Danish Entrepreneurship Award 2016 var en fest!

Danish Entrepreneurship Award 2016

Så skete det! I torsdags løb Danish Entrepreneurship Award 2016 af stablen. Næsten 7000 mennesker var mødt op for at fejre entreprenørskab og gode idéer – og vi havde en fest! Dagen var fyldt med konkurrencer for både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og der var mulighed for at høre foredrag fra blandt andet Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Birgit Aaby fra programmet Løvens Hule på DR1, Henrik Skov fra Skov Rejser, Too Good To Go, Moonis Kamil og mange flere. Hvis man i stedet havde brug for rådgivning, stod de mange rådgivere og udstillere til rådighed i Rådgivningszonen, hvor der var sparring og feedback på selv den mindste idé.

Men hvem var det så, der vandt? Projekt Edison-havde en temabestemt konkurrence med titlen ”Bedre og mere sikker trafik”, og her stod mere end 500 elever fra 6.-7. klasse klar til at præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet. Team FIVR4 fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev havde opfundet en ambulancedrone, udviklet til at flyve ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og til at sende billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted til ulykkesstedet. Holdets tre medlemmer har ikke tænkt sig at lade deres arbejde stoppe her. Med en vindercheck på 10.000 kr. vidste de lige, hvad fremtidens planer skulle byde på: ”Nu vil vi snakke med nogle politikere om vores  idé, og så vil vi bruge de 10.000 kroner på en klassetur til København,” lød det fra vinderholdet.

Holdet fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup var ikke de eneste, der vandt. Faktisk spreder vinderholdene fra alle konkurrencerne sig over hele landet og kommer både fra Sjælland, Jylland og Fyn. Det er ikke kun vinderholdene, der kan findes i et bredt felt – det samme kan vinderidéerne. De dækkede alt fra et socialt netværk for jagtinteresserede, en fleksibel BH med udskiftelige dele og til en allergi-app, som fortæller brugeren, hvilke allergier et fødevareprodukt indeholder.

”Niveauet har været virkelig højt i år, og det gælder alle konkurrencerne. Det er virkelig vigtigt, at de unge lærer, at gode idéer har en værdi, som kan bruges i samfundet,” siger Camilla Ryge Leth, som er projektleder for Danish Entrepreneurship Award.

Her på bloggen ønsker vi alle vinderne et stort tillykke! 🙂Vinderne af Danish Entrepreneurship Award 2016

Du kan finde en komplet vinderliste her, og hvis du gerne vil se flere billeder fra dagen her.


Danish Entrepreneurship Award 2016 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.

Iværksætteri – er det ikke kun for voksne?


Blogindlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund


Produkt- og konceptudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale. Det lyder måske lidt kedeligt og voksent, men det kan faktisk føres helt ned på folkeskoleniveau. Forestil dig din helt egen idé og samtidig muligheden for at præsentere alt dit hårde arbejde for dommere, som er kommet for at høre om det, du har lavet. Det er lige netop dét, Projekt Edison giver mulighed for: at udfolde sig selvstændigt og kreativt, og så fortælle idéen til erhvervsfolk, der stiller op som dommere, og som er mere end glade for at høre på, hvad netop du og din gruppe har fundet på.

Hvorfor er det så lige, at over 7000 6.-7. klasses elever arbejder med innovation og kreative løsninger i undervisningen? Er det ikke bare noget, de selv kan gøre i deres fritid, hvis de har lyst? Jo, det er det da – men det er meget mere i det end bare kreative løsninger. Når eleverne får mulighed for at være en del af en innovativ læringsproces så tidligt i deres skoleforløb, så er det blandt andet med til at vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig får de også nogle værktøjer til, hvordan de kan arbejde med deres idéer, og så er der også mulighed for at få hjælp og sparring gennem forløbet – både fra skolekammerater, lærere og ikke mindst fra dommerne i konkurrencerne. Det er hvert fald en bedre og nemmere mulighed, end hvis man sidder derhjemme alene.

Især dommerne er med for en helt særlig grund – det er nemlig ikke kun for at hjælpe og vejlede unge mennesker (hvilket egentlig er en meget god grund i sig selv). Vi har talt med flere dommere, som har fortalt os, at de er rigtigt begejstrede for den nye viden og læring, de selv får ved at være dommer ved konkurrencen. Samtidig har vi også ladet os fortælle, at dommerne tit bliver inspireret af, at unge mennesker ser muligheder og ikke så mange begrænsninger. Som voksen har man ofte en tendens til at afskærme sig selv for en masse forskellige muligheder, fordi man tit overvejer, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Forestil dig, at være en vitaminindsprøjtning for dommere og erhvervsliv med ens idé og viden, fordi man som udgangspunkt ikke ser de samme begrænsninger, som andre gør.

Det er lige præcis dét, der gør det ekstra interessant for eleverne at være med i Projekt Edison – at man kan være denne såkaldte vitaminindsprøjtning for andre og måske kan bidrage med noget. Nu er det vigtigt at have in mente, at det ikke nødvendigvis betyder, at politikerne eller erhvervsfolkene går direkte i gang med den idé, de får præsenteret eller ”solgt”, men måske kan eleverne derimod være med til at give et indblik i en problemstilling, som eksempelvis erhvervsfolkene ikke var opmærksomme på inden, eller give politikerne en anden vinkel på problemstillingen. I dette års Projekt Edison har der været fokus på trafiksikkerheden med emnet ”Bedre og mere sikker trafik”, og det har fået stor opmærksomhed blandt andet fra Rådet for Sikker Trafik. Man kan jo håbe, at de tager nogle af forslagene til sig, så man som 6.-7.klasses elev kan sige, at man har udviklet noget, som kan hjælpe med at gøre trafikken bedre og mere sikker.

