Gæsteblogger: Christian Vintergaard

Denne uges gæsteblogger er Christian Vintergaard, der er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab. Det oprindelige blogindlæg kan du læse på Fonden For Entreprenørskabs egen blog – FFE-blog.
Vi håber, du bliver lige så inspireret, som vi blev, og deler blogindlægget, så flere kan blive inspireret.

 

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

 

post it og hånd banner til ppt
10 svære iværksætterideer
Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

1) Teknologier, som leder efter et behov
En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

 

2) Deleøkonomiens eufori
Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.

De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

 

3) Uopdagede talentfulde unge
Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

 

4) Det hjælpeløse erhvervsliv
En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

 

5) Sociale connection apps
Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

 

6) Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

 

7) Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

 

8) Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel
Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

 

9) Ét-produkt-designeren
I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

 

10) Virksomheder, som vil sælge til skoler
I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

 

Fonden-56-953x536

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

Her har du Brians andet indlæg.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Kunderne er ligeglade med dit produkt
Det kan lyder provokerende, når jeg skriver, at kunderne er ligeglad med dit produkt, men det er de. De er til gengæld ikke ligeglade med den værdi, dit produkt giver dem: det problem, produktet løser.

En af de største (og første) fejl, første- og andengangsiværksættere laver, er, at de forelsker sig i en løsning: en idé. “Man skal være passioneret om sin idé”, er næsten en regel i iværksættermiljøet, men man burde måske ændre det til ”Man skal være passioneret for at løse et problem”. Det er vigtigt at pointere, at man sagtens kan opnå succes ved at udvikle et produkt først for efterfølgende at finde et marked til produktet. Det er dog rigtig gode chancer for, at man aldrig finder markedet.

Jeg vil her komme med argumenterne for, at man bør fokusere på kundens problem (behov) og være ligeglad med løsningen:

 

Bliv ekspert i kunderne
Den største fordel, du som iværksætter kan have, er at være ekspert i lige præcis det segment, du henvender dig til, nemlig dine kunder. Det tager lang tid at blive ekspert. Det er ikke noget, man bliver igennem nogle enkelte kundeinterviews eller udsendte spørgeskemaer. Ved at fokusere på kundens problem, bliver du ‘tvunget’ til at sætte dig i kundens sted. Jeg har set utrolig mange iværksættere fejle, fordi de havde mere travlt med udvikling, end de havde med at forstå kunderne!

 

Træf bedre beslutninger
Din virksomheds vision er pejlemærket for alle beslutninger, der bliver truffet. Eller det burde det være. Ved at fokusere på problemet, du vil løse, bliver det nemmere at vurdere, om en beslutning er god. Stil dig selv de tre spørgsmål:

  • Hjælper dette med at løse kundernes problem?
  • Er det den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på?
  • Hvordan kan jeg forbedre det, vi i forvejen gør, for at løse kundens problem endnu bedre?

Spørgsmålene kan anvendes i alle dele af virksomheden, og med flere medarbejdere er det en simpel måde at sørge for, at alle arbejder frem mod et fælles mål.

 

Mindre risiko for at fejle
Fokuserer du på at skabe et produkt, kan produktet enten blive en succes eller fejle – statistisk set fejler de fleste. De fleste teams, der fokuserer på produktet, giver op, når deres produkt ikke bliver en succes, og ofte er det p.g.a. manglende kunder. Fokuserer du i stedet for på problemet, har du i processen fået værdifuld viden, der stiller dig endnu bedre til næste forsøg.

 

Du fremtidssikrer din virksomhed
Henry Ford, som er kendt for at have kommercialiseret bilen, er også kendt for følgende citat: “If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses”. Hvor hesten er produktet, er problemet at transportere sig fra A til B på en behagelig måde. Ved hele tiden at stille sig selv spørgsmålene i punkt 2, udfordrer man sin nuværende virksomhed og dens løsninger.

 

Du skaber meget hurtigere tillid
I mit sidste indlæg (læs her) argumenterede jeg for, hvorfor tillid er den afgørende faktor for dig som iværksætter. Jeg beskrev vejen til tillid som værende afhængig af: Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering. Igennem indlægget har jeg allerede dækket, hvordan ‘vision’ og ‘ambition’ gør sig gældende (se spørgsmålene i punkt 2.). Ved at fjerne fokus fra én specifik løsning og i stedet forsøge at løse et problem i stedet, åbner du muligheden for mange løsninger og derfor også muligheden for at eksekvere oftere.

F.eks. kan det sagtens være, at en dating-app til ældre er en god idé, men man kan også forsøge at løse de ældres problem ved at:

  • Starte en blog med datingtips til ældre
  • Lave en aktivitetsoversigt over steder, man kan tage sin nye, gamle udkårne hen
  • Arrangere events for singler
  • Lave en side med kontaktannoncer
  • Arrangere rejser
  • og meget mere…

En dating-app kan tager 6 – 12 måneder at udvikle, mens mange af ovenstående aktiviteter kan afprøves sideløbende. Man vil opleve, at interessen og tilliden fra ens kunder stiger løbende, såfremt man viser, at man forsøger at løse et reelt problem.

 

Fokuser på problem frem for løsning
Det findes selvfølgelig utallige eksempler på produkter, der blev en succes på markeder, de ikke var tiltænkt, eller ved tilfældigheder. Udgangspunktet for at starte med problemet og ikke løsningen skal ses ud fra erfaringer med, hvorfor iværksættere fejler og endnu værre, hvorfor de ikke fortsætter efter at have fået de første nej’er. At blive succesfuld iværksætter tager lang tid, bl.a. fordi det kræver, at man bliver ekspert i forhold til sine kunder. Gør dig selv den tjeneste at fokusere på problemet og ikke løsningen – du vil opleve meget mere læring, opbakning og i sidste ende succes.

