelser. Der er masser af gode muligheder for at skabe værdi for disse turister, enten gennem information eller oplevelser.
  2. Børn og unge: Ferie betyder også, at børn og unge ikke længere skal i skole og derfor har masser af fritid. Selvom ferie er rart, kan det også være kedeligt. Der er masser af muligheder for at lave arrangementer for børn og unge.
  3. Ældre: Pensionister har mange udfordringer. De keder sig måske, de har udfordringer med teknologien og måske de daglige gøremål. Der er altså rigeligt med muligheder for at bidrage med værdi.

God fornøjelse og god sommer 🙂

Tak, fordi du læste med – vi håber, du er blevet inspireret. Med dette indlæg vil vi også her fra Youngtrepreneur sige god sommer og god ferie – vi ses igen til august!

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

Her har du Brians andet indlæg.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Kunderne er ligeglade med dit produkt
Det kan lyder provokerende, når jeg skriver, at kunderne er ligeglad med dit produkt, men det er de. De er til gengæld ikke ligeglade med den værdi, dit produkt giver dem: det problem, produktet løser.

En af de største (og første) fejl, første- og andengangsiværksættere laver, er, at de forelsker sig i en løsning: en idé. “Man skal være passioneret om sin idé”, er næsten en regel i iværksættermiljøet, men man burde måske ændre det til ”Man skal være passioneret for at løse et problem”. Det er vigtigt at pointere, at man sagtens kan opnå succes ved at udvikle et produkt først for efterfølgende at finde et marked til produktet. Det er dog rigtig gode chancer for, at man aldrig finder markedet.

Jeg vil her komme med argumenterne for, at man bør fokusere på kundens problem (behov) og være ligeglad med løsningen:

 

Bliv ekspert i kunderne
Den største fordel, du som iværksætter kan have, er at være ekspert i lige præcis det segment, du henvender dig til, nemlig dine kunder. Det tager lang tid at blive ekspert. Det er ikke noget, man bliver igennem nogle enkelte kundeinterviews eller udsendte spørgeskemaer. Ved at fokusere på kundens problem, bliver du ‘tvunget’ til at sætte dig i kundens sted. Jeg har set utrolig mange iværksættere fejle, fordi de havde mere travlt med udvikling, end de havde med at forstå kunderne!

 

Træf bedre beslutninger
Din virksomheds vision er pejlemærket for alle beslutninger, der bliver truffet. Eller det burde det være. Ved at fokusere på problemet, du vil løse, bliver det nemmere at vurdere, om en beslutning er god. Stil dig selv de tre spørgsmål:

  • Hjælper dette med at løse kundernes problem?
  • Er det den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på?
  • Hvordan kan jeg forbedre det, vi i forvejen gør, for at løse kundens problem endnu bedre?

Spørgsmålene kan anvendes i alle dele af virksomheden, og med flere medarbejdere er det en simpel måde at sørge for, at alle arbejder frem mod et fælles mål.

 

Mindre risiko for at fejle
Fokuserer du på at skabe et produkt, kan produktet enten blive en succes eller fejle – statistisk set fejler de fleste. De fleste teams, der fokuserer på produktet, giver op, når deres produkt ikke bliver en succes, og ofte er det p.g.a. manglende kunder. Fokuserer du i stedet for på problemet, har du i processen fået værdifuld viden, der stiller dig endnu bedre til næste forsøg.

 

Du fremtidssikrer din virksomhed
Henry Ford, som er kendt for at have kommercialiseret bilen, er også kendt for følgende citat: “If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses”. Hvor hesten er produktet, er problemet at transportere sig fra A til B på en behagelig måde. Ved hele tiden at stille sig selv spørgsmålene i punkt 2, udfordrer man sin nuværende virksomhed og dens løsninger.

 

Du skaber meget hurtigere tillid
I mit sidste indlæg (læs her) argumenterede jeg for, hvorfor tillid er den afgørende faktor for dig som iværksætter. Jeg beskrev vejen til tillid som værende afhængig af: Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering. Igennem indlægget har jeg allerede dækket, hvordan ‘vision’ og ‘ambition’ gør sig gældende (se spørgsmålene i punkt 2.). Ved at fjerne fokus fra én specifik løsning og i stedet forsøge at løse et problem i stedet, åbner du muligheden for mange løsninger og derfor også muligheden for at eksekvere oftere.