Ikke nok med, at man kan bidrage til samfundet, så kan et forløb som Projekt Edison også være med til at fremme udsigterne for eleverne selv. Det skal forstås på den måde, at når man fra 6. klasse kan få mulighed for at udvikle nogle bestemte kompetencer, så er man ofte ret godt stillet senere hen, fordi man eksempelvis allerede har arbejdet med produktudvikling og præsentationsteknikker. Det er måske ikke lige det, man tænker mest på, når man går i folkeskolen, men hvem siger, at kompetencerne ikke også kan være relevante i andre sammenhænge end fremtidige arbejdsliv? Præsentationsteknikker kan jo eksempelvis bruges i alle sammenhænge – når man skal til eksamen (uanset hvilken klasse og uddannelse du går på), når man senere skal søge ind på uddannelser eller søge job. Det kan også være noget så simpelt som at holde et oplæg i klassen. Der er rigtig mange perspektiver på projektet, og det er vigtigt at se dem alle frem for blot selve projektets nytte, for det handler ikke blot om samfundets fremtid, men også om elevernes.

Om EDISON

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb stifter eleverne bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

Gæsteblogger: Anette Høgh Sonnichsen

Anette Høgh sonnichsen deler her sin viden omkring iværksætteri, forretningsstrategier og licensiering. Hendes synspunkter er meget spændende og klart værd at skrive sig bag øret, hvis man står og skal springe ud i livet som iværksætter.

 

 


Jeg undres i den grad

Anette Høgh Sonnichsen fra Opfinderrådgivningen synes det er grundlæggende vigtigt, at studerende får kendskab til licensiering som forretningsmodel.

 

Anette Høgh Sonnichsen - Opfinderrådgivningen

Anette Høgh Sonnichsen – Opfinderrådgivningen

 

I en tid hvor entreprenørskab, iværksætteri, innovation, skabertrang, vækst og andre positive ord er på alles læber, og hvor forskellige veltilrettelagte konkurrencer og frivilligbårne projekter skyder op, undres jeg over den entydighed, der hersker om modellen, når det gælder om at få dine produkter på markedet.

Så sent som i dag blev det nævnt, i morgennyhederne, at ud af de 30.000 iværksættervirksomheder der starter op hvert år i Danmark eksisterer kun få om 3-5 år. Og kun en lille andel af de få bliver store. Løsningen der blev foreslået var professionelle bestyrelser og forretningsstrateger i disse virksomheder. En fin idé, men hvorfor ikke starte et skridt før:

Idérigdommen fejler ikke noget generelt. Lad mig slå det helt fast.
Præsentations-skills kan der også sættes et stort fedt lækkert hak ved.
Og det gælder altså hele verden rundt. Lige meget hvor de unge mennesker kommer fra kan de præsentere, så man bliver helt misundelig.

95 % af alle konkurrencer handler om at starte op selv, køre noget op selv, source selv, markedsføre selv, producere selv, sælge selv, videreproduktudvikle selv, drifte selv. Gøre alting selv.

Mindst halvdelen af ideerne jeg møder som dommer, passer i virkeligheden ikke specielt godt til billedet af den typiske virksomhedsopstart. Et friskt ungt menneske, der starter i en kælder og nu ejer et imperium all by themselves som en anden Casper Blom.

Det er min generelle erfaring, at mere end 50 % af de præsenterede produkter vil få yderst svært ved at penetrere et marked ”alene” uanset om det er medico, velfærdsteknologi eller andre brancher, der skal erobres fra en garage i Bagsværd, Brügge eller Braunschweig.
Erfaringsmæssigt har jeg svært ved at se det ske, med mindre det gøres i samarbejde med eksisterende spillere på markedet. Vil du helst være konkurrent til Coloplast, hvis du har opfundet en anordning, der passer til deres stomiposer, eller vil du samarbejde med en virksomhed, der har kunder i hele verden, samarbejdspartnere world wide, markedsføringsbudgetter, netværk, produktionsapparat, salgskanaler osv.?

Det handler meget om følelser her, det anerkender jeg til fulde. Når du har opfundet et produkt, fået ideen, indsamlet empiri, udviklet, prototype, lagt blod, sved tårer og en god portion passion, så er den idé din baby. Og babyer, dem passer man på.
Men det sker tit, når jeg præsenterer de unge for muligheden at licensere deres produkt til en eksisterende virksomhed, at de kigger vantro på mig, som om jeg var ude på at gøre deres baby fortræd. Det gør de jo, fordi de ikke kender til licensering som forretningsmodel og ikke har hørt om den i undervisningen. Licensieringsmodellen, hvor du som idéhaver får royalty af salget, men lader en eksisterende virksomhed sørge for produktion, salg og markedsføring.
De unge bør blive oplært i alle modellerne og kende mulighederne for at få deres produkt på markedet og lade produktet bestemme, hvilken forretningsmodel der fungerer bedst. Det manglende kendskab undrer mig virkelig.
Er det mon fordi, du ikke bliver betegnet som en rigtig iværksætter, hvis du i stedet for at starte virksomhed selv, sætter din ide iværk sammen med en eksisterende virksomhed? Kan du så ikke blive medlem af klubben?

Må jeg minde om, at de 16 største licenskontrakter som Opfinderrådgivningen har hjulpet i hus fra 2000 til 2009 har genereret en omsætning på 2,7 milliarder og skabt 1000 fuldtidsjobs i Danmark og udlandet. Produkter som formentlig ikke havde set dagens lys, hvis ikke det var sket i samarbejde med eksisterende virksomheder.

 

Makerspace ved Danish Entrepreneurship Award 2015

Makerspace – slip din kreativitet løs

Er du kreativ? Kan du lide at bruge dine hænder, prøve nye ting og tænke ud af boksen? Så kom forbi Makerspace d. 19. november til Danish Entrepreneurship Award 2015!

I Makerspace kan du møde en masse erfarne og kreative iværksættere, som på hver deres måde kan få din kreativitet sat i spil. På din vej igennem Makerspace vil du bestemt ikke komme til at kede dig, og du vil helt sikkert se eller prøve noget helt nyt. Du kan blandt andet prøve spil som tester dine iværksætterevner, give nyt liv til genbrugssager, være med til at bygge en robot eller konstruere et højt tårn af flasker og tennisbolde. I Makerspace kan du sætte din fantasi løs og teste evner, du måske ikke vidste du havde.

Hvem skal jeg besøge?

