Danish Entrepreneurship Award 2016 var en fest!

Danish Entrepreneurship Award 2016

Så skete det! I torsdags løb Danish Entrepreneurship Award 2016 af stablen. Næsten 7000 mennesker var mødt op for at fejre entreprenørskab og gode idéer – og vi havde en fest! Dagen var fyldt med konkurrencer for både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og der var mulighed for at høre foredrag fra blandt andet Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Birgit Aaby fra programmet Løvens Hule på DR1, Henrik Skov fra Skov Rejser, Too Good To Go, Moonis Kamil og mange flere. Hvis man i stedet havde brug for rådgivning, stod de mange rådgivere og udstillere til rådighed i Rådgivningszonen, hvor der var sparring og feedback på selv den mindste idé.

Men hvem var det så, der vandt? Projekt Edison-havde en temabestemt konkurrence med titlen ”Bedre og mere sikker trafik”, og her stod mere end 500 elever fra 6.-7. klasse klar til at præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet. Team FIVR4 fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev havde opfundet en ambulancedrone, udviklet til at flyve ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og til at sende billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted til ulykkesstedet. Holdets tre medlemmer har ikke tænkt sig at lade deres arbejde stoppe her. Med en vindercheck på 10.000 kr. vidste de lige, hvad fremtidens planer skulle byde på: ”Nu vil vi snakke med nogle politikere om vores  idé, og så vil vi bruge de 10.000 kroner på en klassetur til København,” lød det fra vinderholdet.

Holdet fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup var ikke de eneste, der vandt. Faktisk spreder vinderholdene fra alle konkurrencerne sig over hele landet og kommer både fra Sjælland, Jylland og Fyn. Det er ikke kun vinderholdene, der kan findes i et bredt felt – det samme kan vinderidéerne. De dækkede alt fra et socialt netværk for jagtinteresserede, en fleksibel BH med udskiftelige dele og til en allergi-app, som fortæller brugeren, hvilke allergier et fødevareprodukt indeholder.

”Niveauet har været virkelig højt i år, og det gælder alle konkurrencerne. Det er virkelig vigtigt, at de unge lærer, at gode idéer har en værdi, som kan bruges i samfundet,” siger Camilla Ryge Leth, som er projektleder for Danish Entrepreneurship Award.

Her på bloggen ønsker vi alle vinderne et stort tillykke! 🙂Vinderne af Danish Entrepreneurship Award 2016

Du kan finde en komplet vinderliste her, og hvis du gerne vil se flere billeder fra dagen her.


Danish Entrepreneurship Award 2016 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.

Iværksætteri – er det ikke kun for voksne?


Blogindlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund


Produkt- og konceptudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale. Det lyder måske lidt kedeligt og voksent, men det kan faktisk føres helt ned på folkeskoleniveau. Forestil dig din helt egen idé og samtidig muligheden for at præsentere alt dit hårde arbejde for dommere, som er kommet for at høre om det, du har lavet. Det er lige netop dét, Projekt Edison giver mulighed for: at udfolde sig selvstændigt og kreativt, og så fortælle idéen til erhvervsfolk, der stiller op som dommere, og som er mere end glade for at høre på, hvad netop du og din gruppe har fundet på.

Hvorfor er det så lige, at over 7000 6.-7. klasses elever arbejder med innovation og kreative løsninger i undervisningen? Er det ikke bare noget, de selv kan gøre i deres fritid, hvis de har lyst? Jo, det er det da – men det er meget mere i det end bare kreative løsninger. Når eleverne får mulighed for at være en del af en innovativ læringsproces så tidligt i deres skoleforløb, så er det blandt andet med til at vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig får de også nogle værktøjer til, hvordan de kan arbejde med deres idéer, og så er der også mulighed for at få hjælp og sparring gennem forløbet – både fra skolekammerater, lærere og ikke mindst fra dommerne i konkurrencerne. Det er hvert fald en bedre og nemmere mulighed, end hvis man sidder derhjemme alene.

Især dommerne er med for en helt særlig grund – det er nemlig ikke kun for at hjælpe og vejlede unge mennesker (hvilket egentlig er en meget god grund i sig selv). Vi har talt med flere dommere, som har fortalt os, at de er rigtigt begejstrede for den nye viden og læring, de selv får ved at være dommer ved konkurrencen. Samtidig har vi også ladet os fortælle, at dommerne tit bliver inspireret af, at unge mennesker ser muligheder og ikke så mange begrænsninger. Som voksen har man ofte en tendens til at afskærme sig selv for en masse forskellige muligheder, fordi man tit overvejer, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Forestil dig, at være en vitaminindsprøjtning for dommere og erhvervsliv med ens idé og viden, fordi man som udgangspunkt ikke ser de samme begrænsninger, som andre gør.

Det er lige præcis dét, der gør det ekstra interessant for eleverne at være med i Projekt Edison – at man kan være denne såkaldte vitaminindsprøjtning for andre og måske kan bidrage med noget. Nu er det vigtigt at have in mente, at det ikke nødvendigvis betyder, at politikerne eller erhvervsfolkene går direkte i gang med den idé, de får præsenteret eller ”solgt”, men måske kan eleverne derimod være med til at give et indblik i en problemstilling, som eksempelvis erhvervsfolkene ikke var opmærksomme på inden, eller give politikerne en anden vinkel på problemstillingen. I dette års Projekt Edison har der været fokus på trafiksikkerheden med emnet ”Bedre og mere sikker trafik”, og det har fået stor opmærksomhed blandt andet fra Rådet for Sikker Trafik. Man kan jo håbe, at de tager nogle af forslagene til sig, så man som 6.-7.klasses elev kan sige, at man har udviklet noget, som kan hjælpe med at gøre trafikken bedre og mere sikker.

Ikke nok med, at man kan bidrage til samfundet, så kan et forløb som Projekt Edison også være med til at fremme udsigterne for eleverne selv. Det skal forstås på den måde, at når man fra 6. klasse kan få mulighed for at udvikle nogle bestemte kompetencer, så er man ofte ret godt stillet senere hen, fordi man eksempelvis allerede har arbejdet med produktudvikling og præsentationsteknikker. Det er måske ikke lige det, man tænker mest på, når man går i folkeskolen, men hvem siger, at kompetencerne ikke også kan være relevante i andre sammenhænge end fremtidige arbejdsliv? Præsentationsteknikker kan jo eksempelvis bruges i alle sammenhænge – når man skal til eksamen (uanset hvilken klasse og uddannelse du går på), når man senere skal søge ind på uddannelser eller søge job. Det kan også være noget så simpelt som at holde et oplæg i klassen. Der er rigtig mange perspektiver på projektet, og det er vigtigt at se dem alle frem for blot selve projektets nytte, for det handler ikke blot om samfundets fremtid, men også om elevernes.

Om EDISON

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb stifter eleverne bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

Lean Green: I Rydhaves omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere.

I slutningen af august måned blev Impact Investor Ball afholdt i residensen hos den amerikanske ambassadør; et arrangement hvor 12 startup virksomheder har kvalificeret sig til at pitche for et panel af iværksættere og investorer. I dette gæsteindlæg fortæller Simon Belling, medstifter af Lean Green, hvordan det var at være med.