F.eks. kan det sagtens være, at en dating-app til ældre er en god idé, men man kan også forsøge at løse de ældres problem ved at:

  • Starte en blog med datingtips til ældre
  • Lave en aktivitetsoversigt over steder, man kan tage sin nye, gamle udkårne hen
  • Arrangere events for singler
  • Lave en side med kontaktannoncer
  • Arrangere rejser
  • og meget mere…

En dating-app kan tager 6 – 12 måneder at udvikle, mens mange af ovenstående aktiviteter kan afprøves sideløbende. Man vil opleve, at interessen og tilliden fra ens kunder stiger løbende, såfremt man viser, at man forsøger at løse et reelt problem.

 

Fokuser på problem frem for løsning
Det findes selvfølgelig utallige eksempler på produkter, der blev en succes på markeder, de ikke var tiltænkt, eller ved tilfældigheder. Udgangspunktet for at starte med problemet og ikke løsningen skal ses ud fra erfaringer med, hvorfor iværksættere fejler og endnu værre, hvorfor de ikke fortsætter efter at have fået de første nej’er. At blive succesfuld iværksætter tager lang tid, bl.a. fordi det kræver, at man bliver ekspert i forhold til sine kunder. Gør dig selv den tjeneste at fokusere på problemet og ikke løsningen – du vil opleve meget mere læring, opbakning og i sidste ende succes.

 

13467886_10209792875367406_1242338616_o

 

Hvad kan du selv gøre
Kig på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er det for et problem du forsøger at løse? Husk at tage udgangspunkt i det mest essentielle behov, f.eks: Behovet for at klæde sig smart, i stedet for behovet for at købe tøj gennem en app, eller på internettet.
  2. Hvordan ser din potentielle kunde ud? Alder, køn, baggrund, andet.
  3. Hvor stort et problem er det for dine kunder? Evt lav en liste over andre problemer der optræder i deres hverdag og forsøg at rangere dem.
  4. Hvilke andre muligheder er der for at dække behovet? List gerne alle potentielle muligheder du kan komme i tanke om.
  5. Hvordan vil du vurdere om det er tale om gode eller dårlige muligheder for at løse problemet? Find gerne cirka tre kriterier.
  6. Hvordan rangerer de enkelte muligheder og din egen idé/virksomhed i forhold til?
  7. Hvad kan du ellers gøre for at løse problemet hos kunderne? Find gerne nogle hurtige måder at hjælper kunderne på: Eksempelvis starte en blog.

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle syv spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andet.

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

 

Brian Johannsen

Brian Johannsen – Guerilla Startup

 

Det er (måske) vigtigere at skabe tillid end omsætning

Omsætning er unægteligt det vigtigste i en virksomhed af den simple grund, at man ikke kan kalde det en virksomhed, såfremt der intet bliver solgt.  Som brænde på et bål eller benzin i en bil, er økonomi brændslet, der driver en virksomhed fremad. Løn og materialer er omkostninger, der findes i alle virksomheder, og som skal dækkes af omsætningen sammen med en række faste omkostninger. Efter regnestykket og skatten står man tilbage med et nettooverskud, der kan anvendes til at vækste eller udbetales til ejerne (sikker på at min erhvervsøkonomilærer er stolt). Hvor salg og omsætning er vigtige for, at en virksomhed kan overleve, er det (måske) ikke det vigtigste i opstartsfasen. Det kræver selvfølgelig en forklaring:

For et par måneder siden talte jeg med en iværksættervirksomhed, der havde lavet en teknisk løsning målrettet en specifik branche. Bag virksomheden stod et team af ambitiøse 17- og 18-årige, og efter en udviklingsproces på 1,5 år var deres produkt nu klar til salg. Teamet stod nu overfor udfordringen at få produktet solgt – en udfordring, der viste sig større end først forventet. I en sådan situation kan tvivlen dukke op; er produktet godt nok, skal der flere features på, “mon ikke kunderne køber det, hvis vi bare lige gør det lidt bedre”. Et bedre produkt vil være nemmere at sælge, men grunden til det manglende salg er ofte en manglende tillid fra kunderne. Det handler om at opbygge kundernes tillid samtidig med, at man udvikler sit produkt, men hvordan gør man det?

