“Gør det fordi du brænder for det”.

Grød. De fleste forbinder den gamle fattigmandskost, som noget kedeligt og klistret. Lasse Skjønning ser noget helt andet. Med samlet set fire butikker i hhv. København og Aarhus, og endnu en ny på vej i København, så vil successen for hans virksomhed GRØD ingen ende tage.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Lasse Skjønning fra GRØD og redaktør Anne Langelund.


“En klog mand sagde til mig: ”Hvad vil du helst have: fem butikker der kører sindssygt godt eller 50 butikker, som kører sindssygt halvgodt?” Svaret er jo meget simpelt”.

Da jeg fanger Lasse Skjønning, ejer af virksomheden GRØD, på telefonen en tirsdag morgen, er det med lyden af en engageret virksomhedsejer, der fortæller at han er trukket i malertøjet sammen med medarbejderne. De er i gang med at male de ny-renoverede lokaler, som satte rammerne for den første GRØD-butik for fem år siden.

GRØD, Jægersborggade

Med endnu en butik på vej på Frederiksberg i København, er det gået lynhurtigt for GRØD – faktisk så hurtigt, at der nu skal lidt ro på: ”Det, som vi allerede er lidt i gang med, og som vi også kommer til at bruge næste år på, er, at vi skal have fuldstændig styr på hele virksomheden fra A til Z. Selvom man måske gerne vil trykke lidt mere på speederen i løbet af 2017 og åbne 2-3 forretninger mere, så tror jeg ikke, at det kommer til at ske. Først og fremmest er hovedprioriteten, at der skal investeres tid, energi og penge i at få styr på alting”.

Selvom der skal ro på i det kommende år, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt fremover skal tages stille og roligt. Lasse Skjønning fortæller, at roen og overblikket sagtens kan blive et springbræt for at kunne trykke endnu mere på speederen. Samtidig er han også åben over for tanken om at rykke til udlandet og åbne butikker. Dog pointerer han, at det vigtige lige nu er, at kvaliteten er i orden, og at budskabet ikke falder igennem. Organisationen skal simpelthen spille et hundrede procent.

At være afhængig af grød

”I Danmark har vi en rigtig lang tradition for at spise grød, og det har været en vigtig del af vores kost og ernæring og overlevelse i Danmark i tusindvis af år, og vi glemmer måske lidt den vigtige funktion, det har. På trods af dét, er der jo stadig spor af det i vores kultur – risengrød til jul, rødgrød med fløde osv. Det er jo i den grad en del af vores nationale selvopfattelse, selvom vi forbinder det med noget klistret og kedeligt, som man tidligere kun spiste for at overleve”.

Når man interviewer Lasse Skjønning kan man hurtigt mærke, at GRØD virkelig er noget han brænder for. Hele grundstenen for virksomheden ligger i hans helt egen erfaring og glæde for grød – noget som han har brugt de sidste fem år på at fortælle resten af Danmark om.GRØD

”Det er lidt ærgerligt, at grød kun er noget man spiser som syg og gammel. Det kan være så meget andet end havregrød. Jeg fandt ud af, at hvis man tør at nytænke den måde, man laver grød på – at bruge nogle ordentlige råvarer og angribe grøden på samme måde, som man angriber hvilken som helst anden gourmet-ret, så kan det blive sindssygt lækkert”. Og det er netop dét, der er missionen med GRØD – at redefinere den måde vi danskere tænker og ser grød på.

’Learning by doing’ er vejen frem

Da Lasse Skjønning for fem år siden åbnede den første GRØD-butik i Købehavn, var han 21 år og havde ingen faglig relevans for hverken at åbne restaurant eller være virksomhedsejer. Ifølge ham selv kunne han bare godt lide at lave grød og lave mad. Selvom Lasse er blevet en mere erfaren iværksætter med årene, så betyder det ikke, at han ved alt om, hvordan tingene skal foregå:

”Det er ikke lang tid siden, at jeg begyndte at blive introduceret til begreberne lønprocent og købsprocent, som måske er nogle af de mest vigtige parametre, man overhovedet kan måle og veje sådan en type virksomhed, som jeg har, på. Det har været meget ’learning by doing’ for mit vedkommende. Jeg er helt sikker på, at det er den måde, man lærer mest muligt og hurtigst muligt, fordi det er ’hands on’ hele tiden. Det er kontant afregning, hver gang man tager en beslutning om noget. Samtidig kan man også se konsekvenserne af det, hvilket jo er noget helt andet end at sidde og læse en bog”.

Det hele er stadig en læringsproces, og selvom han er blevet dygtigere og klogere på sig selv og på alt hvad der hedder økonomi, ledelse, overordnet strategi, HR-strategi, PR, sociale medier osv., så er det vigtigt at huske, at det stadig, ifølge Lasse selv, er utroligt angstprovokerende at være selvstændig. Han er ikke bange for at fortælle, at dét at være selvstændig både tynger en rigtig meget, at det er et konstant pres og at han måske selv er blevet fem år ældre fem år for tidligt. På trods at alt det, kan man stadig mærke begejstringen i hans stemme, når han fortæller:

”Det er jo det vildeste at starte sit eget – at starte noget du brænder for og som, imod alle odds, får stor interesse og har glade kunder. Det er en oplevelse, man sjældent kan sammenligne med andre oplevelser i sit liv. Det er jo kærlighed og følelsen af at lykkes”.

Husk at finde balancen

Når man har så stor succes som Lasse Skjønning, så er der især én ting, som er vigtig – at komme helt ned på jorden igen. At gå til psykolog, når der er brug for det, at have mentorer, at holde weekend og helt generelt at passe på sig selv. Det er nogle af de ting, som han især lægger vægt på, og som han samtidig er sikker på, også afspejler sig i virksomheden.GRØD, Torvehallerne

”Jeg tror, at det er rigtig vigtigt at komme ned og finde balance. For mig har passion betydet ekstremt meget. Der er nogle gange, hvor jeg føler, at jeg ikke arbejder – og det er jo fedt. Men at finde balance i sit arbejde, det lærte jeg relativt tidligt: at huske at hygge sig, at lave noget andet og passe på sig selv. Hvis man som iværksætter efter ti år kigger tilbage og tænker: ”Fedt nok, nu har jeg tjent en million kroner og jeg kører rundt i en fed bil” – det kan jo godt være målet for nogle, men hvis du har haft det ret nederen i hele den tiårs periode, så er det måske ikke så fedt. Det er hvert fald ikke det værd for mig”.