Du kan i alt møde 9 forskellige udstillere i Makerspace. Nedenfor kan du læse kort om hver udstiller, så du allerede nu kan planlægge dit besøg. Men husk – for at besøge Makerspace skal du være tilmeldt Danish Entrepreneurship Award 2015. Det kan du gøre her – helt gratis!

Upfind.dk – en kreativ byggelegeplads

Rødt billede

Hvor højt et tårn kan I bygge med flasker og tennisbolde? Hvor skævt? Slip fantasi og byggeglæde løs på upfind.dks byggelegeplads i Makerspace.

Upfind.dk gør det sjovt at samle globalt affald som plastikflasker og kartoner, og lave det om til kreative byggesystemer, der kan bruges igen og igen. Tag hinanden og en håndfuld plastikflasker i hånden og få en unik oplevelse med hands-on design og fantasifulde konstruktioner på vores legeplads. Slip ideerne løs, tænk nyt sammen og byg det – bigsize!

Business Model Architect – en kreativ tilgang til opbygningen af en forretningsmodel

De fleste tror, at den gode idé handler om et originalt produkt eller en anderledes service. Men med Business Model Architect-spillet vil du opdage, at kreativ tænkning er mindst lige så vigtig, når du skal bygge din forretningsmodel.

Kom og bliv kreativt udfordret på fire spørgsmål: Hvad vil du lave? Hvordan vil du lave det? Hvordan vil du sælge det? Hvordan tjener du penge på det?

Apina – se en 3D printer in action

Kom og se 3D printere i gang med at printe store og små iværksætterprojekter. Se ligeledes det nyeste inden for 3D printede materialer – såsom træ, bronze og elektrisk ledende materialer.  Apina demonstrerer hvorledes de har hjulpet Kähler, DanRobotics, Universe, Bramidan samt Gymnasiet Skjern HTX godt i gang med 3D design og print.  Ved Apinas stand kan du også deltage i konkurrencen om en 3D printet drone!

Designer for en dag med Martine Noring

20151109_125438

Kom og vær med til at give genbrugsting nyt liv på designværkstedet med Martine Noring. Her kan du blandt andet være med til at give gamle bælter, tasker og æsker et helt nyt look, så de kan genanvendes. Udstyret med lim, lak og billeder fra gamle bøger, vil du være med til at give nyt liv til ting, som ellers var endt i skraldespanden. Hvis du selv har en taske, pung eller lignende, som skal piftes op, så tag den endelig med og få et helt nyt og unikt designet produkt med hjem igen.

Papir Akademiet – et spil med snyd

Kom og prøv Papir Akademiet – det nye spil, hvor man lærer at tænke som en entreprenør! Papir Akademiet er en helt ny måde at lære på: reglerne kan bøjes, det er tilladt at snyde og usikkerhed er en fast del af spillet. Spillet udfordrer dig i at tænke nyt og kreativt – vigtige evner for entreprenør!

Startup the Game – prøv ”What If” maskinen

Hvad sker der med din idé, når den bliver kørt igennem vores “What If” maskine? Kan du allerede tænke ud af boksen, eller trænger du til et hjælpende hånd? Du kan få en ny og anderledes vinkel på din gode idé ved at køre den igennem vores tophemmelige “What If”-maskine. Startup the Game hjælper dig med at blive skarpere til at tænke kreativt og kommercielt – at få sat tingene lidt i perspektiv – og styrker din evne til at pitche idéerne.

Raspberry Pod – prøv at programmere

gfhhd

RaspberryPod er verdens første helt komplette kodekit, som indeholder den populære Raspberry Pi og alt det tilbehør og software, du skal bruge for at komme i gang med Raspberry Pi. På RaspberryPods stand kan du selv prøve at programmere i Scratch eller Python og hurtigt få en robot til at bevæge sig, få en diode til at blinke, tage et foto, optage en video og meget mere. RaspberryPod er udviklet af den danske virksomhed PodConsult, og kodetasken sælges til skoler og private, som vil hurtigt og nemt i gang med programmering.

Insero Science Academy – besøg det mobile innovationslaboratorium

I det mobile innovationslaboratorium kan du se et eksempel på, hvordan rum understøtter innovationsprocessen, og du kan deltage i konkurrencen om at lave dagens bedste mockup. Insero Science Academy hjælper lærere med at undervise i bl.a. innovation og entreprenørskab så kig forbi mobillab og få en snak med os.

Den Innovative Elev – Byg en Robot

Hvordan kan robotter hjælpe? Kom forbi og forsøg dig med design og prototyping og vær med til at bygge en robot! Bidrag med din ide til hvordan robotter kan hjælpe andre og kast dig ud i at konstruere en prototype. I samarbejde med de andre besøgende kan du bygge robotten: Fødder, ben, krop, arme og hoved bygges hver for sig og samles herefter til færdige modeller.

Gæsteblogger: Anne Bang-Larsen

Når det regner på præsten, drypper det på degnen – små lette innovative dryp

 Nogen vil mene, at innovationsbegrebet som en anden syndflod vælter ind over det almendannende gymnasium i disse år. Andre vil mene, at der intet nyt er under solen. Atter andre vil mene, at innovationsbegrebet giver helt nye perspektiver på undervisningen på STX. Personligt hører jeg til dem, som drevet af lige dele nysgerrighed og skepsis, har kastet mig ud i en afsøgning af, hvad den innovative undervisning kan bidrage med i en humanistisk praksis. I den forbindelse må jeg blankt erkende, at jeg hverken føler mig omstyrtet eller opslugt af syndfloden. Jeg vil heller ikke sige, at jeg som en anden missionerende præst føler mig gennemvædet af den innovative bølge. Snarere er jeg der, hvor de små dryp har ramt mig som lærer og bevidstgjort mig om, hvordan de små innovationsdidaktikker kan berige min daglige undervisningspraksis.  Det er netop disse små innovative dryp, jeg har lyst til at blogge lidt om.