 

Guerilla manden

 

Touchpoints

Jonathan Løw fortalte i facebookgruppen ‘iværksætter netværk’, hvordan han havde fået en ny kunde. I opslaget bruger han begrebet touchpoints, der er de tidspunkter, hvor den potentielle kunde er i kontakt med virksomheden. Touchpoints kan være den direkte kontakt:

  • Tale med en medarbejder
  • Besøge hjemmesiden
  • Se en video
  • Læse på facebooksiden osv.

Det kan også være indirekte gennem en anbefaling. Selvom Jonathan Løw har en fordel ved allerede at være etableret i markedet, er han stadig afhængig af at skabe tillid inden salget. En tilliden, der skabes ved de gennem netop disse touchpoints.

For at forstå hvordan tillid skabes gennem touchpoint, er det nødvendigt at forstå hvordan tillid skabes generelt. Der er (desværre) ikke en klar opskrift på at skabe tillid, men lad mig alligevel komme med mit bud:

Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering

Tillid skabes ved at dele en vision med en potentiel kunde, være ambitiøs i sin vision og vigtigst af alt eksekvere på baggrund af visionen.  Tænk på, hvordan du selv har fået dine venner. I har sikkert haft en fælles interesse, og i den forbindelse er I begyndt at snakke sammen, lege sammen eller på anden måde lavet noget sammen. De bedste venner er ofte dem, man har oplevet mest sammen med. Touchpoints er i denne sammenhæng din virksomheds muligheder for at opleve noget sammen med kunden. Oplevelsen kræver en handling fra din side (eksekveringen), og det kræver, at du fanger kundens interesse (vision og ambition). Flere oplevelser skaber et tættere venskab eller mere tillid. Faktisk kan man sige, at det handler om at gøre kunderne til ens bedste venner, og det bliver man ved at skabe tillidsskabende oplevelser. Det giver de føromtalte touchpoints netop mulighed for.

 

Opbyg tilliden tidligt

Alt for mange iværksættere finder ud af dette alt for sent – i de fleste tilfælde først efter de allerede har lanceret deres produkt. Iværksætteren kommer til at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på først at skabe tilliden så sent, eller endnu værre – han eller hun giver op undervejs. Selvfølgelig vil der findes produkter og services, der med stor sandsynlighed aldrig vil kunne sælges, men i langt de fleste tilfælde kan selv halvdårlige produkter sælges, såfremt tilliden til virksomheden eksisterer.

Den føromtalte iværksættervirksomhed havde godt styr på visionen og ambitionen, men manglede at handle på den – noget jeg ser gå igen ved de fleste første- og andengangsiværksættere. Kunderne har ikke tillid til iværksætteren, når han eller hun præsenterer sit produkt, fordi denne tillid endnu ikke er blevet opbygget. Målet er ikke længere at bygge et produkt for derefter at sælge det til kunderne. I stedet er det mindst lige så vigtigt at opbygge tilliden hos kunderne, allerede inden produktet er færdigt. Hvad dette betyder for iværksætteren, og hvordan man kan opbygge tilliden, vil jeg komme nærmere ind på i næste indlæg.

Her har jeg opsummeret de vigtigste pointer for dig:

  1. Salgsprocessen afhænger for iværksættere i høj grad af tillid fra kunderne.
  2. Tilliden bygges op gennem touchpoint, som er tidspunkter, hvor kunden er i direkte eller indirekte kontakt med virksomheden.
  3. Tillid er et resultat af en fælles vision, en ambitiøs løsning og løbende eksekvering.
  4. Eksekveringen vil give nye touchpoints, der vil øge muligheden for at skabe tillid.
  5. De fleste iværksættere glemmer at eksekvere i forhold til vision sideløbende med, at de udvikler deres produkt.
  6. Det tager tid at opbygge tillid, derfor er der meget tid at spare ved at starte med det så tidligt som muligt.

