“Gør det fordi du brænder for det”.

Grød. De fleste forbinder den gamle fattigmandskost, som noget kedeligt og klistret. Lasse Skjønning ser noget helt andet. Med samlet set fire butikker i hhv. København og Aarhus, og endnu en ny på vej i København, så vil successen for hans virksomhed GRØD ingen ende tage.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Lasse Skjønning fra GRØD og redaktør Anne Langelund.


“En klog mand sagde til mig: ”Hvad vil du helst have: fem butikker der kører sindssygt godt eller 50 butikker, som kører sindssygt halvgodt?” Svaret er jo meget simpelt”.

Da jeg fanger Lasse Skjønning, ejer af virksomheden GRØD, på telefonen en tirsdag morgen, er det med lyden af en engageret virksomhedsejer, der fortæller at han er trukket i malertøjet sammen med medarbejderne. De er i gang med at male de ny-renoverede lokaler, som satte rammerne for den første GRØD-butik for fem år siden.

GRØD, Jægersborggade

Med endnu en butik på vej på Frederiksberg i København, er det gået lynhurtigt for GRØD – faktisk så hurtigt, at der nu skal lidt ro på: ”Det, som vi allerede er lidt i gang med, og som vi også kommer til at bruge næste år på, er, at vi skal have fuldstændig styr på hele virksomheden fra A til Z. Selvom man måske gerne vil trykke lidt mere på speederen i løbet af 2017 og åbne 2-3 forretninger mere, så tror jeg ikke, at det kommer til at ske. Først og fremmest er hovedprioriteten, at der skal investeres tid, energi og penge i at få styr på alting”.

Selvom der skal ro på i det kommende år, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt fremover skal tages stille og roligt. Lasse Skjønning fortæller, at roen og overblikket sagtens kan blive et springbræt for at kunne trykke endnu mere på speederen. Samtidig er han også åben over for tanken om at rykke til udlandet og åbne butikker. Dog pointerer han, at det vigtige lige nu er, at kvaliteten er i orden, og at budskabet ikke falder igennem. Organisationen skal simpelthen spille et hundrede procent.

At være afhængig af grød

”I Danmark har vi en rigtig lang tradition for at spise grød, og det har været en vigtig del af vores kost og ernæring og overlevelse i Danmark i tusindvis af år, og vi glemmer måske lidt den vigtige funktion, det har. På trods af dét, er der jo stadig spor af det i vores kultur – risengrød til jul, rødgrød med fløde osv. Det er jo i den grad en del af vores nationale selvopfattelse, selvom vi forbinder det med noget klistret og kedeligt, som man tidligere kun spiste for at overleve”.

Når man interviewer Lasse Skjønning kan man hurtigt mærke, at GRØD virkelig er noget han brænder for. Hele grundstenen for virksomheden ligger i hans helt egen erfaring og glæde for grød – noget som han har brugt de sidste fem år på at fortælle resten af Danmark om.GRØD

”Det er lidt ærgerligt, at grød kun er noget man spiser som syg og gammel. Det kan være så meget andet end havregrød. Jeg fandt ud af, at hvis man tør at nytænke den måde, man laver grød på – at bruge nogle ordentlige råvarer og angribe grøden på samme måde, som man angriber hvilken som helst anden gourmet-ret, så kan det blive sindssygt lækkert”. Og det er netop dét, der er missionen med GRØD – at redefinere den måde vi danskere tænker og ser grød på.

’Learning by doing’ er vejen frem

Da Lasse Skjønning for fem år siden åbnede den første GRØD-butik i Købehavn, var han 21 år og havde ingen faglig relevans for hverken at åbne restaurant eller være virksomhedsejer. Ifølge ham selv kunne han bare godt lide at lave grød og lave mad. Selvom Lasse er blevet en mere erfaren iværksætter med årene, så betyder det ikke, at han ved alt om, hvordan tingene skal foregå:

”Det er ikke lang tid siden, at jeg begyndte at blive introduceret til begreberne lønprocent og købsprocent, som måske er nogle af de mest vigtige parametre, man overhovedet kan måle og veje sådan en type virksomhed, som jeg har, på. Det har været meget ’learning by doing’ for mit vedkommende. Jeg er helt sikker på, at det er den måde, man lærer mest muligt og hurtigst muligt, fordi det er ’hands on’ hele tiden. Det er kontant afregning, hver gang man tager en beslutning om noget. Samtidig kan man også se konsekvenserne af det, hvilket jo er noget helt andet end at sidde og læse en bog”.

Det hele er stadig en læringsproces, og selvom han er blevet dygtigere og klogere på sig selv og på alt hvad der hedder økonomi, ledelse, overordnet strategi, HR-strategi, PR, sociale medier osv., så er det vigtigt at huske, at det stadig, ifølge Lasse selv, er utroligt angstprovokerende at være selvstændig. Han er ikke bange for at fortælle, at dét at være selvstændig både tynger en rigtig meget, at det er et konstant pres og at han måske selv er blevet fem år ældre fem år for tidligt. På trods at alt det, kan man stadig mærke begejstringen i hans stemme, når han fortæller:

”Det er jo det vildeste at starte sit eget – at starte noget du brænder for og som, imod alle odds, får stor interesse og har glade kunder. Det er en oplevelse, man sjældent kan sammenligne med andre oplevelser i sit liv. Det er jo kærlighed og følelsen af at lykkes”.

Husk at finde balancen

Når man har så stor succes som Lasse Skjønning, så er der især én ting, som er vigtig – at komme helt ned på jorden igen. At gå til psykolog, når der er brug for det, at have mentorer, at holde weekend og helt generelt at passe på sig selv. Det er nogle af de ting, som han især lægger vægt på, og som han samtidig er sikker på, også afspejler sig i virksomheden.GRØD, Torvehallerne

”Jeg tror, at det er rigtig vigtigt at komme ned og finde balance. For mig har passion betydet ekstremt meget. Der er nogle gange, hvor jeg føler, at jeg ikke arbejder – og det er jo fedt. Men at finde balance i sit arbejde, det lærte jeg relativt tidligt: at huske at hygge sig, at lave noget andet og passe på sig selv. Hvis man som iværksætter efter ti år kigger tilbage og tænker: ”Fedt nok, nu har jeg tjent en million kroner og jeg kører rundt i en fed bil” – det kan jo godt være målet for nogle, men hvis du har haft det ret nederen i hele den tiårs periode, så er det måske ikke så fedt. Det er hvert fald ikke det værd for mig”.

Et af Lasse Skjønnings største råd er, at tage fat i noget, hvor man føler, at man kan gøre en forskel, noget som man er rigtig god til eller noget, hvor man har en anden verdensopfattelse, som man kan vise til andre. Samtidig påpeger Lasse, at man skal huske at holde sit arbejde på et niveau, hvor man ikke tager for mange risici til at starte med: ”Det er fint at drømme, at være passioneret og at have en god idé, men uanset hvor meget du lægger i det, kan du ikke være sikker på, at bare fordi du er passioneret, så er det også en god forretningsmodel. Så det handler om at holde omkostningerne lave fra starten, eller at sætte en eller anden form for realistisk målsætning omkring, hvor meget tid, penge og energi man vil bruge på det”.

Man kan give nok så mange råd, og som Lasse Skjønning selv påpeger overfor mig; ”Det har de nok hørt før”. Der er alligevel én ting, som ikke er til at komme udenom – noget som han selv mener, er noget at det vigtigste: Man skal gøre det fordi man brænder for det. ”Det er der, talentet er størst, det er der, energien er størst, og det er der, drivkraften er størst”.

Danish Entrepreneurship Award 2016 var en fest!

Danish Entrepreneurship Award 2016

Så skete det! I torsdags løb Danish Entrepreneurship Award 2016 af stablen. Næsten 7000 mennesker var mødt op for at fejre entreprenørskab og gode idéer – og vi havde en fest! Dagen var fyldt med konkurrencer for både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og der var mulighed for at høre foredrag fra blandt andet Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Birgit Aaby fra programmet Løvens Hule på DR1, Henrik Skov fra Skov Rejser, Too Good To Go, Moonis Kamil og mange flere. Hvis man i stedet havde brug for rådgivning, stod de mange rådgivere og udstillere til rådighed i Rådgivningszonen, hvor der var sparring og feedback på selv den mindste idé.