Et af Lasse Skjønnings største råd er, at tage fat i noget, hvor man føler, at man kan gøre en forskel, noget som man er rigtig god til eller noget, hvor man har en anden verdensopfattelse, som man kan vise til andre. Samtidig påpeger Lasse, at man skal huske at holde sit arbejde på et niveau, hvor man ikke tager for mange risici til at starte med: ”Det er fint at drømme, at være passioneret og at have en god idé, men uanset hvor meget du lægger i det, kan du ikke være sikker på, at bare fordi du er passioneret, så er det også en god forretningsmodel. Så det handler om at holde omkostningerne lave fra starten, eller at sætte en eller anden form for realistisk målsætning omkring, hvor meget tid, penge og energi man vil bruge på det”.

Man kan give nok så mange råd, og som Lasse Skjønning selv påpeger overfor mig; ”Det har de nok hørt før”. Der er alligevel én ting, som ikke er til at komme udenom – noget som han selv mener, er noget at det vigtigste: Man skal gøre det fordi man brænder for det. ”Det er der, talentet er størst, det er der, energien er størst, og det er der, drivkraften er størst”.

Fra entreprenørskabskonkurrence til færdigt produkt: Danish Cardboard Tech byder fremtiden velkommen

Efter en forgæves tur på skadestuen, opstod pludselig en problemstilling for de fire medstiftere af Danish Cardboard Tech, og som led i deres studie, er det nu blevet til en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og som fokuserer på bæredygtighed og samfundets velfærd.


Dette blogindlæg er et samarbejde mellem Morten Keil fra Danish Cardboard Tech og redaktør Anne Langelund.


Historien om Danish Cardboard Tech starter på skadestuen – og ikke som den historie, man normalt hører. Her blev medstifter Morten Keil nemlig sendt hjem igen med en forvredet ankel og uden krykker af den grund, at han ikke var skadet nok til at være berettiget dem. Og det var her problemstillingen dukkede op: ”Det er resultatet af nedskæringer og omprioriteringer, og det var lidt dét, der trickede os. Vi danskere har altid gået og pralet med sundhedssystemet herhjemme, og at vi får den hjælp, vi behøver. Og det gør du også, hvis du betaler for det. Vi synes, at det er lidt forrykt, at ens skade skal være stor nok til, at du kan få det, du egentlig har behov for”, fortæller medstifter Morten Keil, der sammen med tre andre medstiftere, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup, stiftede den innovative virksomhed Danish Cardboard Tech.

Med et fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og på bæredygtighed, udvikler de medicinsk udstyr i bæredygtige materialer. Krykken MoveAid, der er lavet i genbrugspap, bliver deres første produkt på markedet.

Morten Keil, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup med krykken MoveAid

Studiet gav skubbet fremad

Studiet i Innovation og Entreprenørskab har givet de fire stiftere et dybdegående indblik i, hvad det vil sige at gå fra problemstilling til en idé og et færdigt produkt. Morten Keil fortæller, at det også var studiet, der gav dem skubbet til at deltage i entreprenørskabskonkurrencer:

”Vores studie arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskab, og i den forbindelse fik vi os tilmeldt regionsmesterskabet i Start Up Programme her i Aarhus. Det var faktisk første skud på vores projekt, og den første bekræftelse fra folk udefra på, at der var hold i vores produkt og vores mission. Så vi deltog først regionsmesterskabet, så i Danmarksmesterskabet på Børsen, og så derefter deltog vi i Europamesterskabet i Bukarest.”

Danish Cardboard Tech har været undervejs siden april 2016, og selvom drengene var klar over, at de havde fat i et rigtig godt produkt, havde de ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Med et produkt, der fokuserer på miljø og bæredygtighed, et ønske om at hjælpe folk i nød, og mere end en halvering af hospitalers samlede omkostninger på krykker, så er drengene godt klar over, at de har fat i den lange ende. Ifølge Morten Keil er især den miljømæssige del en begyndende trend, som spiller en afgørende rolle for dem:

”Det er en up-coming trend, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal til at fokusere mere på nogle bæredygtige produkter. Samtidig skal vi også hjælpe folk i nød – der er simpelthen så mange, der har det meget værre, end vi har herhjemme. Det er i de her tendenser, at vi kan se, at vores produkt har potentiale både i Danmark og i udlandet”.

Fremtiden byder på (nye) produkter

Lige nu har vores krykke i genbrugspap første prioritet. Vi regner med at den er på markedet i midten af 2017. Først skal vi have testet den og sørge for de fornødne godkendelser.”

Morten Keil fortæller, at de ofte får spørgsmålet om, hvad der så skal ske, når krykken er færdig og ude på markedet. ”Er det så bare det?” spørger de. Til dét svarer han klart nej. De fire stiftere har flere medicinske produkter i kikkerten, som de gerne vil gå i gang med, så snart krykken er på markedet. Først har krykken dog stort set hele opmærksomheden.

”Lige nu ligger al vores fokus både på at få en stor indsigt i branchen, men også på hvad der teknisk er muligt at lave. Hele vores formål er, at vi vil gøre vores verden et bedre sted – i forhold til de ressourcer, vi bruger i dag, og i forhold til de produkter, der bliver produceret verden over”.

De fire stiftere vil gerne gøre de produkter, vi kender i dag, mere bæredygtige og hjælpe folk, som har behov for billigere produkter og nemmere adgang til dem: ”En ting er det danske marked i forhold til sygehusvæsnet, men et andet marked, som vi er meget interesserede i, er NGO-markedet, altså nødhjælpsorganisationer, og i den forbindelse kriseramte områder, hvor folk i højere grad har behov for basalt medicinsk udstyr”.

Morten Keil fortæller, at de netop har været på Unicefs hovedkontor i København for at få indsigt i branchen. Han påpeger, at det ikke er som et decideret partnerskab, men mere for at få bekræftelsen og forståelsen af, at deres produkt er interessant i udlandet og for nødhjælpsorganisationerne. ”Én ting er, at man har et godt produkt, noget andet er, at der også skal være nogen, som gerne vil købe det”.