 

Guerilla startup

 

Hvad kan du selv gøre

Jeg vil anbefale dig at kigge på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svare på følgende spørgsmål:

  1. Bruger du allerede nu tid og energi på at opbygge tillid hos dine kunder?
  2. Er der forskel på graden af tillid, du føler, de forskellige kunder har til dig?
  3. Hvad skyldes kundernes tillid? Hvis graden af tillid er forskellig, så kig på de kunder, du vurderer, har mest tillid til dig.
  4. Hvad vurderer du, at du kan gøre for at øge tilliden endnu mere hos dine nuværende kunder? Gør det!
  5. Hvordan kan du kopiere årsagen til dine nuværende kunders tillid over på nye kunder? Vælg tre forskellige metoder og test dem!

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle fem spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du selv har spørgsmål.

 

Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Interview: Harba

SOMMEREN ER KOMMET, OG FOR MANGE BETYDER DET IS, SOL OG VAND. HAR MAN SAGT VAND, MÅ MAN OGSÅ SIGE HAV OG HAVNE. Ugens INTERVIEW er med CHRISTIAN Elkrog Hansen, DER ER STIFTER AF HARBA, DIN DIGITALE HAVNEASSISTENT.

 

Harbas logo

”Harba er en digital havneassistent. Vi prøver at gøre interaktionen mellem sejlerne og havnen/havnefogeden nemmere ved at automatisere og digitalisere dele af den,”
siger Christian.

Den nuværende måde havnefoden arbejder på, er et meget manuelt arbejde, der er forskellige fra havn til havn.Ved hjælp af Harba app’en kan sejlerne betale, reservere havnepladser, melde når de tager på tur, så havnefogeden kan låne pladsen ud og gøre den klar til hjemkomsten.

“Lige nu går havnefogeden rundt med en taske og tager imod betaling. Hvis du skal reservere plads, skal man ringe til havnefogeden, der går ud og tjekker, om der er plads. Hvis man skal melde tur, kan det foregå på flere forskellige måder. Det kan gøre arbejdet for havnefogeden besværligt og uoverskueligt, især i de travle perioder. Alt foregår manuelt, så informationer kan gå tabt. I nogle havne har de digitaliseret betalingen. Vi adskiller os ved at være den digitale løsning på det manuelle problem.”

For Christian var det vigtigt, at sejlerne og havnefoden blev hørt, da app’en skal være en del af deres hverdag. Christian snakkede med en masse havnefogeder, om hvad de gør i dag, og hvordan han kunne automatisere arbejdet for dem.

”App’en gør havnefogedens arbejde lettere, så de kan fokusere på at være en hyggelig vært og bruge mere tid på at yde god service over for gæsterne. Vi gør det manuelle arbejde digitalt, så servicen bliver bedre.”

Den information havnefogeden modtager fra app’en er standardiseret, så havnefogeden ved, hvornår sejlerne ankommer/tager afsted, hvilken båd de sejler, og hvor lang tid båden skal ligge i havnen. Sejleren klikker kun få gange i Harba app’en og så får havnefoden al den information han skal bruge.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Harba app’en er simpel og let at bruge for sejlere. Sejleren indtaster sin båd, så han/hun kan se hvor den kan ligge til, hvilke faciliteter havnen har, betale og få de nødvendige koder, informationer mm.

Harba app’en bliver lanceret d. 15 maj. På sigt kommer der også en hjemmeside, men den er endnu på tegnebrættet.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Udfordringer på vejen mod succes

Christian stiftede Harba helt alene. Han havde rigtig svært ved at finde en arbejdspartner, der havde samme gejst og ville lægge samme energi i arbejdet som Christian selv, så valget om at finde investorer kom af sig selv. Den første investoraftale faldt igennem, og Christian stod uden kapital få måneder inden lanceringen af Harba. Christian smed idéen ud på markedet og brugte hans netværk, så idéen kom ud alle vegne. Det gjorde, at der var en masse investorer, der meldte sig på banen. Christian fik derfor en ny investor og kunne genoptage arbejdet. For Christian var det vigtigt, at han bestemte og havde fuld kontrol over produktet.

”Jeg vil gerne have fingeren på pulsen og snakke med brugeren. Når man som iværksætter går ind i en forhandling med en investor, skal man have en klar idé om, hvad der er vigtigt for én, for det handler ikke kun om penge.”