Arkivfoto

Arkivfoto

Innovationsbegrebet dækker over mangt og meget. Således er der også en overhængende fare for, at begrebet bliver et gummibegreb, der kan bruges om stort set alt. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil derimod bruge dette blogindlæg til at betone en bred forståelse af innovationsbegrebet, som kan være med til at fremme lysten til at arbejde med innovation i undervisningen. Den forståelse, jeg har af begrebet er, at når jeg arbejder med innovation i undervisningen, handler det om at lave en nytænkende forbedring af noget i verden.

På denne vis er det altså en alment orienteret innovationsforståelse, jeg lægger mig op af, og det oplever jeg som en befrielse. En befrielse, fordi det taler så anstændigt sammen med alle de andre ting, jeg laver i min undervisning. Således er det næppe fjernt for mine kolleger i det gymnasiale landskab at arbejde med elevernes samarbejdsevner, handlekompetencer, formidlingskompetencer, kreativitet og elevernes evner til at navigere i udførelsen af en opgave – alle kompetencer, som vi på forskellig vis arbejder med i undervisningen. Disse kompetencer er imidlertid også, hvad der indenfor innovationsdidaktikken omtales som innovationskompetencer.

Med innovationskompetencerne er vi fremme ved min anden centrale pointe, bevidstgørelse om og træning af de ovennævnte kompetencer. Det er min helt klare opfattelse, at innovationsarbejdet i undervisningen også har karakter af en art bevidstgørelsesarbejde. Når jeg mener, at innovationsarbejdet i særlig grad har en styrke i den sammenhæng, skyldes det, at vi i innovationsundervisningen arbejder sjældent systematisk og procesbevidst. Dette gør vi i høj grad, fordi innovationsdidaktikken har et særegent fokus på processen og de forskellige redskaber til at styre arbejdsprocesserne. Netop denne procesorienterede tilgang til undervisningen er ikke noget jeg som humanistisk gymnasielærer i øvrigt har gjort meget i, men ved at integrere innovative arbejdsformer som en fast bestanddel af min undervisning, bevidstgøres eleverne i høj grad om, hvor i processen de arbejder, hvilke kompetencer der styrkes, og hvilket formål dette tjener. Med innovationsdidaktikken gives der altså her en meget konkret og oplagt mulighed for at arbejde med elevernes refleksionsproces i forhold til egen læring.

Refleksionsprocesser skal imidlertid trænes. Derfor er det mig også magtpåliggende at fremhæve, at små innovative dryp i hvert forløb i min optik udgør en bedre træningsbane. Hvis eleverne kun møder en bevidstgjort innovationspraksis i et eller to større innovationsforløb i deres gymnasietid, så får de det ikke integreret i forhold til at tænke i og arbejde med innovative kompetencer. Og at reflektere over noget man gør en enkelt eller to gange giver ikke megen mening. Jeg vælger i stedet at integrere de innovative arbejdsformer i både stor og lille skala i hvert forløb, vi har. Karakteren af mit innovationsarbejde spænder derfor også meget bredt fra små projekter til større projekter af tværfaglig karakter. De mindre innovative dryp handler typisk om, at eleverne udarbejder fagligt materiale til skolens udvekslingsstudenter inden for forskellige områder og fag; producerer rejseguides til studierejsemålene (fx religiøse eller historiske), tilrettelægger eller afvikler brobygningsundervisning eller laver tutorials til nyt fagmateriale. De lidt større projekter kan handle om branding af en virksomhed i forhold til en ny målgruppe; undervisningsformidling til nye målgrupper; eller planlægning og afvikling af forskellige kampagner. Den helt centrale pointe i denne sammenhæng er, at de små innovative dryp i hvert forløb giver en langt bedre bevidsthed om innovationskompetencerne, letter processen i innovationsarbejdet og sidst men ikke mindst udgør en god anderledeshed i hvert forløb.

Arkivfoto

Arkivfoto

Ovenstående kalder på en 3. pointe – den gode anderledeshed. Ligesom eleverne synes, det er meningsfuldt for dem at arbejde anvendelsesorienteret, synes de også, det er meningsfuldt for dem at arbejde innovativt. Som lærer møder jeg derfor en helt anden energi i mit fag, når jeg arbejder med innovationsprojekter. At det er noget, nogen skal bruge, og at man tilmed er ’first mover’ er en motivationsknap af en helt særlig kaliber.

Men det er jo ikke bare tant og fjas. Min sidste pointe vil derfor også være rettet mod processen og evalueringen. Jeg vil således gerne slå et slag for det sidste led i den innovative proces – evaluering og refleksion. Under udviklingen af et produkt og særligt efter udviklingen, finder jeg det helt centralt at spørge reflekterende til produktets karakter. Hvad er jeg i færd med at udvikle/hvad har jeg udviklet, og hvad skal der til for, at de bliver bedre? Det er her, vi for alvor kan betone den faglige viden og værdien af den. For det handler jo netop ikke blot om at få de gode idéer. Det handler om at få dem, men i lige så høj grad om at kvalificere dem. Her bliver det en helt tydelig pointe for mine elever, at forudsætningen for at kvalificere dem er viden. På den måde tvinges eleverne i det vellykkede innovationsarbejde også til at forholde sig til viden, sortere i viden, kvalificere med viden og søge mere viden. Når innovationsdidaktikken skal have sin plads i STX, mener jeg derfor også i høj grad, at det er fordi innovation kan sætte viden i spil på en autentisk måde.

Og skal man runde den af, ja – så giver det næsten sig selv. Det kan godt være, at innovationsbølgen er over os og indimellem fremsat som den nye frelse. Men jeg er hverken præst eller frelst. Jeg fanger derimod nogle små meningsfulde dråber i innovationsdidaktikken, som jeg synes gør min undervisning mere frugtbar.

Gæsteblogger: Project1Million

Fra en idé til Awardvinder og videre endnu…

Det hele startede med en observation i sommeren 2012 på mit universitet. Her observerede jeg nemlig, at der var rigtig mange mennesker, som ikke tog deres tomme flasker eller dåser med hjem, men i stedet smed dem i skraldespandene. Problemet for mig var ikke kun, at panten gik tabt. Det store problem var egentlig, at jeg ikke kunne lade være med at tænke over al den tid, der blev brugt på at sortere flasker og dåser fra affaldet.