Gæsteindlægget er skrevet af Simon Belling fra Lean Green.


Networking til Impact Investor Ball

Som universitetsstuderende byder hverdagen generelt på forelæsninger, en håbløs mængde pensum, der skal læses og spandevis af kaffe, der skal disciplinere sindet til at komme igennem dagen. Denne sensommerdag sidst i august kan jeg dog nyde i smukke omgivelser uden at have tankerne opfyldt af studiet og alle de tekster, der bør læses. Jeg befinder mig i Charlottenlund, og dagen står i entreprenørskabets navn. Som medstifter af Lean Green er jeg kommet igennem nåleøjet af investeringsparate danske startups, som har kæmpet sig til en plads ved dette års Impact Investor Ball i den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Et par hundrede investorer, business angels, politikere og forretningsfolk, som alle er interesserede i bæredygtige startups, sidder fokuseret i det solopvarmede telt og lytter til min pitch om vores bud på en ny bæredygtig festivalstol. Selvom dommerpanelet består af folk som Christian Stadil, Tommy Andersen, Shanelle Hall, Tommy Ahlers, Susanne Hessellund og Morten Albæk, er nerverne ikke så meget uden på tøjet, som de har været. Jeg har nok gennemgået pitchen alene og for mit team omkring 40 gange, vandret i cirkler på græsplænen og memoreret inden det var min tur. Jeg kender mere til mit produkt end nogen anden, og har efterhånden fået alle slags spørgsmål til det. Jeg har selv, sammen med mine tre medstiftere, udviklet og testet stolene over det seneste år.

Lad os lige kort spole tiden tilbage: Medstifter Kristian Grauting Lundager sidder i den traditionelle festivalstol på Roskilde Festival. Han spiller en omgang ølbowling i sin lejr og ser hvordan endnu en festivalstol må lade livet til den noble og nogle gange udfordrende sportsgren. Her starter en tanke om festivalstole – en tanke om at de må kunne laves bedre. Og hvorfor ikke bæredygtige stole? Et år senere i selskab med tre andre medstiftere, sidder vi med en stiftet virksomhed, Lean Green. Efter utallige lange aftener, deltagelse i fem entreprenørskabskonkurrencer (vi vandt legater ved tre af dem), samt en masse blod, sved og tårer, så sidder vi her i selskab med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og nyder at være kommet så langt, på så kort tid. Vi havde aldrig drømt om at levere stole til Distortion og andre private arrangementer allerede det første år, og netop i dag, med den interesse gæsterne viser vores produkt, ved vi, at vi har gjort det godt.

Simon Belling pitcher til Impact Investor Ball

Tilbage i Rydhave, er de fire minutter til min pitch gået, og jeg går ned til lyden af klapsalver og hen imod et svedende vinglas, der står på et bord uden for teltet og uden for publikums synsfelt. Puha. Nu kan jeg endelig slappe af. Selvom pitchen er indøvet, giver det altid den samme nervøse følelse, som at være til mundtlig eksamen. Resten af aftenen står på networking ved vores tildelte høje rundbord, som er placeret ude på den kæmpe, velholdte græsplæne i ambassadørens have – tæt på et lille loungeområde bestående af fire af vores papstole. Her kommer de deltagende gæster hen for at prøve stolen af i skepsis for dens strukturelle integritet. En af de deltagende gæster prøver endda at hoppe på stolen. Han er stålsat på at teste grænserne for stolen, som (naturligvis) ikke giver efter for hopperiet. De vil gerne høre om vores historie og tale hardcore business om, hvorvidt man nu virkelig kan tjene penge på papstole. Samtlige samtaler ender med, at vores lille glaskrukke på højbordet bliver belønnet med en eller flere af de såkaldte ”karma dollars” fra en imponeret gæst. Vi kan godt mærke, at der til dette event er mange interesserede og på trods af, at jeg er der med mine tre medstiftere, er der kun få pusterum mellem samtalerne. Selv når jeg skæver over til de andre, kan jeg se, at de også fortæller alt, hvad de kan om Lean Green.

Networking til Impact Investor Ball

Solen bevæger sig langsomt mod horisonten, og aftenens festligheder lakker mod ende. Det bemærker jeg, da mange af de deltagende gæster henvender sig ved aftenens grillmester, og jeg begynder da også at kunne mærke sulten nærme sig. Ovenpå aftenens utallige one-on-one samtaler er jeg selv i godt humør og har nu selv fået fingre i en bid mad, der selvfølgelig afspejler værtens kulturelle ophav; en kæmpe hotdog. Sådanne arrangementer har altid haft en opløftende indvirkning på mine ambitioner med virksomheden. De mange frivillige timer, penge og tanker, der er blevet brugt på projektet det seneste år, kan nogle gange blive lidt for meget. Selv læser jeg statskundskab – studiet af komplekse, organisatoriske og politiske problemstillinger – så hvorfor #%&! bruger jeg min kostbare fritid på at forsøge at sælge papstole? Det giver da ingen mening – eller gør det? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig personligt, men for mit vedkommende er det et klart ja! Jeg har på blot ét år lært utroligt meget om, hvad det kræver at starte en virksomhed, hvor mange måder man kan kommunikere ineffektivt og uhensigtsmæssigt på, hvordan et lille projekt hurtigt kan snowball’e og kræve mere opmærksomhed, end man lige havde sat tid af til, samt hvordan man kan støde på mur efter mur for så endelig at se lyset. Det sidste år har på mange måder været intenst, men også meget lærerigt.

I Rydhaves innovative omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere i mig. De mange andre studerende rundt omkring på græsplænen, som alle har kæret for et bud på et bæredygtigt og innovativt nyt produkt, eksemplificerer i høj grad det utrolig spændende innovative miljø, som er at finde i startup-verdenen. Jeg bliver også mindet om, hvor meget energi sådan et event kan give, og dermed også hvor vigtigt, det er at deltage i dem.

Aftenen lakker mod det sidste punkt på dagsordenen, et par legater der skal deles ud, og flere kendte ansigter, vi lige skal sige farvel til, inden vi sætter os ud i bilen. I bilen på vej hjem med medstifter Natascha Bruun Lange bliver aftenen evalueret, og vi bliver hurtigt enige om, at events som dette giver fornyet energi og lyst til at kæmpe videre i 2017, som kommer til at stå i bæredygtige festivalstoles og Lean Greens navn.

Lean Green og Rufus Gifford


Baggrund: Impact Investor Ball er arrangeret i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet, og støttet af Nordea, DANA og UPS.

En “klodset” forretningsmodel


Gæsteindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Denne måneds indlæg vil handle om forretningsmodeller, men inden vi når dertil, skal det handle om LEGO. Normalt beskriver jeg forretningsmodellen som den magiske maskine, der omdanner ideer til virksomheder, men denne gang vil jeg benytte mig af en anden metafor: LEGO-klodser.

Du har sikkert leget med LEGO da du var yngre, måske du ligefrem har ønsket dig et sæt i jule- eller fødselsdagsgave. Et LEGO-sæt består af nogle klodser og en vejledning til, hvordan man bygger den pågældende model med klodserne. Man bygger modellen ved at følge vejledningen og bruge de dertilhørende klodser. Når man snakker om forretningsmodeller, gælder det samme princip: Forretningsmodellen er vejledningen til, hvordan man bygger en virksomhed ud af sine klodser.