Men hvem var det så, der vandt? Projekt Edison-havde en temabestemt konkurrence med titlen ”Bedre og mere sikker trafik”, og her stod mere end 500 elever fra 6.-7. klasse klar til at præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet. Team FIVR4 fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev havde opfundet en ambulancedrone, udviklet til at flyve ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og til at sende billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted til ulykkesstedet. Holdets tre medlemmer har ikke tænkt sig at lade deres arbejde stoppe her. Med en vindercheck på 10.000 kr. vidste de lige, hvad fremtidens planer skulle byde på: ”Nu vil vi snakke med nogle politikere om vores  idé, og så vil vi bruge de 10.000 kroner på en klassetur til København,” lød det fra vinderholdet.

Holdet fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup var ikke de eneste, der vandt. Faktisk spreder vinderholdene fra alle konkurrencerne sig over hele landet og kommer både fra Sjælland, Jylland og Fyn. Det er ikke kun vinderholdene, der kan findes i et bredt felt – det samme kan vinderidéerne. De dækkede alt fra et socialt netværk for jagtinteresserede, en fleksibel BH med udskiftelige dele og til en allergi-app, som fortæller brugeren, hvilke allergier et fødevareprodukt indeholder.

”Niveauet har været virkelig højt i år, og det gælder alle konkurrencerne. Det er virkelig vigtigt, at de unge lærer, at gode idéer har en værdi, som kan bruges i samfundet,” siger Camilla Ryge Leth, som er projektleder for Danish Entrepreneurship Award.

Her på bloggen ønsker vi alle vinderne et stort tillykke! 🙂Vinderne af Danish Entrepreneurship Award 2016

Du kan finde en komplet vinderliste her, og hvis du gerne vil se flere billeder fra dagen her.


Danish Entrepreneurship Award 2016 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.

Iværksætteri – er det ikke kun for voksne?


Blogindlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund


Produkt- og konceptudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale. Det lyder måske lidt kedeligt og voksent, men det kan faktisk føres helt ned på folkeskoleniveau. Forestil dig din helt egen idé og samtidig muligheden for at præsentere alt dit hårde arbejde for dommere, som er kommet for at høre om det, du har lavet. Det er lige netop dét, Projekt Edison giver mulighed for: at udfolde sig selvstændigt og kreativt, og så fortælle idéen til erhvervsfolk, der stiller op som dommere, og som er mere end glade for at høre på, hvad netop du og din gruppe har fundet på.

Hvorfor er det så lige, at over 7000 6.-7. klasses elever arbejder med innovation og kreative løsninger i undervisningen? Er det ikke bare noget, de selv kan gøre i deres fritid, hvis de har lyst? Jo, det er det da – men det er meget mere i det end bare kreative løsninger. Når eleverne får mulighed for at være en del af en innovativ læringsproces så tidligt i deres skoleforløb, så er det blandt andet med til at vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig får de også nogle værktøjer til, hvordan de kan arbejde med deres idéer, og så er der også mulighed for at få hjælp og sparring gennem forløbet – både fra skolekammerater, lærere og ikke mindst fra dommerne i konkurrencerne. Det er hvert fald en bedre og nemmere mulighed, end hvis man sidder derhjemme alene.

Især dommerne er med for en helt særlig grund – det er nemlig ikke kun for at hjælpe og vejlede unge mennesker (hvilket egentlig er en meget god grund i sig selv). Vi har talt med flere dommere, som har fortalt os, at de er rigtigt begejstrede for den nye viden og læring, de selv får ved at være dommer ved konkurrencen. Samtidig har vi også ladet os fortælle, at dommerne tit bliver inspireret af, at unge mennesker ser muligheder og ikke så mange begrænsninger. Som voksen har man ofte en tendens til at afskærme sig selv for en masse forskellige muligheder, fordi man tit overvejer, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Forestil dig, at være en vitaminindsprøjtning for dommere og erhvervsliv med ens idé og viden, fordi man som udgangspunkt ikke ser de samme begrænsninger, som andre gør.

Det er lige præcis dét, der gør det ekstra interessant for eleverne at være med i Projekt Edison – at man kan være denne såkaldte vitaminindsprøjtning for andre og måske kan bidrage med noget. Nu er det vigtigt at have in mente, at det ikke nødvendigvis betyder, at politikerne eller erhvervsfolkene går direkte i gang med den idé, de får præsenteret eller ”solgt”, men måske kan eleverne derimod være med til at give et indblik i en problemstilling, som eksempelvis erhvervsfolkene ikke var opmærksomme på inden, eller give politikerne en anden vinkel på problemstillingen. I dette års Projekt Edison har der været fokus på trafiksikkerheden med emnet ”Bedre og mere sikker trafik”, og det har fået stor opmærksomhed blandt andet fra Rådet for Sikker Trafik. Man kan jo håbe, at de tager nogle af forslagene til sig, så man som 6.-7.klasses elev kan sige, at man har udviklet noget, som kan hjælpe med at gøre trafikken bedre og mere sikker.

Ikke nok med, at man kan bidrage til samfundet, så kan et forløb som Projekt Edison også være med til at fremme udsigterne for eleverne selv. Det skal forstås på den måde, at når man fra 6. klasse kan få mulighed for at udvikle nogle bestemte kompetencer, så er man ofte ret godt stillet senere hen, fordi man eksempelvis allerede har arbejdet med produktudvikling og præsentationsteknikker. Det er måske ikke lige det, man tænker mest på, når man går i folkeskolen, men hvem siger, at kompetencerne ikke også kan være relevante i andre sammenhænge end fremtidige arbejdsliv? Præsentationsteknikker kan jo eksempelvis bruges i alle sammenhænge – når man skal til eksamen (uanset hvilken klasse og uddannelse du går på), når man senere skal søge ind på uddannelser eller søge job. Det kan også være noget så simpelt som at holde et oplæg i klassen. Der er rigtig mange perspektiver på projektet, og det er vigtigt at se dem alle frem for blot selve projektets nytte, for det handler ikke blot om samfundets fremtid, men også om elevernes.

Om EDISON

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb stifter eleverne bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

Sådan får du mest ud af Danish Entrepreneurship Award

Nedtællingen til Danish Entrepreneurship Award er startet, og inden du ser dig om, så står du i en stor hal fyldt med mennesker, stande og ikke mindst muligheder. Men hvordan får man mest muligt ud af dagen? Dette blogindlæg giver dig råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt. God læse- og arbejdslyst!


Dette blogindlæg er skrevet af redaktør Anne Langelund.


Danish Entrepreneurship Award nærmer sig, og snart står du overfor en masse mennesker, som både stiller spørgsmål omkring dit produkt eller din idé, dit arbejde og dine planer. Samtidig står du også selv med muligheden for at stille spørgsmål og få rådgivning fra en masse erfarne erhvervsfolk. Og hvordan griber man så lige det an? Der er så mange forskellige muligheder og tilbud til Danish Entrepreneurship Award, at det kan være svært at overskue – og det kan vi da egentlig godt forstå. Derfor har vi lavet denne guide til dig, så du bedst muligt kan forberede dig på dit møde med erhvervsfolk, rådgivere og alle de andre spændende mennesker, du kan møde på Awarden.

”Der er jo stadig lang tid til…”

Selvom der stadig er et par uger til Danish Entrepreneurship Award, skal du huske, at tiden flyver, og inden du ser dig om, står du til Danmarks største idéfest og skal måske endda præsentere din idé for dommerne. Uanset om du skal være med i en af konkurrencerne eller ”bare” skal benytte muligheden for at få feedback og rådgivning på din idé, så kan det altid anbefales at forberede sig. Tænk nu, hvis du møder nogen, som gerne vil hjælpe dig videre med din idé, og du ikke er klar til at pitche den for dem. Vores bedste råd er derfor, at du allerede nu forbereder dig, så godt du kan på alt det, som dommerne eller rådgiverne eventuelt kan spørge ind til, og alt hvad du ved og har taget stilling til i arbejdet med din idé. På den måde kan du lære din idé endnu bedre at kende, og dermed også svare endnu bedre på spørgsmålene.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad et pitch er, eller hvordan man gør det ekstra godt, så kan du læse mere om det her på bloggen. Her giver Pitcherific dig et lynkursus i, hvordan man pitcher og gør sit pitch (næsten) uimodståeligt, så du er helt klart til Awarden.

