Gæsteblogger: Christian Vintergaard

Denne uges gæsteblogger er Christian Vintergaard, der er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab. Det oprindelige blogindlæg kan du læse på Fonden For Entreprenørskabs egen blog – FFE-blog.
Vi håber, du bliver lige så inspireret, som vi blev, og deler blogindlægget, så flere kan blive inspireret.

 

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

 

post it og hånd banner til ppt
10 svære iværksætterideer
Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

1) Teknologier, som leder efter et behov
En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

 

2) Deleøkonomiens eufori
Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.

De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

 

3) Uopdagede talentfulde unge
Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

 

4) Det hjælpeløse erhvervsliv
En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

 

5) Sociale connection apps
Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

 

6) Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

 

7) Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

 

8) Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel
Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

 

9) Ét-produkt-designeren
I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

 

10) Virksomheder, som vil sælge til skoler
I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

 

Fonden-56-953x536

 

Gæsteblogger: MEMO

Asta Lambers, Fie Frank og Josephine Kofod der tilsammen er holdet bag MEMO, et socialt spil til ældre, vandt DM i Entreprenørskab i Nextlevel 2016.
De er denne uges gæsteblogger på youngtrepreneur.

 

Asta Lambers, Fie Frank, Josephine Kofod og Christian Vintergaard, Direktør Fonden for Entreprenørskab

Asta Lambers, Fie Frank, Josephine Kofod og Christian Vintergaard, direktør Fonden for Entreprenørskab

Iværksætteri , entreprenørskab og personlig udvikling

Vi er tre piger fra Vesterdal Efterskole, som er en musisk/kreativ skole med valgfag inden for musik, skuespil/drama, film/medie, kunst/design og idræt. Vi går alle tre i Pro-klassen. Pro er en alternativ 10. klasse, hvor vi ikke har fag i traditionel forstand. Her lærer vi at arbejde med kreative processer, og gennem målrettet undervisning lærer vi at designe, styre, gennemføre og realisere selv de vildeste projekter. Det har været et helt fantastisk år i Pro, hvor vi har lært rigtigt mange ting. Både omkring det faglige som iværksætteri og entreprenørskab, men også om os selv som personer. Man lærer at udnytte sine kompetencer og bruge dem der, hvor de gør en forskel.

 

MEMO – et socialt spil til ældre

De ældre spiller MEMO ved, at hver spiller ved spillets start trækker et spørgsmål fra hver kategori og placerer det på spillepladen. Efter tur vender de ældre en brik og stiller spørgsmålet til én af de andre, som de tror kan svare på spørgsmålet. Et spørgsmål kan eksempelvis være: har du børn?, har du været på højskole? eller har du været udenfor Europa? Hvis den, man stiller spørgsmålet til, kan besvare det med et ja, så må spilleren vende brikken på sin spilleplade. Og uanset, om den adspurgte kan svare ja eller nej til spørgsmålet, skal vedkommende følge op med en forklarende historie. Spillet slutter, når én af spillerne har fået vendt alle sine brikker. Spillet får således sat gang i de personlige fortællinger, og det synliggør fælles interesser, relationer og oplevelser. Spillet giver dermed de ældre et kærligt puf, så de får nemmere ved at tale med hinanden. Ikke kun under spillet, men også ved eksempelvis spisebordet, hvor samtalen kan gå på de ting, der er blevet berørt under spillet.

MEMO spillet

MEMO spillet

MEMO er i sin grundstruktur ganske simpelt for at imødekomme de ældres udfordringer. Spillepladen består af tre felter i tre forskellige farver. De tre farver relaterer til tre kategorier af spørgsmål – Kærlighed & Familie, Barndom & Ungdom og Livserfaringer & Oplevelser. Da vi skulle designe spillepladen, var det igen meget vigtigt at tage hensyn til de ældres fysiske udfordringer. Vi lavede en spilleplade med vippefunktion, som gør det lettere at få brikkerne op fra pladen. Skriftstørrelsen skulle være stor og med fødder på, så det blev nemmere at læse for de ældre.

