“Gør det fordi du brænder for det”.

Grød. De fleste forbinder den gamle fattigmandskost, som noget kedeligt og klistret. Lasse Skjønning ser noget helt andet. Med samlet set fire butikker i hhv. København og Aarhus, og endnu en ny på vej i København, så vil successen for hans virksomhed GRØD ingen ende tage.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Lasse Skjønning fra GRØD og redaktør Anne Langelund.


“En klog mand sagde til mig: ”Hvad vil du helst have: fem butikker der kører sindssygt godt eller 50 butikker, som kører sindssygt halvgodt?” Svaret er jo meget simpelt”.

Da jeg fanger Lasse Skjønning, ejer af virksomheden GRØD, på telefonen en tirsdag morgen, er det med lyden af en engageret virksomhedsejer, der fortæller at han er trukket i malertøjet sammen med medarbejderne. De er i gang med at male de ny-renoverede lokaler, som satte rammerne for den første GRØD-butik for fem år siden.

GRØD, Jægersborggade

Med endnu en butik på vej på Frederiksberg i København, er det gået lynhurtigt for GRØD – faktisk så hurtigt, at der nu skal lidt ro på: ”Det, som vi allerede er lidt i gang med, og som vi også kommer til at bruge næste år på, er, at vi skal have fuldstændig styr på hele virksomheden fra A til Z. Selvom man måske gerne vil trykke lidt mere på speederen i løbet af 2017 og åbne 2-3 forretninger mere, så tror jeg ikke, at det kommer til at ske. Først og fremmest er hovedprioriteten, at der skal investeres tid, energi og penge i at få styr på alting”.

Selvom der skal ro på i det kommende år, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt fremover skal tages stille og roligt. Lasse Skjønning fortæller, at roen og overblikket sagtens kan blive et springbræt for at kunne trykke endnu mere på speederen. Samtidig er han også åben over for tanken om at rykke til udlandet og åbne butikker. Dog pointerer han, at det vigtige lige nu er, at kvaliteten er i orden, og at budskabet ikke falder igennem. Organisationen skal simpelthen spille et hundrede procent.

At være afhængig af grød

”I Danmark har vi en rigtig lang tradition for at spise grød, og det har været en vigtig del af vores kost og ernæring og overlevelse i Danmark i tusindvis af år, og vi glemmer måske lidt den vigtige funktion, det har. På trods af dét, er der jo stadig spor af det i vores kultur – risengrød til jul, rødgrød med fløde osv. Det er jo i den grad en del af vores nationale selvopfattelse, selvom vi forbinder det med noget klistret og kedeligt, som man tidligere kun spiste for at overleve”.

Når man interviewer Lasse Skjønning kan man hurtigt mærke, at GRØD virkelig er noget han brænder for. Hele grundstenen for virksomheden ligger i hans helt egen erfaring og glæde for grød – noget som han har brugt de sidste fem år på at fortælle resten af Danmark om.GRØD

”Det er lidt ærgerligt, at grød kun er noget man spiser som syg og gammel. Det kan være så meget andet end havregrød. Jeg fandt ud af, at hvis man tør at nytænke den måde, man laver grød på – at bruge nogle ordentlige råvarer og angribe grøden på samme måde, som man angriber hvilken som helst anden gourmet-ret, så kan det blive sindssygt lækkert”. Og det er netop dét, der er missionen med GRØD – at redefinere den måde vi danskere tænker og ser grød på.

’Learning by doing’ er vejen frem

Da Lasse Skjønning for fem år siden åbnede den første GRØD-butik i Købehavn, var han 21 år og havde ingen faglig relevans for hverken at åbne restaurant eller være virksomhedsejer. Ifølge ham selv kunne han bare godt lide at lave grød og lave mad. Selvom Lasse er blevet en mere erfaren iværksætter med årene, så betyder det ikke, at han ved alt om, hvordan tingene skal foregå:

”Det er ikke lang tid siden, at jeg begyndte at blive introduceret til begreberne lønprocent og købsprocent, som måske er nogle af de mest vigtige parametre, man overhovedet kan måle og veje sådan en type virksomhed, som jeg har, på. Det har været meget ’learning by doing’ for mit vedkommende. Jeg er helt sikker på, at det er den måde, man lærer mest muligt og hurtigst muligt, fordi det er ’hands on’ hele tiden. Det er kontant afregning, hver gang man tager en beslutning om noget. Samtidig kan man også se konsekvenserne af det, hvilket jo er noget helt andet end at sidde og læse en bog”.

Det hele er stadig en læringsproces, og selvom han er blevet dygtigere og klogere på sig selv og på alt hvad der hedder økonomi, ledelse, overordnet strategi, HR-strategi, PR, sociale medier osv., så er det vigtigt at huske, at det stadig, ifølge Lasse selv, er utroligt angstprovokerende at være selvstændig. Han er ikke bange for at fortælle, at dét at være selvstændig både tynger en rigtig meget, at det er et konstant pres og at han måske selv er blevet fem år ældre fem år for tidligt. På trods at alt det, kan man stadig mærke begejstringen i hans stemme, når han fortæller:

”Det er jo det vildeste at starte sit eget – at starte noget du brænder for og som, imod alle odds, får stor interesse og har glade kunder. Det er en oplevelse, man sjældent kan sammenligne med andre oplevelser i sit liv. Det er jo kærlighed og følelsen af at lykkes”.