Pitch for dommer.

Sæt dig ind i programmet

Der er så mange forskellige muligheder at gøre brug af til Awarden, og det kan derfor også være lidt svært at finde hoved og hale i, hvad det er vigtigst – og især hvad der er vigtigst for dig. Derfor er det en rigtig god idé at sætte sig ind i programmet – find ud af, hvad der sker hvornår, og hvem der vil være hvor og hvornår. På den måde kan du planlægge din tid og muligheder bedst muligt.

Når du sætter dig ind i programmet, så er det en rigtig god idé at have din idé med i tankerne. Stil dig selv nogle spørgsmål, så du kommer nærmere et svar på, hvad det er, du har behov for:

  • Hvad har jeg helt konkret brug for hjælp til?
  • Hvad er det, jeg mangler input til for at komme videre med udviklingen af min idé?
  • Hvilke foredragsholdere og rådgivere kan være med til at styrke min idé?

Det kan også være en god idé at stille spørgsmål til din idé, og så du kan finde ud af, hvad det helt konkret er du mangler hjælp eller rådgivning til. På den måde ved du helt præcist, hvem det er du skal i kontakt med og have rådgivning fra, når du står til Awarden. Vi anbefaler, at du laver en liste med de personer, virksomheder eller organisationer, du skal i kontakt med, og hvornår du har mulighed for at kunne spørge om deres hjælp, så du er bedst muligt forberedt, når dagen kommer.

Du kan finde programmet for dagen på www.award2016.dk, hvor du også kan læse mere om rådgivere og foredragsholdere under ”Program” – ”Zoner”.

Danish Entrepreneurship Award

Hvad gør jeg, når dagen kommer?

På selve dagen har du alle muligheder for at få hjælp og sparring til at arbejde videre med din idé, og det er nu du skal opsøge de rådgivere og foredrag, som du har forberedt dig på hjemmefra, så du kan få svar på alle dine forberedte spørgsmål. Og hvad gør man så?

Awarden er inddelt i forskellige zoner, som tilbyder noget forskelligt alt efter, hvem man er og hvorfor man er på Awarden. Hvis du har brug for sparring og viden om din idé, anbefaler vi, at du besøger Rådgivningszonen. Her står organisationer og virksomheder klar til at sparre med dig, komme med gode råd og feedback på din idé. Det samme gælder også, hvis du får lavet en aftale med en dommer om, at I kan snakke videre efter konkurrencen. I kan finde hinanden i Dommerzonen, hvor I har mulighed for at fortsætte snakken og få yderligere feedback.

Det sidste råd, vi vil give dig, er at være åben over for ny viden og nye input. Det kan være, du er så heldig, at du får et godt råd, som sender dig i en helt ny – og måske endda bedre – retning med din idé; en retning, som måske giver dig en masse nye muligheder. Vær derfor forberedt på, at der kan ske uventede og nye ting, og vær åben over for dem. Det kan jo være, at det faktisk hjælper dig til en bedre idé og et endnu bedre resultat.

En lang historie kort

Helt kort anbefaler vi dig, at du forbereder dig rigtig godt til Awarden, så du er klar til mødet med dommerne, rådgiverne og foredragene:

  • Forbered dig mest muligt på dit pitch og på din idé.
  • Sæt dig ind i programmet, så du ved hvem du skal møde og hvor du kan finde dem.
  • Gør brug af de mange muligheder og zoner.

Vi håber, at dette blogindlæg har givet dig inspiration og hjælp til, hvordan du skal gribe dagen an til Danish Entrepreneurship Award. Vi glæder os til at se dig! 🙂

Lean Green: I Rydhaves omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere.

I slutningen af august måned blev Impact Investor Ball afholdt i residensen hos den amerikanske ambassadør; et arrangement hvor 12 startup virksomheder har kvalificeret sig til at pitche for et panel af iværksættere og investorer. I dette gæsteindlæg fortæller Simon Belling, medstifter af Lean Green, hvordan det var at være med.


Gæsteindlægget er skrevet af Simon Belling fra Lean Green.


Networking til Impact Investor Ball

Som universitetsstuderende byder hverdagen generelt på forelæsninger, en håbløs mængde pensum, der skal læses og spandevis af kaffe, der skal disciplinere sindet til at komme igennem dagen. Denne sensommerdag sidst i august kan jeg dog nyde i smukke omgivelser uden at have tankerne opfyldt af studiet og alle de tekster, der bør læses. Jeg befinder mig i Charlottenlund, og dagen står i entreprenørskabets navn. Som medstifter af Lean Green er jeg kommet igennem nåleøjet af investeringsparate danske startups, som har kæmpet sig til en plads ved dette års Impact Investor Ball i den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Et par hundrede investorer, business angels, politikere og forretningsfolk, som alle er interesserede i bæredygtige startups, sidder fokuseret i det solopvarmede telt og lytter til min pitch om vores bud på en ny bæredygtig festivalstol. Selvom dommerpanelet består af folk som Christian Stadil, Tommy Andersen, Shanelle Hall, Tommy Ahlers, Susanne Hessellund og Morten Albæk, er nerverne ikke så meget uden på tøjet, som de har været. Jeg har nok gennemgået pitchen alene og for mit team omkring 40 gange, vandret i cirkler på græsplænen og memoreret inden det var min tur. Jeg kender mere til mit produkt end nogen anden, og har efterhånden fået alle slags spørgsmål til det. Jeg har selv, sammen med mine tre medstiftere, udviklet og testet stolene over det seneste år.

Lad os lige kort spole tiden tilbage: Medstifter Kristian Grauting Lundager sidder i den traditionelle festivalstol på Roskilde Festival. Han spiller en omgang ølbowling i sin lejr og ser hvordan endnu en festivalstol må lade livet til den noble og nogle gange udfordrende sportsgren. Her starter en tanke om festivalstole – en tanke om at de må kunne laves bedre. Og hvorfor ikke bæredygtige stole? Et år senere i selskab med tre andre medstiftere, sidder vi med en stiftet virksomhed, Lean Green. Efter utallige lange aftener, deltagelse i fem entreprenørskabskonkurrencer (vi vandt legater ved tre af dem), samt en masse blod, sved og tårer, så sidder vi her i selskab med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og nyder at være kommet så langt, på så kort tid. Vi havde aldrig drømt om at levere stole til Distortion og andre private arrangementer allerede det første år, og netop i dag, med den interesse gæsterne viser vores produkt, ved vi, at vi har gjort det godt.

Simon Belling pitcher til Impact Investor Ball

Tilbage i Rydhave, er de fire minutter til min pitch gået, og jeg går ned til lyden af klapsalver og hen imod et svedende vinglas, der står på et bord uden for teltet og uden for publikums synsfelt. Puha. Nu kan jeg endelig slappe af. Selvom pitchen er indøvet, giver det altid den samme nervøse følelse, som at være til mundtlig eksamen. Resten af aftenen står på networking ved vores tildelte høje rundbord, som er placeret ude på den kæmpe, velholdte græsplæne i ambassadørens have – tæt på et lille loungeområde bestående af fire af vores papstole. Her kommer de deltagende gæster hen for at prøve stolen af i skepsis for dens strukturelle integritet. En af de deltagende gæster prøver endda at hoppe på stolen. Han er stålsat på at teste grænserne for stolen, som (naturligvis) ikke giver efter for hopperiet. De vil gerne høre om vores historie og tale hardcore business om, hvorvidt man nu virkelig kan tjene penge på papstole. Samtlige samtaler ender med, at vores lille glaskrukke på højbordet bliver belønnet med en eller flere af de såkaldte ”karma dollars” fra en imponeret gæst. Vi kan godt mærke, at der til dette event er mange interesserede og på trods af, at jeg er der med mine tre medstiftere, er der kun få pusterum mellem samtalerne. Selv når jeg skæver over til de andre, kan jeg se, at de også fortæller alt, hvad de kan om Lean Green.