IMG_46532

Derfor fik jeg den idé at indsamle flasker og dåser for at donere pengene fra panten til andre sociale projekter. Idéen var hermed skabt, men processen fra idé til afvikling af projektet var rigtig lang. Det gik hele tiden op og ned. På vejen for at finde en løsning til genbrugsproblemet og for at finde en eller flere partnerskaber, som kunne støtte mit projekt, blev jeg afvist fra nogle store virksomheder. Og det var ikke til at forstå for mig, som syntes, at idéen var virkelig god og nem at forstå. Det er dog meget vigtigt, at man ikke kun har en god idé, men også styrken til at udvikle idéen og prøve igen og igen – og aldrig give op.

Som gruppe tænker man bedst
Hvis du sidder med en god idé og ikke ved, om den kan bruges eller ikke, så kan du prøve at tale med nogle fremmede eller nogle eksperter inden for det område. De kan fortælle dig deres ærlige mening – frem for hvis du spurgte dine venner eller din familie. Ligeledes kan de være med til at give dig nogle gode input, som du kan bruge for at udvikle idéen videre.

Ved siden af noget finansiel støtte er det meget vigtigt, eller måske det vigtigste, at være en del af et godt hold. Det behøver ikke nødvendigvis at være dine bedste venner, men prøv at finde nogle personer, som har indsigt i nogle aspekter, som ikke lige er din ekspertise. Find nogle personer, som kan supplere dig og dine svagheder.

10156053_10154137135465564_2799178405517652058_n

Et halvt år senere
Efter jeg havde fundet nogle samarbejdspartnere, der kunne hjælpe mig på vej med min hjemmeside samt fundet en beholderløsning til indsamling af flasker og dåser, gik jeg den 12. november 2012 ud og præsenterede mit projekt offentligt.

I løbet af det første år voksede vores hold, men også vores erfaringer. Vi fandt ud af, at vores hvide firkantede beholdere ikke virkede særlig godt. Problemet var også, at vi som internationale studerende havde det svært ved at forklare konceptet helt korrekt: at vi ønskede at indsamle flasker og dåser til velgørenhed. Også selvom vi på det tidspunkt ikke havde doneret nogen penge til velgørenhed.

Endnu et år senere
Præcis et år senere fik vi en mail fra vores lærer om, at hun havde nomineret os til ”Danish Entrepreneurship Award – Vækstspringer 2013”. Derfor drog vi til Fredericia den 21. november i 2013 for at pitche vores idé på den store scene. Indtil denne dag havde vi aldrig pitchet vores idé foran så mange mennesker før. Vi var derfor meget nervøse – især fordi vi var de eneste, der præsenterede vores projekt på engelsk. Heldigvis fandt jeg ud af, da jeg talte med de andre deltagere, at alle var nervøse.

Det var lidt nervepirrende at pitche, for det var vigtigt, at vi fik forklaret vores idé rigtigt, samt at den tid vi havde blev overholdt. Vi gjorde det på den måde, at to af os pitchede, og så var der en tidstager, der gav tegn, så vi vidste, hvor lang tid vi havde tilbage. Efter at have præsenteret vores projekt fire gange, var vi heldigvis i finalen – ud af en hård konkurrence blandt 87 teams. Vi vandt! Og fik præmien Vækstspringerprisen – Den grønne Særpris.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Uundværlig erfaring
Jeg kan kun anbefale, at I tilmelder jer med jeres idé til en konkurrence, fordi man kan få rigtig mange erfaringer og gode kontakter ud af det. Hver deltager er en vinder! Vi har ligeledes brugt den feedback, vi fik på dagen, til at udvikle vores koncept. Men selvfølgelig har det været en stor motivation til at gå videre med projektet, fordi vi vandt, og fordi vi fik lov til at stå på scenen og modtage en præmie på baggrund af den idé, jeg fik halvandet år tidligere. I alt kan man sige, at deltagelsen har givet os rigtig meget selvtillid og en del opmærksomhed.

De nye kontakter, pengene og forslagene har vi brugt til at danne et endnu bedre koncept og udvikle vores containere. Med de nye containere og efter vi har doneret 12.600 kr. til Trygfonden Børnehuset i Aarhus og Odense, fik vi bl.a. en invitation til at stille vores Project 1 Million beholdere op til Metallica og Aerosmith koncerterne i Horsens, hvor vi indsamlede penge til et velgørenhedsprojekt, som hedder Savn.

Efter alle disse erfaringer med store arrangementer og en ny motivation, kontaktede vi Fonden for Entreprenørskab, som står bag Danish Entrepreneurship Award. Vi spurgte om muligheden for at stille nogle af vores containere op til Award2014. De har været så begejstrede, at de støttede os med at transportere 60 af vores containere til Fredericia. Selvfølgelig var det igen en stor opgave, men også en stor mulighed for at bevise, at vi har udviklet projektet, og at vi kan indsamle rigtig mange flasker og dåser (penge) til BØRNEfonden, som ellers ville blive tabt. Vi vurderer, at vi har indsamlet omkring 4000-5000 kr., hvilket betyder, at vi kan dække ét års undervisningsgebyr for to unge mennesker i Afrika. Udelukkende fordi vi har fundet en løsning på dette genbrugsproblem, som jeg observerede.

Lige nu er vi i gang med at planlægge opgaverne i 2015, og vi har allerede nogle rigtig gode arrangementer planlagt. Endvidere er vi i gang med at udvikle projektet til en social virksomhed, der kan hjælpe virksomheder til at integrere Projekt 1 Million som CSR-projekt.

 

IMG_4616
Hvad er Project 1 Million?

  • Vi stiller containere ved vores partnere, dvs. virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
  • Vi får panten af de indsamlede flasker og dåser.
  • Vi videregiver alle pengene til lokale velgørenhedsformål! Målet er at samle i alt 1.000.000 flasker og dåser ind og donere panten til forskellige sociale formål. De studerende bag Project “1 Million” arbejder gratis for projektet. Alle de midler, de får ind gennem pant på flasker og dåser, går ubeskåret til almennyttige formål. Omkostningerne bliver dækket fra sponsorer.

Hvordan kan du kontakte os?