 

Fra idé til færdigt spil

Ideen til MEMO kom af, at vi læste nogle gamle avisartikler, hvor vi kunne læse om ensomme ældre. Det gjorde os nysgerrige på, om det stadig var et aktuelt problem. Vi researchede og ringede til Ældre sagen, som fortalte, at det var et stort problem. I Ældre sagen laver de nogle aktiviteter for de ældre, som skal få dem til at socialisere sig, men forholdene på plejehjemmene gør det uoverskueligt for de ældre at deltage. De ældre har en forventning om, at når de kommer på plejehjem, vil de snakke med de andre beboere og skabe nye relationer, men for nogle ældre er det uoverskueligt at deltage i fælles aktiviteter, så de mister lysten og motivationen til at skabe nye relationer. De accepterer deres tilværelse som ensomme ældre.
Det gjorde, at vi fik lyst til at gøre en forskel for de ældre. Vi ville lave noget simpelt, som ville skabe en god dialog blandt de ældre.
De ældre har været meget positive over for vores ide og vores initiativ. Når vi har været ude at teste MEMO, har de ældre været på lige fra starten. De har også været meget behjælpelige med at give god respons, så vi ved, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre.

DM i Entreprenørskab i NextLevel. Pigerne pitcher om MEMO til dommerne.

DM i Entreprenørskab i NextLevel. Pigerne pitcher om MEMO til dommerne.

Vores arbejdsproces og udviklingen af MEMO har været meget spændende, og vi har været vidt omkring med projektet. Det var vigtigt for os helt fra starten at skabe en god dialog med de ældre for at få en bedre indsigt i de ældres tilværelse og situation. Vi har været i dialog med de ældre af flere omgange for at høre deres tanker om ensomhed, om deres forhold til de andre beboere og om deres hverdag. Det var vigtig for os at få det bedste resultat, som gavnede de ældre bedst muligt.

Du kan læse endnu et interview med pigerne fra MEMO, på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside – bare klik HER!

 

Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Interview: Sarita CareTech

Interviewet, du skal til at læse, er et samarbejde mellem Xenia Jensen, blogredaktør, nikolaj kjær nielsen, stifter af Sarita CareTech, og Daniel Dulwich, PR-ansvarlig for Sarita Caretech.


Sarita CareTech er en opstartsvirksomhed, der har udviklet en intelligent halskæde , som kan alarmere pårørende, hvis en ældre falder, er forsvundet eller bare har brug for en hjælpende hånd. Halskæden kan automatisk måle et fald og alarmere en liste af pårørende. Sarita faldalarmen arbejder sammen med Sarita Lighthouse, som er et konfigurationspanel, hvor man nemt og over nettet kan konfigurere sin Sarita, opsætte sin liste af pårørende, se brugerens placering, samt opsætte et geo-fence (en sikkerhedszone).

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech er en lille virksomhed med en masse energi, og selvom vi ikke har så meget erfaring, har vi den nyeste viden fra vores uddannelser og mulighed for at være fleksible, og konstant tilpasse os til brugernes behov. Vi har desuden udviklet vores faldalarm til at indeholde en GPS-modtager, der kører over telefonnettet og derfor ikke er afhængig af internetadgang.”

Det at have egen virksomhed, er nok som at være nyforelsket – alt er spændende, skræmmende og lidt afhængighedsskabende. Det er et stort arbejde, man arbejder mange timer, skal sætte sig ind i mange folks positioner, situationer, tanker og alles forskellige måder at se tingene på. Det kan være meget hårdt, men samtidig til at overkomme, da man lever i det og ser ens forelskelse vokse, blive mere stabil og klare sig på egen hånd. Man lever helt sikkert i et fiktivt univers, som inspirerer en til at tro, at alt er muligt, og alt ER muligt. Dog skal man have tungen lige i munden, da det at skabe det umulige kræver rigtig meget tid. Og tiden er den begrænsende faktor, som man hele tiden skal være opmærksom på. Hvis fokus ryger, så ryger tiden, og ryger tiden, så ryger målet.

I Sarita CareTechs opstart var der ikke mange tanker omkring, hvordan en forretning skulle drives, og hvad en forretning overhovedet er. Tanken var, at en virksomhed naturligvis er baseret på sund fornuft og logik, så derfor kunne det da ikke være så svært at starte en.