Ligesom en vejledning er ikke kan bruges uden LEGO-klodserne, så skal der også mere end en forretningsmodel til for at man kan bygge en virksomhed. En forretningsmodel består selvfølgelig ikke af LEGO-klodser, men hvad består den så af?

Forretningsmodellens ni typer byggeklodser

Business Model Canvas er et værktøj introduceret af Alexander Osterwalder og hans konsulentvirksomhed Strategyzer med det formål at gøre forretningsmodeller lettere at forstå. Værktøjet inddeler forretningsmodellen i ni grundlæggende typer af byggeklodser:

  • Value proposition (Value proposition)
  • Ressourcer (Key resources)
  • Aktiviteter (Key activities)
  • Partnere (Key partners)
  • Kundesegment (Customer segment)
  • Kundekanaler (Channels)
  • Kunderelation (Customer relationship)
  • Indtjeningsmodellen (Revenue structure)
  • Typen af omkostning (Cost structure)

De forskellige kategorier kan yderligere inddeles, ligesom forskellige typer LEGO-klodser kan findes i små variationer. Jeg vil ikke gå mere i dybden med forretningsmodellen her, men ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde her. Du kan også investere i bogen Business Model Generation af Alexander Osterwalder.

LEGO-klodser

Skal du så bare følge en vejledning for at skabe en virksomhed?

Selvfølgelig kan du ikke bare følge en vejledning eller en fast forretningsmodel, for at skabe en virksomhed. Her er de to overordnede grunde til det:

  1. Du ved ikke, hvad du skal ende ud med at bygge. Når man bygger med LEGO har man en ret god idé om, hvad det er man bygger. Hvis man derimod taler om resultatet af en forretningsmodel, altså selve virksomheden, så vil dette være påvirket af hvad kunderne i sidste ende er villig til at betale for.
  2. Du har ikke adgang til alle klodserne, men kun et udpluk. LEGO-sættet er pakket fra fabrikken, så det indeholder præcis de klodser der skal til, for at følge vejledningen. Når du skal skabe en virksomhed, har du kun adgang til et begrænset udvalg af klodser, som du skal forsøge at bygge en virksomhed ud af.

Når du bygger med LEGO kigger du på vejledningen, finder klodserne og bygger den endelige model. I modsætning hertil handler iværksætteri om at kigge på dine klodser, forsøge at sammensætte dem til forskellige virksomheder, indtil du har fundet en sammensætning der skaber den værdi kunderne efterspørger.

Den skarpe læser vil stille spørgsmålet: Jamen hvis jeg mangler nogle klodser, kan jeg så ikke bare gå ud og købe dem? Jo, det kan man nemt. Udfordringen er bare at de fleste iværksættere ikke har pengene til at investere i nye ‘klodser’ til at bygge forretningsmodeller. Der er heller ikke nogen garanti for at kunden i sidste ende er interesseret i den model du bygger. Det kan derfor blive dyrt hele tiden at investere i nye byggeklodser.

Det handler om at øge antallet af dine klodser!

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor iværksætteri tager 3-5 år (eller mere), er det altid svært at komme med en forklaring: Opskriften på succesfuldt iværksætteri findes ikke. Mit bedste svar er egentligt at det handler om at øge antallet af ens klodser. Det er her at iværksætteri bliver fantastisk, men også frustrerende på samme tid.

Det der adskiller LEGO fra traditionelle byggesæt, er at klodserne på tværs af de enkelte modeller tilsammen kan bruges til at bygge nye modeller – modeller der måske ikke findes i forvejen. Hvad betyder det i iværksætter-verdenen? Det betyder at relationer og andre ressourcer man har opbygget gennem et projekt kan bruges til fremtidige projekter. Jo flere projektet man har skabt, des flere ressourcer har man adgang til:

  • Det kan være at man har købt en computer i forbindelse med et projekt, som man efterfølgende kan bruge i andre projekter.
  • Det kan være at man har lært sig selv at kode for at lave en app og efterfølgende starter på at lave hjemmesider for andre.
  • Det kan være en partner, man har fået i forbindelse med et tidligere projekt, som kan være med til at starte et nyt projekt.

En med mange ‘klodser’ har mulighed for at bygge flere forskellige modeller, end en med få. Det lyder jo logisk!

Læsning og forberedelse

Hvad betyder det for dig?

Først og fremmest er målet med iværksætteri at bygge noget som andre er interesseret i. Den interesse jeg taler om, er ikke et positivt svar på et spørgeskema eller den ros du får, når du nævner konceptet over for potentielle kunder. Det er når kunderne investerer i produktet eller servicen, enten ved et køb eller ved at involvere sig med sin tid. Det er sjovt at bygge med LEGO, eller, som iværksættere kalder det, konceptudvikle, men målet er først nået, når andre synes det man har lavet er fedt. Så fedt, at de køber det! Det du kan bygge afhænger af to faktorer:

  1. Hvilke klodser du har adgang til.
  2. Hvordan du formår at sammensætte dine klodser til modeller.

Ovenstående emner vil jeg gå i dybden med i mine to kommende indlæg, der kommer henholdsvis sidst i oktober og sidst i november.

I mellemtiden vil jeg anbefale at du:

  1. Sætter dig grundigt ind i forretningsmodellen, der er essentiel til forståelsen af hvordan du bygger din fremtidige virksomhed.
  2. Bruger tid på at afdække hvilke ‘klodser’ du har adgang til.
  3. Eksperimenterer med hvordan du kan sætte disse klodser sammen til forskellige forretningsmodeller.

Uerfarne iværksættere begår typisk den fejl at fokusere mere på de klodser de ikke har adgang til, end hvad de kan bygge med de klodser de allerede har. Omvendt fokuserer succesfulde iværksættere på, hvad de har til rådighed, når de skal træffe beslutninger. Princippet bag dette kaldes ‘Bird in Hand Principle’ og beskrives i videoen herunder:

Har du nogle spørgsmål, har du feedback eller har du behov for et skub? Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning.

Og vinderen er… Danmark!


Gæsteindlægget er skrevet af Sidse Frich Østergaard-Thygesen.


EM-dommer Sidse Østergaard-ThygesenOmgivelserne til Europamesterskabet i Entreprenørskab 2016 var som taget ud af Sommer i Tyrol: Spejlblanke søer med sejlskibe og smukke bjerge var baggrunden, da tre seje, jyske drenge vandt Europamesterskabet i Entreprenørskab – første gang Danmark vandt guld! Konkurrencen var skarp og voteringen i dommerlokalet trak ud, imens unge, fra så fjerne steder som Tatarstan, ventede i spænding.

