Interview: MyMedCards

Interview med Sarah Munkholm, stifter af Mymedcards.

MyMedCards logo

MyMedCards logo

 

 

 

 

 

 

Hvad er MyMedCards?
MyMedCards er en nyopstartet virksomhed, som blev etableret for ca. 1 år siden. Den bunder i en idé, som jeg fik gennem mit medicinstudium på Aalborg Universitet.

App’en er udviklet til at indeholde de korte og vigtige informationer, som sundhedspersonalet har brug for, hvad enten de arbejder i kommunalt eller regionalt regi. Således kan personalet hurtig og nemt finde de nødvendige informationer, som de behandler patienterne ud fra.

 

Hvem står bag MyMedCards?
Jeg er medicinstuderende, og har ca. 2 måneder tilbage af studiet. Jeg kommer fra Hobro og bor i Århus med min kæreste.

Lasse Lomborg er økonomistuderende og har en bred forståelse for forretning og økonomi.

Tine Christensen er uddannet markedsføringsøkonom og har til sommer en bachelor i erhvervsøkonomi. Hun varetager alt PR, sociale medier og marketing i forretningen.

Christoffer Hübertz er det nyeste skud på stammen. Han har været sælger hos bl.a. eBay og har også selv startet nogle virksomheder op. Christoffer skal være vores søde og rare sælger og fungere som et vigtigt led mellem MyMedCards og vores kunder.

 

Hvad er grundpillerne i MyMedCards – og hvad adskiller sig fra andre i samme branche?
Vi ønsker at levere et produkt, som gør en nævneværdig forskel for vores slutbrugere – sundhedspersonalet. Vi har på kort tid opnået overbevisende og flotte resultater på vores testforløb, fordi vi netop har inddraget vores slutbrugere i hele forløbet. Det har resulteret i et stort engagement fra vores brugere og et samtidigt unikt og skalerbart produkt.

 

Hvorfor valgte du at beskæftige dig med optimering og kvalitetssikring af vidensdeling – og hvorfor faldt valget på en appløsning?
Når man får en idé, som man oveni købet selv har brug for og savner i ens hverdag, så får man bare et yderligere incitament for at påbegynde sådan et projekt. At responsen ydermere viser sig at være overvældende god fra brugerne, betyder, at man ikke kan lade være med at eksplorere det behov, som jeg har valgt at adressere, og finde den bedste løsning for.

Grunden til, at valget faldt på app-formatet, var, at det i denne tid forventes, at alting foregår digitalt, og apps gør det muligt at interagere med mange mennesker på en brugervenlig og intuitiv måde, som var det, produktet skulle kunne.

MyMedCards APPen - Gør hverdagen lettere for sundhedspersonalet.

MyMedCards APP’en. Gør hverdagen lettere for sundhedspersonalet.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?
Det er utrolig lærerigt. Vi er nu 4 i virksomheden, hvilket gør, at man har mange bolde i luften og mange ansvarsområder, som jeg ikke ellers ville have stiftet bekendtskab med, hvis jeg blot var på et medicinstudie. Så det er rigtig fedt.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?
Det er hårdt, og jeg ved heller ikke, om man nogensinde i de første mange år kommer over den opstartsproces, for alt vi gør, er i opstart, så det kræver utrolig meget tålmodighed og flid for at fastholde sine mål, for der skal kæmpes for det – hver eneste dag – og man må gå på kompromis med nogle ting, det kan man ikke undgå.

 

Har du haft nogen udfordringer på vejen?
Ja, masser!
Finansielle
Advokat, revisor og selvfølgelig udvikling af dit produkt mv. koster rigtig mange penge, som er en svær og samtidig vigtig post i starten.
Derfor skal man nok gøre sig klart, hvordan man vil finansiere til start up hurtigt i processen. Der er rigtig mange hjælpsomme fonde, som vi selvfølgelig har benyttet os af, men tag ikke fejl, dette tager alt sammen tid, så man skal huske at opveje tid vs. økonomisk gevinst.

Skepsis fra kundegrundlaget
Jeg har valgt et svært kundesegment, som er kendt for at være konservative, hvilket jeg har erfaret i allerhøjeste grad. Desuden er beslutningsprocesserne generelt lange, som også er svært for en lille virksomhed.
Det er noget, vi forsøger at håndtere hver dag, men tålmodighed er nok meget sundt til tider.

Teamet
Jeg føler først nu, at jeg har fået samlet dem, jeg ønsker at arbejde med, og dem, jeg føler brænder for produktet. De engagerede og motiverede medarbejdere hænger ikke på træerne, og de gode, erfarne er ofte taget allerede.
Så derfor har jeg helt fra starten brugt meget tid på at netværke, og desuden derefter plejet disse kontakter. Men generelt skal man tænke sig om, inden man tager nogle ind i virksomheden, for det tager altid tid, så denne skal opveje de fordele, du får ved det.

At drive og opstarte en virksomhed tager lang tid
Mange tror, at det er udviklingen af produktet, som er det tidskrævende, men der er så mange ting, som faktisk tager længere tid – så man skal virkelige prioritere sin tid.
Jeg har ikke altid været lige god til dette, men har efterhånden lært mig selv, at man ikke altid når det hele – og det bliver man nødt til at acceptere.

 

Hvad byder fremtiden på?
Jeg er færdig som læge om ca. 2 måneder. Vi forventer at have vores teststeder inde som kunder omkring sommer, og derefter skal vi til at være mere målrettede omkring vores salg. Desuden bliver vi ved med at optimere vores produkt for at sikre, at vores kunder føler, at de får et innovativt og brugbart produkt.

mand MMC

 

Hvor langt var du i processen, da du søgte om et Mikrolegat?
Jeg havde min første prototype ude, og det var faktisk det.

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for dig og din virksomhed?
Det giver altid et ekstra ballast at få midler til det, man brænder for, så det var en rigtig stor hjælp økonomisk. Pengene gik primært til udvikling af mit nye produkt, som sidenhen er blevet testet og videreudviklet i samarbejde med vores kunder.

 

Hvor kommer din iværksætterlyst fra?
Det har egentlig aldrig rigtigt ligget i kortene, at jeg skulle være iværksætter, men jeg har alligevel altid været en del af diverse foreninger og arrangeret mange ting. Men springet bunder i, at jeg fandt noget, jeg brændte for, og som brugerne pludselig efterspurgte.

 

Har du gode råd til andre som overvejer at starte virksomhed?
Spring ud i det – og husk hvorfor du gjorde det, og ha´ det sjovt.

På billedet – fra venstre mod højre: Tine Christensen, Sarah Bach Munkholm og Lasse Lomborg.

På billedet – fra venstre mod højre: Tine Christensen, Sarah Bach Munkholm og Lasse Lomborg.

endnu en virksomhed, endnu et mikrolegat blev givet.
jeg håber, at mikrolegat-måneden inspirerer jer til at starte jeres egen iværksættervirksomhed, eller at i tager det sidste og vigtige skridt i en opstartsproces.

hvis i fandt dette interview inspirerende, så del det!