Husk at finde balancen

Når man har så stor succes som Lasse Skjønning, så er der især én ting, som er vigtig – at komme helt ned på jorden igen. At gå til psykolog, når der er brug for det, at have mentorer, at holde weekend og helt generelt at passe på sig selv. Det er nogle af de ting, som han især lægger vægt på, og som han samtidig er sikker på, også afspejler sig i virksomheden.GRØD, Torvehallerne

”Jeg tror, at det er rigtig vigtigt at komme ned og finde balance. For mig har passion betydet ekstremt meget. Der er nogle gange, hvor jeg føler, at jeg ikke arbejder – og det er jo fedt. Men at finde balance i sit arbejde, det lærte jeg relativt tidligt: at huske at hygge sig, at lave noget andet og passe på sig selv. Hvis man som iværksætter efter ti år kigger tilbage og tænker: ”Fedt nok, nu har jeg tjent en million kroner og jeg kører rundt i en fed bil” – det kan jo godt være målet for nogle, men hvis du har haft det ret nederen i hele den tiårs periode, så er det måske ikke så fedt. Det er hvert fald ikke det værd for mig”.

Et af Lasse Skjønnings største råd er, at tage fat i noget, hvor man føler, at man kan gøre en forskel, noget som man er rigtig god til eller noget, hvor man har en anden verdensopfattelse, som man kan vise til andre. Samtidig påpeger Lasse, at man skal huske at holde sit arbejde på et niveau, hvor man ikke tager for mange risici til at starte med: ”Det er fint at drømme, at være passioneret og at have en god idé, men uanset hvor meget du lægger i det, kan du ikke være sikker på, at bare fordi du er passioneret, så er det også en god forretningsmodel. Så det handler om at holde omkostningerne lave fra starten, eller at sætte en eller anden form for realistisk målsætning omkring, hvor meget tid, penge og energi man vil bruge på det”.

Man kan give nok så mange råd, og som Lasse Skjønning selv påpeger overfor mig; ”Det har de nok hørt før”. Der er alligevel én ting, som ikke er til at komme udenom – noget som han selv mener, er noget at det vigtigste: Man skal gøre det fordi man brænder for det. ”Det er der, talentet er størst, det er der, energien er størst, og det er der, drivkraften er størst”.

Hvad skal jeg bygge med mine LEGO-klodser?

I dette tredje blogindlæg i rækken bygger Brian Johannsen videre med LEGO-klodserne og fortæller om, hvordan man arbejder med sine idéer og mulighederne med dem, og hvordan man gør brug af de klodser, man har til rådighed.


Blogindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Det er blevet tid til tredje og sidste indlæg for i år, og som lovet i forrige indlæg, så skal det handle om at finde et problem, du kan løse med de klodser, du har til rådighed. Først skal det dog handle om den gode idé.

Da du læser med herinde på Youngtrepreneur, har du sikkert allerede en idé, og du har nok også mere end én. Flere iværksættere oplever, at de har alt for mange idéer, og det kan ende med, at de ikke kan vælge mellem dem. Der er dét med idéer, at de ikke kan bruges til noget, så længe de kun eksisterer oppe i hovedet, eller så længe de gemmer sig nede i skuffen. Når vi får en idé, er det vores hjerne, der stiller spørgsmåls til verden omkring os, og til hvordan den fungerer: “Kunne det ikke være smart hvis…” eller “Hvorfor gør de det ikke på den her måde?”. For at være helt ærlig, så er de fleste idéer ikke særlig gode, og det er der intet galt med. Det er helt okay at få idéer, der i sidste ende viser sig ikke at være gode. Det betyder blot, at man tør udfordre den gængse måde at tænke på. Dårlige idéer leder også til, at man får flere erfaringer og mere viden inden for et område – især hvis man også husker at stille spørgsmålet ”Hvorfor var det en dårlig idé?” Det er vigtigt at huske, at du kun kan finde ud af, om dine idéer er gode eller dårlige ved at afprøve dem. Du kan ikke få erfaringer og viden, så længe idéen gemmer sig i dit hoved eller i en notesbog nede i skuffen – du får det kun ved at teste den. Jeg vil vove den påstand, at dit eget potentiale for at blive succesfuld er direkte afhængigt af, hvorvidt du er villig til at teste dine idéer og lære af dem. Det er et udsagn, der står for min egen regning, men som også er bakket op af, hvordan succesfuldt iværksætteri sker i praksis.Præsentation af idé