Alle ting i universet har det med at være mere komplicerede, end først antaget.
Dengang var fokus bare på at udvikle noget spændende hardware og software, som måske kunne gøre en forskel for brugeren. Der var ikke mange tanker om, hvordan man kunne tjene penge på sådan en løsning, blot at lave noget der kunne give en reel værdi for brugeren. For hvis man kan lave en reel værdi, så burde brugeren også kunne afgive en værdi tilbage for produktet og dermed bingo, man har en forretning!

De to Sarita CareTech faldalarms designs

De to Sarita CareTech faldalarmdesigns

Til spørgsmålet, om de har haft udfordringer på deres vej, svarer de:
Forestil dig at vågne i en tåget skov, hvor du ikke kan se længere end en halv meter, og dit mål er at finde et slot lavet af guld et eller andet sted, og du er ikke engang sikker på, at du er i den rigtige skov. Hvad gør man? Man går fremad! Går man ind i noget, falder, går i cirkler, så ryster man det af sig, bliver en lille smule klogere og ryster det af sig og fortsætter. For at gøre det helt klart: Vi har på ingen måde fundet det gyldne slot endnu, dog er tågen begyndt at brænde lidt væk, og man kan se længere og dermed bedre forudsige, hvad der kommer på ens vej.”

Sarita CareTech mener, at penge og arbejdskraft er de to største udfordringer, der skal overkommes, når man er en opstartsvirksomhed. Pengene er til for at kunne betale for de fysiske ting, man skal bruge, arbejdskraft er for at kunne bygge noget værdi for de fysiske ting, du har købt.

“Til at starte med er penge egentlig ikke så svære at finde. Der er en del legater og fonde, der støtter iværksættere med små beløb (f.eks. Fonden for Entreprenørskab), hvis ideen er godt formuleret og har nogle fornuftige perspektiver. Disse skal selvfølgelig være klarlagte, før man søger – det kræver, at man bruger en måneds tid på at sætte sig godt ind i det marked, man ønsker at adressere, hvilke “stakeholders” der er, og hvordan de agerer i vores verden. Men hvis man holder hovedet koldt, kan man relativt hurtigt finde frem til disse. Arbejdskraft er en helt anden og meget mere besværlig ting, især hvis man ikke kan betale for den. Så har man reelt kun to muligheder: At love folk, at man vil betale for dem, når man nu engang får lavet noget omsætning, eller at give folk noget ejerskab i virksomheden. Den sidstnævnte løsning skal man være meget forsigtig med, da det er den mest værdifulde ressource, man har, og give den fra sig i et tidligt stadie er en smule farligt, da folk ændrer sig med tiden. Derfor er gode kontrakter, der sikrer, at man kan skubbe folk ud, hvis de ikke performer ordentligt, et must.”

Sarita CareTech var kun i det tidlige arbejde med deres prototyper, og de havde brug for at skabe proof of concept. Derfor søgte de om at modtage et Mikrolegat. Da de fik mikrolegatet, fik de muligheden for at teste deres produkt på et plejehjem og på den måde validere dets funktioner.

Holdet, der i dag driver Sarita CareTech, siger følgende om at finde det rigtige hold:
“En af de mest fascinerende egenskaber ved mennesker er, at folk vil det, andre folk også vil. Succes tiltrækker folk. Dermed opnår man en kritisk masse, som for os var fem mand, så kommer andre til næsten af sig selv! Især folk, der søger eventyr, og hvis en iværksættervirksomhed ikke er et eventyr, så er det ikke en rigtig iværksættervirksomhed. Efter at vi var to mand i to år, tre mand i et halvt år derefter, endnu et halvt år derefter med fem mand, og nu 10 blot fire måneder efter. Åbenbart gælder Moores lov ikke kun transistorer, men også mennesker – hvis man gør noget rigtigt! Det vigtigste, vi har lært, er at være ydmyge – man er intet uden de mennesker, der støtter en!”