 

Interview: Joli

Logo

Logo

Hvem er I?

Joli er et online smykkeskrin, som giver kvinder mulighed for at leje smykker. Platformen åbnede op for offentligheden i starten af marts – ca. 11 måneder efter idéen opstod. Joli giver adgang til at leje enestående og originale smykker til både hverdagsbrug og særlige lejligheder – og i et prisleje, så alle kan være med! Smykkerne ved Joli kommer fra både danske og udenlandske etablerede brands, men også upcoming designere. Til dagligt holder Joli til på Dare2Mansion, som er en kreativ, funky og innovativ legeplads, der huser et startup community, som bygger på diversitet og co-creation… Bag Joli står vi – Cecilie, Sigrid og Stine. Vi mødte hinanden på studiet, fik en idé og besluttede os for, at tage hinanden i hånden og tage springet – direkte fra den trygge skolebænk, til livet som førstegangs iværksættere.

 

De tre stiftere af Joli, fra venstre Cecilie Pihl, Stine Sloth Gosvig og Sigrid Korshøj. Pigerne mødte hinanden på entrepreneuruddannelsen på KEA. Fotograf: Gianluca Mazzarolo

De tre stiftere af Joli, fra venstre Cecilie Pihl, Stine Sloth Gosvig og Sigrid Korshøj.
Pigerne mødte hinanden på entrepreneuruddannelsen på KEA.
Fotograf: Gianluca Mazzarolo

Hvad er grundpillerne i jeres virksomhed, og hvad er det nye?

Hele vores platform og identiteten er bygget op omkring et inspirationsunivers, som fx skal gøre op med traditionelle produktbilleder. Vi vil gerne skabe følelser og liv, i alt vi gør. Vi ser lidt Joli som en god veninde til forbrugeren – eller hende der baner vejen og hjælper forbrugeren til at være den kvinde, hun drømmer om at være. Vi samler dygtige, etablerede designere og upcoming designere, som drømmer om, at gøre deres passion til levebrød og introducerer offentligheden for dem. Vi har smykker i et meget varieret prisleje, så der er noget både for karrierekvinden og til pigen på SU, – på den måde er vores koncept meget demokratisk. Vi giver kvinder adgang til at leje smykker, til alle slags lejligheder og giver dem mulighed for at købe smykket, hvis de forelsker sig pladask i det. På den måde forsøger vi, at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen, ved at lade forbrugeren leje til enkelte lejligheder – eller prøve at bruge produktet, inden hun beslutter sig for, om hun vil købe det. Alle kender jo det der med, at stå nede i butikken og tænke: ”Hvis jeg køber det her, får jeg det så nogensinde brugt?” – eller når man så køber noget, så ender det med at ligge i skuffen efter kun få ganges brug. Deleøkonomi er et enormt sexet emne lige i øjeblikket. Det nytænkende i Joli er, at vi hiver retail og dermed forretningerne ind – og lader dem blive en del af den – lige nu er den forbeholdt forbrugerne, og det synes vi, er en skam.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?

Det er lidt ligesom en tur i det gyldne tårn i Tivoli – forfærdeligt og fantastisk! Nogle gange kan mængden af arbejdsopgaver og ansvar virke overvældende, men det er jo fantastisk at få lov til, at arbejde med noget, man virkelig brænder for. Vi har alle kasketter på, som vi skifter i løbet af dagen. Det ene øjeblik er man direktør, når man sætter sin krusedulle på et hvidt papir og det næste – cykelbud, når man skal ud og aflevere pakkerne, så de kan blive sendt afsted. Det allerbedste er, at ens 7 dage i ugen, kan være lige fede. Vi lever ikke for weekenden på en måde, hvor vi kaster armene op over hovedet, om fredagen når klokken er 16. – Vores mandag formiddag kan være ligeså sindsoprivende, som vores lørdag aften.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?

Lærerig! Der har været meget uforudsigelighed og uvished forbundet med den. Da vi kom på idéen, fik vi meget positiv respons, hvilket gav os blod på tanden og mod på at kaste os ud i det. De efterfølgende tre måneder, var det mest bare op af bakke, efterfulgt af en masse nej’er fra interessenter. Men så var det lidt som om, at det vendte igen. Vi fandt løsninger, der virkede – og blev bedre til at tackle de hårde seje træk og lærte at fokusere vores energi på alle de små løbende succeser.

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?

Masser! Alle dem som man i virkeligheden kunne stå med. Og der er helt sikkert flere på vej. Det har været alt fra håndgribelige udfordringer, som fx mangel på kapital – og vejen til at finde de rette kompetencer, til de mere personlige og mentale udfordringer. Men som spørgsmålet så fint også indikerer, så er det udfordringer og ikke hindringer. Det bedste ved udfordringer er, at de kan løses og når det er klaret, så er man altid en erfaring rigere. Nogle gange kan man godt have lyst til bare at sætte sig ned på gulvet og give op. Det må man også godt – det skal bare ikke vare mere end 5 minutter. Heldigvis er vi også tre, der kan hanke op i hinanden.

 

Hvor er I nu og hvad byder fremtiden på?

Lige nu og her, er det kun få uger siden vi offentliggjorde vores site. Her i april starter vi på acceleratorforløbet Thinkubator, som Joli er blevet udvalgt til at være en del af. Det vil sige, at vi de næste 10 uger, får alt tænkelig hjælp til at udvikle og skalere vores virksomhed. Vi er helt vildt spændte på, og kan blive nærmest helt rundtosset ved tanken om, hvor Joli mon befinder sig i slutningen af juni!

Billede fra Jolis sociale medier.

Billede fra Jolis sociale medier. Instagram

Hvor langt i processen var I, da I søgte om at modtage et Mikrolegat? Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?

Mikrolegatet var medvirkende til, at vi kom til første delmål. Ikke forstået på den måde at nu har vi en hjemmeside, og så er det ligesom dét. Vi har en masse idéer og har et langt stykke vej endnu. Da vi fik tildelt mikrolegatet, havde vi en meget basic prototype, som et lille antal brugere havde adgang til. Vi havde stadig brug for at finde ud af hvilke funktioner, det rent teknisk krævede, for at få et velfungerende site, men også kapital til efterfølgende at kunne lave et sådan site, og åbne op for et ubegrænset antal brugere. Hvilket lykkedes. I marts 2016 offentliggjorde vi nemlig vores betasite, hvilket betød, at alle danske kvinder nu kan benytte sig af vores service!

 

Hvorfor søgte I om at få et Mikrolegat?