Hvor kan du finde flere informationer:

 

 

Gæsteblogger: Kasper Birkeholm Munk

Hvordan uddanner vi unge mennesker, der kan medvirke til at udfordre, udtænke, udvikle og eksekvere nye løsninger til nuværende og fremtidige samfundsudfordringer?

Kasper Birkeholm Munk er teamleder for Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut. Han har endnu engang besøgt vores blog – denne gang med hans tanker om, hvad der berører den måde, som mange mennesker arbejder med deres idéer.  

Kasper_b_munk_banner

Hvilke personlige og faglige egenskaber er nødvendige for, at man simpelthen ikke kan lade være med at anskue udfordringer fra et fundamentalt anderledes perspektiv end den massekopierede vanetænkning?

På tværs af uddannelsessektoren er det min erfaring, at man kæmper for at skrue fag sammen, så de bedst muligt understøtter de lovbestemte læringsmål og samtidig bygger på at vække iværksætter- og entreprenørskabs-dna’et hos elever og studerende.
Men hvordan søren forener man de lovformede akademiske læringsmål med de fritænkende og risikoinvolverende takter, som er kernen i den entreprenørielle tilgang?

På mange skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor vi har vores gang forsøger man at forene læringsmål og iværksætteri ved at lade unge mennesker få en idé og derpå bede dem om på akademisk-analytisk vis at beskrive denne. Resultatet udebliver sjældent. Fremragende forretningsplaner om virkelig dårlige ideer. Den altovervejende årsag til, at de ideer der kommer ud af den proces er dårlige, er simpel: ideerne er ikke validerede, før de bliver underkastet en ensrettet forretningsplans-’tour de force’.

Gennem de sidste 4 år har vi udbudt praktisk, hands-on undervisning i ideudvikling, idevalidering og kommercialisering af ideer. 8000 studerende har vi trænet i, hvordan man i praksis får gode ideer og validerer disse i markedet uden at lukke sig inde på sit kammer. For det er netop den største bidragyder til det fejlslagne projekt: at man lukker sig inde af frygten for at fejle. Indrømmet. Det lyder forfærdelig banalt. Lur mig om ikke de fleste mennesker vil sige: ”Det tør jeg da godt”. Men virkeligheden er en anden. Vi vil meget hellere undgå at fejle og endnu bedre: undgå at blive opdaget i vores fejl. Det leder til en noget krampagtig adfærd.

For mange mennesker med en god ide betyder det, at man prøver at udvikle sin ide uden involvering og input fra andre. Jeg hører tit sætningerne: ”Jeg drøfter ikke min ide med nogen, for så er der bare nogen der hugger den fra mig” og ”vi flyver under radaren og holder vores ide hemmelig indtil produktet kommer på markedet”.

Ideer, der kommer til verden i vakuum, har som oftest ét særkende: de slår fejl – og det på det helt forkerte tidspunkt: meget sent i udviklingsprocessen hvor der som oftest allerede er brugt rigtig mange ressourcer på at raffinere ideen til perfektion. Sådanne forsinkede fejl koster opfindere, iværksættere og virksomheder en masse penge.

Thomas Blachmann foreslog i forbindelse med Kulturmødet på Mors i slutningen af august at vi indfører ideudvikling på skoleskemaet. Han sagde noget i retning af, at vi er nødt til at give unge mennesker selvtilliden til at turde fejle. Samme budskab gentog han under fejringen af 200 året for indførsel af undervisningspligten i Danmark i oktober.

Begge gange klappede jeg taktfast. Vi kalder det for kreativ selvtillid. Etablering af kreativ selvtillid handler netop om, at gøre mennesker i stand til at turde at arbejde visionært, tillidsfuldt og involverende, når de udvikler nye ideer. Disse tre tilgange er først rigtig værdiskabende, hvis spændetrøjen spundet af frygt for at fejle bliver kastet bort. Først når du tør fejle, tør du åbne døren til dit vakuum og kigge i virkelighedens spejl. Et spejl som alle der arbejder med ideudvikling, entreprenørskab og innovation burde kigge i hele tiden.

For jo flere ideer vi får skabt, testet og forkastet hurtigt – desto mere synlige bliver de virkelig gode ideer og desto flere ressourcer har vi til at realisere disse ideers potentiale.
Skal vi have kreativ selvtillid på skoleskemaet?

Gæsteblogger: nor:den

UNIKT NORDISK DESIGN

Camilla Borkes og Sigrid Rosendahls veje mødtes på entrenørskabslinjen på TEKO i Århus. I dag har de etableret det nordiske designfirma, nor:den, der er udsprunget af en fælles passion for at designe boliginteriør, hvor både processen og produktet er i fokus.

IMG_2271

Vi begge er meget idérige, og derfor var det et oplagt valg at blive selvstændige. Det har også vist sig at være det rigtige valg.

Brandet

Idéen med vores brand er, at det enkelte design skal være inspireret af den nordiske natur i form af farver og materialevalg. Vi har fokus på, at designet enten er i begrænset antal, håndlavet eller bæger præg af storytelling. Derved kan vi skille os ud på et marked, hvor der er rigtig mange talentfulde brands og designere. Ud fra diverse trendspottings og observationer, som vi har lavet, har vi simpelthen fundet en plads på markedet for det unikke boliginteriør.

DSC_0213

Den første kollektion

Vores første kollektion består af nummererede, håndtegnede illustrationer og håndlavede plaids i 100 % islandsk uld. Vores plaids bliver håndlavet i en afrikansk organisation, Kiburanga, som ligger i Kenya. Her skaber produktionen både vækst og arbejdspladser.

IMG_2621

… og den næste kollektion

Vi er netop i gang med en proces, der godt kunne resultere i, at næste kollektion byder på brug af keramik, læder og træ.

Fem forhandlere og fremtiden

Vi har indenfor en kort periode fået fem forhandlere fordelt på Jylland og Fyn. Vi har også fået vores webshop op at køre og tilmed etableret et samarbejde med webshoppen, moodings.com, som huser diverse high-end designere. Det glæder vi os rigtig meget til.