Kontakter og sparring er guld værd

Når Danish Cardboard Tech kigger tilbage på det hurtige og relativt korte forløb, de har været igennem i år, så er de overbeviste om, at tingene ikke ville være gået så hurtigt, og at de ikke ville være kommet til dér, hvor de er i dag, hvis de ikke havde deltaget entreprenørskabskonkurrencerne.

”En ting er, at vi fik en del penge at gøre med efter konkurrencerne, men en anden ting, som vi slet ikke vil være foruden, er alle de her rigtig, rigtig gode kontakter, vi har fået. Dem vil vi til hver en tid bytte for dét, vi nu har vundet. De har virkelig været guld værd!”

Alle de mennesker og dommere, som Danish Cardboard Tech har snakket med i forbindelse med konkurrencerne, er, ifølge Morten Keil, især noget, som har gjort, at de har rykket sig rigtig meget: ”Jeg vil ikke sige, at vi har sprunget nogle trin over, men vi er kommet hurtigere igennem dem, fordi vi har haft så meget sparring og fået så mange spørgsmål til virksomheden. Når man deltager i de her konkurrencer, så er alle de kompetente dommer bare rimelig hardcore – de går bare til én og spørger ind til en masse”.

Morten Keil lægger også vægt på, at når man får alle de mange spørgsmål, så betyder det, at man bliver bedre til at svare på dem og er mere forberedt på at få dem en anden gang:

”Man får mere og mere indsigt i sin egen virksomhed, end man lige var klar over. Fra da vi startede til nu, når vi får et interview, eller vi sidder med nogle potentielle partnere, så er det virkelig interessant at se, hvilke spørgsmål man hurtigt kan svare på, fordi man har fået så meget gennem konkurrencerne. Man får utrolig meget indsigt i sig selv, fordi man er blevet udfordret så meget, så det har virkelig været givende”.

Et råd med på vejen?

”Der er rigtig mange ting, man kan gøre, hvis man gerne vil starte sin egen virksomhed – specielt her i Danmark. Vi har fundet ud af, hvor sindssygt mange muligheder man har som iværksætter. Det kan både være i forhold til at sidde i innovationsforum og kontorfællesskaber, hvor folk gerne vil sparre med dig. Det kan også være netværksorganisationen Connect Denmark, hvor man kan få sparring, pitchtræning, osv.”

Et af de råd som Danish Cardboard Tech især vil give videre til dig, som gerne vil starte selv, er at udnytte de mange muligheder, der er: ”Det nytter ikke noget bare at sidde derhjemme på Google og gøre det hele selv. Man er nødt til at komme ud og få noget feedback og sidde i nogle communities. Find nogle af de mange forskellige netværk og udnyt dem”.

Som andet og sidste råd, anbefaler drengene klart, at man deltager i konkurrencer. Nogle mener måske, at det er spild af tid, siger Morten Keil, men Danish Cardboard Tech har fundet ud af, at det giver rigtig god feedback, og en tro på, at man har fat i noget.

”Når man begynder at komme til Danmarks- og Europamesterskaber, så begynder man at få noget rimelig hardcore feedback, og det, synes jeg, fungerer ret godt. Så det vil vi helt klart anbefale: ud og deltage i nogle af alle de her konkurrencer. Det er jo også en fed oplevelse og skide sjovt. Også at møde de andre iværksættere, se deres projekter, og hvad der rører sig. Det kan jo også være en inspiration”.

Interview: Harba

SOMMEREN ER KOMMET, OG FOR MANGE BETYDER DET IS, SOL OG VAND. HAR MAN SAGT VAND, MÅ MAN OGSÅ SIGE HAV OG HAVNE. Ugens INTERVIEW er med CHRISTIAN Elkrog Hansen, DER ER STIFTER AF HARBA, DIN DIGITALE HAVNEASSISTENT.

 

Harbas logo

”Harba er en digital havneassistent. Vi prøver at gøre interaktionen mellem sejlerne og havnen/havnefogeden nemmere ved at automatisere og digitalisere dele af den,”
siger Christian.

Den nuværende måde havnefoden arbejder på, er et meget manuelt arbejde, der er forskellige fra havn til havn.Ved hjælp af Harba app’en kan sejlerne betale, reservere havnepladser, melde når de tager på tur, så havnefogeden kan låne pladsen ud og gøre den klar til hjemkomsten.

“Lige nu går havnefogeden rundt med en taske og tager imod betaling. Hvis du skal reservere plads, skal man ringe til havnefogeden, der går ud og tjekker, om der er plads. Hvis man skal melde tur, kan det foregå på flere forskellige måder. Det kan gøre arbejdet for havnefogeden besværligt og uoverskueligt, især i de travle perioder. Alt foregår manuelt, så informationer kan gå tabt. I nogle havne har de digitaliseret betalingen. Vi adskiller os ved at være den digitale løsning på det manuelle problem.”

For Christian var det vigtigt, at sejlerne og havnefoden blev hørt, da app’en skal være en del af deres hverdag. Christian snakkede med en masse havnefogeder, om hvad de gør i dag, og hvordan han kunne automatisere arbejdet for dem.

”App’en gør havnefogedens arbejde lettere, så de kan fokusere på at være en hyggelig vært og bruge mere tid på at yde god service over for gæsterne. Vi gør det manuelle arbejde digitalt, så servicen bliver bedre.”

Den information havnefogeden modtager fra app’en er standardiseret, så havnefogeden ved, hvornår sejlerne ankommer/tager afsted, hvilken båd de sejler, og hvor lang tid båden skal ligge i havnen. Sejleren klikker kun få gange i Harba app’en og så får havnefoden al den information han skal bruge.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Harba app’en er simpel og let at bruge for sejlere. Sejleren indtaster sin båd, så han/hun kan se hvor den kan ligge til, hvilke faciliteter havnen har, betale og få de nødvendige koder, informationer mm.