Vi stod i en situation, hvor vi selv havde skudt de penge i, som vi kunne, men at det stadig var alt for tidligt, at skulle have en investor ind i billedet. Mikrolegatet var grunden til vi ikke faldt i gabet mellem de to situationer. Mikrolegatet fungerede som broen der ledte Joli fra et lukket testsite, hvor meget få havde adgang, fordi vi kapacitetsmæssigt ikke kunne rumme flere, til at kunne udføre større tests og offentliggøre vores site.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra, og hvordan har den udviklet jer og jeres virksomhed?

Vi har alle tre forskellige incitamenter til at gøre det vi gør, men i virkeligheden er vi ikke så langt fra hinanden. Fælles, finder vi det alle inspirerende, at tage noget helt spædt, som en idé, og se den vokse. Sigrid havde længe haft en drøm og en lyst til at skabe en forretning helt fra bunden, men havde endnu ikke følt sig klar til at tage springet. Hun ønskede også at finde nogle partnere og den rigtige idé at kaste energien efter. For hende handler det om fascinationen af, at man med en kombination af tid, kreativitet og motivation, er i stand til at skabe noget større. Cecilie siger altid, at hun mere eller mindre blev iværksætter ved et tilfælde. Hun er meget kreativ og dygtig til at skabe og forme konkrete ting, se bare på hele vores visuelle opbygning! Klik her …hvilket betyder, at det med iværksætteriet nok ikke var så tilfældigt alligevel. For Stine handler det meget om at skabe mening. For hende er det nødt til at skulle ændre noget for nogen. For at kunne skubbe til og rykke ved noget, er man nødt til at have frie tøjler, og som iværksætter er der (næsten) ingen spilleregler, hvilket betyder, at du reelt har en chance for at skabe noget, der kan have en positiv indvirkning på mange menneskers liv eller hele verden! Som man måske kan fornemme, er der er masser af livsmod i os – og det er dét, vi også gerne vil have frem i Joli, når vi siger, at vi gerne vil skabe liv og følelser, i alt det vi gør.

 

Har I nogle gode råd til andre, som overvejer at starte virksomhed, eller der ønsker at søge et Mikrolegat?

Gør nogle overvejelser omkring, hvad du gerne vil langsigtet. Find gerne en eller flere partnere at søsætte dit projekt med. Det er både sjovere og alting går hurtigere! Søg sparring ved folk i miljøet. Og gør dig overvejelser om, ikke kun hvad et legat kan bruges til her og nu, men hvordan man måske kunne bruge pengene mest strategisk, så de blev brugt på noget, der også vil gavne virksomheden på den lange bane… og søg! I en start-up fase kan den her slags kapital, være afgørende for om ens projekt ender med at visne eller blomstre.

Billede fra Jolis sociale medier.

Billede fra Jolis sociale medier. Facebook

 

jeg håber i er blevet inspireret af stifterne, Cecilie, sigrid og stines historie om deres opstart og hvordan de nåede deres første mål, og hvordan deres virksomhed derefter tog fart. er du en af dem der er blevet inspireret af deres historie, så del den, så du kan være med til at inspirere andre.

Xenia – redaktør

 

Interview: Too Good To Go

Interview med Klaus Pedersen der er stifter af Too Good To Go.
Virksomheden med hjertet på det rette sted. bæredygtighed, grøn omstilling og en kamp mod madspild, er hovedessensen af virksomhedens værdier!

 

Hvem står bag Too Good To Go ApS?
Vi er i dag 7 partnere. Thomas, Stian og jeg selv er de 3 stiftere af Too Good To Go, men for at rykke endnu hurtigere har vi fået flere partnere ind til at kunne hjælpe os med bl.a. salg og programmering. Hertil kom Adam, Lars, Mathias og Brian som alle er super dygtige inden for deres felter.

Holdet bag Too Good To Go - 1/2

Holdet bag Too Good To Go – 1/2

Hvad er jeres baggrund?
Vi er alle et blandet mix.
Thomas har lavet lidt iværksætteri, salg og opkøb af huse.
Stian har været ejendomsmægler.
Lars og Adam har lavet forskellige iværksætter projekter såsom at drive bar og salgsbureau.
Brian er IT ingeniør og har mange års erfaring indenfor udvikling af IT.
Mathias er programmør og har lavet en masse forskellige apps.
Jeg selv har drevet en webshop og er lige blevet færdig med min negot bachelor fra SDU.

 

Hvad er grundpillerne i Too Good To Go – og hvad adskiller jer fra andre i samme branche?
Hele kernen i Too Good To Go er, at vi bekæmper madspild og gør noget godt for rigtige mange mennesker. Hele vores koncept tilgodeser ALLE – lige fra restauranten/bageren, som tjener flere penge på det der før var tabt, samt de får ”grøn marketing”, til forbrugeren som kan købe lækker mad for helt ned til 20 kr. For os som virksomhed er vigtigst af alt, at vi tilgodeser miljøet og med vi får bekæmpet en masse madspild.

Hjemmesiden

Hjemmesiden – toogoodtogo.dk

 

Hvorfor valgte I at beskæftige jer med bæredygtighed og tanken om stop madspild?
Det er simpelthen så ærgerligt at smide god mad ud som intet fejler, når der andre steder i verden er en masse mennesker som sulter. Det giver overhovedet ikke mening og det er samtidigt en stor belastning for miljøet, at vi alene i Danmark smider flere hundrede tons god mad ud hvert år.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?
Det er super fedt – der sker en masse spændende ting og man bestemmer selv kursen. Der er også en masse ansvar og mange opgaver der skal laves. Så man kan godt glemme at have et liv i de første mange måneder af opstarten.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?
Den har været super hård for os alle. Alle partnere har sagt deres tidligere job op for at gå all in på den her virksomhed – og vi har ikke engang udbetalt løn til os selv endnu. Jeg synes især opstartsprocessen var hård, i og med jeg havde studie og mange andre projekter ved siden af, som skulle afsluttes ordentlig, mens jeg kørte på med Too Good To Go.

Holdet bag Too Good To Go - 2/2

Holdet bag Too Good To Go – 2/2

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?
Vi har haft en masse udfordringer og det har bestemt ikke været nemt. Især launchen af vores apps var hård og især for Stian, som mener at har mistet et halvt år af sit liv på at være så presset i den tid. Hold hovedet koldt, tænk situationen igennem og find den bedste mulige løsning og arbejd så på at få det løst. Hvis det ikke virker første gang, prøv så igen og igen og igen indtil til problemet er løst.

 

Hvor er I nu – og hvad byder fremtiden på?
Vi har over 220 forretninger i Danmark, 50 i Norge og 70 i Tyskland. England, Schweiz og Østrig starter snart op. Sverige og Frankrig har vi taget de første spadestik.
Vi er i gang med at få bygget helt nyt IT system som skal være skalerbar til flere millioner brugere og mange lande. Vi ønsker at være i så mange lande som muligt.