Engang i foråret 2016 spurgte Fonden for Entreprenørskab, om jeg kunne tænke mig at blive nomineret som dommer til Europamesterskabet i Entreprenørskab. På trods af, at det var i slutningen af juli, altså midt i sommerferien, tænkte jeg, at det lød spændende. Drønspændende faktisk. Jeg blev nomineret og heldigvis også godkendt. Herefter fulgte en proces med onlinemøder med kontoret i Schweiz og mine to meddommere, Brian Sidorsky fra Canada og Alen Dobric fra Serbien. Det var en proces, hvor der blev talt meget om, at man ikke måtte være korrupt, men derimod skulle være objektiv. Jeg syntes, det var ret logisk, men med den vægt der blev lagt på emnet, må det have været relevant. Mine to meddommere var begge mænd, og overvægten af mænd viste sig da også at være et gennemgående tema i dommertruppen. Vi var ni dommere i alt, som var fordelt på tre grupper. Af de ni var jeg og Inger Lise Blyverket fra Norge de eneste kvinder. Overrepræsentationen af mænd afspejlede sig heldigvis ikke i deltagerfeltet, hvor unge kvinder var fint repræsenteret. Hver dommergruppe blev tildelt en JA alumni. Vi fik Minh Tien, som sørgede for, at vi havde de rigtige papirer, at vi kom de rigtige steder hen og ikke mindst, at vi overholdt tidsplanen. Det sidste var ret vigtigt, da Brian, min canadiske meddommer, talte meget. Som i rigtigt meget.

Hold med vidt forskellige odds

Der var deltagere fra 36 lande – fra Finland til Israel og fra England til Rusland. Deltagerne er oftest gymnasieelever og nogle var unge. Især deltagerne på det israelske hold var unge – sådan cirka 14 år. Det tyrkiske hold var rejst uden deres lærer, og rygterne lød, at det var fordi han ikke kunne forlade sit hus på grund af det formodede kup i Tyrkiet og, ifølge Politiken, Erdogans afskedigelse eller suspendering af 27.000 lærere. Det russiske hold kom fra Tatarstan; en republik i den russiske føderation. Jeg havde aldrig hørt om republikken før, men den er 25.000 km2 større end Danmark, og der bor næsten 4 millioner mennesker. De søde tatarske deltagere havde aldrig været udenfor Rusland før. De havde heller aldrig talt med ikke-russere før, så ligegyldigt hvilke priser der blev uddelt, og selvom de ikke vandt, så havde de alligevel vundet – nemlig adgangen til verden. Det var en fin reminder om, at det ikke er alle, der har mulighed for at flyve fra storby til storby og fejre juli i Lissabon og august i Berlin.

Erhvervsskoleeleverne der blev væk

Igennem mine år som dommer i det danske mesterskab i sporet Trade & Skills har det undret mig, hvorfor der har været sådan en overrepræsentation af handelsskoleelever og gymnasieelever. Jeg tror, jeg én gang har oplevet et erhvervsskoleelevhold være med, og jeg forstår det ikke. 10 procent af eleverne på erhvervsskolerne åbner deres egen virksomhed. Det er erhvervsskolerne, der uddanner frisørerne, tømrerne, murerne, kokkene og bagerne – dem der netop åbner meget konkrete, små virksomheder. Dem der har håndgribelige produkter og varer. Det undrer mig gang på gang, når jeg ser handelsskoleelever producere færøsk salt, islandsk chokolade eller finske blåbærsodavand; hvorfor kom det ikke fra en erhvervsskole? Det er drønærgerligt, at programmet er skruet sådan sammen, at det er svært for erhvervsskoleelever og -lærlinge at deltage, fordi deres skoleperioder ikke passer til det år, der er afsat til Company Programme. Det burde på en måde være muligt at stykke det sammen, så mureren, tømreren, frisøren og kokken også får mulighed for at lære at lave driftsbudgetter og forretningsplaner. 42 pct. af nystartede virksomheder i Danmark drejer nøglen om indenfor tre år – det er tankevækkende og giver alt mulig grund til at få mere iværksætteri ind på erhvervsuddannelserne.

EM-vinder: Danske SubReader

Og vinderen er…

Vi ankom mandag eftermiddag, hvor der var working dinner. De følgende dage var der så program fra kl. 7.30 om morgenen til kl. 23.00 om aftenen. Vi skulle have holdene til interview, vi skulle se deres scenepræsentation og møde dem på deres stand. Der skulle gives karakterer, voteres, spises sponsoreret frokost, findes vej fra hotellet til stationen og konferencecentret, og deltages i middagsselskaber både med og uden dresscode. Til gengæld var det enormt opmuntrende at møde så mange unge mennesker, der brændte for deres produkt. Der var islandsk chokolade med påmalet chokolade-graffiti, engelske bøger til syge børn, som var skrevet og illustreret af deltagerne selv. Der var doughnuts og blåbærsodavand, luftfriskere og hørebriller til blinde, gennemregnede budgetter, produkter der allerede var i salg, forretningsplaner og store visioner. Derfor var det også svært at votere. Skulle innovation og produktudvikling gå foran et produkt, der havde solgt i stakkevis og allerede var en succes? Er det at åbne et forlag og udgive bøger en business? Skulle smukt indpakket chokolade vinde over en meget grim prototype på en hørebrille? Vi brugte lang tid på at diskutere, indtil der var enighed: Det danske hold havde klaret sig bedst i interviewet, på standen og til scenepræsentationen med deres app SubReader, som løbende læser undertekster på film og serier højt for eksempelvis ordblinde. På andenpladsen kom Slovakiet med en dimsedut, der kan sættes i jackstikket på mobiltelefonen og herefter være fjernbetjening til fx stereoanlæg og TV. På tredjepladsen kom de engelske piger og deres bogserie for syge børn. Et ret fint mix af teknologi og hjælpemidler til børn, syge og ordblinde. Det ser lyst ud for Europas fremtid.


Læs mere om Company Programme – Europamesterskabet i Entreprenørskab.


 

HALL Audio: Husk at fejre selv din mindste sejr

Marie-Louise og Ulrik bor i Brylle på Fyn. Husets kælder er indrettet som kontor, produktionshal og lager og udgør hjertet af virksomheden HALL Audio, som producerer trådløse forstærkere til meget lavere priser end det øvrige marked.

I dette gæsteindlæg kan du læse hele historien om, hvordan det er at gå sine egne veje samt alle de udfordringer, der kommer, når man er helt ny på alle fronter i iværksætterlivet.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Marie-Louise Larsen fra HALL Audio og redaktør Anne Langelund.


På trods af, at 25-årige Marie-Louise Larsen og 29-årige Ulrik Tuemand ikke havde den store erfaring med at bygge billige, trådløse forstærkere, stiftede de alligevel virksomheden HALL Audio i februar 2015. Mange har siden da dødsdømt projektet og grinet af deres udfordring af normerne, mens andre har lovprist projektet og dets potentiale. Kæresteparret er dog optimistisk, og lader sig ikke slå ud.

Sort trådløs forstærker”Det her skal vi simpelthen lave om på!”

Ifølge Marie-Louise kom ideen til projektet stort set helt af sig selv. Parret havde gået med en drøm om at blive selvstændige, men vidste ikke rigtig hvad det hele skulle gå ud på. De besluttede sig derfor for at sætte penge til side til den dag, hvor ideen opstod.