 

13467886_10209792875367406_1242338616_o

 

Hvad kan du selv gøre
Kig på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er det for et problem du forsøger at løse? Husk at tage udgangspunkt i det mest essentielle behov, f.eks: Behovet for at klæde sig smart, i stedet for behovet for at købe tøj gennem en app, eller på internettet.
  2. Hvordan ser din potentielle kunde ud? Alder, køn, baggrund, andet.
  3. Hvor stort et problem er det for dine kunder? Evt lav en liste over andre problemer der optræder i deres hverdag og forsøg at rangere dem.
  4. Hvilke andre muligheder er der for at dække behovet? List gerne alle potentielle muligheder du kan komme i tanke om.
  5. Hvordan vil du vurdere om det er tale om gode eller dårlige muligheder for at løse problemet? Find gerne cirka tre kriterier.
  6. Hvordan rangerer de enkelte muligheder og din egen idé/virksomhed i forhold til?
  7. Hvad kan du ellers gøre for at løse problemet hos kunderne? Find gerne nogle hurtige måder at hjælper kunderne på: Eksempelvis starte en blog.

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle syv spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andet.

 

Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Interview: Harba

SOMMEREN ER KOMMET, OG FOR MANGE BETYDER DET IS, SOL OG VAND. HAR MAN SAGT VAND, MÅ MAN OGSÅ SIGE HAV OG HAVNE. Ugens INTERVIEW er med CHRISTIAN Elkrog Hansen, DER ER STIFTER AF HARBA, DIN DIGITALE HAVNEASSISTENT.

 

Harbas logo

”Harba er en digital havneassistent. Vi prøver at gøre interaktionen mellem sejlerne og havnen/havnefogeden nemmere ved at automatisere og digitalisere dele af den,”
siger Christian.

Den nuværende måde havnefoden arbejder på, er et meget manuelt arbejde, der er forskellige fra havn til havn.Ved hjælp af Harba app’en kan sejlerne betale, reservere havnepladser, melde når de tager på tur, så havnefogeden kan låne pladsen ud og gøre den klar til hjemkomsten.

“Lige nu går havnefogeden rundt med en taske og tager imod betaling. Hvis du skal reservere plads, skal man ringe til havnefogeden, der går ud og tjekker, om der er plads. Hvis man skal melde tur, kan det foregå på flere forskellige måder. Det kan gøre arbejdet for havnefogeden besværligt og uoverskueligt, især i de travle perioder. Alt foregår manuelt, så informationer kan gå tabt. I nogle havne har de digitaliseret betalingen. Vi adskiller os ved at være den digitale løsning på det manuelle problem.”

For Christian var det vigtigt, at sejlerne og havnefoden blev hørt, da app’en skal være en del af deres hverdag. Christian snakkede med en masse havnefogeder, om hvad de gør i dag, og hvordan han kunne automatisere arbejdet for dem.

”App’en gør havnefogedens arbejde lettere, så de kan fokusere på at være en hyggelig vært og bruge mere tid på at yde god service over for gæsterne. Vi gør det manuelle arbejde digitalt, så servicen bliver bedre.”

Den information havnefogeden modtager fra app’en er standardiseret, så havnefogeden ved, hvornår sejlerne ankommer/tager afsted, hvilken båd de sejler, og hvor lang tid båden skal ligge i havnen. Sejleren klikker kun få gange i Harba app’en og så får havnefoden al den information han skal bruge.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Harba app’en er simpel og let at bruge for sejlere. Sejleren indtaster sin båd, så han/hun kan se hvor den kan ligge til, hvilke faciliteter havnen har, betale og få de nødvendige koder, informationer mm.

Harba app’en bliver lanceret d. 15 maj. På sigt kommer der også en hjemmeside, men den er endnu på tegnebrættet.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Udfordringer på vejen mod succes

Christian stiftede Harba helt alene. Han havde rigtig svært ved at finde en arbejdspartner, der havde samme gejst og ville lægge samme energi i arbejdet som Christian selv, så valget om at finde investorer kom af sig selv. Den første investoraftale faldt igennem, og Christian stod uden kapital få måneder inden lanceringen af Harba. Christian smed idéen ud på markedet og brugte hans netværk, så idéen kom ud alle vegne. Det gjorde, at der var en masse investorer, der meldte sig på banen. Christian fik derfor en ny investor og kunne genoptage arbejdet. For Christian var det vigtigt, at han bestemte og havde fuld kontrol over produktet.

”Jeg vil gerne have fingeren på pulsen og snakke med brugeren. Når man som iværksætter går ind i en forhandling med en investor, skal man have en klar idé om, hvad der er vigtigt for én, for det handler ikke kun om penge.”

Christian har arbejdet ud fra en brugerorienteret tilgang. Han har pitchet idéen, fået feedback, ændret det, der var nødvendigt og vendt tilbage til brugeren igen. Snakket med brugeren om features i app’en. Hvad var vigtig for havnefogeden, og hvad var vigtig for sejlerne? Fået feedback, rettet og vendt tilbage igen.

”Det er vigtigt, at du hele tiden inddrager brugeren. Det giver det bedst mulige løsning eller produkt.”

Christian oplevede tit, at sejlerne og havnefogeden havde opstillet problemstillingerne, og det så var hans job at finde ud af, hvordan han kunne løse problemerne. Det er vigtigt for Christian, at have en god dialog og vidensdeling mellem ham, sejlerne og havnefogeden, så app’en bliver den bedste mulige løsning, som alle parter er tilfredse med.

Christian har selv haft en båd og har brugt mange timer i forskellige danske havne. Han observerede mange småproblemer med det arbejde, havnefogeden gjorde, og tænkte der måtte være en lettere måde at gøre tingene på. Christian observerede et problem og gik i gang med at udarbejde en løsning.

 

Konkurrencer udvikler

I starten af processen deltog Christian i rigtig mange entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Han gjorde det for at få kapital til at udvikle app’en. Men han lærte også, at der var en stor gevinst i at få feedback og netværke til konkurrencerne.