Det samme gælder i eksemplet med at bygge forretningsmodeller af de klodser, du har til rådighed. Du vil næppe finde et problem, du kan løse i første forsøg, men du finder det slet ikke, hvis du ikke bygger noget og tester det af. Når du skal bygge en LEGO-model, som andre skal finde interessant, er det nødvendigt at lære, hvordan de potentielle kunder tænker, og hvilke præferencer de har. Du kan selvfølgelig spørge dem, hvad de synes, eller hvad de ville foretrække, men det mest brugbare svar får du ved at vise dem to modeller, du har bygget, og bede dem vælge den, de synes bedst om. Udfordringen som iværksætter handler ikke om at få en unik idé – det handler om at finde det problem, som du og dit team er de bedste til at løse for jeres kunder. Find ud af, hvad du er i overskud af, og hvordan du kan dække det underskud (læs: behov) kunderne oplever, så de to ting matcher.

Hvordan finder jeg mit problem?

I starten af dette blogindlæg lovede jeg at fortælle mere om, hvordan man finder et problem, man kan løse. Jeg har lavet en lille guide her, som du kan bruge:

  1. Sæt dig ind i forretningsmodellen og træn den – igen og igen og igen. Find en gruppe medstuderende, der også er passionerede omkring at starte virksomhed og aftal et ugentligt møde, hvor I udfordrer jeres evne til at skabe en forretning. I kan søge inspiration til, hvordan det kan gøres her.
  1. Skab dig et overblik over, hvilke klodser du og dit team har til rådighed. I skal sørge for løbende at opdatere jeres oversigt, når I lærer noget nyt, får adgang til nogle nye ressourcer eller lærer nye personer at kende. En god øvelse er at se, hvordan de nye ‘klodser’ passer ind i nuværende eller potentielle forretningsmodeller.
  2. Byg – test – lær. Idéer er intet værd, hvis de ikke bliver testet. Gør det til en vane som minimum at stille spørgsmålet ”Hvordan får vi testet denne idé?” Husk, at formålet med en idé er at teste, hvorvidt kunder reelt set er i underskud af dét, I tilbyder.

Du er som altid velkommen til at tage fat i mig (brian@atturde.dk), hvis du har feedback eller spørgsmål. Jeg håber, at de tre blogindlæg har hjulpet dig videre, og skulle du have lyst til at læse mere, så kan du finde mine indlæg fra foråret her:

Rigtig god december 🙂

Fra entreprenørskabskonkurrence til færdigt produkt: Danish Cardboard Tech byder fremtiden velkommen

Efter en forgæves tur på skadestuen, opstod pludselig en problemstilling for de fire medstiftere af Danish Cardboard Tech, og som led i deres studie, er det nu blevet til en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og som fokuserer på bæredygtighed og samfundets velfærd.


Dette blogindlæg er et samarbejde mellem Morten Keil fra Danish Cardboard Tech og redaktør Anne Langelund.


Historien om Danish Cardboard Tech starter på skadestuen – og ikke som den historie, man normalt hører. Her blev medstifter Morten Keil nemlig sendt hjem igen med en forvredet ankel og uden krykker af den grund, at han ikke var skadet nok til at være berettiget dem. Og det var her problemstillingen dukkede op: ”Det er resultatet af nedskæringer og omprioriteringer, og det var lidt dét, der trickede os. Vi danskere har altid gået og pralet med sundhedssystemet herhjemme, og at vi får den hjælp, vi behøver. Og det gør du også, hvis du betaler for det. Vi synes, at det er lidt forrykt, at ens skade skal være stor nok til, at du kan få det, du egentlig har behov for”, fortæller medstifter Morten Keil, der sammen med tre andre medstiftere, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup, stiftede den innovative virksomhed Danish Cardboard Tech.

Med et fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og på bæredygtighed, udvikler de medicinsk udstyr i bæredygtige materialer. Krykken MoveAid, der er lavet i genbrugspap, bliver deres første produkt på markedet.

Morten Keil, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup med krykken MoveAid

Studiet gav skubbet fremad

Studiet i Innovation og Entreprenørskab har givet de fire stiftere et dybdegående indblik i, hvad det vil sige at gå fra problemstilling til en idé og et færdigt produkt. Morten Keil fortæller, at det også var studiet, der gav dem skubbet til at deltage i entreprenørskabskonkurrencer:

”Vores studie arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskab, og i den forbindelse fik vi os tilmeldt regionsmesterskabet i Start Up Programme her i Aarhus. Det var faktisk første skud på vores projekt, og den første bekræftelse fra folk udefra på, at der var hold i vores produkt og vores mission. Så vi deltog først regionsmesterskabet, så i Danmarksmesterskabet på Børsen, og så derefter deltog vi i Europamesterskabet i Bukarest.”