Networking til Impact Investor Ball

Solen bevæger sig langsomt mod horisonten, og aftenens festligheder lakker mod ende. Det bemærker jeg, da mange af de deltagende gæster henvender sig ved aftenens grillmester, og jeg begynder da også at kunne mærke sulten nærme sig. Ovenpå aftenens utallige one-on-one samtaler er jeg selv i godt humør og har nu selv fået fingre i en bid mad, der selvfølgelig afspejler værtens kulturelle ophav; en kæmpe hotdog. Sådanne arrangementer har altid haft en opløftende indvirkning på mine ambitioner med virksomheden. De mange frivillige timer, penge og tanker, der er blevet brugt på projektet det seneste år, kan nogle gange blive lidt for meget. Selv læser jeg statskundskab – studiet af komplekse, organisatoriske og politiske problemstillinger – så hvorfor #%&! bruger jeg min kostbare fritid på at forsøge at sælge papstole? Det giver da ingen mening – eller gør det? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig personligt, men for mit vedkommende er det et klart ja! Jeg har på blot ét år lært utroligt meget om, hvad det kræver at starte en virksomhed, hvor mange måder man kan kommunikere ineffektivt og uhensigtsmæssigt på, hvordan et lille projekt hurtigt kan snowball’e og kræve mere opmærksomhed, end man lige havde sat tid af til, samt hvordan man kan støde på mur efter mur for så endelig at se lyset. Det sidste år har på mange måder været intenst, men også meget lærerigt.

I Rydhaves innovative omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere i mig. De mange andre studerende rundt omkring på græsplænen, som alle har kæret for et bud på et bæredygtigt og innovativt nyt produkt, eksemplificerer i høj grad det utrolig spændende innovative miljø, som er at finde i startup-verdenen. Jeg bliver også mindet om, hvor meget energi sådan et event kan give, og dermed også hvor vigtigt, det er at deltage i dem.

Aftenen lakker mod det sidste punkt på dagsordenen, et par legater der skal deles ud, og flere kendte ansigter, vi lige skal sige farvel til, inden vi sætter os ud i bilen. I bilen på vej hjem med medstifter Natascha Bruun Lange bliver aftenen evalueret, og vi bliver hurtigt enige om, at events som dette giver fornyet energi og lyst til at kæmpe videre i 2017, som kommer til at stå i bæredygtige festivalstoles og Lean Greens navn.

Lean Green og Rufus Gifford


Baggrund: Impact Investor Ball er arrangeret i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet, og støttet af Nordea, DANA og UPS.

En “klodset” forretningsmodel


Gæsteindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Denne måneds indlæg vil handle om forretningsmodeller, men inden vi når dertil, skal det handle om LEGO. Normalt beskriver jeg forretningsmodellen som den magiske maskine, der omdanner ideer til virksomheder, men denne gang vil jeg benytte mig af en anden metafor: LEGO-klodser.

Du har sikkert leget med LEGO da du var yngre, måske du ligefrem har ønsket dig et sæt i jule- eller fødselsdagsgave. Et LEGO-sæt består af nogle klodser og en vejledning til, hvordan man bygger den pågældende model med klodserne. Man bygger modellen ved at følge vejledningen og bruge de dertilhørende klodser. Når man snakker om forretningsmodeller, gælder det samme princip: Forretningsmodellen er vejledningen til, hvordan man bygger en virksomhed ud af sine klodser.

Ligesom en vejledning er ikke kan bruges uden LEGO-klodserne, så skal der også mere end en forretningsmodel til for at man kan bygge en virksomhed. En forretningsmodel består selvfølgelig ikke af LEGO-klodser, men hvad består den så af?

Forretningsmodellens ni typer byggeklodser

Business Model Canvas er et værktøj introduceret af Alexander Osterwalder og hans konsulentvirksomhed Strategyzer med det formål at gøre forretningsmodeller lettere at forstå. Værktøjet inddeler forretningsmodellen i ni grundlæggende typer af byggeklodser:

  • Value proposition (Value proposition)
  • Ressourcer (Key resources)
  • Aktiviteter (Key activities)
  • Partnere (Key partners)
  • Kundesegment (Customer segment)
  • Kundekanaler (Channels)
  • Kunderelation (Customer relationship)
  • Indtjeningsmodellen (Revenue structure)
  • Typen af omkostning (Cost structure)

De forskellige kategorier kan yderligere inddeles, ligesom forskellige typer LEGO-klodser kan findes i små variationer. Jeg vil ikke gå mere i dybden med forretningsmodellen her, men ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde her. Du kan også investere i bogen Business Model Generation af Alexander Osterwalder.

LEGO-klodser

Skal du så bare følge en vejledning for at skabe en virksomhed?

Selvfølgelig kan du ikke bare følge en vejledning eller en fast forretningsmodel, for at skabe en virksomhed. Her er de to overordnede grunde til det:

  1. Du ved ikke, hvad du skal ende ud med at bygge. Når man bygger med LEGO har man en ret god idé om, hvad det er man bygger. Hvis man derimod taler om resultatet af en forretningsmodel, altså selve virksomheden, så vil dette være påvirket af hvad kunderne i sidste ende er villig til at betale for.
  2. Du har ikke adgang til alle klodserne, men kun et udpluk. LEGO-sættet er pakket fra fabrikken, så det indeholder præcis de klodser der skal til, for at følge vejledningen. Når du skal skabe en virksomhed, har du kun adgang til et begrænset udvalg af klodser, som du skal forsøge at bygge en virksomhed ud af.

Når du bygger med LEGO kigger du på vejledningen, finder klodserne og bygger den endelige model. I modsætning hertil handler iværksætteri om at kigge på dine klodser, forsøge at sammensætte dem til forskellige virksomheder, indtil du har fundet en sammensætning der skaber den værdi kunderne efterspørger.

Den skarpe læser vil stille spørgsmålet: Jamen hvis jeg mangler nogle klodser, kan jeg så ikke bare gå ud og købe dem? Jo, det kan man nemt. Udfordringen er bare at de fleste iværksættere ikke har pengene til at investere i nye ‘klodser’ til at bygge forretningsmodeller. Der er heller ikke nogen garanti for at kunden i sidste ende er interesseret i den model du bygger. Det kan derfor blive dyrt hele tiden at investere i nye byggeklodser.

Det handler om at øge antallet af dine klodser!

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor iværksætteri tager 3-5 år (eller mere), er det altid svært at komme med en forklaring: Opskriften på succesfuldt iværksætteri findes ikke. Mit bedste svar er egentligt at det handler om at øge antallet af ens klodser. Det er her at iværksætteri bliver fantastisk, men også frustrerende på samme tid.

Det der adskiller LEGO fra traditionelle byggesæt, er at klodserne på tværs af de enkelte modeller tilsammen kan bruges til at bygge nye modeller – modeller der måske ikke findes i forvejen. Hvad betyder det i iværksætter-verdenen? Det betyder at relationer og andre ressourcer man har opbygget gennem et projekt kan bruges til fremtidige projekter. Jo flere projektet man har skabt, des flere ressourcer har man adgang til:

  • Det kan være at man har købt en computer i forbindelse med et projekt, som man efterfølgende kan bruge i andre projekter.
  • Det kan være at man har lært sig selv at kode for at lave en app og efterfølgende starter på at lave hjemmesider for andre.
  • Det kan være en partner, man har fået i forbindelse med et tidligere projekt, som kan være med til at starte et nyt projekt.

En med mange ‘klodser’ har mulighed for at bygge flere forskellige modeller, end en med få. Det lyder jo logisk!

Læsning og forberedelse

Hvad betyder det for dig?

Først og fremmest er målet med iværksætteri at bygge noget som andre er interesseret i. Den interesse jeg taler om, er ikke et positivt svar på et spørgeskema eller den ros du får, når du nævner konceptet over for potentielle kunder. Det er når kunderne investerer i produktet eller servicen, enten ved et køb eller ved at involvere sig med sin tid. Det er sjovt at bygge med LEGO, eller, som iværksættere kalder det, konceptudvikle, men målet er først nået, når andre synes det man har lavet er fedt. Så fedt, at de køber det! Det du kan bygge afhænger af to faktorer:

  1. Hvilke klodser du har adgang til.
  2. Hvordan du formår at sammensætte dine klodser til modeller.

Ovenstående emner vil jeg gå i dybden med i mine to kommende indlæg, der kommer henholdsvis sidst i oktober og sidst i november.