Harba app’en bliver lanceret d. 15 maj. På sigt kommer der også en hjemmeside, men den er endnu på tegnebrættet.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Udfordringer på vejen mod succes

Christian stiftede Harba helt alene. Han havde rigtig svært ved at finde en arbejdspartner, der havde samme gejst og ville lægge samme energi i arbejdet som Christian selv, så valget om at finde investorer kom af sig selv. Den første investoraftale faldt igennem, og Christian stod uden kapital få måneder inden lanceringen af Harba. Christian smed idéen ud på markedet og brugte hans netværk, så idéen kom ud alle vegne. Det gjorde, at der var en masse investorer, der meldte sig på banen. Christian fik derfor en ny investor og kunne genoptage arbejdet. For Christian var det vigtigt, at han bestemte og havde fuld kontrol over produktet.

”Jeg vil gerne have fingeren på pulsen og snakke med brugeren. Når man som iværksætter går ind i en forhandling med en investor, skal man have en klar idé om, hvad der er vigtigt for én, for det handler ikke kun om penge.”

Christian har arbejdet ud fra en brugerorienteret tilgang. Han har pitchet idéen, fået feedback, ændret det, der var nødvendigt og vendt tilbage til brugeren igen. Snakket med brugeren om features i app’en. Hvad var vigtig for havnefogeden, og hvad var vigtig for sejlerne? Fået feedback, rettet og vendt tilbage igen.

”Det er vigtigt, at du hele tiden inddrager brugeren. Det giver det bedst mulige løsning eller produkt.”

Christian oplevede tit, at sejlerne og havnefogeden havde opstillet problemstillingerne, og det så var hans job at finde ud af, hvordan han kunne løse problemerne. Det er vigtigt for Christian, at have en god dialog og vidensdeling mellem ham, sejlerne og havnefogeden, så app’en bliver den bedste mulige løsning, som alle parter er tilfredse med.

Christian har selv haft en båd og har brugt mange timer i forskellige danske havne. Han observerede mange småproblemer med det arbejde, havnefogeden gjorde, og tænkte der måtte være en lettere måde at gøre tingene på. Christian observerede et problem og gik i gang med at udarbejde en løsning.

 

Konkurrencer udvikler

I starten af processen deltog Christian i rigtig mange entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Han gjorde det for at få kapital til at udvikle app’en. Men han lærte også, at der var en stor gevinst i at få feedback og netværke til konkurrencerne.

”Til Danish Entrepreneurship Award fik jeg noget super godt feedback. Jeg stillede op i og vandt Mikrolegater-konkurrencen. Det var der, jeg første gang fik kontakt med ham, der nu er investor i Harba. Så selvom jeg var ude og lede efter en ny investor, endte det alligevel med at blive én, jeg havde mødt til en konkurrence.”

”Jeg tror, det er et super vindue at deltage i sådan nogle konkurrencer og projekter. Både fordi du får rådgivning, det er lærerigt, og du får promoveret din idé. Og hvis du vinder, får du nogle penge til at komme i gang.”

For Christian betød det, at han kunne få lavet en prototype af app’en. Christian fortæller, at han oplever, det er lettere at overbevise folk om din gode idé, hvis man kan vise dem et fysisk produkt. Han tilføjer også, at hvis man taber, så er det ikke et tab, men en læring i hvad man kan gøre bedre næste gang.

”Jeg fik rigtigt blod på tanden, da jeg tabte Venture Cup finalen, fordi jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke passe. Jeg havde den fedeste idé. Det gav mig lige det ekstra, så jeg gik ud og deltog i en masse andre konkurrencer, brugte den viden, jeg havde lært af Venture Cup, og endte med at vinde dem alle sammen. For jeg skulle vise, at de havde taget fejl.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Christians iværksætterlyst der blev til en virksomhed

Christian har læst økonomi ved Københavns Universitet og elsker at optimere ting, og på Københavns Universitet fik han undervisning ved Entrepreneurship Academy. Christian har altid haft en drøm om at være iværksætter, men glemte det lidt under studiet.

”Jeg kan godt lide det med at få løst problemerne, i stedet for kun at analysere dem. Det er fedt at komme ud og implementere løsningen.”

Christian har altid vidst, at han ville være iværksætter. Lige siden han var lille, har han elsket at løse problemer.

”Hvis du synes, det er sjovt at løse problemer, så skal du være iværksætter. Det er meget sjovere at være iværksætter, og man gør en forskel. Jeg elsker iværksætteri og start ups! Fra starten af tænkte jeg, det var det fedeste, jeg har gjort, men jo længere hen i processen jeg kom, har der været nogle problemer, som virkelig var hårde at komme igennem. Det er hårdt arbejde at være iværksætter, men det er også rigtig fedt. Det gode opvejer det mindre gode. Lige nu, når vi er så tæt på deadline, så skal vi ramme målet. Det er nu, sæsonen starter, og vi skal være klar. Og det er vi også.”

Harba består nu er fem medarbejdere, hvor af to er studerende, der er i traineeship. For Christian er det vigtig at starte dagen samlet, så man ved hvor man skal starte, og hvor de andre er i processen.

”Mit ambitionsniveau er at have et morgenmøde hver dag, men lige nu er det mere en hurtig snak om, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det er også vigtigt, at man laver lidt sjov og spas i løbet af en arbejdsdag, så sammenholdet bliver styrket. Vi gør os også rigtig meget i gruppearbejde og vidensdeling, da det giver en forståelse af, hvilke kompetencer vi har, og hvad vi arbejder med. Om fredagen spiser vi fælles morgenmad, og med tiden skulle det gerne blive til en fredagsøl, når vi slutter dagen. Det er kun sket én gang, fordi vi har haft så travlt.”

Christian fortæller, at det ikke føles som arbejde, og at han glæder sig i weekenden til, det igen bliver mandag, så han kan fortsætte arbejdet. Ofte arbejder han dog også i weekenderne.

”Jeg tror, det er vejen til det lykkelige liv. Det er derfor, man skal arbejde med en start up.”

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

 

Mikrolegater – en hjælp til start ups

Christian havde kun en idé, da han søgte om at være med i Mikrolegat-konkurrencen. Han havde talt med nogle sejlere og havnefogeder om idéen for at validere, at det ikke var urealistisk at lave sådan en app.