Danish Cardboard Tech har været undervejs siden april 2016, og selvom drengene var klar over, at de havde fat i et rigtig godt produkt, havde de ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Med et produkt, der fokuserer på miljø og bæredygtighed, et ønske om at hjælpe folk i nød, og mere end en halvering af hospitalers samlede omkostninger på krykker, så er drengene godt klar over, at de har fat i den lange ende. Ifølge Morten Keil er især den miljømæssige del en begyndende trend, som spiller en afgørende rolle for dem:

”Det er en up-coming trend, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal til at fokusere mere på nogle bæredygtige produkter. Samtidig skal vi også hjælpe folk i nød – der er simpelthen så mange, der har det meget værre, end vi har herhjemme. Det er i de her tendenser, at vi kan se, at vores produkt har potentiale både i Danmark og i udlandet”.

Fremtiden byder på (nye) produkter

Lige nu har vores krykke i genbrugspap første prioritet. Vi regner med at den er på markedet i midten af 2017. Først skal vi have testet den og sørge for de fornødne godkendelser.”

Morten Keil fortæller, at de ofte får spørgsmålet om, hvad der så skal ske, når krykken er færdig og ude på markedet. ”Er det så bare det?” spørger de. Til dét svarer han klart nej. De fire stiftere har flere medicinske produkter i kikkerten, som de gerne vil gå i gang med, så snart krykken er på markedet. Først har krykken dog stort set hele opmærksomheden.

”Lige nu ligger al vores fokus både på at få en stor indsigt i branchen, men også på hvad der teknisk er muligt at lave. Hele vores formål er, at vi vil gøre vores verden et bedre sted – i forhold til de ressourcer, vi bruger i dag, og i forhold til de produkter, der bliver produceret verden over”.

De fire stiftere vil gerne gøre de produkter, vi kender i dag, mere bæredygtige og hjælpe folk, som har behov for billigere produkter og nemmere adgang til dem: ”En ting er det danske marked i forhold til sygehusvæsnet, men et andet marked, som vi er meget interesserede i, er NGO-markedet, altså nødhjælpsorganisationer, og i den forbindelse kriseramte områder, hvor folk i højere grad har behov for basalt medicinsk udstyr”.

Morten Keil fortæller, at de netop har været på Unicefs hovedkontor i København for at få indsigt i branchen. Han påpeger, at det ikke er som et decideret partnerskab, men mere for at få bekræftelsen og forståelsen af, at deres produkt er interessant i udlandet og for nødhjælpsorganisationerne. ”Én ting er, at man har et godt produkt, noget andet er, at der også skal være nogen, som gerne vil købe det”.

Kontakter og sparring er guld værd

Når Danish Cardboard Tech kigger tilbage på det hurtige og relativt korte forløb, de har været igennem i år, så er de overbeviste om, at tingene ikke ville være gået så hurtigt, og at de ikke ville være kommet til dér, hvor de er i dag, hvis de ikke havde deltaget entreprenørskabskonkurrencerne.

”En ting er, at vi fik en del penge at gøre med efter konkurrencerne, men en anden ting, som vi slet ikke vil være foruden, er alle de her rigtig, rigtig gode kontakter, vi har fået. Dem vil vi til hver en tid bytte for dét, vi nu har vundet. De har virkelig været guld værd!”

Alle de mennesker og dommere, som Danish Cardboard Tech har snakket med i forbindelse med konkurrencerne, er, ifølge Morten Keil, især noget, som har gjort, at de har rykket sig rigtig meget: ”Jeg vil ikke sige, at vi har sprunget nogle trin over, men vi er kommet hurtigere igennem dem, fordi vi har haft så meget sparring og fået så mange spørgsmål til virksomheden. Når man deltager i de her konkurrencer, så er alle de kompetente dommer bare rimelig hardcore – de går bare til én og spørger ind til en masse”.

Morten Keil lægger også vægt på, at når man får alle de mange spørgsmål, så betyder det, at man bliver bedre til at svare på dem og er mere forberedt på at få dem en anden gang:

”Man får mere og mere indsigt i sin egen virksomhed, end man lige var klar over. Fra da vi startede til nu, når vi får et interview, eller vi sidder med nogle potentielle partnere, så er det virkelig interessant at se, hvilke spørgsmål man hurtigt kan svare på, fordi man har fået så meget gennem konkurrencerne. Man får utrolig meget indsigt i sig selv, fordi man er blevet udfordret så meget, så det har virkelig været givende”.

Et råd med på vejen?

”Der er rigtig mange ting, man kan gøre, hvis man gerne vil starte sin egen virksomhed – specielt her i Danmark. Vi har fundet ud af, hvor sindssygt mange muligheder man har som iværksætter. Det kan både være i forhold til at sidde i innovationsforum og kontorfællesskaber, hvor folk gerne vil sparre med dig. Det kan også være netværksorganisationen Connect Denmark, hvor man kan få sparring, pitchtræning, osv.”

Et af de råd som Danish Cardboard Tech især vil give videre til dig, som gerne vil starte selv, er at udnytte de mange muligheder, der er: ”Det nytter ikke noget bare at sidde derhjemme på Google og gøre det hele selv. Man er nødt til at komme ud og få noget feedback og sidde i nogle communities. Find nogle af de mange forskellige netværk og udnyt dem”.