Næste skridt for os er ret stort, men det bliver rigtig spændende. Vi er nemlig i gang med at udvikle et produktkatalog, som udvalgte high-end markeder i Portugal, Frankrig og Italien skal indvies i inden længe. Her arbejder vi på at skabe kontakt til butikker såvel som hoteller. Det hele er en helt vildt spændende rejse og oplevelse, specielt fordi vi begge to brænder for, at det skal lykkes. Selvom der kan opstå komplikationer og forhindringer, fokuserer vi på at være proces- og løsningsorienteret, da vi begge har den indstilling, at nor:den skal implementeres på markedet!

DSC_0222

Markedet for boliginteriør er så stort, så der er mange aspekter i at designe hertil. Så når hjulet først begynder at køre, vil nor:den i den grad være at finde på markedet for high-end designs.

Idéer uden grænser

Det mest spændende ved at være iværksætter og tilmed innovativ er, at alt er muligt. Når først idégenereringen kører, er der ingen grænser for, hvilke sjove og skøre idéer der kan komme på banen. Det svære er ikke at finde på en god idé, men at få den formidlet og implementeret. Vi har fået rigtig meget støtte og rådgivning fra vores undervisere, og mennesker omkring os har støttet os hele vejen. Det er vigtigt for os, at lige meget hvor skøre vores idéer er, så er der opbakning.

Lærerig, sjov og grænseoverskridende oplevelse

Vores proces startede i november 2013 på entreprenørskabslinjen på TEKO i Århus – og lige siden har det været en vildt fed rejse. At blive undervist i entreprenørskab er en ganske lærerigt og sjovt. Det handler ikke om, at man skal opfinde den dybe tallerken, men at man bliver udrustet med en masse gode redskaber til at gøre nogle af alle de idéer, der kører rundt i ens hoved, til virkelighed.

Som en del af entreprenørskabsundervisningen deltog vi tidligere i foråret i DM i Entreprenørskab. Det var en vildt grænseoverskridende og fed oplevelse. Det var vildt fedt at være i blandt så mange dygtige konkurrenter og kreative mennesker. Vi tog det som et kvalitetsstempel, at vi kom med i kategorien “Produkt Og Teknologi” med så dygtige virksomheder. Vi vandt desværre ikke, men vi overvandt frygten for at stå på en scene med en mikrofon og pitche vores hjertebarn.

Udfordringer og udvikling

Der er rigtig mange udfordringer ved at være selvstændig. Vi valgte mere eller mindre bare at springe ud i det og tage forhindringerne, som de kom. Når vi har ramt en mur, har vi omdirigeret og taget den læring med i bagagen.

Siden vi startede, har vi begge udviklet os meget. Vi startede med at fremstå små og ydmyge, hvilket selvfølgelig er gode egenskaber, men vi har med tiden, og vil forsat, udvikle os til at være mere forretningsorienterede og selvstændige.

Et par gode råd

Det er super vigtigt som iværksætter, at du ved med dig selv, at du vil det. For det kræver vildt meget tid, og hvis du ikke brænder for det, er det nemt at give op. Der er mange uventede forhindringer, og de skal opfattes som læring frem for opgivelse. Støt dig op af nogle gode rådgivere, der kan vejlede dig i gennem de kriser, der rammes. Fortæl derudover om din idé til alt og alle – hvis du ikke selv kan sælge din idé, vil ingen købe den. Vigtigst af alt, så spring ud i det og hav Sara Sarasvathys principper med i baglommen. De er vildt nyttige og kan redde en.

Interview: Plakatkonkurrencen 2014

”Jeg er typen, der ligger søvnløs om natten, når jeg får en god idé”

Sådan siger vinderen af Plakatkonkurrencen 2014, Jesper Hjorth, der lod sig inspirere af energiudladningen i en stjernefødsel i sit design af plakaten – en god idé, som dommerne faldt for.

– Jeg havde haft en vildt hård dag og kunne slet ikke overskue alle de ting, som jeg skulle lave. Men så så jeg oplægget til Plakatkonkurrencen og fik en god idé. Da jeg havde brugt hele aftenen og natten på at tænke over idéen og tænkte, at nu havde jeg noget i støbeskeen, så kunne jeg ikke lade idéen ligge, siger den kreative plakatvinder, Jesper Hjorth.

140509 - Jesper Hjorth-14

Jesper Hjorth, der har designet vinderplakaten af Plakatkonkurrencen 2014.

Plakatkonkurrencen

Jesper deltog sammen med 47 andre elever og studerende i den landsdækkende Plakatkonkurrence, som Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise står bag. Udover at vinderen får 10.000 kr. og bliver hyldet til Danish Entrepreneurship Award 2014, skal vinderen også designe hele den visuelle identitet til Danish Entrepreneurship Award 2014.

– Jeg blev helt vildt glad. Det er et stort skulderklap, og jeg glæder mig til at få bredt designet ud. Det er super fedt at være en del af den her proces, hvor der både skal laves postkort, slikæsker, hjemmesidebannere og meget mere, siger Jesper.

Stjerner fødes i et miljø, hvor energi frigives

Designet på plakaten forestiller energiudladningen i en stjernefødsel. Om idéen siger Jesper:

– Jeg ved ikke, hvordan idéen med stjernen opstod, den sprang ligesom ud. Men stjernen som metafor på noget, der bliver skabt og som er sindssygt energiladet, var bare en god idé. Jeg gik i gang med at kigge på nettet, for at finde ud af, hvordan en stjernefødsel egentlig ser ud og hvordan det kunne bruges. Ved at rentegne et stjernebillede opstod et klart centrum hvorfra enegien udspringer. Derefter blev farverne tilpasset og idéen med at forskellige verdener mødes inkorporeret.

Se Vinderplakat.

Om koblingen mellem designet på plakaten og Danish Entrepreneurship Award skriver Jesper i sit oplæg:

– Når Danmarks innovative fremtid mødes med Danmarks skarpeste erhvervsfolk til Danish Entrepreneurship Award 2014, kan vi forvente, at stjerner fødes. […] Læringsrummet, som skabes i uge 47, giver unge mod og lyst til at handle på deres drømme og idéer. På samme måde som stjernefødslen skaber liv og udvikling.