Da Christian vandt Mikrolegatet, fandt han en programmør og designer, så han kunne få udviklet Harba app’en. Samtidig synes han også, at det er vigtigt, at ens produkt ser professionelt ud, så man kan få det udover rampen. Helhedsoplevelsen er vigtig, når man skal sælge et produkt. Pitch og produkt skal passe sammen.

Christian fandt frem til Mikrolegat-konkurrencen ved at søge på nettet, fordi han tænkte, at sådan noget sikkert fandtes i Danmark.

”Jeg søgte på nettet efter entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Derigennem fandt jeg Danish Entrepreneurship Award og Mikrolegater. Det lød som et super spændende projekt, og jeg kan rigtig godt lide målsætningen med, at man vil bringe entreprenørskab ind på uddannelserne.”

Christian synes, der er for lidt entreprenørskabsundervisning på uddannelserne. Der burde være mere, for den slags undervisning skaber start ups.

“Hvis vi skal have nogle flere arbejdspladser i Danmark, eller hvis vi skal have nogle Unicorns*, så skal vi have mange flere start ups, da de genererer Unicorns.”

Christian mener, at Danmark skal påvirke hele verden med vores gode idéer, iværksætteri og ildsjælene bag dem. Han mener, at vi skal have virksomheder, der kan gå ud og gøre en forskel i verden.

”Det bidrager Fonden for Entreprenørskab til ved at få flere unge ud og prøve kræfter med entreprenørskab og iværksætteri. De får idéer, der løser problemer, og det er et stort plus for samfundet, Danmark og verden.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Det næste skidt og en masse gode råd

Christian, og resten af teamet på Harba, er i gang med at få etableret flere samarbejdspartnere, så de tilgængelige havne i app’en bliver udvidet markant.

”Vi arbejder på at få flere havne med i app’en. Vi skal i gang med at lave PR og bruge de sociale medier til at gøre brugeren opmærksom på projektet. Jeg håber på, det skaber liv i havnene, da vi også tager ud i landet og fortæller om app’en. Der skal gang i mere sejlads i Danmark. I øjeblikket arbejder vi med at udvide vores havnekatalog, så vi i fremtiden samarbejder med endnu flere havne. Vi er i forhandlinger om at få etableret yderligere 25 havne, vi har i forvejen 27 i alt. De er spredt udover Danmark, Tyskland og Sverige. Vi vil også rigtig gerne have samarbejdshavne i Norge. Hvis det sker, så bliver Harba Europas største, digitale havnenetværk.”

Christian har oplevet meget i hans forholdsvis korte tid som iværksætter, og deler gerne ud af hans erfaring. Han mener, at man aldrig kan få for meget viden eller hjælp, når det kommer til start ups. Her er Christians gode råd:

”Få hjælp, spørg og snak med folk om din idé. Jeg har næsten ikke mødt nogle, der ikke ville hjælpe med, hvordan din idé bliver bedre. Ud og opsøg konkurrencer og organisationer, der kan hjælpe dig, fordi så får du netværket. Ring og spørg om de giver en kop kaffe, så du kan pitche din idé for dem. De vil gerne dele ud af deres erfaring og kompetencer.”

”Hvis du snakker med fagfolk om din idé, så finder du hurtigt ud af, om den er god. Familie og venner vil nødvendigvis ikke fortælle dig sandheden, fordi de ikke vil såre dig eller ikke er kompetente. Snak med fagfolk.”

”Sæt ambitionsniveauet højt og kontakt vigtige fagfolk, der har noget at skulle sige i forhold til dit produkt. Del din idé, fordi det er sådan, produktet/løsningen bliver bedre. Gå ud og snak med din målgruppe/bruger, få belæg for din idé. Vis at du skaber værdi, for så har du et vinderprodukt. Man skal fokusere på at skabe værdi for brugeren, i stedet for bare at fokusere på en stor profit. Hvis du skaber stor værdi hos brugeren, har du tilfredse brugere, og tilfredse brugere skal nok, på sigt, skabe stor profit.”

 

13170731_10209504448796922_1003925254_o

 

Vi på Youngtrepreneur ønsker Christian og resten af holdet på Harba alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi er sikre på, I nok skal klare lanceringen d. 15 maj!

Hvis du vil læse mere om Harba, så klik forbi her, og tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Del gerne blogindlægget, så flere kan blive inspireret af Christian og hans historie.
Husk, du også finder os på Instagram – Youngtrepreneur!

 

*Unicorns er en frontløber, en éner og et unikum.

Interview: Joli

Logo

Logo

Hvem er I?

Joli er et online smykkeskrin, som giver kvinder mulighed for at leje smykker. Platformen åbnede op for offentligheden i starten af marts – ca. 11 måneder efter idéen opstod. Joli giver adgang til at leje enestående og originale smykker til både hverdagsbrug og særlige lejligheder – og i et prisleje, så alle kan være med! Smykkerne ved Joli kommer fra både danske og udenlandske etablerede brands, men også upcoming designere. Til dagligt holder Joli til på Dare2Mansion, som er en kreativ, funky og innovativ legeplads, der huser et startup community, som bygger på diversitet og co-creation… Bag Joli står vi – Cecilie, Sigrid og Stine. Vi mødte hinanden på studiet, fik en idé og besluttede os for, at tage hinanden i hånden og tage springet – direkte fra den trygge skolebænk, til livet som førstegangs iværksættere.

 

De tre stiftere af Joli, fra venstre Cecilie Pihl, Stine Sloth Gosvig og Sigrid Korshøj. Pigerne mødte hinanden på entrepreneuruddannelsen på KEA. Fotograf: Gianluca Mazzarolo

De tre stiftere af Joli, fra venstre Cecilie Pihl, Stine Sloth Gosvig og Sigrid Korshøj.
Pigerne mødte hinanden på entrepreneuruddannelsen på KEA.
Fotograf: Gianluca Mazzarolo

Hvad er grundpillerne i jeres virksomhed, og hvad er det nye?