”Til Danish Entrepreneurship Award fik jeg noget super godt feedback. Jeg stillede op i og vandt Mikrolegater-konkurrencen. Det var der, jeg første gang fik kontakt med ham, der nu er investor i Harba. Så selvom jeg var ude og lede efter en ny investor, endte det alligevel med at blive én, jeg havde mødt til en konkurrence.”

”Jeg tror, det er et super vindue at deltage i sådan nogle konkurrencer og projekter. Både fordi du får rådgivning, det er lærerigt, og du får promoveret din idé. Og hvis du vinder, får du nogle penge til at komme i gang.”

For Christian betød det, at han kunne få lavet en prototype af app’en. Christian fortæller, at han oplever, det er lettere at overbevise folk om din gode idé, hvis man kan vise dem et fysisk produkt. Han tilføjer også, at hvis man taber, så er det ikke et tab, men en læring i hvad man kan gøre bedre næste gang.

”Jeg fik rigtigt blod på tanden, da jeg tabte Venture Cup finalen, fordi jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke passe. Jeg havde den fedeste idé. Det gav mig lige det ekstra, så jeg gik ud og deltog i en masse andre konkurrencer, brugte den viden, jeg havde lært af Venture Cup, og endte med at vinde dem alle sammen. For jeg skulle vise, at de havde taget fejl.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Christians iværksætterlyst der blev til en virksomhed

Christian har læst økonomi ved Københavns Universitet og elsker at optimere ting, og på Københavns Universitet fik han undervisning ved Entrepreneurship Academy. Christian har altid haft en drøm om at være iværksætter, men glemte det lidt under studiet.

”Jeg kan godt lide det med at få løst problemerne, i stedet for kun at analysere dem. Det er fedt at komme ud og implementere løsningen.”

Christian har altid vidst, at han ville være iværksætter. Lige siden han var lille, har han elsket at løse problemer.

”Hvis du synes, det er sjovt at løse problemer, så skal du være iværksætter. Det er meget sjovere at være iværksætter, og man gør en forskel. Jeg elsker iværksætteri og start ups! Fra starten af tænkte jeg, det var det fedeste, jeg har gjort, men jo længere hen i processen jeg kom, har der været nogle problemer, som virkelig var hårde at komme igennem. Det er hårdt arbejde at være iværksætter, men det er også rigtig fedt. Det gode opvejer det mindre gode. Lige nu, når vi er så tæt på deadline, så skal vi ramme målet. Det er nu, sæsonen starter, og vi skal være klar. Og det er vi også.”

Harba består nu er fem medarbejdere, hvor af to er studerende, der er i traineeship. For Christian er det vigtig at starte dagen samlet, så man ved hvor man skal starte, og hvor de andre er i processen.

”Mit ambitionsniveau er at have et morgenmøde hver dag, men lige nu er det mere en hurtig snak om, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det er også vigtigt, at man laver lidt sjov og spas i løbet af en arbejdsdag, så sammenholdet bliver styrket. Vi gør os også rigtig meget i gruppearbejde og vidensdeling, da det giver en forståelse af, hvilke kompetencer vi har, og hvad vi arbejder med. Om fredagen spiser vi fælles morgenmad, og med tiden skulle det gerne blive til en fredagsøl, når vi slutter dagen. Det er kun sket én gang, fordi vi har haft så travlt.”

Christian fortæller, at det ikke føles som arbejde, og at han glæder sig i weekenden til, det igen bliver mandag, så han kan fortsætte arbejdet. Ofte arbejder han dog også i weekenderne.

”Jeg tror, det er vejen til det lykkelige liv. Det er derfor, man skal arbejde med en start up.”

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

 

Mikrolegater – en hjælp til start ups

Christian havde kun en idé, da han søgte om at være med i Mikrolegat-konkurrencen. Han havde talt med nogle sejlere og havnefogeder om idéen for at validere, at det ikke var urealistisk at lave sådan en app.

Da Christian vandt Mikrolegatet, fandt han en programmør og designer, så han kunne få udviklet Harba app’en. Samtidig synes han også, at det er vigtigt, at ens produkt ser professionelt ud, så man kan få det udover rampen. Helhedsoplevelsen er vigtig, når man skal sælge et produkt. Pitch og produkt skal passe sammen.

Christian fandt frem til Mikrolegat-konkurrencen ved at søge på nettet, fordi han tænkte, at sådan noget sikkert fandtes i Danmark.

”Jeg søgte på nettet efter entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Derigennem fandt jeg Danish Entrepreneurship Award og Mikrolegater. Det lød som et super spændende projekt, og jeg kan rigtig godt lide målsætningen med, at man vil bringe entreprenørskab ind på uddannelserne.”

Christian synes, der er for lidt entreprenørskabsundervisning på uddannelserne. Der burde være mere, for den slags undervisning skaber start ups.

“Hvis vi skal have nogle flere arbejdspladser i Danmark, eller hvis vi skal have nogle Unicorns*, så skal vi have mange flere start ups, da de genererer Unicorns.”

Christian mener, at Danmark skal påvirke hele verden med vores gode idéer, iværksætteri og ildsjælene bag dem. Han mener, at vi skal have virksomheder, der kan gå ud og gøre en forskel i verden.

”Det bidrager Fonden for Entreprenørskab til ved at få flere unge ud og prøve kræfter med entreprenørskab og iværksætteri. De får idéer, der løser problemer, og det er et stort plus for samfundet, Danmark og verden.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Det næste skidt og en masse gode råd

Christian, og resten af teamet på Harba, er i gang med at få etableret flere samarbejdspartnere, så de tilgængelige havne i app’en bliver udvidet markant.