Som andet og sidste råd, anbefaler drengene klart, at man deltager i konkurrencer. Nogle mener måske, at det er spild af tid, siger Morten Keil, men Danish Cardboard Tech har fundet ud af, at det giver rigtig god feedback, og en tro på, at man har fat i noget.

”Når man begynder at komme til Danmarks- og Europamesterskaber, så begynder man at få noget rimelig hardcore feedback, og det, synes jeg, fungerer ret godt. Så det vil vi helt klart anbefale: ud og deltage i nogle af alle de her konkurrencer. Det er jo også en fed oplevelse og skide sjovt. Også at møde de andre iværksættere, se deres projekter, og hvad der rører sig. Det kan jo også være en inspiration”.

Sådan får du mest ud af Danish Entrepreneurship Award

Nedtællingen til Danish Entrepreneurship Award er startet, og inden du ser dig om, så står du i en stor hal fyldt med mennesker, stande og ikke mindst muligheder. Men hvordan får man mest muligt ud af dagen? Dette blogindlæg giver dig råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt. God læse- og arbejdslyst!


Dette blogindlæg er skrevet af redaktør Anne Langelund.


Danish Entrepreneurship Award nærmer sig, og snart står du overfor en masse mennesker, som både stiller spørgsmål omkring dit produkt eller din idé, dit arbejde og dine planer. Samtidig står du også selv med muligheden for at stille spørgsmål og få rådgivning fra en masse erfarne erhvervsfolk. Og hvordan griber man så lige det an? Der er så mange forskellige muligheder og tilbud til Danish Entrepreneurship Award, at det kan være svært at overskue – og det kan vi da egentlig godt forstå. Derfor har vi lavet denne guide til dig, så du bedst muligt kan forberede dig på dit møde med erhvervsfolk, rådgivere og alle de andre spændende mennesker, du kan møde på Awarden.

”Der er jo stadig lang tid til…”

Selvom der stadig er et par uger til Danish Entrepreneurship Award, skal du huske, at tiden flyver, og inden du ser dig om, står du til Danmarks største idéfest og skal måske endda præsentere din idé for dommerne. Uanset om du skal være med i en af konkurrencerne eller ”bare” skal benytte muligheden for at få feedback og rådgivning på din idé, så kan det altid anbefales at forberede sig. Tænk nu, hvis du møder nogen, som gerne vil hjælpe dig videre med din idé, og du ikke er klar til at pitche den for dem. Vores bedste råd er derfor, at du allerede nu forbereder dig, så godt du kan på alt det, som dommerne eller rådgiverne eventuelt kan spørge ind til, og alt hvad du ved og har taget stilling til i arbejdet med din idé. På den måde kan du lære din idé endnu bedre at kende, og dermed også svare endnu bedre på spørgsmålene.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad et pitch er, eller hvordan man gør det ekstra godt, så kan du læse mere om det her på bloggen. Her giver Pitcherific dig et lynkursus i, hvordan man pitcher og gør sit pitch (næsten) uimodståeligt, så du er helt klart til Awarden.

Pitch for dommer.

Sæt dig ind i programmet

Der er så mange forskellige muligheder at gøre brug af til Awarden, og det kan derfor også være lidt svært at finde hoved og hale i, hvad det er vigtigst – og især hvad der er vigtigst for dig. Derfor er det en rigtig god idé at sætte sig ind i programmet – find ud af, hvad der sker hvornår, og hvem der vil være hvor og hvornår. På den måde kan du planlægge din tid og muligheder bedst muligt.

Når du sætter dig ind i programmet, så er det en rigtig god idé at have din idé med i tankerne. Stil dig selv nogle spørgsmål, så du kommer nærmere et svar på, hvad det er, du har behov for:

  • Hvad har jeg helt konkret brug for hjælp til?
  • Hvad er det, jeg mangler input til for at komme videre med udviklingen af min idé?
  • Hvilke foredragsholdere og rådgivere kan være med til at styrke min idé?

Det kan også være en god idé at stille spørgsmål til din idé, og så du kan finde ud af, hvad det helt konkret er du mangler hjælp eller rådgivning til. På den måde ved du helt præcist, hvem det er du skal i kontakt med og have rådgivning fra, når du står til Awarden. Vi anbefaler, at du laver en liste med de personer, virksomheder eller organisationer, du skal i kontakt med, og hvornår du har mulighed for at kunne spørge om deres hjælp, så du er bedst muligt forberedt, når dagen kommer.

Du kan finde programmet for dagen på www.award2016.dk, hvor du også kan læse mere om rådgivere og foredragsholdere under ”Program” – ”Zoner”.

Danish Entrepreneurship Award

Hvad gør jeg, når dagen kommer?

På selve dagen har du alle muligheder for at få hjælp og sparring til at arbejde videre med din idé, og det er nu du skal opsøge de rådgivere og foredrag, som du har forberedt dig på hjemmefra, så du kan få svar på alle dine forberedte spørgsmål. Og hvad gør man så?