Hele vores platform og identiteten er bygget op omkring et inspirationsunivers, som fx skal gøre op med traditionelle produktbilleder. Vi vil gerne skabe følelser og liv, i alt vi gør. Vi ser lidt Joli som en god veninde til forbrugeren – eller hende der baner vejen og hjælper forbrugeren til at være den kvinde, hun drømmer om at være. Vi samler dygtige, etablerede designere og upcoming designere, som drømmer om, at gøre deres passion til levebrød og introducerer offentligheden for dem. Vi har smykker i et meget varieret prisleje, så der er noget både for karrierekvinden og til pigen på SU, – på den måde er vores koncept meget demokratisk. Vi giver kvinder adgang til at leje smykker, til alle slags lejligheder og giver dem mulighed for at købe smykket, hvis de forelsker sig pladask i det. På den måde forsøger vi, at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen, ved at lade forbrugeren leje til enkelte lejligheder – eller prøve at bruge produktet, inden hun beslutter sig for, om hun vil købe det. Alle kender jo det der med, at stå nede i butikken og tænke: ”Hvis jeg køber det her, får jeg det så nogensinde brugt?” – eller når man så køber noget, så ender det med at ligge i skuffen efter kun få ganges brug. Deleøkonomi er et enormt sexet emne lige i øjeblikket. Det nytænkende i Joli er, at vi hiver retail og dermed forretningerne ind – og lader dem blive en del af den – lige nu er den forbeholdt forbrugerne, og det synes vi, er en skam.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?

Det er lidt ligesom en tur i det gyldne tårn i Tivoli – forfærdeligt og fantastisk! Nogle gange kan mængden af arbejdsopgaver og ansvar virke overvældende, men det er jo fantastisk at få lov til, at arbejde med noget, man virkelig brænder for. Vi har alle kasketter på, som vi skifter i løbet af dagen. Det ene øjeblik er man direktør, når man sætter sin krusedulle på et hvidt papir og det næste – cykelbud, når man skal ud og aflevere pakkerne, så de kan blive sendt afsted. Det allerbedste er, at ens 7 dage i ugen, kan være lige fede. Vi lever ikke for weekenden på en måde, hvor vi kaster armene op over hovedet, om fredagen når klokken er 16. – Vores mandag formiddag kan være ligeså sindsoprivende, som vores lørdag aften.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?

Lærerig! Der har været meget uforudsigelighed og uvished forbundet med den. Da vi kom på idéen, fik vi meget positiv respons, hvilket gav os blod på tanden og mod på at kaste os ud i det. De efterfølgende tre måneder, var det mest bare op af bakke, efterfulgt af en masse nej’er fra interessenter. Men så var det lidt som om, at det vendte igen. Vi fandt løsninger, der virkede – og blev bedre til at tackle de hårde seje træk og lærte at fokusere vores energi på alle de små løbende succeser.

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?

Masser! Alle dem som man i virkeligheden kunne stå med. Og der er helt sikkert flere på vej. Det har været alt fra håndgribelige udfordringer, som fx mangel på kapital – og vejen til at finde de rette kompetencer, til de mere personlige og mentale udfordringer. Men som spørgsmålet så fint også indikerer, så er det udfordringer og ikke hindringer. Det bedste ved udfordringer er, at de kan løses og når det er klaret, så er man altid en erfaring rigere. Nogle gange kan man godt have lyst til bare at sætte sig ned på gulvet og give op. Det må man også godt – det skal bare ikke vare mere end 5 minutter. Heldigvis er vi også tre, der kan hanke op i hinanden.

 

Hvor er I nu og hvad byder fremtiden på?

Lige nu og her, er det kun få uger siden vi offentliggjorde vores site. Her i april starter vi på acceleratorforløbet Thinkubator, som Joli er blevet udvalgt til at være en del af. Det vil sige, at vi de næste 10 uger, får alt tænkelig hjælp til at udvikle og skalere vores virksomhed. Vi er helt vildt spændte på, og kan blive nærmest helt rundtosset ved tanken om, hvor Joli mon befinder sig i slutningen af juni!

Billede fra Jolis sociale medier.

Billede fra Jolis sociale medier. Instagram

Hvor langt i processen var I, da I søgte om at modtage et Mikrolegat? Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?

Mikrolegatet var medvirkende til, at vi kom til første delmål. Ikke forstået på den måde at nu har vi en hjemmeside, og så er det ligesom dét. Vi har en masse idéer og har et langt stykke vej endnu. Da vi fik tildelt mikrolegatet, havde vi en meget basic prototype, som et lille antal brugere havde adgang til. Vi havde stadig brug for at finde ud af hvilke funktioner, det rent teknisk krævede, for at få et velfungerende site, men også kapital til efterfølgende at kunne lave et sådan site, og åbne op for et ubegrænset antal brugere. Hvilket lykkedes. I marts 2016 offentliggjorde vi nemlig vores betasite, hvilket betød, at alle danske kvinder nu kan benytte sig af vores service!

 

Hvorfor søgte I om at få et Mikrolegat?

Vi stod i en situation, hvor vi selv havde skudt de penge i, som vi kunne, men at det stadig var alt for tidligt, at skulle have en investor ind i billedet. Mikrolegatet var grunden til vi ikke faldt i gabet mellem de to situationer. Mikrolegatet fungerede som broen der ledte Joli fra et lukket testsite, hvor meget få havde adgang, fordi vi kapacitetsmæssigt ikke kunne rumme flere, til at kunne udføre større tests og offentliggøre vores site.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra, og hvordan har den udviklet jer og jeres virksomhed?

Vi har alle tre forskellige incitamenter til at gøre det vi gør, men i virkeligheden er vi ikke så langt fra hinanden. Fælles, finder vi det alle inspirerende, at tage noget helt spædt, som en idé, og se den vokse. Sigrid havde længe haft en drøm og en lyst til at skabe en forretning helt fra bunden, men havde endnu ikke følt sig klar til at tage springet. Hun ønskede også at finde nogle partnere og den rigtige idé at kaste energien efter. For hende handler det om fascinationen af, at man med en kombination af tid, kreativitet og motivation, er i stand til at skabe noget større. Cecilie siger altid, at hun mere eller mindre blev iværksætter ved et tilfælde. Hun er meget kreativ og dygtig til at skabe og forme konkrete ting, se bare på hele vores visuelle opbygning! Klik her …hvilket betyder, at det med iværksætteriet nok ikke var så tilfældigt alligevel. For Stine handler det meget om at skabe mening. For hende er det nødt til at skulle ændre noget for nogen. For at kunne skubbe til og rykke ved noget, er man nødt til at have frie tøjler, og som iværksætter er der (næsten) ingen spilleregler, hvilket betyder, at du reelt har en chance for at skabe noget, der kan have en positiv indvirkning på mange menneskers liv eller hele verden! Som man måske kan fornemme, er der er masser af livsmod i os – og det er dét, vi også gerne vil have frem i Joli, når vi siger, at vi gerne vil skabe liv og følelser, i alt det vi gør.