”Vi arbejder på at få flere havne med i app’en. Vi skal i gang med at lave PR og bruge de sociale medier til at gøre brugeren opmærksom på projektet. Jeg håber på, det skaber liv i havnene, da vi også tager ud i landet og fortæller om app’en. Der skal gang i mere sejlads i Danmark. I øjeblikket arbejder vi med at udvide vores havnekatalog, så vi i fremtiden samarbejder med endnu flere havne. Vi er i forhandlinger om at få etableret yderligere 25 havne, vi har i forvejen 27 i alt. De er spredt udover Danmark, Tyskland og Sverige. Vi vil også rigtig gerne have samarbejdshavne i Norge. Hvis det sker, så bliver Harba Europas største, digitale havnenetværk.”

Christian har oplevet meget i hans forholdsvis korte tid som iværksætter, og deler gerne ud af hans erfaring. Han mener, at man aldrig kan få for meget viden eller hjælp, når det kommer til start ups. Her er Christians gode råd:

”Få hjælp, spørg og snak med folk om din idé. Jeg har næsten ikke mødt nogle, der ikke ville hjælpe med, hvordan din idé bliver bedre. Ud og opsøg konkurrencer og organisationer, der kan hjælpe dig, fordi så får du netværket. Ring og spørg om de giver en kop kaffe, så du kan pitche din idé for dem. De vil gerne dele ud af deres erfaring og kompetencer.”

”Hvis du snakker med fagfolk om din idé, så finder du hurtigt ud af, om den er god. Familie og venner vil nødvendigvis ikke fortælle dig sandheden, fordi de ikke vil såre dig eller ikke er kompetente. Snak med fagfolk.”

”Sæt ambitionsniveauet højt og kontakt vigtige fagfolk, der har noget at skulle sige i forhold til dit produkt. Del din idé, fordi det er sådan, produktet/løsningen bliver bedre. Gå ud og snak med din målgruppe/bruger, få belæg for din idé. Vis at du skaber værdi, for så har du et vinderprodukt. Man skal fokusere på at skabe værdi for brugeren, i stedet for bare at fokusere på en stor profit. Hvis du skaber stor værdi hos brugeren, har du tilfredse brugere, og tilfredse brugere skal nok, på sigt, skabe stor profit.”

 

13170731_10209504448796922_1003925254_o

 

Vi på Youngtrepreneur ønsker Christian og resten af holdet på Harba alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi er sikre på, I nok skal klare lanceringen d. 15 maj!

Hvis du vil læse mere om Harba, så klik forbi her, og tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Del gerne blogindlægget, så flere kan blive inspireret af Christian og hans historie.
Husk, du også finder os på Instagram – Youngtrepreneur!

 

*Unicorns er en frontløber, en éner og et unikum.

Gæsteblogger: Anette Høgh Sonnichsen

Anette Høgh sonnichsen deler her sin viden omkring iværksætteri, forretningsstrategier og licensiering. Hendes synspunkter er meget spændende og klart værd at skrive sig bag øret, hvis man står og skal springe ud i livet som iværksætter.

 

 


Jeg undres i den grad

Anette Høgh Sonnichsen fra Opfinderrådgivningen synes det er grundlæggende vigtigt, at studerende får kendskab til licensiering som forretningsmodel.

 

Anette Høgh Sonnichsen - Opfinderrådgivningen

Anette Høgh Sonnichsen – Opfinderrådgivningen

 

I en tid hvor entreprenørskab, iværksætteri, innovation, skabertrang, vækst og andre positive ord er på alles læber, og hvor forskellige veltilrettelagte konkurrencer og frivilligbårne projekter skyder op, undres jeg over den entydighed, der hersker om modellen, når det gælder om at få dine produkter på markedet.

Så sent som i dag blev det nævnt, i morgennyhederne, at ud af de 30.000 iværksættervirksomheder der starter op hvert år i Danmark eksisterer kun få om 3-5 år. Og kun en lille andel af de få bliver store. Løsningen der blev foreslået var professionelle bestyrelser og forretningsstrateger i disse virksomheder. En fin idé, men hvorfor ikke starte et skridt før:

Idérigdommen fejler ikke noget generelt. Lad mig slå det helt fast.
Præsentations-skills kan der også sættes et stort fedt lækkert hak ved.
Og det gælder altså hele verden rundt. Lige meget hvor de unge mennesker kommer fra kan de præsentere, så man bliver helt misundelig.

95 % af alle konkurrencer handler om at starte op selv, køre noget op selv, source selv, markedsføre selv, producere selv, sælge selv, videreproduktudvikle selv, drifte selv. Gøre alting selv.

Mindst halvdelen af ideerne jeg møder som dommer, passer i virkeligheden ikke specielt godt til billedet af den typiske virksomhedsopstart. Et friskt ungt menneske, der starter i en kælder og nu ejer et imperium all by themselves som en anden Casper Blom.

Det er min generelle erfaring, at mere end 50 % af de præsenterede produkter vil få yderst svært ved at penetrere et marked ”alene” uanset om det er medico, velfærdsteknologi eller andre brancher, der skal erobres fra en garage i Bagsværd, Brügge eller Braunschweig.
Erfaringsmæssigt har jeg svært ved at se det ske, med mindre det gøres i samarbejde med eksisterende spillere på markedet. Vil du helst være konkurrent til Coloplast, hvis du har opfundet en anordning, der passer til deres stomiposer, eller vil du samarbejde med en virksomhed, der har kunder i hele verden, samarbejdspartnere world wide, markedsføringsbudgetter, netværk, produktionsapparat, salgskanaler osv.?