Awarden er inddelt i forskellige zoner, som tilbyder noget forskelligt alt efter, hvem man er og hvorfor man er på Awarden. Hvis du har brug for sparring og viden om din idé, anbefaler vi, at du besøger Rådgivningszonen. Her står organisationer og virksomheder klar til at sparre med dig, komme med gode råd og feedback på din idé. Det samme gælder også, hvis du får lavet en aftale med en dommer om, at I kan snakke videre efter konkurrencen. I kan finde hinanden i Dommerzonen, hvor I har mulighed for at fortsætte snakken og få yderligere feedback.

Det sidste råd, vi vil give dig, er at være åben over for ny viden og nye input. Det kan være, du er så heldig, at du får et godt råd, som sender dig i en helt ny – og måske endda bedre – retning med din idé; en retning, som måske giver dig en masse nye muligheder. Vær derfor forberedt på, at der kan ske uventede og nye ting, og vær åben over for dem. Det kan jo være, at det faktisk hjælper dig til en bedre idé og et endnu bedre resultat.

En lang historie kort

Helt kort anbefaler vi dig, at du forbereder dig rigtig godt til Awarden, så du er klar til mødet med dommerne, rådgiverne og foredragene:

  • Forbered dig mest muligt på dit pitch og på din idé.
  • Sæt dig ind i programmet, så du ved hvem du skal møde og hvor du kan finde dem.
  • Gør brug af de mange muligheder og zoner.

Vi håber, at dette blogindlæg har givet dig inspiration og hjælp til, hvordan du skal gribe dagen an til Danish Entrepreneurship Award. Vi glæder os til at se dig! 🙂

Hvilke klodser er der i din æske?

I sidste måned skrev Brian Johannsen om sammenhængen mellem LEGO-klodser og forretningsmodeller. I dette blogindlæg bygger han videre med klodserne, og fortæller om, hvordan man bedst får noget ud af de klodser man har til rådighed.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Jeg ved godt, det kan være svært at finde motivationen til at læse om forretningsmodeller, når du bare har allermest lyst til at drøne derudaf med din idé, for hvorfor læse om forretningsmodeller, når man kan lære gennem praktisk erfaring? Det korte svar er, at du kan lære meget smartere ved at fokusere på forretningsmodellen og ikke produktet. Hivebeat lærte det på den hårde måde, da de efter 2 år måtte erkende at der ikke var sammenhæng mellem deres forretning og markedet (det såkaldte product market fit). Jeg nævnte product market fit i mit sidste indlæg, som handlede om at bygge en model, som kunderne er interesserede i, med de klodser man har til rådighed. Det kræver dog først og fremmest at du ved, hvilke klodser du har adgang til.

Hvilke klodser skal du tage udgangspunkt i?

Dette blogindlæg kommer til at handle om de klodser du har adgang til allerede nu og som du kan starte med at bygge med. Forretningsmodellen, som jeg også fokuserede på i mit sidste blogindlæg, består af ni typer af byggeklodser: value proposition, ressourcer, aktiviteter, partnere, kundesegment, kundekanaler, kunderelation, indtjeningsmodellen, typen af omkostning.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Det er vigtigt at huske på, at man skal fokusere på de klodser, som man har adgang til. Det er nemlig både dyrt og tidskrævende at skaffe sig adgang til andre klodser. Indtil kunden har købt noget fra dig, kan du ikke være sikker på at der eksisterer et product market fit, og du kan risikere at spilde både tid og penge på at skaffe dig adgang til ressourcer, som du ikke har brug for: Målet er at få kunden til at købe noget fra dig uden at du skal investere tid og penge i at skaffe dig adgang til ressourcer først.

Du kan meget hurtigere teste en forretningsmodel ved at tage udgangspunkt i de ressourcer du allerede har. Udgangspunktet er derfor de klodser du har i din egen æske, og jeg vil love dig at du har adgang til meget mere end du tror.

Tre typer klodser at starte med

Som nystartet iværksætter har du som udgangspunkt adgang til tre typer af klodser. Her taler jeg om de tre kasser til venstre i modellen: aktiviteter, ressourcer og partnere.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

For at finde ud af hvilke klodser du har, skal du svare på følgende tre spørgsmål:

  1. Hvilke aktiviteter kan du gennemføre? En aktivitet er en handling du eller en i dit team kan gennemføre. Det dækker over alt lige fra at jonglere med en bold og til at programmere en hjemmeside eller lave Facebook-annoncering. Lav en liste over alle de aktiviteter I hver især kan lave og rangér dem på en skala fra 1-10 efter hvor gode I er til den specifikke aktivitet. Ønsker I at skabe en forretning, der vinder, handler det som minimum om at være de bedste til at lave det I laver. Hvis du derimod er fast besluttet på at ville lave hjemmesider til andre, men ikke føler du er særlig dygtig, så er der ingen vej uden om: Bliv den dygtigste af alle der tilbyder hjemmesider.
  2. Hvilke ressourcer har du adgang til? Det nytter selvfølgelig ikke noget at være den bedste til at lave hjemmesider, hvis du ikke har en computer. Det er derfor en god idé at lave en oversigt over alle de ressourcer du har adgang til. Ressourcer kan både være materialistiske, eksempelvis råvarer, elektronik osv., og immaterielle ligesom viden. Dog kan ressourcer også være steder du har adgang til; banerne hos den lokale fodboldklub, en restaurant, klasselokaler eller lignende. Igen er det en god idé at lave en liste og rangere ressourcerne efter hvor unikke de er: adgang til brænde i form af træ fra skoven er måske ikke så unikt, men det er adgang til en bowlinghal derimod, det samme hvis du er ekspert i at bygge rumraketter.
  3. Hvilke partnere (personer/virksomheder/organisationer) har du kontakt med? Som iværksætter vil du sjældent have nok i dig selv og derfor har du behov for hjælp udefra. Partnere dækker områder, som du ikke selv kan klare. Det kan være aktiviteter, ressourcer eller de kan hjælpe ved at stille deres eget netværk til rådighed. Her gælder det om at få lavet en oversigt over alle de personer og virksomheder du kender, eller som du kan blive sat i forbindelse med. Hvis du stadig er ung, er det ikke unormalt at glemme dine forældre eller personer, som dine forældre kender. Du kan hente meget hjælp gennem dine forældres netværk og relationer – udnyt det! Rangeringen af relationerne sker ved først at inddele dem efter, hvad de kan hjælpe med (udføre en aktivitet, adgang til ressourcer, adgang til potentielle kunder). Efterfølgende rangeres de efter:

a) Deres betydning for forretningsidéen

b) Hvorvidt de vil være villige til at hjælpe (hvor tæt relationen er).

Det kan være en god idé at lave et koordinatsystem, hvor de to akser repræsenterer hver af de to faktorer.

”Men det kan ikke lade sig gøre med min idé…”

Mange af jer sidder sikkert i en situation og tænker at ovenstående ikke giver mening i forhold til jeres forretningsidé. Måske sidder du i en situation, hvor du gerne vil lave en app, men ikke kender nogen, som kan programmere den. Her er det, du skal lytte godt efter: Jeg vil være den første til at erkende at dette ikke er den gyldne løsning, iværksætteriets såkaldte “holy grail”, men når Hivebeat kan ramme ved siden af efter at have deltaget i et 4 måneders langt acceleratorforløb i Silicon Valley, så bør du regne med at du også kommer til at bygge det forkerte en del gange inden du rammer plet. Det kan derfor sagtens betyde at du må opgive din første idé og gå mere lavpraktisk til værks med en anden og mere simpel forretningsidé. Succesfulde iværksættere formår at løse store problemer med simple løsninger og er de bedste til at gøre netop det de gør!

Dette blogindlæg har taget udgangspunkt i at kortlægge hvilke klodser du har adgang til, så næste skridt er at gå ud og finde et problem du kan løse med dem. Det vil være emnet for sidste artikel for i år, der kommer om i slutningen af november. Som altid kan du skrive til mig, hvis du har spørgsmål, feedback eller du har behov for et skub. Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning. 🙂

Gør administrationen til en fest!

Morten Holst Henriksen, Debtio ApsAdministration af ens virksomhed er ikke altid dét de fleste jubler højest over. Hvis du er én af dem, så får du her nogle gode tips til, hvordan det hele bliver lidt nemmere for dig.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Morten Holst Henriksen fra Debito ApS.


Mange iværksættere, selvstændige og mindre erhvervsdrivende elsker deres arbejde og elsker at drive deres virksomhed. Hvad de færreste iværksættere derimod elsker, er administrationen af virksomheden; bogføring, regnskab, rykkerskrivelser eller inkasso for den sags skyld.

Hos Debito Inkasso hjælper vi hvert år tusindevis af iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder med deres inkasso og ubetalte fakturaer. Vi har derfor et godt indblik i en lang række virksomheders processer og procedurer og kan se, at rigtig mange virksomheder kan gøre livet endnu lettere for iværksættere.

Dette blogindlæg giver dig 4 tips til ting du allerede kan gøre i dag for at gøre administrationen af din virksomhed til en fest. Heldigvis er det meget enkle ting, der kan gøre den store forskel.

Apps er ikke kun til sjov

Mange tror fejlagtigt at mobile apps kun er forbeholdt spil og andre private gøremål, men der findes efterhånden rigtig mange brugbare apps og online tjenester, der kan gøre livet lettere og mere produktivt for dig som selvstændig. Disse apps kan hjælpe dig med alt fra optimering af dine to-do-lister, timeregistrering, bogføring eller generelt bedre strukturering af din tid. En app de fleste iværksættere ville elske, men desværre de færreste kender til, er SKATs egen app, af samme navn, der kan hjælpe dig med at overholde dine frister for skat og momsafregning, men også hjælpe dig med at holde styr på dine bilag og bogføring. Appen er gratis og du er i gang på få minutter.