Sarita CareTech giver deres bud på gode bøger, som også har
hjulpet dem, til nye iværksættere:

* Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future
* Einstein: His Life and Universe
* Alan Turing: The Enigma
* Nikola Tesla: Imagination and the Man That Invented the 20th Century
* The Lean Startup: How Today's Entrepreneurs Use Continuous
Innovation to Create Radically Successful Businesses
* Fergus O'Connell - What You Need to Know about Project Management
* Bruce R. Barringer - Preparing Effective Business Plans

 

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech


Fremtiden for Sarita CareTech, handler i høj grad om at få produktet klar til markedet og de søsætter snart deres Kickstarter-kampagne. De er i konstant vækst og får løbende input fra nye medarbejdere og praktikanter, der også ser vigtigheden af Sarita.

Deres vision for fremtiden er at have en virksomhed, der er tilpasset markedet og som bringer en ny fleksibilitet til industrien med service, design og udvikling som drivkraften – ældrepleje, der er baseret på intuitive brugerløsninger, hvor de tilpasser sig mennesket, ikke omvendt. De ønsker en fremtid, hvor en Sarita om halsen er et tegn på omsorg og frihed.

Iværksætteri har aldrig været målet, men blev vejen til målet. Grundlæggende var det blot viljen til at lave en løsning, der er bedre end de allerede tilgængelige, der satte skub i iværksætteriet.

For at gøre ens egen løsning tilgængelig for folket, bliver man dermed nødt til at være en iværksætter. Den danske beskrivelse af en iværksætter er meget fascinerende. Det er en person, der “sætter noget i værk”, og det sætter dermed også nogle krav. Hvis man udvikler et koncept og direkte sælger det videre til en virksomhed eller en tredjepart, så ser vi det ikke som reelt at sætte noget i værk. For at gøre en konkret forskel bliver en iværksætter nødt til at stræbe efter at få sit produkt/service ud til masserne på sin helt egen måde, udfordre status quo, bryde normerne og reglerne, og dermed sætte noget i værk, som ændrer verden for altid.”

Spørgsmålet, om de ikke bare skal gøre, hvad andre i branchen gør, gav dem lysten til at være iværksættere, fordi her havde de muligheden for lige præcis ikke at gøre, som de andre gør!

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

Mere om holdet bag Sarita CareTech, iværksætterundervisning og deres bofællesskab

Nikolaj Kjær Nielsen er stifter og uddannet elektronikingeniør, og Nicolai Kildegaard er kompagnon og uddannet IKT-ingeniør. Rasmine er office manager. Daniel Dulwich er PR- og salgsansvarlig og Denés Domenik er Chief Marketing Officer. De læser begge innovation og entrepreneurship.

Stifterne af Saritas fik ingen iværksætterundervisning på ingeniørskolerne. Men nu er det en del af pensum på ingeniørskolen. En del af den viden, de skulle bruge, kom fra litteratur og sparring med fagfolk. På sin kandidat fik Nikolaj noget undervisning inden for faget.

Det kan klart anbefales, da det hjælper meget med at strukturere en vandren gennem tågen. Dog er det vigtigt at pointere, at der ingen konkret opskrift er for succes, ingen garantier. Det eneste, man kan være sikker på, er, at tiden løber fra en på et tidspunkt – så gi’ den gas, så længe du kan!” siger Nikolaj.

Sarita CareTech har valgt at flytte ind og arbejde sammen i et hus i Aarhus. Med mange mennesker, der lever og arbejder sammen, er der altid liv i deres åbne kontorlandskab. I den ene ende af rummet sidder Nikolaj med små dele af hardware-designet spredt ud over sit bord, mens loddekolben står klar til brug. Ved det ene af de store fællesborde sidder Nicolai med sine programmørpraktikanter, alle med store eksterne skærme og høretelefoner på, begravet i koder. Ved et andet bord sidder Daniel og Denés og et par af de frivillige medarbejdere og arbejder på den næste marketingkampagne.

En masse gode råd fra holdet bag Sarita CareTech
Hvis du har det godt med følgende punkter, så er du good to go 🙂
*   Villig til at bruge 3-5 år af dit liv fuld tid på idéen
*   Indser, at du ikke er supermand og kan det hele
*   Ydmyg og respektfuld over for folk omkring dig
*   Villig til at skulle bryde dine indre barrierer
*   Behandle folk omkring dig, som du selv vil behandles
Ellers bare gi’ den gas!
“You can’t climb the ladder of success with your hands in the pocket!” – Arnold S.