Christian har arbejdet ud fra en brugerorienteret tilgang. Han har pitchet idéen, fået feedback, ændret det, der var nødvendigt og vendt tilbage til brugeren igen. Snakket med brugeren om features i app’en. Hvad var vigtig for havnefogeden, og hvad var vigtig for sejlerne? Fået feedback, rettet og vendt tilbage igen.

”Det er vigtigt, at du hele tiden inddrager brugeren. Det giver det bedst mulige løsning eller produkt.”

Christian oplevede tit, at sejlerne og havnefogeden havde opstillet problemstillingerne, og det så var hans job at finde ud af, hvordan han kunne løse problemerne. Det er vigtigt for Christian, at have en god dialog og vidensdeling mellem ham, sejlerne og havnefogeden, så app’en bliver den bedste mulige løsning, som alle parter er tilfredse med.

Christian har selv haft en båd og har brugt mange timer i forskellige danske havne. Han observerede mange småproblemer med det arbejde, havnefogeden gjorde, og tænkte der måtte være en lettere måde at gøre tingene på. Christian observerede et problem og gik i gang med at udarbejde en løsning.

 

Konkurrencer udvikler

I starten af processen deltog Christian i rigtig mange entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Han gjorde det for at få kapital til at udvikle app’en. Men han lærte også, at der var en stor gevinst i at få feedback og netværke til konkurrencerne.

”Til Danish Entrepreneurship Award fik jeg noget super godt feedback. Jeg stillede op i og vandt Mikrolegater-konkurrencen. Det var der, jeg første gang fik kontakt med ham, der nu er investor i Harba. Så selvom jeg var ude og lede efter en ny investor, endte det alligevel med at blive én, jeg havde mødt til en konkurrence.”

”Jeg tror, det er et super vindue at deltage i sådan nogle konkurrencer og projekter. Både fordi du får rådgivning, det er lærerigt, og du får promoveret din idé. Og hvis du vinder, får du nogle penge til at komme i gang.”

For Christian betød det, at han kunne få lavet en prototype af app’en. Christian fortæller, at han oplever, det er lettere at overbevise folk om din gode idé, hvis man kan vise dem et fysisk produkt. Han tilføjer også, at hvis man taber, så er det ikke et tab, men en læring i hvad man kan gøre bedre næste gang.

”Jeg fik rigtigt blod på tanden, da jeg tabte Venture Cup finalen, fordi jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke passe. Jeg havde den fedeste idé. Det gav mig lige det ekstra, så jeg gik ud og deltog i en masse andre konkurrencer, brugte den viden, jeg havde lært af Venture Cup, og endte med at vinde dem alle sammen. For jeg skulle vise, at de havde taget fejl.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Christians iværksætterlyst der blev til en virksomhed

Christian har læst økonomi ved Københavns Universitet og elsker at optimere ting, og på Københavns Universitet fik han undervisning ved Entrepreneurship Academy. Christian har altid haft en drøm om at være iværksætter, men glemte det lidt under studiet.

”Jeg kan godt lide det med at få løst problemerne, i stedet for kun at analysere dem. Det er fedt at komme ud og implementere løsningen.”

Christian har altid vidst, at han ville være iværksætter. Lige siden han var lille, har han elsket at løse problemer.

”Hvis du synes, det er sjovt at løse problemer, så skal du være iværksætter. Det er meget sjovere at være iværksætter, og man gør en forskel. Jeg elsker iværksætteri og start ups! Fra starten af tænkte jeg, det var det fedeste, jeg har gjort, men jo længere hen i processen jeg kom, har der været nogle problemer, som virkelig var hårde at komme igennem. Det er hårdt arbejde at være iværksætter, men det er også rigtig fedt. Det gode opvejer det mindre gode. Lige nu, når vi er så tæt på deadline, så skal vi ramme målet. Det er nu, sæsonen starter, og vi skal være klar. Og det er vi også.”

Harba består nu er fem medarbejdere, hvor af to er studerende, der er i traineeship. For Christian er det vigtig at starte dagen samlet, så man ved hvor man skal starte, og hvor de andre er i processen.