 

Hvor langt var I i processen, da I søgte om at modtage et Mikrolegat?
Vi var forholdsvis kun 2 mdr. gamle og havde kun omkring 30-40 restauranter tilmeldt til vores koncept. Vi havde blot en hjemmeside. Hverken apps eller andet fancy. Så det kan sagtens lade sig gøre at bygge en forretning op fra Excel og Paint. Man behøver ikke alt mulig vildt for at kunne få succes.

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?
Det gav et stort boost, både økonomisk og ren selvtillidsmæssigt at der var mennesker som synes så godt om vores koncept, at de med glæde ville give 50.000 kr. til at se det lykkedes.

 

Hvordan fandt I ud af muligheden for at søge et Mikrolegat fandtes?
Min søster er revisor og har lavet arbejde for Fonden for Entreprenørskab og hun gjorde mig så opmærksom på, at der var mulighed for at søge et grønt mirkolegat, nu hvor vores virksomhed sikkert ville passe ind, da vi er grønne ved at vi bekæmper madspild.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra?
Det har altid været fedt at skabe noget og selv kunne vælge den kurs projektet skulle have. Personligt kan jeg godt lide at tænke kreativt og finde en løsning på de problemer man har i hverdagen.

 

Har I nogle gode råd til andre, som overvejer at starte virksomhed?

  • Hvis du gør noget, og gerne vil have succes, så gå all in. Succes kommer ikke af at gøre tingene halvt.
  • Find et godt team: Find nogle mennesker der kan sparke røv og som er i besiddelse af andre kompetencer som du ikke har. Det er svært at bygge en stor business op alene, så få nogle kickass mennesker til at hjælpe dig.
  • Tag en masse chancer, lav en masse fejl og tag action. Man kan ikke bygge en virksomhed op, blot af at læse en bog.

 

Har I nogle gode råd til andre, som ønsker at søge et Mikrolegat?
Sæt jer ind i hvad der bliver spurgt om og kom med nogle interessante svar. Få gerne andre til at kigge jeres besvarelse igennem og få dem til at komme med input.

 

Hvordan ser en typisk dag ud i jeres virksomhed?
Der er kommet meget kontor arbejde nu, men der findes ikke typiske dage i Too Good To Go 😉 Den ene dag kan man sidde til møde med kendte investorer og være med i TV udsendelser, den anden dag kan man sidde i et fly på vej til Berlin eller London for at starte de lande op. Der sker altid noget spændende og vi har lært at planlægge så man kan være fleksibel.

Nysgerrig? Læs meget mere om Too Good To Go lige her!

Appen Too Good To Go

Appen Too Good To Go

 

Too Good To Go modtog, i december 2015, et Grønt Mikrolegat på
50.000 kr. Mikrolegatet var et samarbejde mellem
Fonden for Entreprenørskab og Grøn Omstillingsfond.

Få meget mere information om Grøn Omstillingsfond her!
Grøn Omstillingsfond

Grøn Omstillingsfond – en del af Erhvervsstyrelsen

Mikrolegater-high

 

Gæsteblogger: Anette Høgh Sonnichsen

Anette Høgh sonnichsen deler her sin viden omkring iværksætteri, forretningsstrategier og licensiering. Hendes synspunkter er meget spændende og klart værd at skrive sig bag øret, hvis man står og skal springe ud i livet som iværksætter.

 

 


Jeg undres i den grad

Anette Høgh Sonnichsen fra Opfinderrådgivningen synes det er grundlæggende vigtigt, at studerende får kendskab til licensiering som forretningsmodel.

 

Anette Høgh Sonnichsen - Opfinderrådgivningen

Anette Høgh Sonnichsen – Opfinderrådgivningen

 

I en tid hvor entreprenørskab, iværksætteri, innovation, skabertrang, vækst og andre positive ord er på alles læber, og hvor forskellige veltilrettelagte konkurrencer og frivilligbårne projekter skyder op, undres jeg over den entydighed, der hersker om modellen, når det gælder om at få dine produkter på markedet.

Så sent som i dag blev det nævnt, i morgennyhederne, at ud af de 30.000 iværksættervirksomheder der starter op hvert år i Danmark eksisterer kun få om 3-5 år. Og kun en lille andel af de få bliver store. Løsningen der blev foreslået var professionelle bestyrelser og forretningsstrateger i disse virksomheder. En fin idé, men hvorfor ikke starte et skridt før:

Idérigdommen fejler ikke noget generelt. Lad mig slå det helt fast.
Præsentations-skills kan der også sættes et stort fedt lækkert hak ved.
Og det gælder altså hele verden rundt. Lige meget hvor de unge mennesker kommer fra kan de præsentere, så man bliver helt misundelig.

95 % af alle konkurrencer handler om at starte op selv, køre noget op selv, source selv, markedsføre selv, producere selv, sælge selv, videreproduktudvikle selv, drifte selv. Gøre alting selv.

Mindst halvdelen af ideerne jeg møder som dommer, passer i virkeligheden ikke specielt godt til billedet af den typiske virksomhedsopstart. Et friskt ungt menneske, der starter i en kælder og nu ejer et imperium all by themselves som en anden Casper Blom.

Det er min generelle erfaring, at mere end 50 % af de præsenterede produkter vil få yderst svært ved at penetrere et marked ”alene” uanset om det er medico, velfærdsteknologi eller andre brancher, der skal erobres fra en garage i Bagsværd, Brügge eller Braunschweig.
Erfaringsmæssigt har jeg svært ved at se det ske, med mindre det gøres i samarbejde med eksisterende spillere på markedet. Vil du helst være konkurrent til Coloplast, hvis du har opfundet en anordning, der passer til deres stomiposer, eller vil du samarbejde med en virksomhed, der har kunder i hele verden, samarbejdspartnere world wide, markedsføringsbudgetter, netværk, produktionsapparat, salgskanaler osv.?

Det handler meget om følelser her, det anerkender jeg til fulde. Når du har opfundet et produkt, fået ideen, indsamlet empiri, udviklet, prototype, lagt blod, sved tårer og en god portion passion, så er den idé din baby. Og babyer, dem passer man på.
Men det sker tit, når jeg præsenterer de unge for muligheden at licensere deres produkt til en eksisterende virksomhed, at de kigger vantro på mig, som om jeg var ude på at gøre deres baby fortræd. Det gør de jo, fordi de ikke kender til licensering som forretningsmodel og ikke har hørt om den i undervisningen. Licensieringsmodellen, hvor du som idéhaver får royalty af salget, men lader en eksisterende virksomhed sørge for produktion, salg og markedsføring.
De unge bør blive oplært i alle modellerne og kende mulighederne for at få deres produkt på markedet og lade produktet bestemme, hvilken forretningsmodel der fungerer bedst. Det manglende kendskab undrer mig virkelig.
Er det mon fordi, du ikke bliver betegnet som en rigtig iværksætter, hvis du i stedet for at starte virksomhed selv, sætter din ide iværk sammen med en eksisterende virksomhed? Kan du så ikke blive medlem af klubben?