”Mens jeg var på barsel købte min søster en smart, trådløs højtaler. Jeg blev ret misundelig og klagede derfor min nød til Ulrik, som bare grinte højt af mig, da jeg fortalte ham prisen. Under et besøg hos min far, nævnte Ulrik på et tidspunkt situationen for min far, som undrende udbrød: ”Hvorfor laver du ikke bare selv en trådløs højttaler?”. Ulrik var heldigvis en lille computernørd i folkeskolen og havde på den måde tilegnet sig en del tekniske kundskaber. Efter lidt humoristisk stikken fra min far, måtte Ulrik hjem og vise, at han sagtens kunne bygge sådan en højtaler.”

Marie-Louise og Ulrik kunne dog godt se, at de var gået ind til et temmelig komplekst projekt, idet de gerne ville producere noget, som både var pænt og ordentligt. Problemet med den færdigbyggede højtaler var bare, at den hverken var smart eller flot. Under en snak om elektronikken, fandt de ud af, at det faktisk ikke var en trådløs højtaler, som Marie-Louise var misundelig på sin søster over, men i stedet en trådløs forstærker. Noget som de faktisk allerede havde mellem de mange indkøbte materialer til højtalerne.

”Efter lidt research om trådløse forstærkere, falder vi nærmest ned af stolen over priserne. De ligger på over 3000 kr. Det er jo vanvid! Mit SU-hjerte gik lidt i stykker, og vi kigger hinanden dybt i øjnene og aftaler, at det skal vi simpelthen have lavet om på”.

Går i stik modsatte retning af alle de andre

Parret har helt fra starten skåret helt ind til benet, når det gælder det økonomiske. Alle aspekterne af virksomheden har fået sparekniven:

”Vi kunne sagtens have stirret os fuldstændig blinde på hele luksusvinklen og brugt uanede midler på at komme på markedet med et produkt i særklasse. Vi valgte i stedet at starte med en økonomisk basismodel, som i virkeligheden er blevet en af de ting, der differentierer os. Vi fik fremstillet vores lille trådløse forstærker, HALL 2x8w, og sælger den nu langt billigere end de andre på markedet. Godt nok er det ikke verdens smukkeste forstærker, men den virker. Desuden samler og tester vi også selv hvert eneste produkt, så vi er sikre på, at de virker, inden vi sender dem ud til kunderne.”

Det er ikke kun på selve produktlinjen, at HALL Audio går i den modsatte retning. Marie-Louise fortæller, at hun selv tager og redigerer alle produktbillederne.

”Det kan ses i resultatet, men pyt. Bare fordi jeg ikke bruger 20.000 kr. på fotografer, betyder det jo ikke, at jeg er dårligere til at lave trådløse forstærkere. Vi bliver også ofte ”mobbet” lidt af folk, som har forstand på hjemmesider, fordi vi selv har lavet vores. Det er vi ligeglade med. Vi vil ikke gå ud og tage et lån for at gøre det hele bare lidt pænere. Vi synes det fungerer udmærket, som det er”.

Udfordringer er der nok af

”Helt fra starten gik vi temmelig åbentsindede til projektet. Vi tilpassede os konstant og gik på kompromis, så vi kunne få budgettet til at hænge sammen. I vores tilfælde har det givet os en virksomhed, hvor vi skylder 0 kr., og som vi ejer helt og aldeles selv. Det kan godt være rigtig fristende lige at hive 5000 kr. ud af virksomheden, når man står og mangler pengene i privatøkonomien, men der må man simpelthen bare spænde balderne sammen og skrue ned for forbruget. Havde vi nu hevet 5000 kr. ud af virksomheden, så skulle der betales skat, og så manglede vi jo de 5000 kr. til udvikling. Dem havde vi så været nødsaget til at skyde ind i virksomheden igen fra vores privatbudget på et senere tidspunkt. Det er virkelig ikke nogen fornuftig cirkel”.

For HALL Audio har finansieringen primært været den store udfordring. Ifølge dem selv har de ikke haft en rød reje til noget som helst, og med et markedsføringsbudget på 0 kr. har Marie-Louise igen været nødt til at lave rigtig meget selv: pressearbejde, søge legater, holde foredrag, være vildt aktiv i Udvikling Assens og netværke ”røven ud af bukserne”, som hun selv udtrykker det.

”Hvis man fokuserer lidt, kan man komme rigtig langt med de ting her. Det gælder også om at skrive til alle aviser og blade, man lige kan komme i tanke om, og selvfølgelig gribe alle bolde, der overhovedet er inden for rækkevidde. Jeg tror, at netværk er noget af det mest undervurderede. Jeg tænker altid på det sådan her: én lille bitte person, der hører om min virksomhed, er én lille bitte potentiel kunde mere.”

Kælderen er bygget om til kontor og produktionshal.

At være sin egen chef

”Én ting er, at man selv kan bestemme alting, en anden ting er, når man skal bestemme alting selv. Der er noget befriende over at få at vide, hvad man skal lave. Jeg synes, det kan være rigtig svært, at skulle finde på alle arbejdsopgaverne selv. Man sidder aldrig rigtig med følelsen af, at nu er det løst.”

Ifølge Marie-Louise er det utrolig hårdt at være sin egen chef, og man kan føle sig fuldstændig depressiv: ”Det ene øjeblik er du ved at brænde sammen af glæde over omtale eller en strøm af ordre, og det næste øjeblik er du ved at lukke biksen, fordi klokken er halv et om natten, og du ikke er færdig med at pakke ordrer endnu. Der er simpelthen så mange skuffelser, når man starter virksomhed, at jeg tror, man knækker, hvis ikke man sørger for at fejre selv den mindste sejr. Det er vi rigtig gode til. Vi klapper os selv på skulderen dagligt over, hvad vi har opnået.”

Nye produkter og markeder venter forude

Fra starten har Marie-Louise og Ulrik været meget opmærksomme på, at deres produkt var et lavprisprodukt, der helt naturligt ekskluderer et kundesegment. De indtjente penge fra deres standardmodel i plast har de valgt at investere i udviklingen af deres nye luksusmodel Simplifier S.

”Én ting, der er meget smart ved vores produkt, er, at der dels er Bluetooth-tilkobling, og dels at strømforsyningen er på 12V. Du kan derfor bruge den i campingvogn, båd, hytte etc. Særlig bådsegmentet vil vi rigtig gerne have fat i. Vi landede derfor på en håndlavet træforstærker, som vi samarbejder med Strøjer Møbelfabrik om at producere. Der er skruet op for kvaliteten på alle leder og kanter, og det er derfor også en meget større investering at lave sådan et produkt sammenlignet med vores plastmodel. Det er en luksusmodel, som tiltaler alle typer, og den er ikke så nørdet og svær at tage stilling til som den første”.

Både Marie-Louise og Ulrik er overbeviste om, at de går en lys fremtid i møde. De er kommet ind på det danske, norske og svenske marked, og vil meget gerne begynde at kigge efter forhandlere nu. De er rigtig glade for deres kinesiske leverandør, men de forsøger at købe varer fra Europa eller Danmark.

”Vi har forskellige prototyper liggende, som vi lige skal have lidt mere tid til at lancere. Når vi får etableret et produktsortiment, kan vi være med på en lidt anden måde, end vi er nu. Vi vil også rigtig gerne i kontakt med en eller flere investorer, så vi kan få gang i nogle af de større investeringsprojekter. Vi er dog af den klare overbevisning, at vi kan leve af det her på sigt, og vi ser kæmpe store muligheder i de forskellige markeder.”