 

Har I nogle gode råd til andre, som overvejer at starte virksomhed, eller der ønsker at søge et Mikrolegat?

Gør nogle overvejelser omkring, hvad du gerne vil langsigtet. Find gerne en eller flere partnere at søsætte dit projekt med. Det er både sjovere og alting går hurtigere! Søg sparring ved folk i miljøet. Og gør dig overvejelser om, ikke kun hvad et legat kan bruges til her og nu, men hvordan man måske kunne bruge pengene mest strategisk, så de blev brugt på noget, der også vil gavne virksomheden på den lange bane… og søg! I en start-up fase kan den her slags kapital, være afgørende for om ens projekt ender med at visne eller blomstre.

Billede fra Jolis sociale medier.

Billede fra Jolis sociale medier. Facebook

 

jeg håber i er blevet inspireret af stifterne, Cecilie, sigrid og stines historie om deres opstart og hvordan de nåede deres første mål, og hvordan deres virksomhed derefter tog fart. er du en af dem der er blevet inspireret af deres historie, så del den, så du kan være med til at inspirere andre.

Xenia – redaktør

 

Interview: Too Good To Go

Interview med Klaus Pedersen der er stifter af Too Good To Go.
Virksomheden med hjertet på det rette sted. bæredygtighed, grøn omstilling og en kamp mod madspild, er hovedessensen af virksomhedens værdier!

 

Hvem står bag Too Good To Go ApS?
Vi er i dag 7 partnere. Thomas, Stian og jeg selv er de 3 stiftere af Too Good To Go, men for at rykke endnu hurtigere har vi fået flere partnere ind til at kunne hjælpe os med bl.a. salg og programmering. Hertil kom Adam, Lars, Mathias og Brian som alle er super dygtige inden for deres felter.

Holdet bag Too Good To Go - 1/2

Holdet bag Too Good To Go – 1/2

Hvad er jeres baggrund?
Vi er alle et blandet mix.
Thomas har lavet lidt iværksætteri, salg og opkøb af huse.
Stian har været ejendomsmægler.
Lars og Adam har lavet forskellige iværksætter projekter såsom at drive bar og salgsbureau.
Brian er IT ingeniør og har mange års erfaring indenfor udvikling af IT.
Mathias er programmør og har lavet en masse forskellige apps.
Jeg selv har drevet en webshop og er lige blevet færdig med min negot bachelor fra SDU.

 

Hvad er grundpillerne i Too Good To Go – og hvad adskiller jer fra andre i samme branche?
Hele kernen i Too Good To Go er, at vi bekæmper madspild og gør noget godt for rigtige mange mennesker. Hele vores koncept tilgodeser ALLE – lige fra restauranten/bageren, som tjener flere penge på det der før var tabt, samt de får ”grøn marketing”, til forbrugeren som kan købe lækker mad for helt ned til 20 kr. For os som virksomhed er vigtigst af alt, at vi tilgodeser miljøet og med vi får bekæmpet en masse madspild.

Hjemmesiden

Hjemmesiden – toogoodtogo.dk

 

Hvorfor valgte I at beskæftige jer med bæredygtighed og tanken om stop madspild?
Det er simpelthen så ærgerligt at smide god mad ud som intet fejler, når der andre steder i verden er en masse mennesker som sulter. Det giver overhovedet ikke mening og det er samtidigt en stor belastning for miljøet, at vi alene i Danmark smider flere hundrede tons god mad ud hvert år.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?
Det er super fedt – der sker en masse spændende ting og man bestemmer selv kursen. Der er også en masse ansvar og mange opgaver der skal laves. Så man kan godt glemme at have et liv i de første mange måneder af opstarten.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?
Den har været super hård for os alle. Alle partnere har sagt deres tidligere job op for at gå all in på den her virksomhed – og vi har ikke engang udbetalt løn til os selv endnu. Jeg synes især opstartsprocessen var hård, i og med jeg havde studie og mange andre projekter ved siden af, som skulle afsluttes ordentlig, mens jeg kørte på med Too Good To Go.

Holdet bag Too Good To Go - 2/2

Holdet bag Too Good To Go – 2/2

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?
Vi har haft en masse udfordringer og det har bestemt ikke været nemt. Især launchen af vores apps var hård og især for Stian, som mener at har mistet et halvt år af sit liv på at være så presset i den tid. Hold hovedet koldt, tænk situationen igennem og find den bedste mulige løsning og arbejd så på at få det løst. Hvis det ikke virker første gang, prøv så igen og igen og igen indtil til problemet er løst.

 

Hvor er I nu – og hvad byder fremtiden på?
Vi har over 220 forretninger i Danmark, 50 i Norge og 70 i Tyskland. England, Schweiz og Østrig starter snart op. Sverige og Frankrig har vi taget de første spadestik.
Vi er i gang med at få bygget helt nyt IT system som skal være skalerbar til flere millioner brugere og mange lande. Vi ønsker at være i så mange lande som muligt.

 

Hvor langt var I i processen, da I søgte om at modtage et Mikrolegat?
Vi var forholdsvis kun 2 mdr. gamle og havde kun omkring 30-40 restauranter tilmeldt til vores koncept. Vi havde blot en hjemmeside. Hverken apps eller andet fancy. Så det kan sagtens lade sig gøre at bygge en forretning op fra Excel og Paint. Man behøver ikke alt mulig vildt for at kunne få succes.

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?
Det gav et stort boost, både økonomisk og ren selvtillidsmæssigt at der var mennesker som synes så godt om vores koncept, at de med glæde ville give 50.000 kr. til at se det lykkedes.