I mellemtiden vil jeg anbefale at du:

  1. Sætter dig grundigt ind i forretningsmodellen, der er essentiel til forståelsen af hvordan du bygger din fremtidige virksomhed.
  2. Bruger tid på at afdække hvilke ‘klodser’ du har adgang til.
  3. Eksperimenterer med hvordan du kan sætte disse klodser sammen til forskellige forretningsmodeller.

Uerfarne iværksættere begår typisk den fejl at fokusere mere på de klodser de ikke har adgang til, end hvad de kan bygge med de klodser de allerede har. Omvendt fokuserer succesfulde iværksættere på, hvad de har til rådighed, når de skal træffe beslutninger. Princippet bag dette kaldes ‘Bird in Hand Principle’ og beskrives i videoen herunder:

Har du nogle spørgsmål, har du feedback eller har du behov for et skub? Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning.

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Som I nok har læst her på bloggen, har vi fået Brian Johannsen fra At Turde til at skrive et par blogindlæg for os. Dette er det tredje og sidste (i denne omgang), hvor Brian giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan bruge din sommerferie på at blive en bedre iværksætter.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Bliv en bedre iværksætter i din sommerferie!
Der er intet i vejen med at få masser af idéer eller at arbejde med koncepter. Jeg har selv argumenteret for, at min evne til at få mange idéer var en af mine styrker. Det kan dog også vise sig at være en svaghed, hvis man aldrig når videre end idé- eller konceptstadiet. Det kræver nok en forklaring…

Idéer og koncepter er forestillinger om, hvordan verden ser ud, verden set med dine øjne. Først når en idé eller et koncept er blevet omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det resultat, man får, er sjældent det, man forventede, og det er her, man begynder at lære mere om kommende kunder og deres problem(er). Kommer du aldrig til det stadie, hvor du handler på dine idéer eller koncepter, finder du aldrig ud af, om de er gode eller dårlige. Ved at teste nogle af dine idéer af, træner du din evne til at få bedre idéer i fremtiden. Kommer dine idéer aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, er der en risiko for, at du nu og i fremtiden vil blive ved med at få dårlige idéer, som du tror, er gode.

Første skridt på rejsen som iværksætter er at finde ud af, hvilke der er gode idéer, og hvilke der er dårlige. Alt for mange iværksættere spilder deres tid ved at tro, at de ikke har behov for dette skridt, da de (selvfølgelig) tror, at deres idé er god.

Her er en guide til, hvordan du kan teste dine idéer og finde ud af, hvilke der er gode, eller sagt med andre ord – et forslag til hvordan du kan bruge din sommerferie til at blive en bedre iværksætter.

Find et problem der interesserer dig
Iværksætteri handler om passion, og som jeg argumenterede for i sidste indlæg, handler passionen om problemet og ikke løsningen. Start med enten at tage udgangspunkt i en interesse du har, eller en gruppe af mennesker, du gerne vil hjælpe. Efterfølgende skal du finde et af de større problemer, som personerne oplever, og som du kunne tænke dig at løse. Har du flere muligheder, så lav gerne en prioriteret liste.

Find ud af, hvad du kan gøre
Det helt essentielle ved at skulle føre en idé ud i livet er at vælge noget, du reelt set har mulighed for at gøre. Kan du ikke selv finde ud af at programmere, og kender du heller ikke nogen, som kan, er det f.eks. en dårlig idé at ville lave en app eller en kompliceret hjemmeside. Lav en liste over de ressourcer, du har adgang til. Du kan dele dem op i:

  • Personlige ressourcer – hvad kan du selv, hvilke evner og færdigheder har du, og hvad er specielt ved netop dig.
  • Fysiske ressourcer – hvad har du adgang til af maskiner, materialer, lokationer o.lign.
  • Relationelle ressourcer – hvem kender du igennem dit eget netværk, og hvem kender du igennem dit netværks netværk. Her kan det være relevant at spørge dine forældre, da de sikker har adgang til mange flere personer, steder, maskiner og andre muligheder, end du lige regner med 🙂

Find en løsning på problemet
Ved at tage udgangspunkt i netop de ressourcer, som du har til rådighed, finder du en løsning på problemet, du har kastet dig over. Målet er ikke at finde den bedste løsning på problemet generelt, men den bedste løsning i forhold til dine ressourcer. Du finder måske ud af, at der er et andet problem, du nemmere kan løse med de ressourcer, du har til rådighed, men så skifter du bare problem. Det vigtigste er, at du ender med noget, du kan gå ud og gøre noget ved med det samme med det, du har til rådighed.

Lav et koncept
I første omgang er det ikke vigtigt, at du tjener penge på din løsning. Det handler i stedet om at engagere de kommende brugere/kunder – at starte med at skabe tillid. Det vigtigste er at finde ud af, om din løsning skaber værdi. Brug kun en enkelt dag på at lave konceptet – du sikkert vil opleve, at du kommer til at ændre det igen.

Ud og snak med brugerne/kunderne
Nu er tiden kommet til at præsentere din løsning for dem, der har problemet. Find gerne fem til ti personer (brugere), som du ikke kender direkte, og præsenter din løsning for dem. Spørg om feedback på din løsning, spørg ind til hvad den mangler, og hvad der skal til, for at de synes, det er en god idé. Målet er at finde ud af, om der er et match mellem hvad du kan med de ressourcer, du har adgang til, og hvad brugerne efterspørger.

Hvis brugerne synes, det er en god idé, gælder det om hurtigst muligt at føre den ud i livet. Hvis de ikke er så vilde med idéen, starter du forfra. Du vil nu finde ud af, at du efter samtalen ved mere om problemet og brugerne, og at du måske også har fået nye relationelle ressourcer gennem de personer, du har talt med.

Det handler om træning
Målet er ikke, at du skal ud og skabe komplicerede teknologiske løsninger, men i stedet skal du finde enkle løsninger på problemer: Du skal skabe værdi for andre. Du vil sikkert også opleve, at du ikke rammer rigtigt de første par gange, men det er netop formålet, nemlig at blive bedre til at ramme rigtigt. Det kræver bl.a. en forståelse af dem, man prøver at hjælpe, og at man har adgang til de rette ressourcer.

Går du med drømmen om at blive iværksætter, er ovenstående øvelse ikke bare en god idé, men det vilogså spare dig for meget tid i det lange løb. Jeg håber, at du vil investere noget af din sommerferie i at træne iværksætteri, og skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, kan jeg altid fanges på brian@atturde.dk.

Som inspiration har jeg oplistet tre områder, jeg synes, kunne være interessante at arbejde med:

  1. Turister: Danmark har mange turister om sommeren, der besøger landet for at slappe af og få nogle gode ferieoplevelser. Der er masser af gode muligheder for at skabe værdi for disse turister, enten gennem information eller oplevelser.
  2. Børn og unge: Ferie betyder også, at børn og unge ikke længere skal i skole og derfor har masser af fritid. Selvom ferie er rart, kan det også være kedeligt. Der er masser af muligheder for at lave arrangementer for børn og unge.
  3. Ældre: Pensionister har mange udfordringer. De keder sig måske, de har udfordringer med teknologien og måske de daglige gøremål. Der er altså rigeligt med muligheder for at bidrage med værdi.

God fornøjelse og god sommer 🙂

Tak, fordi du læste med – vi håber, du er blevet inspireret. Med dette indlæg vil vi også her fra Youngtrepreneur sige god sommer og god ferie – vi ses igen til august!

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

Her har du Brians andet indlæg.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Kunderne er ligeglade med dit produkt
Det kan lyder provokerende, når jeg skriver, at kunderne er ligeglad med dit produkt, men det er de. De er til gengæld ikke ligeglade med den værdi, dit produkt giver dem: det problem, produktet løser.

En af de største (og første) fejl, første- og andengangsiværksættere laver, er, at de forelsker sig i en løsning: en idé. “Man skal være passioneret om sin idé”, er næsten en regel i iværksættermiljøet, men man burde måske ændre det til ”Man skal være passioneret for at løse et problem”. Det er vigtigt at pointere, at man sagtens kan opnå succes ved at udvikle et produkt først for efterfølgende at finde et marked til produktet. Det er dog rigtig gode chancer for, at man aldrig finder markedet.