Det handler meget om følelser her, det anerkender jeg til fulde. Når du har opfundet et produkt, fået ideen, indsamlet empiri, udviklet, prototype, lagt blod, sved tårer og en god portion passion, så er den idé din baby. Og babyer, dem passer man på.
Men det sker tit, når jeg præsenterer de unge for muligheden at licensere deres produkt til en eksisterende virksomhed, at de kigger vantro på mig, som om jeg var ude på at gøre deres baby fortræd. Det gør de jo, fordi de ikke kender til licensering som forretningsmodel og ikke har hørt om den i undervisningen. Licensieringsmodellen, hvor du som idéhaver får royalty af salget, men lader en eksisterende virksomhed sørge for produktion, salg og markedsføring.
De unge bør blive oplært i alle modellerne og kende mulighederne for at få deres produkt på markedet og lade produktet bestemme, hvilken forretningsmodel der fungerer bedst. Det manglende kendskab undrer mig virkelig.
Er det mon fordi, du ikke bliver betegnet som en rigtig iværksætter, hvis du i stedet for at starte virksomhed selv, sætter din ide iværk sammen med en eksisterende virksomhed? Kan du så ikke blive medlem af klubben?

Må jeg minde om, at de 16 største licenskontrakter som Opfinderrådgivningen har hjulpet i hus fra 2000 til 2009 har genereret en omsætning på 2,7 milliarder og skabt 1000 fuldtidsjobs i Danmark og udlandet. Produkter som formentlig ikke havde set dagens lys, hvis ikke det var sket i samarbejde med eksisterende virksomheder.

 

Gæsteblogger: IBiZ-center

Gør dine idéer synlige på nettet

Ved du, hvordan du bliver synlig på nettet? Uanset om du har startet egen virksomhed eller endnu ikke er kommet så langt, er det svært at komme uden om internettet. Innovationscenter for eBusiness (IBiZ-Center) har på baggrund af vores erfaringer med mindre virksomheder samlet 5 råd til online markedsføring.

online-marketing

1. Bliv ven med Google

Hvis du vil være synlig på nettet, er der ingen vej uden om Google, da størstedelen af alle danskere bruger Google til deres søgninger. Det er vigtigt, at du ved lidt om:

Er du interesseret i at bruge lidt tid på at få en bedre placering i søgemaskinerne, bør du starte med at læse Googles begyndervejledning i søgemaskineoptimering og se denne videointroduktion til søgemaskineoptimering.

Det er også en god idé at overveje, om det kan betale sig at købe annoncering på Google Adwords. Det er meget vigtigt, at du får sat dine Adwords-kampagner rigtigt op, da prisen for dine annoncer bliver beregnet på baggrund af den kvalitet, Google mener, dine annoncer har. Se en videoinstruktion til opsætning af Adwords-annoncer.

Bruger du tid på at lokke flere besøgende til din hjemmeside via fx søgemaskineoptimering eller Adwords, er det nødvendigt, at du også kender Google Analytics – ellers risikerer du at spilde din tid. Se en videoguide til at komme i gang med Google Analytics her.

2. Følg med i hvad der bliver sagt om dig på nettet

Der er mange gode grunde til at følge med i, hvad der bliver sagt om dig på nettet. Gør du ikke det, kan du komme ud for, at der florerer dårlig omtale, uden du ved det. Mange ved fx ikke, at alle i princippet kan oprettet en side med din virksomheds navn på Facebook, og at din virksomhed automatisk bliver oprettet på Facebook, hvis en person bruger Facebooks check-in funktion til at checke ind hos din virksomhed.

Det ikke kun den dårlige omtale, det er rart at følge med i. Bliver du omtalt positivt, har du (hvis du ved det) selv mulighed for at sprede budskabet videre fx på de sociale medier eller på din hjemmeside.

Du kan gratis eller meget billigt overvåge internettet og de sociale netværk med fx tjenesterne Google Alerts og Mention. Google Alerts overvåger kun det åbne internet (det som Googles søgemaskine indekserer), hvor du med Mention også kan lytte med på sociale medier som fx Facebook og LinkedIn.

Lav gerne flere alarmer – fx én for din virksomhed, én for konkurrenten og én for dit kerneprodukt eller service.

Mention eksisterer både i en gratisversion og en betalt version. Læs mere om Mention her.

3. Brug e-mail til markedsføring

I 2010 sagde Facebooks Mark Zuckerberg, at ”e-mailen var død”. Det viste sig at være helt forkert. E-mail-markedsføring lever i bedste velgående og er ifølge en række undersøgelser den type markedsføring, som giver den højeste tilbagebetalingsgrad (ROI). Fx kommer over 20 procent af alt salg fra de 100 største amerikanske online detailbutikker fra e-mail-markedsføring. Til sammenligning kommer under en procent af salget fra aktiviteter på sociale medier.

Indsamling af mailadresser er første skridt. Det er ikke tilladt at sende nyhedsbreve og anden slags e-mail-markedsføring medmindre modtageren har givet tilladelse. Sørg derfor tidligt for at opfordre kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede til at tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Skal du udsende et nyhedsbrev, er det en stor fordel at anvende et nyhedsbrevssystem, så du kan måle på, hvor mange, der modtager og læser dine mails. I Danmark er systemerne Mailchimp (http://mailchimp.com/) (gratis) og Ubivox (https://dk.ubivox.com/)  (betalt) de mest udbredte.

4. Overvej målrettet Facebook-annoncering

Vidste du, at du på Facebook kan vise annoncer, der rammer din målgruppe meget præcist? Fx kan du oprette Custom Audience annoncer, hvor din annonce kun vises til dine tidligere kunder. Det fungerer konkret ved, at du uploader en liste til Facebook med enten navn, e-mail eller telefonnummer på de personer, du ønsker skal se din annonce. Herefter vises din annonce kun til disse personer. Det er nemt og hurtig at komme i gang.

Se en videoguide til at komme i gang med Custom Audience annoncer her

5. Opret din virksomhed på Google Places

Har du allerede en fysisk butik eller en virksomhed, hvor den fysiske placering er afgørende for dine kunder, så skal du være til stede på Google Places. Er du fx frisør i Odense og din virksomhed er oprettet på Google Places, vil der, når folk søger på ”frisør Odense”, dukke et kort op med din virksomheds placering. Google kan have oprettet din virksomhed for dig, men det er en god idé, at du selv tager kontrollen over din virksomheds placering på Google Maps.