Må jeg minde om, at de 16 største licenskontrakter som Opfinderrådgivningen har hjulpet i hus fra 2000 til 2009 har genereret en omsætning på 2,7 milliarder og skabt 1000 fuldtidsjobs i Danmark og udlandet. Produkter som formentlig ikke havde set dagens lys, hvis ikke det var sket i samarbejde med eksisterende virksomheder.

 

Gæsteblogger: Comundu

Mia Grosen - på en af hendes mange rejser

Mia Grosen – på en af hendes mange spændende rejser

 

Når din passion bliver til dit arbejde

Man skal være passioneret omkring det, man skaber i sin virksomhed. Det er en læresætning, der ofte går igen, når man taler om iværksætteri. Jeg har startet virksomheden, Comundu, på baggrund af min store passion for at rejse – men er det altid en god idé at gøre sin passion til forretning? I det følgende deler jeg ud af den erfaring, jeg har gjort mig de sidste to år som passioneret iværksætter.

 

Alle kan starte en virksomhed!

Glem alt om, at det kræver en uddannelse fra CBS, års erhvervserfaring og en stor pose penge at starte virksomhed. Jeg sprang direkte fra min bachelor på universitetet, inkl. en SU gæld, ind i tilværelsen som iværksætter. Det første halve år lavede jeg lidt freelance arbejde ved siden af virksomheden for at kunne betale huslejen, og derefter fik vi en investering, og jeg kunne gå fuldtid.

Med en bachelor i statskundskab kan man ikke sige, min uddannelse forberedte mig på livet som selvstændig erhvervsdrivende. Jeg vidste absolut intet om at lave en forretningsplan, marketingsstrategier eller a-b tests, da jeg først startede Comundu. Men det gør jeg nu. Man lærer det løbende, når man skal bruge den pågældende viden – man behøver absolut ikke være iværksætter-ekspert fra start.

 

Fra passion..

Comundu er startet med rødder i min største passion, at rejse. At opleve verden og møde nye mennesker og lære om kulturer fra nær og fjern. Jeg var på min første rygsæk rejse efter gymnasiet. Seks måneder i Sydamerika med en veninde, hvor vi lavede frivilligt arbejde, lærte spansk, besøgte fem lande – og boede på hostels med massere andre rejsende. Siden jeg kom hjem, har jeg købt en ny flybillet, hver gang tallet på kontoen tillod det.

Fra Jordan til Sydafrika til Bosnien til Cambodia. Jeg har besøgt over 60 lande med min rygsæk og planlægger at besøge mange flere

Og det var netop drømmen om det at kunne kombinere min passion for at rejse med at arbejde, der fik mig til at starte Comundu. Jeg er ikke typen, der “altid har vidst jeg skulle være iværksætter”. Men da jeg fik en god idé på et hostel i Istanbul, der netop kunne kombinere min passion med at arbejde, tog jeg springet.

 


Hvad er Comundu?

Comundu laver software til hostels og unge rejsende, der bor på
hostels. Vi omdanner wifi’et på hostels til en kommunikationskanal,
så hostellet kan få information om events og lign. ud til deres
gæster, og gæsterne kan chatte sammen og aftale at mødes.
Gæsterne kan også downloade vores app, hvor de kan se anbefalinger
fra de ansatte på hostellet samt en oversigt over,
hvem der bor på hostellet.
Comundu er i dag tilgængeligt på 20 hostels i seks europæiske byer.

For mere information om Comundu - klik her Comundu

Comundu APP

Comundu APP

 

..til hverdag

Det er to år siden. I dag sidder jeg med min bror, som også blev min partner, på vores kontor på Islands Brygge i København. Med seks ansatte, investeringer fra flere offentlige fonde – bl.a. Fonden For Entreprenørskab – samt en bestyrelse med to private investorer, synes studielivet meget meget langt væk. Jeg valgte at starte virksomhed i stedet for at læse en kandidat i statskundskab. Den viden og erfaring jeg har gjort mig de sidste to år, kan ikke sammenlignes med noget studie. Men livet på farten med rygsæk synes også langt væk. Det er ikke blevet til nogen længere rejser de sidste to år. Jeg har haft en enkelt tur udenfor Europa til Ethiopien i ni dage, men det er svært at være rigtigt afsted. Når man har egen virksomhed, er det som at have en lille baby, man ikke kan give slip på. Man kan ikke på samme måde holde fri, som når man har et lønmodtagerjob. Man kan ikke bare slukke computeren kl. 17 og så tage hjem og leve sit eget liv. Dit arbejde er dit liv. Man tager arbejdet med hjem (og med på rejsen). For hvad nu hvis der skete noget vigtigt – godt som dårligt – mens man var væk?

 

Derfor er iværksætterlivet ikke lig med frihed, som mange tror. Idéen om, at man kan arbejde hvornår og hvorfra, man vil, bestemme sin egen løn og være sin egen chef, den holder ikke. Ikke når virksomheden bliver større end dig selv, og der er andre, der regner med dig.

 

At Rejse Er At… Arbejde

Der er selvfølgelig også gode ting ved at gøre sin passion til sit arbejde. Jeg har aldrig fløjet så meget, som jeg har gjort det sidste år. Jeg har i gennemsnit besøgt to europæiske byer om måneden. Spist tapas i Barcelona den ene uge, drukket Guinness i Dublin den næste, og nydt udsigten fra Karlsbroen i Prag måneden efter. Og det var jo netop min drøm – at se verden gennem mit arbejde! Min pointe er blot, at man skal gøre sig bevidst om, at de mennesker, man er så fascineret af og passioneret omkring, pludselig bliver til kunder og brugere, som du skal lave en forretning på.

 

 

English version

When your passion becomes your work

“You have to be passionate about what you create in your company” It’s a doctrine that comes up time and again when talking about entrepreneurship. I started the company Comundu based on my great passion for traveling – but is it always a good idea to turn your passion into a business? In the following, I’ll explore the experiences I’ve had in the last two years as a passionate entrepreneur.

 

Anyone can start a business!

Forget the idea that it requires a degree from CBS, years of work experience and a big bag of money to start a business. I jumped straight from being an undergraduate at university (with a student loan and all) into life as an entrepreneur. For the first six months I did some freelance work on the side to pay the rent until we got investment, and then I went full time.

I can’t say my BA in Political Science prepared me for life as a self employed. I knew absolutely nothing about how to make a business plan, create marketing strategies or what a-b testing was when I first started Comundu. But I do now. You learn it as you go – you definitely do not need to be an entrepreneur expert from the start.

 

From Passion ..

Comundu started with roots in my greatest passion, travelling. I love to experience the world and meet new people and learn about foreign cultures. I went on my first backpacking trip after high school – six months doing volunteer work in South America with a friend. During the trip we learned Spanish, visited five countries, and met lots of cool fellow travellers whilst staying at hostels.