”Mit ambitionsniveau er at have et morgenmøde hver dag, men lige nu er det mere en hurtig snak om, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det er også vigtigt, at man laver lidt sjov og spas i løbet af en arbejdsdag, så sammenholdet bliver styrket. Vi gør os også rigtig meget i gruppearbejde og vidensdeling, da det giver en forståelse af, hvilke kompetencer vi har, og hvad vi arbejder med. Om fredagen spiser vi fælles morgenmad, og med tiden skulle det gerne blive til en fredagsøl, når vi slutter dagen. Det er kun sket én gang, fordi vi har haft så travlt.”

Christian fortæller, at det ikke føles som arbejde, og at han glæder sig i weekenden til, det igen bliver mandag, så han kan fortsætte arbejdet. Ofte arbejder han dog også i weekenderne.

”Jeg tror, det er vejen til det lykkelige liv. Det er derfor, man skal arbejde med en start up.”

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

 

Mikrolegater – en hjælp til start ups

Christian havde kun en idé, da han søgte om at være med i Mikrolegat-konkurrencen. Han havde talt med nogle sejlere og havnefogeder om idéen for at validere, at det ikke var urealistisk at lave sådan en app.

Da Christian vandt Mikrolegatet, fandt han en programmør og designer, så han kunne få udviklet Harba app’en. Samtidig synes han også, at det er vigtigt, at ens produkt ser professionelt ud, så man kan få det udover rampen. Helhedsoplevelsen er vigtig, når man skal sælge et produkt. Pitch og produkt skal passe sammen.

Christian fandt frem til Mikrolegat-konkurrencen ved at søge på nettet, fordi han tænkte, at sådan noget sikkert fandtes i Danmark.

”Jeg søgte på nettet efter entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Derigennem fandt jeg Danish Entrepreneurship Award og Mikrolegater. Det lød som et super spændende projekt, og jeg kan rigtig godt lide målsætningen med, at man vil bringe entreprenørskab ind på uddannelserne.”

Christian synes, der er for lidt entreprenørskabsundervisning på uddannelserne. Der burde være mere, for den slags undervisning skaber start ups.

“Hvis vi skal have nogle flere arbejdspladser i Danmark, eller hvis vi skal have nogle Unicorns*, så skal vi have mange flere start ups, da de genererer Unicorns.”

Christian mener, at Danmark skal påvirke hele verden med vores gode idéer, iværksætteri og ildsjælene bag dem. Han mener, at vi skal have virksomheder, der kan gå ud og gøre en forskel i verden.

”Det bidrager Fonden for Entreprenørskab til ved at få flere unge ud og prøve kræfter med entreprenørskab og iværksætteri. De får idéer, der løser problemer, og det er et stort plus for samfundet, Danmark og verden.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Det næste skidt og en masse gode råd

Christian, og resten af teamet på Harba, er i gang med at få etableret flere samarbejdspartnere, så de tilgængelige havne i app’en bliver udvidet markant.

”Vi arbejder på at få flere havne med i app’en. Vi skal i gang med at lave PR og bruge de sociale medier til at gøre brugeren opmærksom på projektet. Jeg håber på, det skaber liv i havnene, da vi også tager ud i landet og fortæller om app’en. Der skal gang i mere sejlads i Danmark. I øjeblikket arbejder vi med at udvide vores havnekatalog, så vi i fremtiden samarbejder med endnu flere havne. Vi er i forhandlinger om at få etableret yderligere 25 havne, vi har i forvejen 27 i alt. De er spredt udover Danmark, Tyskland og Sverige. Vi vil også rigtig gerne have samarbejdshavne i Norge. Hvis det sker, så bliver Harba Europas største, digitale havnenetværk.”

Christian har oplevet meget i hans forholdsvis korte tid som iværksætter, og deler gerne ud af hans erfaring. Han mener, at man aldrig kan få for meget viden eller hjælp, når det kommer til start ups. Her er Christians gode råd:

”Få hjælp, spørg og snak med folk om din idé. Jeg har næsten ikke mødt nogle, der ikke ville hjælpe med, hvordan din idé bliver bedre. Ud og opsøg konkurrencer og organisationer, der kan hjælpe dig, fordi så får du netværket. Ring og spørg om de giver en kop kaffe, så du kan pitche din idé for dem. De vil gerne dele ud af deres erfaring og kompetencer.”