Se en videoinstruktion til at oprette din virksomhed på Google Places eller gå direkte til at oprette din virksomhed på Google Places her.

Ibiz_Logo

Gæsteblogger: Marina Hjørdie

Mangler du hjælp og vejledning til at lave din forretningsplan? For gæsteblogger Marina Hjørdie er forretningsplanen en refleksionsproces

Hvorfor er det lige man skal lave den forretningsplan? …Ja, vi ved alle, at banker og investorer altid efterspørger en forretningsplan, og det gør de, dels for at se om det er en virksomhed, der er økonomisk fornuft i, men de efterspørger også forretningsplanen for at få en fornemmelse af, om iværksætteren har det fulde overblik og de rigtige kompetencer til overhovedet at kunne skabe virksomheden og lave de økonomiske beregninger.

ny

Men det er jo ikke alle, der har brug for banker og investorer for at starte en virksomhed op, så hvorfor så ulejlige sig?

Min erfaring er, at selve den proces, at lave en forretningsplan, er en refleksiv proces, hvor iværksætteren bliver klogere på alle facetter af sin virksomhed. Jeg har gennem de mange år, jeg har været iværksætterrådgiver, været vidne til mange AHA-øjeblikke, når jeg har fulgt iværksættere, mens de udarbejdede en forretningsplan.

Jeg anbefaler, at iværksætteren skal lave en forretningsplan, fordi processen gør, at man bliver klogere… på drømmen, på visionen, på sin egen kapacitet og ikke mindst på konkurrenterne og markedet. Arbejdet med forretningsplanen giver mulighed for at reflektere over værdier, retning, hvad der giver energi, og hvad der ikke gør. Virksomheden er jo iværksætterens DRØM, så det at få bevidstgjort sit eget nye drømmejob kan have utrolig stor betydning for, hvordan virksomheden udvikler sig.

img_9616 (1)

Desværre har jeg også oplevet mange iværksættere, som fravalgte at lave forretningsplanen, fordi det var en for akademisk og utilgængelig opgave for dem at lave en større rapport, som en klassisk forretningsplan jo er. Jeg har også oplevet mange, som havde masser af forretningstalent, men svært ved at formulere sig skriftligt, og det er helt vildt ærgerligt, hvis dette forhindrer dem i at tage den refleksionsproces omkring deres virksomhed. Derfor har jeg udviklet en Visuel Forretningsplan, hvor iværksætteren bliver ført igennem en refleksionsproces uden at skulle tænke over form og formulering – her arbejder vi i stedet med billeder, Post It’s, stikord og farver. Det vigtige i disciplinen iværksætteri er at få overblikket til at tage de gode beslutninger!

En gennemarbejdet forretningsplan er med til at definere virksomhedens DNA og kan give overordnet retning og vision, så de fremtidige strategier og handlingsplaner har et solidt fundament at bygge på.

2014-09-17 20.19.31

Marinas gode råd til forretningsplanen

Adgang til din højre hjernehalvdel
Vi bruger vores venstre hjernehalvdel, når vi gennemtænker vores forretningsidé og analyserer gennem ord og tal. Men som bl.a. prof. Jean Piaget har påvist, er der vigtig viden og stor innovativ kraft at hente i vores højre hjernehalvdel; vi er bare ikke så kulturelt trænede til at få adgang til denne side. Vi kan få adgang til vores kreative, intuitive side ved at arbejde med billeder, farver, lyd, metaforer og ved at bruge vores hænder til at beskrive vores virksomhed med. Prøv at lade iværksætterne skabe en collage, som er en metafor for forretningsidéen, og oplev hvordan de får adgang til helt andre indsigter.

Brug den kollektive intelligens
Når man arbejder med forretningsplanen i et undervisningsforløb, kan man som underviser hente megen idékraft ved at trække på den kollektive intelligens i rummet og lave fælles brainstorms på hinandens forretningsidéer, muligheder og udfordringer for at give nye og bredere perspektiver end en enkeltperson kan nå frem til. Dette giver de spirende iværksættere mulighed for at lære at trække på andres viden og perspektiver og giver grobund for større tillid til samskabelse og netværk.

Stræk dine visioner
Den danske kultur opfordrer ikke til for store armbevægelser, det er synd for iværksætterkulturen, for ingen slår armene ud og flyver højt uden først at have drømt om det! Derfor opfordrer jeg altid iværksættere til at turde have store drømme, for der sker et mentalt skifte i det øjeblik, at du giver dig selv lov til at tænke store tanker…pludselig kan det, der før syntes umuligt, blive tilgængeligt! Så stræk tankerne ud!

Giv ikke op, find nye veje!
Vi støder alle ind i barrierer og udfordringer hen ad vejen, og her gælder det om at træne iværksætterens evne til ikke at blive grebet af frygten og give op, men at se efter andre veje til at realisere drømmen. De dygtige iværksættere mærker jo også ind i mellem at blive angrebet af frygten, men det vi kan lære af dem, er at de vælger at gå igennem frygten og finde en vej alligevel. Så hver gang at iværksætteren støder på en barriere i arbejdet med forretningsplanen, skal underviseren opfordre til at tænke ud af boksen for at finde andre veje.

2013-11-08 13.32.57

Gæsteblogger Marina Hjørdie er iværksætterrådgiver og forfatter til bl.a. Visuel Forretningsplan, som er et kreativt og legende procesværktøj til iværksættere. Du kan møde Marina på Danish Entrepreneurship Award 2014 den 20. november i Workshopzonen. Se mere på www.visualbusinessplan.dk

Interview: Christian Olesen

”Jeg nægter at sige, at man bare skal springe ud i det – men det er jo det, man skal”

Christian Olesen vandt i 2012 Idékonkurrencen for universitetsstuderende til Danish Entrepreneurship Award. Siden har han vundet adskillige priser med sine opfindsomme idéer og med en vilje som bare pokker.