Jeg vil her komme med argumenterne for, at man bør fokusere på kundens problem (behov) og være ligeglad med løsningen:

 

Bliv ekspert i kunderne
Den største fordel, du som iværksætter kan have, er at være ekspert i lige præcis det segment, du henvender dig til, nemlig dine kunder. Det tager lang tid at blive ekspert. Det er ikke noget, man bliver igennem nogle enkelte kundeinterviews eller udsendte spørgeskemaer. Ved at fokusere på kundens problem, bliver du ‘tvunget’ til at sætte dig i kundens sted. Jeg har set utrolig mange iværksættere fejle, fordi de havde mere travlt med udvikling, end de havde med at forstå kunderne!

 

Træf bedre beslutninger
Din virksomheds vision er pejlemærket for alle beslutninger, der bliver truffet. Eller det burde det være. Ved at fokusere på problemet, du vil løse, bliver det nemmere at vurdere, om en beslutning er god. Stil dig selv de tre spørgsmål:

  • Hjælper dette med at løse kundernes problem?
  • Er det den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på?
  • Hvordan kan jeg forbedre det, vi i forvejen gør, for at løse kundens problem endnu bedre?

Spørgsmålene kan anvendes i alle dele af virksomheden, og med flere medarbejdere er det en simpel måde at sørge for, at alle arbejder frem mod et fælles mål.

 

Mindre risiko for at fejle
Fokuserer du på at skabe et produkt, kan produktet enten blive en succes eller fejle – statistisk set fejler de fleste. De fleste teams, der fokuserer på produktet, giver op, når deres produkt ikke bliver en succes, og ofte er det p.g.a. manglende kunder. Fokuserer du i stedet for på problemet, har du i processen fået værdifuld viden, der stiller dig endnu bedre til næste forsøg.

 

Du fremtidssikrer din virksomhed
Henry Ford, som er kendt for at have kommercialiseret bilen, er også kendt for følgende citat: “If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses”. Hvor hesten er produktet, er problemet at transportere sig fra A til B på en behagelig måde. Ved hele tiden at stille sig selv spørgsmålene i punkt 2, udfordrer man sin nuværende virksomhed og dens løsninger.

 

Du skaber meget hurtigere tillid
I mit sidste indlæg (læs her) argumenterede jeg for, hvorfor tillid er den afgørende faktor for dig som iværksætter. Jeg beskrev vejen til tillid som værende afhængig af: Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering. Igennem indlægget har jeg allerede dækket, hvordan ‘vision’ og ‘ambition’ gør sig gældende (se spørgsmålene i punkt 2.). Ved at fjerne fokus fra én specifik løsning og i stedet forsøge at løse et problem i stedet, åbner du muligheden for mange løsninger og derfor også muligheden for at eksekvere oftere.

F.eks. kan det sagtens være, at en dating-app til ældre er en god idé, men man kan også forsøge at løse de ældres problem ved at:

  • Starte en blog med datingtips til ældre
  • Lave en aktivitetsoversigt over steder, man kan tage sin nye, gamle udkårne hen
  • Arrangere events for singler
  • Lave en side med kontaktannoncer
  • Arrangere rejser
  • og meget mere…

En dating-app kan tager 6 – 12 måneder at udvikle, mens mange af ovenstående aktiviteter kan afprøves sideløbende. Man vil opleve, at interessen og tilliden fra ens kunder stiger løbende, såfremt man viser, at man forsøger at løse et reelt problem.

 

Fokuser på problem frem for løsning
Det findes selvfølgelig utallige eksempler på produkter, der blev en succes på markeder, de ikke var tiltænkt, eller ved tilfældigheder. Udgangspunktet for at starte med problemet og ikke løsningen skal ses ud fra erfaringer med, hvorfor iværksættere fejler og endnu værre, hvorfor de ikke fortsætter efter at have fået de første nej’er. At blive succesfuld iværksætter tager lang tid, bl.a. fordi det kræver, at man bliver ekspert i forhold til sine kunder. Gør dig selv den tjeneste at fokusere på problemet og ikke løsningen – du vil opleve meget mere læring, opbakning og i sidste ende succes.

 

13467886_10209792875367406_1242338616_o

 

Hvad kan du selv gøre
Kig på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er det for et problem du forsøger at løse? Husk at tage udgangspunkt i det mest essentielle behov, f.eks: Behovet for at klæde sig smart, i stedet for behovet for at købe tøj gennem en app, eller på internettet.
  2. Hvordan ser din potentielle kunde ud? Alder, køn, baggrund, andet.
  3. Hvor stort et problem er det for dine kunder? Evt lav en liste over andre problemer der optræder i deres hverdag og forsøg at rangere dem.
  4. Hvilke andre muligheder er der for at dække behovet? List gerne alle potentielle muligheder du kan komme i tanke om.
  5. Hvordan vil du vurdere om det er tale om gode eller dårlige muligheder for at løse problemet? Find gerne cirka tre kriterier.
  6. Hvordan rangerer de enkelte muligheder og din egen idé/virksomhed i forhold til?
  7. Hvad kan du ellers gøre for at løse problemet hos kunderne? Find gerne nogle hurtige måder at hjælper kunderne på: Eksempelvis starte en blog.

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle syv spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andet.

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

 

Brian Johannsen

Brian Johannsen – Guerilla Startup

 

Det er (måske) vigtigere at skabe tillid end omsætning

Omsætning er unægteligt det vigtigste i en virksomhed af den simple grund, at man ikke kan kalde det en virksomhed, såfremt der intet bliver solgt.  Som brænde på et bål eller benzin i en bil, er økonomi brændslet, der driver en virksomhed fremad. Løn og materialer er omkostninger, der findes i alle virksomheder, og som skal dækkes af omsætningen sammen med en række faste omkostninger. Efter regnestykket og skatten står man tilbage med et nettooverskud, der kan anvendes til at vækste eller udbetales til ejerne (sikker på at min erhvervsøkonomilærer er stolt). Hvor salg og omsætning er vigtige for, at en virksomhed kan overleve, er det (måske) ikke det vigtigste i opstartsfasen. Det kræver selvfølgelig en forklaring:

For et par måneder siden talte jeg med en iværksættervirksomhed, der havde lavet en teknisk løsning målrettet en specifik branche. Bag virksomheden stod et team af ambitiøse 17- og 18-årige, og efter en udviklingsproces på 1,5 år var deres produkt nu klar til salg. Teamet stod nu overfor udfordringen at få produktet solgt – en udfordring, der viste sig større end først forventet. I en sådan situation kan tvivlen dukke op; er produktet godt nok, skal der flere features på, “mon ikke kunderne køber det, hvis vi bare lige gør det lidt bedre”. Et bedre produkt vil være nemmere at sælge, men grunden til det manglende salg er ofte en manglende tillid fra kunderne. Det handler om at opbygge kundernes tillid samtidig med, at man udvikler sit produkt, men hvordan gør man det?

 

Guerilla manden

 

Touchpoints

Jonathan Løw fortalte i facebookgruppen ‘iværksætter netværk’, hvordan han havde fået en ny kunde. I opslaget bruger han begrebet touchpoints, der er de tidspunkter, hvor den potentielle kunde er i kontakt med virksomheden. Touchpoints kan være den direkte kontakt:

  • Tale med en medarbejder
  • Besøge hjemmesiden
  • Se en video
  • Læse på facebooksiden osv.

Det kan også være indirekte gennem en anbefaling. Selvom Jonathan Løw har en fordel ved allerede at være etableret i markedet, er han stadig afhængig af at skabe tillid inden salget. En tilliden, der skabes ved de gennem netop disse touchpoints.