“Skriv en god ansøgning, vær ikke doven, spring ikke over hvor gærdet er lavest.
Ingen gider at hjælpe nogen, der ikke er seriøse om den hjælp, de beder om.”

Et lille ønske fra Sarita CareTech til Youngtrepreneurs læsere
Vores Sarita faldalarms-halskæde er nu ved at være klar til forsalg. Derfor lancerer vi vores Kickstarter-kampagne. På vores kampagneside kan du skrive dig op på en liste, så bliver du den første, der kan få de bedste tilbud, når vi lancerer på kickstarter. Klik her!
Vi håber meget, at du har lyst til at støtte os – du kan hjælpe sagen med dit sociale netværk. Det kan gøres ved at tilmelde dig vores Thunderclap her.
Sammen kan vi skabe en bedre hverdag for vores ældre! På forhånd tusind tak for hjælpen.”

 

I kan læse meget mere om sarita caretech HER

Hvis du blev inspireret, så husk at dele blogindlægget, så andre kan blive lige så inspirerede. Hvem ved, måske kan din deling være starten på en andens iværksætterprojekt.

Tak, fordi du læste med!
Vi ses næste tirsdag – #youngtrepreneur / #youngtrepreneurtirsdag

 

 

Gæsteblogger: Tøjbiblioteket

Er du også træt af at kigge i et skab fyldt med tøj og ikke have noget at tage på? Pengepungen er tom, og du skal til den store fest om blot én uge! Læs med her og hør vores bud på en genial løsning.

logo_payoff

Hvad er Tøjbiblioteket?
Tøjbiblioteket er en platform, hvor vi skaber ét stort online klædeskab. Her er det muligt at leje og udleje tøj imellem hinanden og derved få nem og billig adgang til et varierende klædeskab.

I tøjbibliotek udlejes der tøj i form af kjoler til fredagens fest, cocktail- og gallatøj, vintage tøj samt tematøj. Alt skal foregå via en online platform med søgefunktioner som; mærke, stand, afstand og pris, der gør det muligt at få et varierende klædeskab til særlige lejligheder. Udlejer uploader billeder af det tøj, de er interesserede i at udleje samt informationer om tøjet, hvorefter det er tilgængeligt på hjemmesiden til udlejning. Lejer kan således nemt søge ud fra opstillede søgefunktioner for at finde det, der søges efter. Lejer har derefter mulighed for at tage direkte kontakt til udlejer, hvor det praktiske med prøvning af tøj, levering og betaling aftales. Lige nu er den online platform vores Facebookside, hvor kunderne kan indsende billeder af det tøj, de vil udleje, og derefter lægger vi det op på siden (www.facebook.dk/tojbiblioteket)

Cover - Kopi

Sådan startede det
Konceptet tager udgangspunkt i teamets egne behov om et varierende klædeskab til få penge. Det kan være svært at finde penge i budgettet til at bære det nyeste tøj, når man er studerende, og denne problematik ville vi finde en løsning på. En løsning, som satte fokus på bæredygtighed med deleøkonomi som udgangspunkt, som også er et stort emne i medierne til dato. Vi fandt hurtigt på konceptet Tøjbiblioteket.

Platform
På nuværende tidspunkt arbejder vi på at skabe ønskeplatformen i form af en hjemmeside, så der forhåbentlig kan komme flere udlejninger. Med en sådan platform vil det blive nemmere for brugere at uploade billeder, men også at søge og finde frem til det tøj, man ønsker at leje. Derudover muliggør hjemmesiden også et større fokus på sikkerhed, så brugerne trygt kan udleje deres tøj. For at skabe større kendskab til Tøjbiblioteket, bliver der afholdt en event i Mejlgade i Aarhus d. 31.10.2014. Her vil der være mulighed for at høre mere om Tøjbiblioteket og for at kickstarte sin udlejning, da der vil være mulighed for at få taget billeder af sit medbragte tøj. Derudover vil det også være muligt at leje tøj til aftenens fest eller en anden begivenhed.