ChristianOlesen

Jeg talte med en træt Christian onsdag formiddag, der aftenen forinden havde fejret. Han havde nemlig i samarbejde med sit team, Velocator, kommet gennem nåleøjet i Saxo Banks iværksætterkonkurrence og vundet årets Guldæg. Teamet har udviklet en sporingsteknologi til cykler, så man altid kan finde frem til sin cykel, hvis den kommer på afveje.

Man lærer af sine fejl – på trods af alle klichéer
Christian er i gang med ingeniøruddannelsen og har i mange år arbejdet med sine egne iværksætterprojekter med både op- og nedture. Jeg spurgte Christian, hvad han havde lært mest af igennem sine erfaringer inden for branchen. Selvom han føler, at det er en kliché, og at man tit hører det, så har han lært mest af sine fiaskoer. ’Man begår så mange fejl i starten, og det kan godt komme til at koste dig dyrt. Men fejlene hjælper dig så meget i sidste ende.’ Christian har lært at lytte til sin erfaring, for de mange fejl, han har begået igennem sit liv, har gjort, at han nu er i stand til at leve sine iværksætterevner ud i livet.  

FAIL

Bare gør det
Det er så let at sige, at man bare skal springe ud i det, hvis man har en mave fyldt med idéer. Problemet er, at det er det, man skal. Christians bedste råd til de kreative unge, hvis tanker er fyldt med innovation og kreative idéer, er enkelt og ligetil: ’beskæftig dig med det, du godt kan lide. Hvis bare du arbejder med det, der er din store passion i livet, og hvis du involverer dig med personer, der ligeledes deler denne passion, så skal succesen nok komme til dig.’ Umiddelbart synes det ligetil, men Christian lagde ikke skjul på, at det er en lang proces, som vil give dig erfaring og læring hele vejen igennem. ’Hvis du kæmper dig til dit mål og altid gør, hvad du virkelig brænder for, så er du kommet et godt stykke tættere på dit mål.’

Hvis du vil læse lidt mere om Christian, kan du tjekke hans blog ud på www.christianolesen.co

Gæsteblogger: YouBeRu

 All-in på crowdfunding kampagne

Crowdfunding er populært som aldrig før! Mere end 83 danske projekter har i de første seks måneder af 2014 søgt crowdfunding gennem én af de mange portaler online, men hvorfor gøre det? De to danske iværksættere, Rasmus Theilsø Madsen på 26 og Anders Stolzenbach på 19, som i april vandt Danmarksmesterskabet i App-udvikling fra Microsoft’s internationale Imagine Cup konkurrence, satser nu alt på deres idé, YouBeRu, som er blevet spået til at hæve sporten til et helt nyt niveau. De fortæller om udfordringerne og oplevelserne ved at lave en crowdfunding kampagne.

1_1_0

Hvad er YouBeRu?
YouBeRu er et armbånd fyldt med teknologi, som har til målsætning at gøre maratons, tri-atlons og andre ekstreme løb mere publikumsvenlige. Der er to dele af armbåndet:

1. Armbåndet, der monteres på atleten og som har en chip, der præcist måler atleten under løbet.

2. Netværket af mobiltelefoner langs løbsstrækningen, som armbåndet via teknologien kobler sig på under løbet.

Det data, som opfanges, vil blive sendt til en mobilapp designet af YouBeRu, hvorved tilskuere i form af familie, venner og fans nemt og hurtigt vil kunne følge atleten gennem hele løbet.

Tilskueren er en vigtig faktor for at holde gejsten oppe gennem de hårde løb. Derudover er det ofte svært for tilskueren at følge med i, hvordan den enkelte atlet klarer sig, da den nuværende teknologi ikke tillader det. Samtidigt vil atleten kunne optimere sit løb og sin træning hertil.

YouBeRu optimerer sporten, gør den mere publikumsvenlig og gør en indsats for støtten til atleterne. Læs mere om det danske projekt her.

dzzbeffl

Crowdfunding er spændende
Crowdfunding har gjort op med, hvem der bestemmer, om dit produkt er værd at støtte. Nu skal man pludselig forholde sig til 1 million potentielle investorer frem for tre business angels – eller endnu værre, de meget konservative bankmænd, som nærmest er umulige at overbevise. For YouBeRu er crowdfunding den helt rigtige måde at samle kapital og opmærksomhed på. Det er meget vigtigt for YouBeRu at aktivere hele målgruppen, og da vi ikke har et markedsføringsbudget i opstartsfasen, så er kampagnen den helt rigtige tilgang.

Hele YouBeRu-teamet er vilde med spændingsmomentet i kampagnen. Hvert medlem af teamet er ansvarlig for hvert deres område, men som hold skal de sammen få det hele til at lykkes. Det er her udfordringen ligger. Der er en lang ’to do’-liste med arbejdsopgaver, der skal laves inden lanceringen den 16. august. For hvis YouBeRu kan få den nødvendige støtte tidligt i kampagnen, så vil Indiegogo’s algoritme sørge for, at kampagnen bliver fremhævet og derved kommer langt bredere ud både rent organisk til målgruppen og til store internationale medier. Det er rigtig spottet – kampagnen vil køre gennem crowdfunding-portalen Indiegogo fra 16. august.

Forarbejdet er vigtigt
Hele YouBeRu-teamet har arbejdet rigtig hårdt den sidste 3 måneder med stramme deadlines for at få lavet den nødvendige kortlægning og lavet den nødvendige kontakt til relevante samarbejdspartnere og medier. Hvis man ikke laver det nødvendige forarbejde til kampagnen, risikerer man at ende i en spand af projekter, der ikke får nogen støtte, som tre ud af fem danske projekter. Derudover har YouBeRu skabt et stærkt team, hvor man har kompetencer inden for det område, som man er ansvarlig for. På den måde har YouBeRu som ledere den fulde tillid, der skal til for, at teamet kan samarbejde kreativt og ansvarsfuldt.