For at forstå hvordan tillid skabes gennem touchpoint, er det nødvendigt at forstå hvordan tillid skabes generelt. Der er (desværre) ikke en klar opskrift på at skabe tillid, men lad mig alligevel komme med mit bud:

Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering

Tillid skabes ved at dele en vision med en potentiel kunde, være ambitiøs i sin vision og vigtigst af alt eksekvere på baggrund af visionen.  Tænk på, hvordan du selv har fået dine venner. I har sikkert haft en fælles interesse, og i den forbindelse er I begyndt at snakke sammen, lege sammen eller på anden måde lavet noget sammen. De bedste venner er ofte dem, man har oplevet mest sammen med. Touchpoints er i denne sammenhæng din virksomheds muligheder for at opleve noget sammen med kunden. Oplevelsen kræver en handling fra din side (eksekveringen), og det kræver, at du fanger kundens interesse (vision og ambition). Flere oplevelser skaber et tættere venskab eller mere tillid. Faktisk kan man sige, at det handler om at gøre kunderne til ens bedste venner, og det bliver man ved at skabe tillidsskabende oplevelser. Det giver de føromtalte touchpoints netop mulighed for.

 

Opbyg tilliden tidligt

Alt for mange iværksættere finder ud af dette alt for sent – i de fleste tilfælde først efter de allerede har lanceret deres produkt. Iværksætteren kommer til at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på først at skabe tilliden så sent, eller endnu værre – han eller hun giver op undervejs. Selvfølgelig vil der findes produkter og services, der med stor sandsynlighed aldrig vil kunne sælges, men i langt de fleste tilfælde kan selv halvdårlige produkter sælges, såfremt tilliden til virksomheden eksisterer.

Den føromtalte iværksættervirksomhed havde godt styr på visionen og ambitionen, men manglede at handle på den – noget jeg ser gå igen ved de fleste første- og andengangsiværksættere. Kunderne har ikke tillid til iværksætteren, når han eller hun præsenterer sit produkt, fordi denne tillid endnu ikke er blevet opbygget. Målet er ikke længere at bygge et produkt for derefter at sælge det til kunderne. I stedet er det mindst lige så vigtigt at opbygge tilliden hos kunderne, allerede inden produktet er færdigt. Hvad dette betyder for iværksætteren, og hvordan man kan opbygge tilliden, vil jeg komme nærmere ind på i næste indlæg.

Her har jeg opsummeret de vigtigste pointer for dig:

  1. Salgsprocessen afhænger for iværksættere i høj grad af tillid fra kunderne.
  2. Tilliden bygges op gennem touchpoint, som er tidspunkter, hvor kunden er i direkte eller indirekte kontakt med virksomheden.
  3. Tillid er et resultat af en fælles vision, en ambitiøs løsning og løbende eksekvering.
  4. Eksekveringen vil give nye touchpoints, der vil øge muligheden for at skabe tillid.
  5. De fleste iværksættere glemmer at eksekvere i forhold til vision sideløbende med, at de udvikler deres produkt.
  6. Det tager tid at opbygge tillid, derfor er der meget tid at spare ved at starte med det så tidligt som muligt.

 

Guerilla startup

 

Hvad kan du selv gøre

Jeg vil anbefale dig at kigge på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svare på følgende spørgsmål:

  1. Bruger du allerede nu tid og energi på at opbygge tillid hos dine kunder?
  2. Er der forskel på graden af tillid, du føler, de forskellige kunder har til dig?
  3. Hvad skyldes kundernes tillid? Hvis graden af tillid er forskellig, så kig på de kunder, du vurderer, har mest tillid til dig.
  4. Hvad vurderer du, at du kan gøre for at øge tilliden endnu mere hos dine nuværende kunder? Gør det!
  5. Hvordan kan du kopiere årsagen til dine nuværende kunders tillid over på nye kunder? Vælg tre forskellige metoder og test dem!

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle fem spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du selv har spørgsmål.

 

Interview: Harba

SOMMEREN ER KOMMET, OG FOR MANGE BETYDER DET IS, SOL OG VAND. HAR MAN SAGT VAND, MÅ MAN OGSÅ SIGE HAV OG HAVNE. Ugens INTERVIEW er med CHRISTIAN Elkrog Hansen, DER ER STIFTER AF HARBA, DIN DIGITALE HAVNEASSISTENT.

 

Harbas logo

”Harba er en digital havneassistent. Vi prøver at gøre interaktionen mellem sejlerne og havnen/havnefogeden nemmere ved at automatisere og digitalisere dele af den,”
siger Christian.

Den nuværende måde havnefoden arbejder på, er et meget manuelt arbejde, der er forskellige fra havn til havn.Ved hjælp af Harba app’en kan sejlerne betale, reservere havnepladser, melde når de tager på tur, så havnefogeden kan låne pladsen ud og gøre den klar til hjemkomsten.

“Lige nu går havnefogeden rundt med en taske og tager imod betaling. Hvis du skal reservere plads, skal man ringe til havnefogeden, der går ud og tjekker, om der er plads. Hvis man skal melde tur, kan det foregå på flere forskellige måder. Det kan gøre arbejdet for havnefogeden besværligt og uoverskueligt, især i de travle perioder. Alt foregår manuelt, så informationer kan gå tabt. I nogle havne har de digitaliseret betalingen. Vi adskiller os ved at være den digitale løsning på det manuelle problem.”

For Christian var det vigtigt, at sejlerne og havnefoden blev hørt, da app’en skal være en del af deres hverdag. Christian snakkede med en masse havnefogeder, om hvad de gør i dag, og hvordan han kunne automatisere arbejdet for dem.

”App’en gør havnefogedens arbejde lettere, så de kan fokusere på at være en hyggelig vært og bruge mere tid på at yde god service over for gæsterne. Vi gør det manuelle arbejde digitalt, så servicen bliver bedre.”

Den information havnefogeden modtager fra app’en er standardiseret, så havnefogeden ved, hvornår sejlerne ankommer/tager afsted, hvilken båd de sejler, og hvor lang tid båden skal ligge i havnen. Sejleren klikker kun få gange i Harba app’en og så får havnefoden al den information han skal bruge.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Harba app’en er simpel og let at bruge for sejlere. Sejleren indtaster sin båd, så han/hun kan se hvor den kan ligge til, hvilke faciliteter havnen har, betale og få de nødvendige koder, informationer mm.

Harba app’en bliver lanceret d. 15 maj. På sigt kommer der også en hjemmeside, men den er endnu på tegnebrættet.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Udfordringer på vejen mod succes

Christian stiftede Harba helt alene. Han havde rigtig svært ved at finde en arbejdspartner, der havde samme gejst og ville lægge samme energi i arbejdet som Christian selv, så valget om at finde investorer kom af sig selv. Den første investoraftale faldt igennem, og Christian stod uden kapital få måneder inden lanceringen af Harba. Christian smed idéen ud på markedet og brugte hans netværk, så idéen kom ud alle vegne. Det gjorde, at der var en masse investorer, der meldte sig på banen. Christian fik derfor en ny investor og kunne genoptage arbejdet. For Christian var det vigtigt, at han bestemte og havde fuld kontrol over produktet.

”Jeg vil gerne have fingeren på pulsen og snakke med brugeren. Når man som iværksætter går ind i en forhandling med en investor, skal man have en klar idé om, hvad der er vigtigt for én, for det handler ikke kun om penge.”

Christian har arbejdet ud fra en brugerorienteret tilgang. Han har pitchet idéen, fået feedback, ændret det, der var nødvendigt og vendt tilbage til brugeren igen. Snakket med brugeren om features i app’en. Hvad var vigtig for havnefogeden, og hvad var vigtig for sejlerne? Fået feedback, rettet og vendt tilbage igen.

”Det er vigtigt, at du hele tiden inddrager brugeren. Det giver det bedst mulige løsning eller produkt.”

Christian oplevede tit, at sejlerne og havnefogeden havde opstillet problemstillingerne, og det så var hans job at finde ud af, hvordan han kunne løse problemerne. Det er vigtigt for Christian, at have en god dialog og vidensdeling mellem ham, sejlerne og havnefogeden, så app’en bliver den bedste mulige løsning, som alle parter er tilfredse med.

Christian har selv haft en båd og har brugt mange timer i forskellige danske havne. Han observerede mange småproblemer med det arbejde, havnefogeden gjorde, og tænkte der måtte være en lettere måde at gøre tingene på. Christian observerede et problem og gik i gang med at udarbejde en løsning.

 

Konkurrencer udvikler

I starten af processen deltog Christian i rigtig mange entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Han gjorde det for at få kapital til at udvikle app’en. Men han lærte også, at der var en stor gevinst i at få feedback og netværke til konkurrencerne.