DM_1 - Kopi

Deltagelse til DM i Entreprenørskab 2014
I maj 2014 blev vi udtaget til at deltage i DM i Entreprenørskab i Børssalen i København i forbindelse med Start Up Programme. Vi deltog i kategorien ”mobil og web”. Det var en stor anerkendelse af vores koncept og en god oplevelse, hvor vi blev udfordret ved at stå på en scene og skulle pitche foran mere end 100 mennesker. Vi arbejdede intensivt op til den store dag og fik testet vores samarbejde, og vi udviklede os også meget.

Udvikling af os som iværksættere
Det spændende ved at tage en uddannelse i entreprenørskab er at få mulighed for at prøve grænser og evner af i trygge rammer. Vi bliver guidet af vores undervisere til at gå i den rigtige retning. Det er lærerigt at være en del af hele processen fra idé til udvikling til virkelighed, hvor vi får mulighed for at teste vores teorier i praksis. Det er interessant at arbejde med sit eget projekt fremfor en fiktiv case, vi får stillet af vores undervisere.

Personligt har vi udviklet os i og med, at vi tør at springe ud i nogle ting, hvor vi sjældent ved, hvad facit er. Vi tager nogle chancer, og falder vi, samler vi det op, som vi kan bruge og bevæger os videre.

Mette Rathmann Erenskjold og Kirstine Knudsen
info@tojbiblioteket.dk

Gæsteblogger: Danish Agri Light

Trods en god og gennemarbejdet idé er vejen mod det endelige mål stadig lang

Danish Agri Light er en virksomhed bestående af Thomas Stokholm, Mikkel Banholdt, Martin Stensdal og Markus Hauge Pedersen. De har deltaget i både Company Programme – Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab og i Danish Entrepreneurship Award i år 2013. De fire drenge har sammen udviklet en boks til en traktor, der kører med tvillingehjul. Produktet markerer traktorens fulde bredde, og den løser derfor den store trafikale usikkerhed, som hurtigt opstår, når aftenens mørke er faldet på. Men selvom deres idé faldt i god smag hos dommerne, havde drengene mange problemer undervejs i processen og har endnu ikke fået godkendt produktet. Læs om udfordringerne og de mange bump, der opstår på vejen til at komme helt i mål med sin idé.  

 FM

Mange store traktorer kører med det, der kaldes tvillingehjul. Tvillingehjul er et ekstra sæt hjul, som sættes uden på de eksisterende hjul, og derved får man en større trækkræft og trykflade på blødt underlag. Behovet for tvillingehjul er ofte stort, da mange traktorer ellers nemt kører fast i bløde marker bl.a. om efteråret. Ved brug af tvillingehjul øges bredden på traktoren voldsomt. Problemet ved disse tvillingehjul er, at de er meget svære at få øje på i mørke, og derfor skaber de ofte problemer i trafikken. Problemet opstår ofte om aftenen, når mørket er faldet på.

Når det er mørkt, er det som modkørende næsten umuligt at få øje på det ekstra sæt hjul og den ekstra bredde. Dette skaber en stor trafikal usikkerhed, da bilister har risiko for at køre ind i eller ramme dækkene. Vores idé er et produkt, som markerer traktorens fulde bredde og derved løser den store trafikale usikkerhed. Vi har derfor udviklet en boks, som monteres oven på den eksisterende skærm for at mindske disse problemer. Boksen kommer til at bestå af en teleskoplignende arm, der skyder ud af boksen. På den udskydende arm sidder der en rød lygte og refleks, som lyser bagud og en hvid lygte og refleks, som lyser fremad. Boksen kan styres indefra førerhuset, hvor der monteres en kontakt. Boksen bliver monteret på en måde, så vores produkt bliver universalt og kan monteres på alle traktorskærme.