 

Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Gæsteblogger: Comundu

Mia Grosen - på en af hendes mange rejser

Mia Grosen – på en af hendes mange spændende rejser

 

Når din passion bliver til dit arbejde

Man skal være passioneret omkring det, man skaber i sin virksomhed. Det er en læresætning, der ofte går igen, når man taler om iværksætteri. Jeg har startet virksomheden, Comundu, på baggrund af min store passion for at rejse – men er det altid en god idé at gøre sin passion til forretning? I det følgende deler jeg ud af den erfaring, jeg har gjort mig de sidste to år som passioneret iværksætter.

 

Alle kan starte en virksomhed!

Glem alt om, at det kræver en uddannelse fra CBS, års erhvervserfaring og en stor pose penge at starte virksomhed. Jeg sprang direkte fra min bachelor på universitetet, inkl. en SU gæld, ind i tilværelsen som iværksætter. Det første halve år lavede jeg lidt freelance arbejde ved siden af virksomheden for at kunne betale huslejen, og derefter fik vi en investering, og jeg kunne gå fuldtid.

Med en bachelor i statskundskab kan man ikke sige, min uddannelse forberedte mig på livet som selvstændig erhvervsdrivende. Jeg vidste absolut intet om at lave en forretningsplan, marketingsstrategier eller a-b tests, da jeg først startede Comundu. Men det gør jeg nu. Man lærer det løbende, når man skal bruge den pågældende viden – man behøver absolut ikke være iværksætter-ekspert fra start.

 

Fra passion..

Comundu er startet med rødder i min største passion, at rejse. At opleve verden og møde nye mennesker og lære om kulturer fra nær og fjern. Jeg var på min første rygsæk rejse efter gymnasiet. Seks måneder i Sydamerika med en veninde, hvor vi lavede frivilligt arbejde, lærte spansk, besøgte fem lande – og boede på hostels med massere andre rejsende. Siden jeg kom hjem, har jeg købt en ny flybillet, hver gang tallet på kontoen tillod det.

Fra Jordan til Sydafrika til Bosnien til Cambodia. Jeg har besøgt over 60 lande med min rygsæk og planlægger at besøge mange flere

Og det var netop drømmen om det at kunne kombinere min passion for at rejse med at arbejde, der fik mig til at starte Comundu. Jeg er ikke typen, der “altid har vidst jeg skulle være iværksætter”. Men da jeg fik en god idé på et hostel i Istanbul, der netop kunne kombinere min passion med at arbejde, tog jeg springet.

 


Hvad er Comundu?

Comundu laver software til hostels og unge rejsende, der bor på
hostels. Vi omdanner wifi’et på hostels til en kommunikationskanal,
så hostellet kan få information om events og lign. ud til deres
gæster, og gæsterne kan chatte sammen og aftale at mødes.
Gæsterne kan også downloade vores app, hvor de kan se anbefalinger
fra de ansatte på hostellet samt en oversigt over,
hvem der bor på hostellet.
Comundu er i dag tilgængeligt på 20 hostels i seks europæiske byer.

For mere information om Comundu - klik her Comundu

Comundu APP

Comundu APP

 

..til hverdag

Det er to år siden. I dag sidder jeg med min bror, som også blev min partner, på vores kontor på Islands Brygge i København. Med seks ansatte, investeringer fra flere offentlige fonde – bl.a. Fonden For Entreprenørskab – samt en bestyrelse med to private investorer, synes studielivet meget meget langt væk. Jeg valgte at starte virksomhed i stedet for at læse en kandidat i statskundskab. Den viden og erfaring jeg har gjort mig de sidste to år, kan ikke sammenlignes med noget studie. Men livet på farten med rygsæk synes også langt væk. Det er ikke blevet til nogen længere rejser de sidste to år. Jeg har haft en enkelt tur udenfor Europa til Ethiopien i ni dage, men det er svært at være rigtigt afsted. Når man har egen virksomhed, er det som at have en lille baby, man ikke kan give slip på. Man kan ikke på samme måde holde fri, som når man har et lønmodtagerjob. Man kan ikke bare slukke computeren kl. 17 og så tage hjem og leve sit eget liv. Dit arbejde er dit liv. Man tager arbejdet med hjem (og med på rejsen). For hvad nu hvis der skete noget vigtigt – godt som dårligt – mens man var væk?

 

Derfor er iværksætterlivet ikke lig med frihed, som mange tror. Idéen om, at man kan arbejde hvornår og hvorfra, man vil, bestemme sin egen løn og være sin egen chef, den holder ikke. Ikke når virksomheden bliver større end dig selv, og der er andre, der regner med dig.

 

At Rejse Er At… Arbejde

Der er selvfølgelig også gode ting ved at gøre sin passion til sit arbejde. Jeg har aldrig fløjet så meget, som jeg har gjort det sidste år. Jeg har i gennemsnit besøgt to europæiske byer om måneden. Spist tapas i Barcelona den ene uge, drukket Guinness i Dublin den næste, og nydt udsigten fra Karlsbroen i Prag måneden efter. Og det var jo netop min drøm – at se verden gennem mit arbejde! Min pointe er blot, at man skal gøre sig bevidst om, at de mennesker, man er så fascineret af og passioneret omkring, pludselig bliver til kunder og brugere, som du skal lave en forretning på.

 

 

English version

When your passion becomes your work

“You have to be passionate about what you create in your company” It’s a doctrine that comes up time and again when talking about entrepreneurship. I started the company Comundu based on my great passion for traveling – but is it always a good idea to turn your passion into a business? In the following, I’ll explore the experiences I’ve had in the last two years as a passionate entrepreneur.

 

Anyone can start a business!

Forget the idea that it requires a degree from CBS, years of work experience and a big bag of money to start a business. I jumped straight from being an undergraduate at university (with a student loan and all) into life as an entrepreneur. For the first six months I did some freelance work on the side to pay the rent until we got investment, and then I went full time.

I can’t say my BA in Political Science prepared me for life as a self employed. I knew absolutely nothing about how to make a business plan, create marketing strategies or what a-b testing was when I first started Comundu. But I do now. You learn it as you go – you definitely do not need to be an entrepreneur expert from the start.

 

From Passion ..

Comundu started with roots in my greatest passion, travelling. I love to experience the world and meet new people and learn about foreign cultures. I went on my first backpacking trip after high school – six months doing volunteer work in South America with a friend. During the trip we learned Spanish, visited five countries, and met lots of cool fellow travellers whilst staying at hostels.

After that, I bought a new travel ticket every time the numbers in my account would allow. From Jordan to South Africa to Bosnia to Cambodia, I’ve visited over 60 countries with my backpack and I’m planning to visit a lot more. And it was that dream, the dream of being able to combine my passion for traveling while working at the same time, that made me start Comundu. I am not the type who “always knew I was going to be an entrepreneur”, but when I got a good idea at a hostel in Istanbul, I took the plunge.