After that, I bought a new travel ticket every time the numbers in my account would allow. From Jordan to South Africa to Bosnia to Cambodia, I’ve visited over 60 countries with my backpack and I’m planning to visit a lot more. And it was that dream, the dream of being able to combine my passion for traveling while working at the same time, that made me start Comundu. I am not the type who “always knew I was going to be an entrepreneur”, but when I got a good idea at a hostel in Istanbul, I took the plunge.

 


What is Comundu?
Comundu makes software for hostels and its guests.
We turn the wifi in hostels into a communication channel that
the hostel uses to get information about events and offers out to
their guests, and the guests use to chat to each other and arrange
meetups. Guests can also download our app, where they can see
recommendations from the staff at the hostel and an overview of
who else is checked in. Comundo is now available in 20 hostels in
six European cities.

For more information go to Comundu

 

Comundu APP

Comundu APP

 

..To Everyday Life

Now it’s two years later. Today I’m sitting with my brother, who is also my partner, at our office on Islands Brygge in Copenhagen. With six employees, and investments from several public funds – including Young Enterprise – as well as two private investors, my life as a student seems very far away.

 

I chose to start a business instead of doing a master in Political Science, but the knowledge and experience I have acquired in the past two years cannot be compared to any study. However, life on the road with my backpack also seems far away. I haven’t taken any longer trips in the past two years. I have had a single trip outside Europe to Ethiopia for nine days, but it’s hard to be away for real. When you have your own business, it’s like having a baby – you can’t let go. Work and freetime isn’t so cleanly divided as when you have a salaried position. You can’t just turn off your computer at 5pm and go home and live your own life. Your work is your life. You take your job home (and with you in the backpack). Because what if something happened while you’re away -good or bad?

 

Therefore, the entrepreneurial life doesn’t necessarily equal freedom, as many believe. The idea that you can work when and where you want, determine your own pay and be your own boss is a misconception, especially when the company becomes greater than yourself, and there are others who count on you.

 

To Travel Is To … Work

Of course there are also good things about turning your passion into your work. I’ve never been on as many flights as I have the past year. I’ve visited, on average, two European cities a month. I’m eating tapas in Barcelona one week, drinking Guinness in Dublin the next, and enjoying the view from the Charles Bridge in Prague the following month. And that was and still is my dream – to see the world through my work! My point is simply that you have to be aware that the people you are so fascinated and passionate about suddenly become customers that you need for your business.

 

 

Gæsteblogger: Tabt Barndom

Dette blogindlæg er skrevet af Charlotte Kold, som har stiftet eget Iværksætterselskab. Læs mere om hendes rejse ind i iværksætteri.

 

Logo

Jeg har netop lige stiftet mit eget IVS (Iværksætterselskab) og er fortsat studerende hos VIA UC Entrepreneurship, hvor mit hovedfokus er socialinnovation. Jeg er uddannet pædagog og er nu i gang med at få større viden indenfor iværksætterri og forretningsudvikling.

Jeg arbejder med at udvikle projektet Tabt Barndom. Jeg startede med at arbejde meget alene med at udvikle konceptet til Tabt Barndom. Kort fortalt er det et projekt, som skal skabe udvikling indenfor områder der hjælper mennesker, som har været udsat for seksuelle overgreb.

Det var svært, at finde nogle som vil samarbejde med mig om det tabubelagte emne. Det er de færreste, som tør lade deres navn blive koblet med emnet incest eller seksuelle overgreb, men projektet tog rigtig fart, da det lykkes mig at få knækket koden i forhold til at samarbejde med andre fagfolk indenfor området, samt frivillige organisationer.

Jeg begyndte projektet med et ønske om, at det skulle udvikles ud fra innovationstilgangen Design Thinking. Altså i et fællesskab med dem som vil have gavn af projektet. Sammen arbejder vi på at udvikle innovative tiltag, som kan hjælpe andre, der har været udsat for seksuelle overgreb.Arbejde

Jeg sidder, som projektleder, med den største del af arbejdet og søger sparring mange steder i forhold til udvikling af Tabt Barndom. Vi samarbejder med Sociale Entreprenører i Danmark og har været til et opstartsmøde i Erhverv Silkeborg. Vi har sparringspartner både i Århus og København. Vores ambitioner er høje og vi håber på, at projektet udvikler sig stort og stærkt, med en sund økonomi, så vi med tiden kan skabe jobs i virksomheden, så det bliver vores levebrød.

I sommers vandt jeg en af kategorierne til DM i Entreprenørskab v. Fonden for Entreprenørskab. Derfra har vi en startkapital på 25.000 kr. Jeg håber på, at få afklaret i min kommende praktikperiode i egen virksomhed, hvordan jeg bedst muligt kan investere præmien og skabe fundamentet for en bæredygtig økonomi i virksomheden.

Det var efter jeg vandt DM i Entreprenørskab at jeg fik blod på tanden for at fortsætte mit arbejde med Tabt Barndom og nu er jeg i fuld gang med at realisere min drøm.

 

Tak fordi I læste med

Venligst Charlotte Kold

Profil

Hvis du vil læse mere om projektet kan du gå ind på deres hjemmeside http://tabtbarndom.dk/

Gæsteblogger: Kasper Birkeholm Munk

Hvordan uddanner vi unge mennesker, der kan medvirke til at udfordre, udtænke, udvikle og eksekvere nye løsninger til nuværende og fremtidige samfundsudfordringer?

Kasper Birkeholm Munk er teamleder for Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut. Han har endnu engang besøgt vores blog – denne gang med hans tanker om, hvad der berører den måde, som mange mennesker arbejder med deres idéer.  

Kasper_b_munk_banner

Hvilke personlige og faglige egenskaber er nødvendige for, at man simpelthen ikke kan lade være med at anskue udfordringer fra et fundamentalt anderledes perspektiv end den massekopierede vanetænkning?

På tværs af uddannelsessektoren er det min erfaring, at man kæmper for at skrue fag sammen, så de bedst muligt understøtter de lovbestemte læringsmål og samtidig bygger på at vække iværksætter- og entreprenørskabs-dna’et hos elever og studerende.
Men hvordan søren forener man de lovformede akademiske læringsmål med de fritænkende og risikoinvolverende takter, som er kernen i den entreprenørielle tilgang?

På mange skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor vi har vores gang forsøger man at forene læringsmål og iværksætteri ved at lade unge mennesker få en idé og derpå bede dem om på akademisk-analytisk vis at beskrive denne. Resultatet udebliver sjældent. Fremragende forretningsplaner om virkelig dårlige ideer. Den altovervejende årsag til, at de ideer der kommer ud af den proces er dårlige, er simpel: ideerne er ikke validerede, før de bliver underkastet en ensrettet forretningsplans-’tour de force’.