 

Hvordan fandt I ud af muligheden for at søge et Mikrolegat fandtes?
Min søster er revisor og har lavet arbejde for Fonden for Entreprenørskab og hun gjorde mig så opmærksom på, at der var mulighed for at søge et grønt mirkolegat, nu hvor vores virksomhed sikkert ville passe ind, da vi er grønne ved at vi bekæmper madspild.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra?
Det har altid været fedt at skabe noget og selv kunne vælge den kurs projektet skulle have. Personligt kan jeg godt lide at tænke kreativt og finde en løsning på de problemer man har i hverdagen.

 

Har I nogle gode råd til andre, som overvejer at starte virksomhed?

  • Hvis du gør noget, og gerne vil have succes, så gå all in. Succes kommer ikke af at gøre tingene halvt.
  • Find et godt team: Find nogle mennesker der kan sparke røv og som er i besiddelse af andre kompetencer som du ikke har. Det er svært at bygge en stor business op alene, så få nogle kickass mennesker til at hjælpe dig.
  • Tag en masse chancer, lav en masse fejl og tag action. Man kan ikke bygge en virksomhed op, blot af at læse en bog.

 

Har I nogle gode råd til andre, som ønsker at søge et Mikrolegat?
Sæt jer ind i hvad der bliver spurgt om og kom med nogle interessante svar. Få gerne andre til at kigge jeres besvarelse igennem og få dem til at komme med input.

 

Hvordan ser en typisk dag ud i jeres virksomhed?
Der er kommet meget kontor arbejde nu, men der findes ikke typiske dage i Too Good To Go 😉 Den ene dag kan man sidde til møde med kendte investorer og være med i TV udsendelser, den anden dag kan man sidde i et fly på vej til Berlin eller London for at starte de lande op. Der sker altid noget spændende og vi har lært at planlægge så man kan være fleksibel.

Nysgerrig? Læs meget mere om Too Good To Go lige her!

Appen Too Good To Go

Appen Too Good To Go

 

Too Good To Go modtog, i december 2015, et Grønt Mikrolegat på
50.000 kr. Mikrolegatet var et samarbejde mellem
Fonden for Entreprenørskab og Grøn Omstillingsfond.

Få meget mere information om Grøn Omstillingsfond her!
Grøn Omstillingsfond

Grøn Omstillingsfond – en del af Erhvervsstyrelsen

Mikrolegater-high

 

Mikrolegat-måned

Her på Youngtrepreneur har vi valgt at dedikere to måneder til Mikrolegater. men hvad er et mikrolegat, og hvem kan søge? disse spørgsmål og mange flere vil blive besvaret over de næste to måneder. som læser vil du få et indblik i, hvad et mikrolegat kan gøre for dig og din (kommende) virksomhed!

 

Mikrolegater-bred DK

Fonden for Entreprenørskab vil gerne støtte studerende og ph.d. studerende med gode idéer og fremme iværksætteri som en karrierevej. Derfor kan man hos Fonden for Entreprenørskab søge om et Mikrolegat til at finansiere opstart af virksomhed.

 

På Youngtrepreneur holder vi i april og maj måned – Mikrolegat-måned, for at fejre legatmodtagerne! Vi er derfor pink i de to måneder!
Først kan du læse lidt om Mikrolegater her på bloggen, og i april og maj måned kommer der en masse spændende blogindlæg fra tidligere modtager af Mikrolegater.

 

Men hvad er et Mikrolegat egentlig?

Et Mikrolegat er en sum penge, man kan søge om at få, hvis man har en startupvirksomhed eller en idé til en virksomhed. Alle studerende og ph.d. studerende indskrevet på en videregående uddannelse i Danmark kan søge et Mikrolegat. Du skal have en god idé, der enten er på idéstadiet, eller også skal du netop have oprettet CVR nr. med en omsætning under 50.000 kr.

 

Der er to forskellige Mikrolegatordninger, så ansøgningen og pengesummen ændrer sig alt efter, om du er på idéstadiet, eller om du har en etableret virksomhed:

  • Mikrolegat til studerende med en idé på idéstadiet – uden cvr nr. Her kan søges op til 25.000 kr. til at dække de tidligste omkostninger inden virksomhedsopstart. Søger du et grønt legat, er beløbet 15.000 kr.
  • Mikrolegat til studerende, der netop har oprettet et cvr nr. Her kan søges op til 50.000 kr. til blandt andet at nå et modenhedsstadie for at opnå anden vækstkapital. Dette Mikrolegat kræver 25% egenfinansiering oven i legatet.

Næste ansøgningsfrist er d. 10 maj 2016 – Klik her.

I sidste ansøgningsrunde var fokus på nedenstående emner:

  • GRØNT MIKROLEGAT: Mikrolegater til grønne startups/idéer, der fokuserer på effektiv ressourceanvendelse, nye og innovative grønne forretningsmodeller (eksempelvis cirkulær økonomi) og/eller bæredygtig udvikling?
  • SOCIALT MIKROLEGAT: Mikrolegater til socialøkonomiske startups/idéer, der fokuserer på at skabe social værdi såvel som økonomisk værdi
  • ALM. MIKROLEGAT: Mikrolegat til alle andre typer af startups/idéer

 

Formålet med Mikrolegatordningen er at styrke vækst og beskæftigelse i Danmark. Ved at støtte studerendes opstart af virksomhed er det formålet, på sigt, at skabe vækstvirksomheder, der kan bidrage med flere arbejdspladser, eksportindkomster og vækst i samfundet. Mikrolegatet skal ses som en katalyserende indsats i forlængelse af entreprenørskabsundervisning, og de kompetencer de studerende opnår derigennem.

 

Det første blogindlæg!

Vores første blogger er Klaus Pedersen fra Too Good To Go!
Blogindlæg kommer senere i dag, så følg med på siden!
Too Good To Go er en fantastisk virksomhed med fokus på grøn innovation. Klaus modtog et Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Grøn Omstillingsfond, og siden da har det taget fart.
Læs meget mere om virksomheden og resten af holdet bag i interviewet.

 

Håber du vil nyde at læse med hver uge her på Youngtrepreneur!

Imellem tiden kan du gå på opdagelse i vores blogarkiv og finde andre spændende blogs om at være iværksætter!

 

Xenia – redaktør!