 


What is Comundu?
Comundu makes software for hostels and its guests.
We turn the wifi in hostels into a communication channel that
the hostel uses to get information about events and offers out to
their guests, and the guests use to chat to each other and arrange
meetups. Guests can also download our app, where they can see
recommendations from the staff at the hostel and an overview of
who else is checked in. Comundo is now available in 20 hostels in
six European cities.

For more information go to Comundu

 

Comundu APP

Comundu APP

 

..To Everyday Life

Now it’s two years later. Today I’m sitting with my brother, who is also my partner, at our office on Islands Brygge in Copenhagen. With six employees, and investments from several public funds – including Young Enterprise – as well as two private investors, my life as a student seems very far away.

 

I chose to start a business instead of doing a master in Political Science, but the knowledge and experience I have acquired in the past two years cannot be compared to any study. However, life on the road with my backpack also seems far away. I haven’t taken any longer trips in the past two years. I have had a single trip outside Europe to Ethiopia for nine days, but it’s hard to be away for real. When you have your own business, it’s like having a baby – you can’t let go. Work and freetime isn’t so cleanly divided as when you have a salaried position. You can’t just turn off your computer at 5pm and go home and live your own life. Your work is your life. You take your job home (and with you in the backpack). Because what if something happened while you’re away -good or bad?

 

Therefore, the entrepreneurial life doesn’t necessarily equal freedom, as many believe. The idea that you can work when and where you want, determine your own pay and be your own boss is a misconception, especially when the company becomes greater than yourself, and there are others who count on you.

 

To Travel Is To … Work

Of course there are also good things about turning your passion into your work. I’ve never been on as many flights as I have the past year. I’ve visited, on average, two European cities a month. I’m eating tapas in Barcelona one week, drinking Guinness in Dublin the next, and enjoying the view from the Charles Bridge in Prague the following month. And that was and still is my dream – to see the world through my work! My point is simply that you have to be aware that the people you are so fascinated and passionate about suddenly become customers that you need for your business.

 

 

Makerspace ved Danish Entrepreneurship Award 2015

Makerspace – slip din kreativitet løs

Er du kreativ? Kan du lide at bruge dine hænder, prøve nye ting og tænke ud af boksen? Så kom forbi Makerspace d. 19. november til Danish Entrepreneurship Award 2015!

I Makerspace kan du møde en masse erfarne og kreative iværksættere, som på hver deres måde kan få din kreativitet sat i spil. På din vej igennem Makerspace vil du bestemt ikke komme til at kede dig, og du vil helt sikkert se eller prøve noget helt nyt. Du kan blandt andet prøve spil som tester dine iværksætterevner, give nyt liv til genbrugssager, være med til at bygge en robot eller konstruere et højt tårn af flasker og tennisbolde. I Makerspace kan du sætte din fantasi løs og teste evner, du måske ikke vidste du havde.

Hvem skal jeg besøge?

Du kan i alt møde 9 forskellige udstillere i Makerspace. Nedenfor kan du læse kort om hver udstiller, så du allerede nu kan planlægge dit besøg. Men husk – for at besøge Makerspace skal du være tilmeldt Danish Entrepreneurship Award 2015. Det kan du gøre her – helt gratis!

Upfind.dk – en kreativ byggelegeplads

Rødt billede

Hvor højt et tårn kan I bygge med flasker og tennisbolde? Hvor skævt? Slip fantasi og byggeglæde løs på upfind.dks byggelegeplads i Makerspace.

Upfind.dk gør det sjovt at samle globalt affald som plastikflasker og kartoner, og lave det om til kreative byggesystemer, der kan bruges igen og igen. Tag hinanden og en håndfuld plastikflasker i hånden og få en unik oplevelse med hands-on design og fantasifulde konstruktioner på vores legeplads. Slip ideerne løs, tænk nyt sammen og byg det – bigsize!

Business Model Architect – en kreativ tilgang til opbygningen af en forretningsmodel

De fleste tror, at den gode idé handler om et originalt produkt eller en anderledes service. Men med Business Model Architect-spillet vil du opdage, at kreativ tænkning er mindst lige så vigtig, når du skal bygge din forretningsmodel.

Kom og bliv kreativt udfordret på fire spørgsmål: Hvad vil du lave? Hvordan vil du lave det? Hvordan vil du sælge det? Hvordan tjener du penge på det?

Apina – se en 3D printer in action

Kom og se 3D printere i gang med at printe store og små iværksætterprojekter. Se ligeledes det nyeste inden for 3D printede materialer – såsom træ, bronze og elektrisk ledende materialer.  Apina demonstrerer hvorledes de har hjulpet Kähler, DanRobotics, Universe, Bramidan samt Gymnasiet Skjern HTX godt i gang med 3D design og print.  Ved Apinas stand kan du også deltage i konkurrencen om en 3D printet drone!

Designer for en dag med Martine Noring

20151109_125438

Kom og vær med til at give genbrugsting nyt liv på designværkstedet med Martine Noring. Her kan du blandt andet være med til at give gamle bælter, tasker og æsker et helt nyt look, så de kan genanvendes. Udstyret med lim, lak og billeder fra gamle bøger, vil du være med til at give nyt liv til ting, som ellers var endt i skraldespanden. Hvis du selv har en taske, pung eller lignende, som skal piftes op, så tag den endelig med og få et helt nyt og unikt designet produkt med hjem igen.

Papir Akademiet – et spil med snyd

Kom og prøv Papir Akademiet – det nye spil, hvor man lærer at tænke som en entreprenør! Papir Akademiet er en helt ny måde at lære på: reglerne kan bøjes, det er tilladt at snyde og usikkerhed er en fast del af spillet. Spillet udfordrer dig i at tænke nyt og kreativt – vigtige evner for entreprenør!

Startup the Game – prøv ”What If” maskinen

Hvad sker der med din idé, når den bliver kørt igennem vores “What If” maskine? Kan du allerede tænke ud af boksen, eller trænger du til et hjælpende hånd? Du kan få en ny og anderledes vinkel på din gode idé ved at køre den igennem vores tophemmelige “What If”-maskine. Startup the Game hjælper dig med at blive skarpere til at tænke kreativt og kommercielt – at få sat tingene lidt i perspektiv – og styrker din evne til at pitche idéerne.

Raspberry Pod – prøv at programmere

gfhhd

RaspberryPod er verdens første helt komplette kodekit, som indeholder den populære Raspberry Pi og alt det tilbehør og software, du skal bruge for at komme i gang med Raspberry Pi. På RaspberryPods stand kan du selv prøve at programmere i Scratch eller Python og hurtigt få en robot til at bevæge sig, få en diode til at blinke, tage et foto, optage en video og meget mere. RaspberryPod er udviklet af den danske virksomhed PodConsult, og kodetasken sælges til skoler og private, som vil hurtigt og nemt i gang med programmering.

Insero Science Academy – besøg det mobile innovationslaboratorium

I det mobile innovationslaboratorium kan du se et eksempel på, hvordan rum understøtter innovationsprocessen, og du kan deltage i konkurrencen om at lave dagens bedste mockup. Insero Science Academy hjælper lærere med at undervise i bl.a. innovation og entreprenørskab så kig forbi mobillab og få en snak med os.