”Hvis du snakker med fagfolk om din idé, så finder du hurtigt ud af, om den er god. Familie og venner vil nødvendigvis ikke fortælle dig sandheden, fordi de ikke vil såre dig eller ikke er kompetente. Snak med fagfolk.”

”Sæt ambitionsniveauet højt og kontakt vigtige fagfolk, der har noget at skulle sige i forhold til dit produkt. Del din idé, fordi det er sådan, produktet/løsningen bliver bedre. Gå ud og snak med din målgruppe/bruger, få belæg for din idé. Vis at du skaber værdi, for så har du et vinderprodukt. Man skal fokusere på at skabe værdi for brugeren, i stedet for bare at fokusere på en stor profit. Hvis du skaber stor værdi hos brugeren, har du tilfredse brugere, og tilfredse brugere skal nok, på sigt, skabe stor profit.”

 

13170731_10209504448796922_1003925254_o

 

Vi på Youngtrepreneur ønsker Christian og resten af holdet på Harba alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi er sikre på, I nok skal klare lanceringen d. 15 maj!

Hvis du vil læse mere om Harba, så klik forbi her, og tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Del gerne blogindlægget, så flere kan blive inspireret af Christian og hans historie.
Husk, du også finder os på Instagram – Youngtrepreneur!

 

*Unicorns er en frontløber, en éner og et unikum.

Interview: MyMedCards

Interview med Sarah Munkholm, stifter af Mymedcards.

MyMedCards logo

MyMedCards logo

 

 

 

 

 

 

Hvad er MyMedCards?
MyMedCards er en nyopstartet virksomhed, som blev etableret for ca. 1 år siden. Den bunder i en idé, som jeg fik gennem mit medicinstudium på Aalborg Universitet.

App’en er udviklet til at indeholde de korte og vigtige informationer, som sundhedspersonalet har brug for, hvad enten de arbejder i kommunalt eller regionalt regi. Således kan personalet hurtig og nemt finde de nødvendige informationer, som de behandler patienterne ud fra.

 

Hvem står bag MyMedCards?
Jeg er medicinstuderende, og har ca. 2 måneder tilbage af studiet. Jeg kommer fra Hobro og bor i Århus med min kæreste.

Lasse Lomborg er økonomistuderende og har en bred forståelse for forretning og økonomi.

Tine Christensen er uddannet markedsføringsøkonom og har til sommer en bachelor i erhvervsøkonomi. Hun varetager alt PR, sociale medier og marketing i forretningen.

Christoffer Hübertz er det nyeste skud på stammen. Han har været sælger hos bl.a. eBay og har også selv startet nogle virksomheder op. Christoffer skal være vores søde og rare sælger og fungere som et vigtigt led mellem MyMedCards og vores kunder.

 

Hvad er grundpillerne i MyMedCards – og hvad adskiller sig fra andre i samme branche?
Vi ønsker at levere et produkt, som gør en nævneværdig forskel for vores slutbrugere – sundhedspersonalet. Vi har på kort tid opnået overbevisende og flotte resultater på vores testforløb, fordi vi netop har inddraget vores slutbrugere i hele forløbet. Det har resulteret i et stort engagement fra vores brugere og et samtidigt unikt og skalerbart produkt.

 

Hvorfor valgte du at beskæftige dig med optimering og kvalitetssikring af vidensdeling – og hvorfor faldt valget på en appløsning?
Når man får en idé, som man oveni købet selv har brug for og savner i ens hverdag, så får man bare et yderligere incitament for at påbegynde sådan et projekt. At responsen ydermere viser sig at være overvældende god fra brugerne, betyder, at man ikke kan lade være med at eksplorere det behov, som jeg har valgt at adressere, og finde den bedste løsning for.

Grunden til, at valget faldt på app-formatet, var, at det i denne tid forventes, at alting foregår digitalt, og apps gør det muligt at interagere med mange mennesker på en brugervenlig og intuitiv måde, som var det, produktet skulle kunne.

MyMedCards APPen - Gør hverdagen lettere for sundhedspersonalet.