Gør noget anderledes
Som nævnt tidligere er starten i en crowdfunding-kampagne utrolig vigtig. Derfor har YouBeRu forsøgt at starte deres crowdfunding-kampagne anderledes end hidtil set. YouBeRu afholder et stort launch event i Kongens Have i København d. 16. august, hvor det for første gang er muligt at se deres længe ventet kampagnefilm. Udover dette er samarbejdspartnere inviteret og vil sørge for sjove aktiviteter. Der vil være kolde, billige øl og cider fra baren, samt de award winning DJ’s; Dj Morten Hampenberg og Dj Chrelle vil sørge for lydkulissen – du er mere end velkommen til at komme og være med til at starte den næste store crowdfunding-kampagne, tilmeld dig linket her.

Hele formålet med eventen er at skabe stor opmærksomhed på YouBeRu og crowdfunding. Eventen er planlagt således, at det kan pakkes sammen i en pressemeddelelse, så YouBeRu kan komme i landsdækkende medier.

2014-january-22-imagine-cup-anncmt-image-innovation-winner

5 gode råd til crowdfunding rookies:

  1. Find det helt rigtige team, som I har tillid til at løfte opgaven.
  2. Sæt realistiske, men høje mål for kampagnen og ønskerne.
  3. Gør alt, hvad I kan for at skille jer ud fra mængden.
  4. Kortlæg samarbejdspartnere og relevante journalister.
  5. Hav styr på tilladelser og plan B.

Mikrolegat 
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise udbyder i samarbejde med InnovationsFonden og Erhvervsstyrelsen en række mikrolegater for at hjælpe og støtte unge iværksættere. YouBeRu har modtaget et af mikrolegaterne på 50.000 kroner som en hjælp til starten af deres virksomhed.

Hvis du står og har en fantastisk idé med stort potentiale, så kan du også søge om et mikrolegat hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Du kan læse meget mere om det her. Næste deadline er d. 1. september 2014.

Gæsteblogger: Casper Blom

Du må ikke køre bil eller stemme…

… men du må godt starte virksomhed. Her får du Casper Bloms guide til at få et CVR nummer som ung iværksætter.  

blom

Casper Blom er en ung og driftig iværksætter og har i en alder af 21 år stiftet fem virksomheder.

Flere og flere unge ønsker at starte virksomhed. Det er fantastisk. Processen kan dog være en smule snørklet, derfor har jeg forsøgt at lave en guide, så det forhåbentlig kan lette processen for nogle, og så du som ung iværksætter ikke skal bruge en masse tid på alt det kedelige 🙂

Du skal dog være fyldt minimum 15 år. Hvis du ikke er det, så anbefaler jeg at stifte en virksomhed i dine forældres navn, og så kan de overdrage den senere hen. Det kan give nogle udfordringer i forhold til skat, men det anbefaler jeg, at man tager med en revisor.

1. Snak med dine forældre

Lovgivningen er sådan i Danmark, at hvis du er under 18 år og ønsker at stifte virksomhed, så skal du have dine forældre med indover.

Derfor er første step i ansøgningen om et CVR-nummer, at du skal tage en snak med dine forældre. Forklar dem om din idé og hvorfor du gerne vil starte op. Når I har haft en snak, og dine forældre er klar på at skrive under på, at du må stifte virksomhed, så skal du gå videre til step nummer 2.

2. Ansøg om CVR-nummer hos Statsforvaltningen

Nu skal du sammen med dine forældre sende en ansøgning til Statsforvaltningen om at blive godkendt til at få et CVR-nummer. Du kan vælge at sende ansøgningen på mail eller brev. Vælger du mail, skal det gøres via Borger.dk. Vælger du brev, skal det sendes til den lokale afdeling af Statsforvaltningen. Inde på http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8615 kan du finde de forskellige afdelinger hos Statsamtet.

Statsforvaltningen har lavet en guide over, hvilke ting som ansøgningen skal indeholde. Guiden er her: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8543

En ting, der ikke står i guiden, er, at dine forældre skal underskrive denne friholdelseserklæring: http://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/Blanketter/V%C3%A6rgem%C3%A5l/friholdelseserkl%C3%A6ring.pdf

Spar en masse tid og få den sendt afsted sammen med din ansøgning, så er der større sandsynlighed for, at det kommer til at gå hurtigere.

3. Hav tålmodighed

Dette er typisk den del af processen, som tager længst tid. Jeg har set eksempler på, at det kan hjælpe at rykke dem både via mail og telefon. Statsforvaltningens mail er post@statsforvaltningen.dk og nummeret er 72567000. De har åbent alle hverdage til kl. 18.00.

Tip: Selvom du ikke har dit CVR-nummer endnu, så er der jo stadig en masse ting, som du kan begynde på (finde leverandører, lave hjemmesiden mv.). Husk at gemme alle kvitteringer, for selvom de er før stiftelsesdatoen, så kan du godt få refunderet din købsmoms.

4. Start virksomheden

Når du har fået din ansøgning godkendt, så skal du bare ind og starte virksomheden.

Det gør du her: http://www.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Start_virksomhed.

Husk at vedlægge din ansøgning med godkendelse fra statsamtet, så de kan se, at du må drive virksomhed. Resten af formularen udfylder du blot, som anvist.

Er du over 18 år og har brug for et CVR nummer?
Så følg denne vejviser, der kan hjælpe dig med at registrere din virksomhed.

JUST F★ING DO IT!
Hvis du vil vide mere om Casper Blom og have flere tips og tricks, så er Casper netop ude med sin selvbiografi JUST F★ING DO IT!, hvor du kan læse en masse spændende historier og blive motiveret og inspireret. Bogen kan købes her.