Gennem de sidste 4 år har vi udbudt praktisk, hands-on undervisning i ideudvikling, idevalidering og kommercialisering af ideer. 8000 studerende har vi trænet i, hvordan man i praksis får gode ideer og validerer disse i markedet uden at lukke sig inde på sit kammer. For det er netop den største bidragyder til det fejlslagne projekt: at man lukker sig inde af frygten for at fejle. Indrømmet. Det lyder forfærdelig banalt. Lur mig om ikke de fleste mennesker vil sige: ”Det tør jeg da godt”. Men virkeligheden er en anden. Vi vil meget hellere undgå at fejle og endnu bedre: undgå at blive opdaget i vores fejl. Det leder til en noget krampagtig adfærd.

For mange mennesker med en god ide betyder det, at man prøver at udvikle sin ide uden involvering og input fra andre. Jeg hører tit sætningerne: ”Jeg drøfter ikke min ide med nogen, for så er der bare nogen der hugger den fra mig” og ”vi flyver under radaren og holder vores ide hemmelig indtil produktet kommer på markedet”.

Ideer, der kommer til verden i vakuum, har som oftest ét særkende: de slår fejl – og det på det helt forkerte tidspunkt: meget sent i udviklingsprocessen hvor der som oftest allerede er brugt rigtig mange ressourcer på at raffinere ideen til perfektion. Sådanne forsinkede fejl koster opfindere, iværksættere og virksomheder en masse penge.

Thomas Blachmann foreslog i forbindelse med Kulturmødet på Mors i slutningen af august at vi indfører ideudvikling på skoleskemaet. Han sagde noget i retning af, at vi er nødt til at give unge mennesker selvtilliden til at turde fejle. Samme budskab gentog han under fejringen af 200 året for indførsel af undervisningspligten i Danmark i oktober.

Begge gange klappede jeg taktfast. Vi kalder det for kreativ selvtillid. Etablering af kreativ selvtillid handler netop om, at gøre mennesker i stand til at turde at arbejde visionært, tillidsfuldt og involverende, når de udvikler nye ideer. Disse tre tilgange er først rigtig værdiskabende, hvis spændetrøjen spundet af frygt for at fejle bliver kastet bort. Først når du tør fejle, tør du åbne døren til dit vakuum og kigge i virkelighedens spejl. Et spejl som alle der arbejder med ideudvikling, entreprenørskab og innovation burde kigge i hele tiden.

For jo flere ideer vi får skabt, testet og forkastet hurtigt – desto mere synlige bliver de virkelig gode ideer og desto flere ressourcer har vi til at realisere disse ideers potentiale.
Skal vi have kreativ selvtillid på skoleskemaet?

Gæsteblogger: Hanne Pedersen fra SKAT

Kære unge iværksætter

Du kender sikkert det gamle ordsprog: Godt begyndt er halvt fuldendt. Og det har sjældent været mere rigtigt end i netop din situation.

I SKAT taler vi med mange unge iværksættere, og vi vil gerne tale med endnu flere. Fordi vi ved, at du sikkert har tusind spørgsmål, inviterer vi dig til et informationsmøde hos SKAT.

Mødet varer et par timer – og det er en god investering. Her får du et overblik over, hvad du går ind til eller sagt på en anden måde: hvad du forpligter dig til i forhold til SKAT.

Det er nemlig sådan, at det er forholdsvist nemt at få et CVR-nummer og dermed blive registreret som virksomhedsejer. Udfordringerne starter først, når du står med registreringsbeviset i hånden!

Senior tutor teaching class

Få tjek på noget vigtigt
På mødet kan du tjekke, at du har styr på:

  • Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed
  • Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter overfor SKAT
  • Hvilke krav der er til dit regnskab og dine fakturaer
  • Hvordan du skal indberette og betale moms og skat
  • Hvordan du bruger skat.dk og TastSelv
  • Hvor og hvordan du kan få mere hjælp

Du får en vejledning til nystartede virksomheder med hjem. Efter mødet er SKATs medarbejdere klar til at modtage spørgsmål, der måske kun vedrører lige netop dig og din virksomhed.

Når du har deltaget i vores møde, vil du bl.a. være klar over, at du er forpligtet til at give lyd fra dig hver 3. måned – nemlig i form af en momsangivelse til SKAT.

Du bliver også husket på, at du skal ændre din forskudsopgørelse, så du betaler den rigtige skat af virksomheden fra starten. Og du får vist, hvor du skal skrive din mailadresse for at få besked fra SKAT, når du skal gøre noget.

Så derfor: Giv dig selv og din virksomhed en god start – brug et par timer hos SKAT og få styr på de vigtigste ting. Se nedenfor hvordan du tilmelder dig.

P.s. Vi vil også gerne se dig, selvom du ikke har startet virksomhed endnu.


10 gode råd til dig og din virksomhed:

  1. Du tilmelder dig til et informationsmøde her.
  2. Få et personligt vejledningsmøde med SKAT, hvis du har brug for mere information her.
  3. Sæt din mailadresse ind i TastSelv Borger og TastSelv Erhverv med din NemID.
  4. Sæt det forventede resultat af din virksomhed ind i din forskudsopgørelse via TastSelv.
  5. Husk, at en momsregistrering betyder momsangivelse hvert kvartal til SKAT.
  6. Sæt dig ind i TastSelv Erhverv – især Momsangivelsen og Skattekontoen.
  7. Angiv moms i god tid før fristen – men betal på fristdagen.
  8. Tjek om forskudsopgørelsen holder stik – gerne hvert kvartal.
  9. Brug Kontakt på TastSelv Erhverv, hvis du har spørgsmål til SKAT om din virksomhed.
  10. Eller ring til SKAT på 7222 1818 og tryk 2 for virksomhed.

 

 

 

Gæsteblogger: YouBeRu

 All-in på crowdfunding kampagne

Crowdfunding er populært som aldrig før! Mere end 83 danske projekter har i de første seks måneder af 2014 søgt crowdfunding gennem én af de mange portaler online, men hvorfor gøre det? De to danske iværksættere, Rasmus Theilsø Madsen på 26 og Anders Stolzenbach på 19, som i april vandt Danmarksmesterskabet i App-udvikling fra Microsoft’s internationale Imagine Cup konkurrence, satser nu alt på deres idé, YouBeRu, som er blevet spået til at hæve sporten til et helt nyt niveau. De fortæller om udfordringerne og oplevelserne ved at lave en crowdfunding kampagne.

1_1_0

Hvad er YouBeRu?
YouBeRu er et armbånd fyldt med teknologi, som har til målsætning at gøre maratons, tri-atlons og andre ekstreme løb mere publikumsvenlige. Der er to dele af armbåndet:

1. Armbåndet, der monteres på atleten og som har en chip, der præcist måler atleten under løbet.

2. Netværket af mobiltelefoner langs løbsstrækningen, som armbåndet via teknologien kobler sig på under løbet.

Det data, som opfanges, vil blive sendt til en mobilapp designet af YouBeRu, hvorved tilskuere i form af familie, venner og fans nemt og hurtigt vil kunne følge atleten gennem hele løbet.