Idéen var der. Produktet var klar til at blive udført. Men processen var endnu lang…

Traktor forfra Traktor med bil i forgrund Traktor fra siden

Udfordringer og bump på vejen
I Danish Agri Light har vi i mange situationer rendt ind i problemer, som vi ikke lige har vidst, hvordan vi skulle løse. Vi har haft meget bøvl med at finde lovgivning rundt i Europa, da vores produkt også skulle kunne sælges i Europas landbrugsnationer. Og når selv den danske ambassade i Frankrig siger, at det er ’en jungle at finde lovgivninger i EU’ – ja, så er det altså ikke bare os, der har haft det svært. Med hjælp fra vores netværk og en masse udenlandske telefonopkald fandt vi dog de svar, som vi søgte.

Udfordringen med lovgivning har dog ikke været den største udfordring, vi er løbet ind i undervejs på vores rejse. Det største problem har været selve udformningen og fremstillingen af vores nuværende prototype. Vores første prototype startede med at være meget lavpraktisk i en sådan forstand, at den var relativ simpel, og de fleste ville nok kunne regne den ud. Prototypen var god, fordi den var god til at illustrere, hvor vi gerne ville hen med idéen, men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var sådan, at det endelige produkt skulle fungere. Vi stod nu med en rigtig god idé, men ingen reel løsning på, hvordan det skulle fungere.

Vi brainstormede alle med vores forældre, som begyndte at bruge deres netværk. Dette førte til en masse møder med forskellige maskinforretninger og maskinværksteder, som hjalp os mere og mere på sporet af, hvordan vores produkt skulle fungere. Til sidst fandt vi et teknisk geni ved navn Jan Kaj, og han løste vores problemer, så vi ikke havde flere søvnløse nætter. Han fik skabt det produkt, som vi nu har i dag. Uden Jan Kaj og kæmpe udnyttelse af alles netværk, venner, bekendte og ikke mindst familie, havde vi aldrig stået her, hvor vi står den dag i dag. Dem skylder vi alt.

Stand til FM

Men vejen er stadig lang
Status lige nu er, at vi prøver at komme videre med hjælp fra Udvikling Fyn, som vi løbende har kontakt med. De kigger os kritisk efter i sømmene og hjælper os med at dirigere os i den rigtige retning. Samtidig har vi også kontorplads i flyvermiljøet i Forskerparken i Odense, hvor vi arbejder videre på vores idé og får kreative inputs.

Dog ser vi lyst på fremtiden for vores idé, men vi ved, at der stadigvæk er meget hårdt arbejde foran os, før vi kan lancere det på markedet. Drømmen er jo selvfølgelig, at vi får vores produkt godkendt og sat i produktion, og at det er os, der kommer til at stå for salget af det. Vi mener, at vi kan realisere det med den rette rådgivning, hårdt arbejde og selvfølgelig masser af gå på mod.

DM i Industrienshus

6 af de skarpe
Igennem drengenes lange proces med op- og nedture, med successer og til tider lange ventetider, har de fået utallige erfaringer med sig. De har derfor udformet seks gode og skarpe råd til dig, der enten er i gang med samme lange proces som drengene, eller som lige skal have det sidste skub for at springe ud i det:

  • Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken
    Det kan lige så godt være den simple idé, der er den bedste frem for den mere indviklede og komplicerede.
  • Find din niche
    Gå på udkig og find det emne, du interesserer dig for – og bliv dér.
  • Fornyelse af et nuværende produkt
    Man behøver ikke finde på et helt nyt produkt; man kan godt udvikle på det og gøre det endnu bedre.
  • Hårdt arbejde
    Vær forberedt på at det kræver hårdt arbejde, men samtidig er det sjovt, hvis det er noget man brænder for og virkelig gerne vil.
  • Udarbejd dit produkt inden du præsenterer det
    Hav dine analyser, regnskaber, ambitioner, etc. klar før du går ud og præsenterer det for mulige investorer, samarbejdspartnere eller distributionskanaler. Hermed bliver de mere sikre på, at netop din idé eller produkt er det, de skal satse på.
  • Brug din hverdag som inspirationskilde
    Mange gange finder man den gode idé i sin egen hverdag. Man har fx ting, der irriterer en, som man føler, man kan løse anderledes. Brug derfor din hverdag som inspiration. Det kan være, du finder millionidéen, der løser et helt almindeligt hverdagsproblem.