Den Innovative Elev – Byg en Robot

Hvordan kan robotter hjælpe? Kom forbi og forsøg dig med design og prototyping og vær med til at bygge en robot! Bidrag med din ide til hvordan robotter kan hjælpe andre og kast dig ud i at konstruere en prototype. I samarbejde med de andre besøgende kan du bygge robotten: Fødder, ben, krop, arme og hoved bygges hver for sig og samles herefter til færdige modeller.

Gæsteblogger: Anne Bang-Larsen

Når det regner på præsten, drypper det på degnen – små lette innovative dryp

 Nogen vil mene, at innovationsbegrebet som en anden syndflod vælter ind over det almendannende gymnasium i disse år. Andre vil mene, at der intet nyt er under solen. Atter andre vil mene, at innovationsbegrebet giver helt nye perspektiver på undervisningen på STX. Personligt hører jeg til dem, som drevet af lige dele nysgerrighed og skepsis, har kastet mig ud i en afsøgning af, hvad den innovative undervisning kan bidrage med i en humanistisk praksis. I den forbindelse må jeg blankt erkende, at jeg hverken føler mig omstyrtet eller opslugt af syndfloden. Jeg vil heller ikke sige, at jeg som en anden missionerende præst føler mig gennemvædet af den innovative bølge. Snarere er jeg der, hvor de små dryp har ramt mig som lærer og bevidstgjort mig om, hvordan de små innovationsdidaktikker kan berige min daglige undervisningspraksis.  Det er netop disse små innovative dryp, jeg har lyst til at blogge lidt om.

Arkivfoto

Arkivfoto

Innovationsbegrebet dækker over mangt og meget. Således er der også en overhængende fare for, at begrebet bliver et gummibegreb, der kan bruges om stort set alt. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil derimod bruge dette blogindlæg til at betone en bred forståelse af innovationsbegrebet, som kan være med til at fremme lysten til at arbejde med innovation i undervisningen. Den forståelse, jeg har af begrebet er, at når jeg arbejder med innovation i undervisningen, handler det om at lave en nytænkende forbedring af noget i verden.

På denne vis er det altså en alment orienteret innovationsforståelse, jeg lægger mig op af, og det oplever jeg som en befrielse. En befrielse, fordi det taler så anstændigt sammen med alle de andre ting, jeg laver i min undervisning. Således er det næppe fjernt for mine kolleger i det gymnasiale landskab at arbejde med elevernes samarbejdsevner, handlekompetencer, formidlingskompetencer, kreativitet og elevernes evner til at navigere i udførelsen af en opgave – alle kompetencer, som vi på forskellig vis arbejder med i undervisningen. Disse kompetencer er imidlertid også, hvad der indenfor innovationsdidaktikken omtales som innovationskompetencer.

Med innovationskompetencerne er vi fremme ved min anden centrale pointe, bevidstgørelse om og træning af de ovennævnte kompetencer. Det er min helt klare opfattelse, at innovationsarbejdet i undervisningen også har karakter af en art bevidstgørelsesarbejde. Når jeg mener, at innovationsarbejdet i særlig grad har en styrke i den sammenhæng, skyldes det, at vi i innovationsundervisningen arbejder sjældent systematisk og procesbevidst. Dette gør vi i høj grad, fordi innovationsdidaktikken har et særegent fokus på processen og de forskellige redskaber til at styre arbejdsprocesserne. Netop denne procesorienterede tilgang til undervisningen er ikke noget jeg som humanistisk gymnasielærer i øvrigt har gjort meget i, men ved at integrere innovative arbejdsformer som en fast bestanddel af min undervisning, bevidstgøres eleverne i høj grad om, hvor i processen de arbejder, hvilke kompetencer der styrkes, og hvilket formål dette tjener. Med innovationsdidaktikken gives der altså her en meget konkret og oplagt mulighed for at arbejde med elevernes refleksionsproces i forhold til egen læring.

Refleksionsprocesser skal imidlertid trænes. Derfor er det mig også magtpåliggende at fremhæve, at små innovative dryp i hvert forløb i min optik udgør en bedre træningsbane. Hvis eleverne kun møder en bevidstgjort innovationspraksis i et eller to større innovationsforløb i deres gymnasietid, så får de det ikke integreret i forhold til at tænke i og arbejde med innovative kompetencer. Og at reflektere over noget man gør en enkelt eller to gange giver ikke megen mening. Jeg vælger i stedet at integrere de innovative arbejdsformer i både stor og lille skala i hvert forløb, vi har. Karakteren af mit innovationsarbejde spænder derfor også meget bredt fra små projekter til større projekter af tværfaglig karakter. De mindre innovative dryp handler typisk om, at eleverne udarbejder fagligt materiale til skolens udvekslingsstudenter inden for forskellige områder og fag; producerer rejseguides til studierejsemålene (fx religiøse eller historiske), tilrettelægger eller afvikler brobygningsundervisning eller laver tutorials til nyt fagmateriale. De lidt større projekter kan handle om branding af en virksomhed i forhold til en ny målgruppe; undervisningsformidling til nye målgrupper; eller planlægning og afvikling af forskellige kampagner. Den helt centrale pointe i denne sammenhæng er, at de små innovative dryp i hvert forløb giver en langt bedre bevidsthed om innovationskompetencerne, letter processen i innovationsarbejdet og sidst men ikke mindst udgør en god anderledeshed i hvert forløb.

Arkivfoto

Arkivfoto

Ovenstående kalder på en 3. pointe – den gode anderledeshed. Ligesom eleverne synes, det er meningsfuldt for dem at arbejde anvendelsesorienteret, synes de også, det er meningsfuldt for dem at arbejde innovativt. Som lærer møder jeg derfor en helt anden energi i mit fag, når jeg arbejder med innovationsprojekter. At det er noget, nogen skal bruge, og at man tilmed er ’first mover’ er en motivationsknap af en helt særlig kaliber.

Men det er jo ikke bare tant og fjas. Min sidste pointe vil derfor også være rettet mod processen og evalueringen. Jeg vil således gerne slå et slag for det sidste led i den innovative proces – evaluering og refleksion. Under udviklingen af et produkt og særligt efter udviklingen, finder jeg det helt centralt at spørge reflekterende til produktets karakter. Hvad er jeg i færd med at udvikle/hvad har jeg udviklet, og hvad skal der til for, at de bliver bedre? Det er her, vi for alvor kan betone den faglige viden og værdien af den. For det handler jo netop ikke blot om at få de gode idéer. Det handler om at få dem, men i lige så høj grad om at kvalificere dem. Her bliver det en helt tydelig pointe for mine elever, at forudsætningen for at kvalificere dem er viden. På den måde tvinges eleverne i det vellykkede innovationsarbejde også til at forholde sig til viden, sortere i viden, kvalificere med viden og søge mere viden. Når innovationsdidaktikken skal have sin plads i STX, mener jeg derfor også i høj grad, at det er fordi innovation kan sætte viden i spil på en autentisk måde.

Og skal man runde den af, ja – så giver det næsten sig selv. Det kan godt være, at innovationsbølgen er over os og indimellem fremsat som den nye frelse. Men jeg er hverken præst eller frelst. Jeg fanger derimod nogle små meningsfulde dråber i innovationsdidaktikken, som jeg synes gør min undervisning mere frugtbar.