”Til Danish Entrepreneurship Award fik jeg noget super godt feedback. Jeg stillede op i og vandt Mikrolegater-konkurrencen. Det var der, jeg første gang fik kontakt med ham, der nu er investor i Harba. Så selvom jeg var ude og lede efter en ny investor, endte det alligevel med at blive én, jeg havde mødt til en konkurrence.”

”Jeg tror, det er et super vindue at deltage i sådan nogle konkurrencer og projekter. Både fordi du får rådgivning, det er lærerigt, og du får promoveret din idé. Og hvis du vinder, får du nogle penge til at komme i gang.”

For Christian betød det, at han kunne få lavet en prototype af app’en. Christian fortæller, at han oplever, det er lettere at overbevise folk om din gode idé, hvis man kan vise dem et fysisk produkt. Han tilføjer også, at hvis man taber, så er det ikke et tab, men en læring i hvad man kan gøre bedre næste gang.

”Jeg fik rigtigt blod på tanden, da jeg tabte Venture Cup finalen, fordi jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke passe. Jeg havde den fedeste idé. Det gav mig lige det ekstra, så jeg gik ud og deltog i en masse andre konkurrencer, brugte den viden, jeg havde lært af Venture Cup, og endte med at vinde dem alle sammen. For jeg skulle vise, at de havde taget fejl.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Christians iværksætterlyst der blev til en virksomhed

Christian har læst økonomi ved Københavns Universitet og elsker at optimere ting, og på Københavns Universitet fik han undervisning ved Entrepreneurship Academy. Christian har altid haft en drøm om at være iværksætter, men glemte det lidt under studiet.

”Jeg kan godt lide det med at få løst problemerne, i stedet for kun at analysere dem. Det er fedt at komme ud og implementere løsningen.”

Christian har altid vidst, at han ville være iværksætter. Lige siden han var lille, har han elsket at løse problemer.

”Hvis du synes, det er sjovt at løse problemer, så skal du være iværksætter. Det er meget sjovere at være iværksætter, og man gør en forskel. Jeg elsker iværksætteri og start ups! Fra starten af tænkte jeg, det var det fedeste, jeg har gjort, men jo længere hen i processen jeg kom, har der været nogle problemer, som virkelig var hårde at komme igennem. Det er hårdt arbejde at være iværksætter, men det er også rigtig fedt. Det gode opvejer det mindre gode. Lige nu, når vi er så tæt på deadline, så skal vi ramme målet. Det er nu, sæsonen starter, og vi skal være klar. Og det er vi også.”

Harba består nu er fem medarbejdere, hvor af to er studerende, der er i traineeship. For Christian er det vigtig at starte dagen samlet, så man ved hvor man skal starte, og hvor de andre er i processen.

”Mit ambitionsniveau er at have et morgenmøde hver dag, men lige nu er det mere en hurtig snak om, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det er også vigtigt, at man laver lidt sjov og spas i løbet af en arbejdsdag, så sammenholdet bliver styrket. Vi gør os også rigtig meget i gruppearbejde og vidensdeling, da det giver en forståelse af, hvilke kompetencer vi har, og hvad vi arbejder med. Om fredagen spiser vi fælles morgenmad, og med tiden skulle det gerne blive til en fredagsøl, når vi slutter dagen. Det er kun sket én gang, fordi vi har haft så travlt.”

Christian fortæller, at det ikke føles som arbejde, og at han glæder sig i weekenden til, det igen bliver mandag, så han kan fortsætte arbejdet. Ofte arbejder han dog også i weekenderne.

”Jeg tror, det er vejen til det lykkelige liv. Det er derfor, man skal arbejde med en start up.”

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

 

Mikrolegater – en hjælp til start ups

Christian havde kun en idé, da han søgte om at være med i Mikrolegat-konkurrencen. Han havde talt med nogle sejlere og havnefogeder om idéen for at validere, at det ikke var urealistisk at lave sådan en app.

Da Christian vandt Mikrolegatet, fandt han en programmør og designer, så han kunne få udviklet Harba app’en. Samtidig synes han også, at det er vigtigt, at ens produkt ser professionelt ud, så man kan få det udover rampen. Helhedsoplevelsen er vigtig, når man skal sælge et produkt. Pitch og produkt skal passe sammen.

Christian fandt frem til Mikrolegat-konkurrencen ved at søge på nettet, fordi han tænkte, at sådan noget sikkert fandtes i Danmark.

”Jeg søgte på nettet efter entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Derigennem fandt jeg Danish Entrepreneurship Award og Mikrolegater. Det lød som et super spændende projekt, og jeg kan rigtig godt lide målsætningen med, at man vil bringe entreprenørskab ind på uddannelserne.”

Christian synes, der er for lidt entreprenørskabsundervisning på uddannelserne. Der burde være mere, for den slags undervisning skaber start ups.

“Hvis vi skal have nogle flere arbejdspladser i Danmark, eller hvis vi skal have nogle Unicorns*, så skal vi have mange flere start ups, da de genererer Unicorns.”

Christian mener, at Danmark skal påvirke hele verden med vores gode idéer, iværksætteri og ildsjælene bag dem. Han mener, at vi skal have virksomheder, der kan gå ud og gøre en forskel i verden.

”Det bidrager Fonden for Entreprenørskab til ved at få flere unge ud og prøve kræfter med entreprenørskab og iværksætteri. De får idéer, der løser problemer, og det er et stort plus for samfundet, Danmark og verden.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Det næste skidt og en masse gode råd

Christian, og resten af teamet på Harba, er i gang med at få etableret flere samarbejdspartnere, så de tilgængelige havne i app’en bliver udvidet markant.

”Vi arbejder på at få flere havne med i app’en. Vi skal i gang med at lave PR og bruge de sociale medier til at gøre brugeren opmærksom på projektet. Jeg håber på, det skaber liv i havnene, da vi også tager ud i landet og fortæller om app’en. Der skal gang i mere sejlads i Danmark. I øjeblikket arbejder vi med at udvide vores havnekatalog, så vi i fremtiden samarbejder med endnu flere havne. Vi er i forhandlinger om at få etableret yderligere 25 havne, vi har i forvejen 27 i alt. De er spredt udover Danmark, Tyskland og Sverige. Vi vil også rigtig gerne have samarbejdshavne i Norge. Hvis det sker, så bliver Harba Europas største, digitale havnenetværk.”

Christian har oplevet meget i hans forholdsvis korte tid som iværksætter, og deler gerne ud af hans erfaring. Han mener, at man aldrig kan få for meget viden eller hjælp, når det kommer til start ups. Her er Christians gode råd:

”Få hjælp, spørg og snak med folk om din idé. Jeg har næsten ikke mødt nogle, der ikke ville hjælpe med, hvordan din idé bliver bedre. Ud og opsøg konkurrencer og organisationer, der kan hjælpe dig, fordi så får du netværket. Ring og spørg om de giver en kop kaffe, så du kan pitche din idé for dem. De vil gerne dele ud af deres erfaring og kompetencer.”

”Hvis du snakker med fagfolk om din idé, så finder du hurtigt ud af, om den er god. Familie og venner vil nødvendigvis ikke fortælle dig sandheden, fordi de ikke vil såre dig eller ikke er kompetente. Snak med fagfolk.”

”Sæt ambitionsniveauet højt og kontakt vigtige fagfolk, der har noget at skulle sige i forhold til dit produkt. Del din idé, fordi det er sådan, produktet/løsningen bliver bedre. Gå ud og snak med din målgruppe/bruger, få belæg for din idé. Vis at du skaber værdi, for så har du et vinderprodukt. Man skal fokusere på at skabe værdi for brugeren, i stedet for bare at fokusere på en stor profit. Hvis du skaber stor værdi hos brugeren, har du tilfredse brugere, og tilfredse brugere skal nok, på sigt, skabe stor profit.”

 

13170731_10209504448796922_1003925254_o

 

Vi på Youngtrepreneur ønsker Christian og resten af holdet på Harba alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi er sikre på, I nok skal klare lanceringen d. 15 maj!

Hvis du vil læse mere om Harba, så klik forbi her, og tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Del gerne blogindlægget, så flere kan blive inspireret af Christian og hans historie.
Husk, du også finder os på Instagram – Youngtrepreneur!

 

*Unicorns er en frontløber, en éner og et unikum.