MyMedCards APP’en. Gør hverdagen lettere for sundhedspersonalet.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?
Det er utrolig lærerigt. Vi er nu 4 i virksomheden, hvilket gør, at man har mange bolde i luften og mange ansvarsområder, som jeg ikke ellers ville have stiftet bekendtskab med, hvis jeg blot var på et medicinstudie. Så det er rigtig fedt.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?
Det er hårdt, og jeg ved heller ikke, om man nogensinde i de første mange år kommer over den opstartsproces, for alt vi gør, er i opstart, så det kræver utrolig meget tålmodighed og flid for at fastholde sine mål, for der skal kæmpes for det – hver eneste dag – og man må gå på kompromis med nogle ting, det kan man ikke undgå.

 

Har du haft nogen udfordringer på vejen?
Ja, masser!
Finansielle
Advokat, revisor og selvfølgelig udvikling af dit produkt mv. koster rigtig mange penge, som er en svær og samtidig vigtig post i starten.
Derfor skal man nok gøre sig klart, hvordan man vil finansiere til start up hurtigt i processen. Der er rigtig mange hjælpsomme fonde, som vi selvfølgelig har benyttet os af, men tag ikke fejl, dette tager alt sammen tid, så man skal huske at opveje tid vs. økonomisk gevinst.

Skepsis fra kundegrundlaget
Jeg har valgt et svært kundesegment, som er kendt for at være konservative, hvilket jeg har erfaret i allerhøjeste grad. Desuden er beslutningsprocesserne generelt lange, som også er svært for en lille virksomhed.
Det er noget, vi forsøger at håndtere hver dag, men tålmodighed er nok meget sundt til tider.

Teamet
Jeg føler først nu, at jeg har fået samlet dem, jeg ønsker at arbejde med, og dem, jeg føler brænder for produktet. De engagerede og motiverede medarbejdere hænger ikke på træerne, og de gode, erfarne er ofte taget allerede.
Så derfor har jeg helt fra starten brugt meget tid på at netværke, og desuden derefter plejet disse kontakter. Men generelt skal man tænke sig om, inden man tager nogle ind i virksomheden, for det tager altid tid, så denne skal opveje de fordele, du får ved det.

At drive og opstarte en virksomhed tager lang tid
Mange tror, at det er udviklingen af produktet, som er det tidskrævende, men der er så mange ting, som faktisk tager længere tid – så man skal virkelige prioritere sin tid.
Jeg har ikke altid været lige god til dette, men har efterhånden lært mig selv, at man ikke altid når det hele – og det bliver man nødt til at acceptere.

 

Hvad byder fremtiden på?
Jeg er færdig som læge om ca. 2 måneder. Vi forventer at have vores teststeder inde som kunder omkring sommer, og derefter skal vi til at være mere målrettede omkring vores salg. Desuden bliver vi ved med at optimere vores produkt for at sikre, at vores kunder føler, at de får et innovativt og brugbart produkt.

mand MMC

 

Hvor langt var du i processen, da du søgte om et Mikrolegat?
Jeg havde min første prototype ude, og det var faktisk det.

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for dig og din virksomhed?
Det giver altid et ekstra ballast at få midler til det, man brænder for, så det var en rigtig stor hjælp økonomisk. Pengene gik primært til udvikling af mit nye produkt, som sidenhen er blevet testet og videreudviklet i samarbejde med vores kunder.

 

Hvor kommer din iværksætterlyst fra?
Det har egentlig aldrig rigtigt ligget i kortene, at jeg skulle være iværksætter, men jeg har alligevel altid været en del af diverse foreninger og arrangeret mange ting. Men springet bunder i, at jeg fandt noget, jeg brændte for, og som brugerne pludselig efterspurgte.

 

Har du gode råd til andre som overvejer at starte virksomhed?
Spring ud i det – og husk hvorfor du gjorde det, og ha´ det sjovt.

På billedet – fra venstre mod højre: Tine Christensen, Sarah Bach Munkholm og Lasse Lomborg.

På billedet – fra venstre mod højre: Tine Christensen, Sarah Bach Munkholm og Lasse Lomborg.

endnu en virksomhed, endnu et mikrolegat blev givet.
jeg håber, at mikrolegat-måneden inspirerer jer til at starte jeres egen iværksættervirksomhed, eller at i tager det sidste og vigtige skridt i en opstartsproces.

hvis i fandt dette interview inspirerende, så del det!