En energisk ung herre

Jesper bor i Odense, men pendler til dagligt til København, hvor han læser Digital Design og Kommunikation på IT-Universitet. Udover sit fuldtidsstudie er Jesper ved at opbygge sin konsulentvirksomhed YESBOSS. Til efteråret flytter han til Eindhoven for at starte et akademisk samarbejde med Philips Design, hvor han skal arbejde med innovation og digitalt design. Som ung iværksætter brænder Jesper for kreativ udvikling og innovation.

– Jeg elsker at lave og skabe ting. Det har været en enorm sjov proces, og jeg elsker at udfordre mig selv. Sådan er det med kreativitet – man skal passe på med at stille sig selv opgaven at være kreativ. Når man i stedet får nogle rammer, hvor man kan håndtere sin kreativitet, så synes jeg, det er vanvittigt sjovt, siger Jesper.

Jesper handlede på sin gode idé, der ikke kun betød, at han vandt Plakatkonkurrencen.

– Jeg kan også lægge det i mit CV og vise omfanget af så stor en opgave, for det er jo ikke kun en plakat, det er en visuel identitet. Men der er helt klart også en glæde og en faglig udvikling for mig ved at være med i sådan et projekt – og så giver det en masse netværk og kontakter, siger Jesper.

Interview: How to Culture

Er det uhøfligt at fløjte på gaden i Indien? Må man bøvse under middagen i Kina? Og anses det for uhøfligt, ikke at spise op i Japan?

Sofie, Malene, Emilie og Halfdan har udviklet en app, der lærer dig om kutymen i andre kulturer. How To Culture vandt Idékonkurrencen for grundskoler ved Danish Entrepreneurship Award 2013 og har netop vundet DM i Entreprenørskab for grundskoleelever (også kaldet NextLevel).

idékonkurrencen, How to Culture, GSK (2)

How To Culture vandt Idékonkurrencen for grundskoler ved Danish Entrepreneurship Award 2013. I dag består teamet dog kun af fire medlemmer.

Om App’en
App’en hedder How To Culture, og det er en app, der kan hjælpe dig i fremmede kulturer. Forestil dig, at du går og fløjter på åben gade i New Delhi, da du kommer i tanke om en god sang, du hørte i radioen tidligere på dagen. Da du kigger op, bliver du mødt af en masse undrende blikke fra de lokale. Det var ikke sket, hvis du havde vidst, at det i Indien opfattes som uhøfligt at fløjte på åben gade. Det er netop, hvad How To Culture skal hjælpe dig med. App’en er fuld af guides til landes normer og almindelig adfærd, så du forhåbentlig undgår ubehagelige misforståelser.

Hvor kommer idéen fra, og hvorfor er det en god idé?
Idéen har vi bygget op fra bunden. Vi fik til opgave at få en idé inden for emnet Sprog og Kultur, og fandt – efter at have været igennem en kreative fase – frem til idéen, som den er i dag. Det er en god idé, fordi den ikke er set før. Vi har selv oplevet ubehagelige misforståelser eller forvirring på rejser, og blev mildest talt forundrede, da vi ikke fandt nogen app, der havde en løsning.

Hvor langt er I kommet siden Award 13?
Projektet var i en kort periode stillestående, da vi gennemgik noget udskiftning i holdet. Det tog os dog ikke lang tid at komme igang igen. Vi finpudser lige nu idéen, mens vi leder efter et sponsorat. Vi er også ved at være på et punkt nu, hvor vi prøver at finde en fast samarbejdspartner, der vil kunne udvikle vores app. Der skal holdes nogle møder, og der skal arbejdes hårdt i det næste stykke tid, men app’en er stadig aktuel.

Hvad har I fået af respons og hvordan har i arbejdet videre med den?
Vi har fået meget positiv respons efter at have vundet Danish Entrepreneurship Award, men også noget konstruktiv kritik. Vi er stadig i idéfasen, så det har helt sikkert hjulpet os på vej.

howtoculture

Fortæl kort om app’en – hvad kan den?
Når du åbner app’en, vil du på forsiden blive mødt af et verdenskort, hvorpå du kan vælge, hvilket land du vil lære mere om. Du vil derefter kunne vælge mellem to hovedkategorier, der hedder ”app’ens råd” og ”brugerens råd”. App’ens råd er skrevet og godkendt af antropologer, mens brugernes råd er skrevet af helt normale mennesker, der har erhvervet erfaringer fra deres rejser. Videre inde under en af de to hovedkategorier vil du finde en masse underkategorier, som vil gøre det lettere for dig at finde lige nøjagtig de råd, du har brug for, som f.eks. ”på restaurant” eller ”hjemme hos de lokale”. Der vil også være en funktion, der hedder ”min rejseguide”, som gør det muligt for brugeren at gemme de råd, der er mest hjælpsomme. Disse råd kan også ses i offline tilstand og ved hjælp af intet andet end smartphonen. På den måde får brugeren skabt sin helt egen rejseguide. App’en har til formål at hjælpe dig med at undgå misforståelser eller forvirring i andre lande. Den kan også hjælpe dig med at være forberedt til et møde med en anden kultur. Hvis du f. eks. skal til middag hos en japansk familie, og i forvejen ved, at du skal tage skoene af før du går ind, og at du skal spise helt op, bliver du langt bedre modtaget.

Hvad er entreprenørskab og innovation for jer?
Lysten og viljen til at realisere ideen om at starte egen virksomhed eller udvikle nye projekter er entreprenørskab for os. Vi forsøger også her i gruppen at søge efter nye muligheder igennem hele processen, og det er, hvad der gør os innovative.

Hvordan har I kunne omsætte jeres viden fra undervisning til konkret at handle på jeres idéer?
Vi har selvfølgelig taget til os, hvad lærerne har lært os omkring innovation og entreprenørskab, men der er også blevet sat meget fritid af til at læse om, hvordan vi kunne komme videre med det her projekt, og der er da også blevet ageret derefter. Det, der har hjulpet os mest, har nok været at snakke med en masse fagfolk, der arbejder med app-udvikling eller iværksætteri til dagligt.