Tilskueren er en vigtig faktor for at holde gejsten oppe gennem de hårde løb. Derudover er det ofte svært for tilskueren at følge med i, hvordan den enkelte atlet klarer sig, da den nuværende teknologi ikke tillader det. Samtidigt vil atleten kunne optimere sit løb og sin træning hertil.

YouBeRu optimerer sporten, gør den mere publikumsvenlig og gør en indsats for støtten til atleterne. Læs mere om det danske projekt her.

dzzbeffl

Crowdfunding er spændende
Crowdfunding har gjort op med, hvem der bestemmer, om dit produkt er værd at støtte. Nu skal man pludselig forholde sig til 1 million potentielle investorer frem for tre business angels – eller endnu værre, de meget konservative bankmænd, som nærmest er umulige at overbevise. For YouBeRu er crowdfunding den helt rigtige måde at samle kapital og opmærksomhed på. Det er meget vigtigt for YouBeRu at aktivere hele målgruppen, og da vi ikke har et markedsføringsbudget i opstartsfasen, så er kampagnen den helt rigtige tilgang.

Hele YouBeRu-teamet er vilde med spændingsmomentet i kampagnen. Hvert medlem af teamet er ansvarlig for hvert deres område, men som hold skal de sammen få det hele til at lykkes. Det er her udfordringen ligger. Der er en lang ’to do’-liste med arbejdsopgaver, der skal laves inden lanceringen den 16. august. For hvis YouBeRu kan få den nødvendige støtte tidligt i kampagnen, så vil Indiegogo’s algoritme sørge for, at kampagnen bliver fremhævet og derved kommer langt bredere ud både rent organisk til målgruppen og til store internationale medier. Det er rigtig spottet – kampagnen vil køre gennem crowdfunding-portalen Indiegogo fra 16. august.

Forarbejdet er vigtigt
Hele YouBeRu-teamet har arbejdet rigtig hårdt den sidste 3 måneder med stramme deadlines for at få lavet den nødvendige kortlægning og lavet den nødvendige kontakt til relevante samarbejdspartnere og medier. Hvis man ikke laver det nødvendige forarbejde til kampagnen, risikerer man at ende i en spand af projekter, der ikke får nogen støtte, som tre ud af fem danske projekter. Derudover har YouBeRu skabt et stærkt team, hvor man har kompetencer inden for det område, som man er ansvarlig for. På den måde har YouBeRu som ledere den fulde tillid, der skal til for, at teamet kan samarbejde kreativt og ansvarsfuldt.

Gør noget anderledes
Som nævnt tidligere er starten i en crowdfunding-kampagne utrolig vigtig. Derfor har YouBeRu forsøgt at starte deres crowdfunding-kampagne anderledes end hidtil set. YouBeRu afholder et stort launch event i Kongens Have i København d. 16. august, hvor det for første gang er muligt at se deres længe ventet kampagnefilm. Udover dette er samarbejdspartnere inviteret og vil sørge for sjove aktiviteter. Der vil være kolde, billige øl og cider fra baren, samt de award winning DJ’s; Dj Morten Hampenberg og Dj Chrelle vil sørge for lydkulissen – du er mere end velkommen til at komme og være med til at starte den næste store crowdfunding-kampagne, tilmeld dig linket her.

Hele formålet med eventen er at skabe stor opmærksomhed på YouBeRu og crowdfunding. Eventen er planlagt således, at det kan pakkes sammen i en pressemeddelelse, så YouBeRu kan komme i landsdækkende medier.

2014-january-22-imagine-cup-anncmt-image-innovation-winner

5 gode råd til crowdfunding rookies:

  1. Find det helt rigtige team, som I har tillid til at løfte opgaven.
  2. Sæt realistiske, men høje mål for kampagnen og ønskerne.
  3. Gør alt, hvad I kan for at skille jer ud fra mængden.
  4. Kortlæg samarbejdspartnere og relevante journalister.
  5. Hav styr på tilladelser og plan B.

Mikrolegat 
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise udbyder i samarbejde med InnovationsFonden og Erhvervsstyrelsen en række mikrolegater for at hjælpe og støtte unge iværksættere. YouBeRu har modtaget et af mikrolegaterne på 50.000 kroner som en hjælp til starten af deres virksomhed.

Hvis du står og har en fantastisk idé med stort potentiale, så kan du også søge om et mikrolegat hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Du kan læse meget mere om det her. Næste deadline er d. 1. september 2014.

Gæsteblogger: CREATUR

GÆSTEBLOGGER: CREATUR

rt

I Creatur arbejder vi for, at kreative kan leve af deres kreationer. Derfor har vi givet vores online kursus “Kom godt igang på nettet – få succes med hjemmeside og sociale medier” kvit og frit til de unge talenter, som var nomineret til prisen Årets Designtalent på Danish Entrepreneurship Award 2013.

Det er vores opfattelse, at mange kreative er super dygtige til det de laver, men at nogle mangler redskaber til at få det til at blive en forretning. Derfor har vi lavet Creatur, som er businessredskaber for kreative. I Creatur giver vi dig viden og onlinekurser med konkrete redskaber inden for teknik, formidling og  mindset.

Kurset “Kom godt i gang på nettet” består af 4 moduler:

Modul 1 Mindset  – Den mentale del af at være iværksætter. Der kan være mange mentale blokeringer, som bevidst eller ubevidst holder dig tilbage fra at gå efter det du virkelig ønsker dig.

Modul 2 Formidling – Hvordan skriver du den gode tekst til din hjemmeside og sociale medier? Her bliver du klædt på til at kunne præsentere dig selv på skrift.

Modul 3 Hjemmeside – Vi gennemgår, hvordan du sikrer høj brugervenlighed og hvordan du får kanaliseret dine besøgende derhen, hvor du vil.

Modul 4 Sociale medier – Lær at bruge sociale medier professionelt. Hvad skal du tænke på før du går i gang, hvilke medier skal du bruge og hvordan laver du indhold, som bliver delt.

Creatur ledes af fire selvstændige kreative

Nadja Kalnæs, Sceneproducent fra Statens Teaterskole og projektleder.  Stifter af Creatur og underviser primært her i projektledelse og digital markedsføring.

Ida Sofie Minke Andersen, Cand. mag i dansk og  kulturvidenskab, underviser i formidling og kommunikation.

Tine Marcher, PassionCoach og Breakthrough Shadow Coach, underviser i mindset.

Christie Stauning Andersen, Cand. it, underviser i sociale medier.

yj

Rigtig god tirsdag

Creatur