Udover de mange generelle apps, findes der ligeledes en række skræddersyede apps og online tjenester til specifikke brancher og virksomheder. Et eksempel herpå, er tjenesten Apacta der hjælper håndværkere med at holde styr på deres kvalitet, timeregistrering og bogføring.

Der findes utvivlsomt også en mobil- eller digital tjeneste der kan lette din arbejdsdag som iværksætter – Se efter det allerede nu i Google Play eller App Store.

Outsourcing af din hovedpine

Opgaver som især bogføring, økonomi og inkasso er områder som de fleste iværksættere får hovedpine af – men er ofte også områder der for få midler kan outsources til en ekstern partner, og det er ofte langt billigere end de fleste tror. Hos Debito har vi eksempelvis valgt at oursource alt bogføring. Det betyder at vi for under 3000 kr. om året ikke skal røre en finger med hensyn til bogføring. Ofte finder den eksterne bogholder også fradrag som vi selv havde overset – og på den måde tjener vi mange gange de 3000 kr. hjem igen.

Outsourcing er ofte langt billigere end du tror, og mange virksomheder kan ofte outsource hele eller dele af det administrative for et par tusinde kroner om året.

Hvilke opgaver giver dig hovedpine og kan de eventuelt outsources? Undersøg allerede dine muligheder i dag – det er ofte givet rigtig godt ud, og langt billigere at komme i gang end du lige går og tror.

Skab dine nogle faste rammer

Vælger du ikke at outsource de kedelige opgaver som bogføring og rykkerskrivelser, men ønsker at gøre det selv, så er der en fundamental ting du skal være opmærksom på, og som rigtig mange iværksættere ikke mestrer: at skabe faste rammer om administrationen.

Hos Debito oplever vi rigtig mange der er dårlig til at sætte faste rammer op for hvornår det administrative arbejde skal udføres: Skal det udføres hver dag, en gang om ugen eller en gang om måneden? I sidste ende afhænger det naturligvis af dig og din forretnings størrelse. Rådet herfra er dog at du mindst en gang om ugen dedikerer en hel dag til det administrative og praktiske, så som bogføring, fakturering osv.

Hvorfor er faste rammer så vigtige? Rigtig mange, især unge iværksættere, dedikerer ikke den fornødne tid til det administrative arbejde. De får derfor enten ikke arbejdet eller får det gjort alt for sent. Et eksempel kan være manglende styring af dine dårlige betalere. Formår du ikke at sætte faste rammer op for dig selv og din virksomhed for hvornår du følger op på dine debitorer, ja så bliver det enten ikke gjort eller også bliver det gjort alt for sent. Det kan have stor indflydelse eksempelvis i en eventuel inkassosag.

Send dine egne fakturaer

Outsourcing kan, som nævnt, give dig en enorm frihed, relativt billigt og ret effektivt. Har du ikke allerede i dag outsourcet din bogføring eller lignende, så bør du som iværksætter undersøge dine muligheder for det. Men når det er sagt, er der mindst én ting du aldrig må outsource: udsendelse af fakturaer. ”Hvorfor nu ikke det?” spørger du nok. Jo, det er ret simpelt. Ofte er udsendelse af faktura hverken særlig kompliceret eller tidkrævende for dig der har kontakten med kunden og ved hvad der er aftalt. Det kan dog ofte være svært for en ekstern bogholder der for eksempel ikke kender til antallet af timer, materialer eller hvilken aftale I har om den specifikke opgave.

Derudover giver det at udsende fakturaer også en konstant fornemmelse af hvor meget du omsætter for og dermed hvilken retning omsætningen bevæger sig i.

Hvis du alligevel vælger at outsource din fakturering, bør du bede din bogholder om løbende at afrapporterer din omsætning og udgifter.

De fire overstående punkter anbefaler jeg at du allerede i dag begynder at undersøge. Husk at der utvivlsomt vil være mange flere muligheder for dig specifikt eller din branche. Vigtigst af alt er dog, at du sørger for at gøre det administrative så let og smertefrit for dig selv og ikke lader dig begrænse eller hæmme af administrationen.

Pitcherific: Et lynkursus i pitching.

Har du styr på at pitche din idé til andre? Hvis ikke, så kan Pitcherific give dig en hånd med på vejen. I dette blogindlæg får du et lynkursus i pitching, som du eksempelvis kan bruge, hvis du skal pitche til Danish Entrepreneurship Award.


Gæsteindlægget er skrevet af Mikkel Guldbjerg Jensen og Pitcherific.


Okay, siden du er i iværksættermiljøet, så har du nok hørt ordet ‘pitch’ før, men ved du egentlig hvad det er, og hvorfor er det så vigtigt at kunne? Og måske vigtigst af alt – hvordan man laver dem, så de bliver (næsten) uimodståelige? Hvis ikke, så vil du have langt bedre styr på det, efter du har læst denne artikel. Vi skal nok give dig en hurtig gennemgang, så du er godt klædt på til f.eks. Danish Entrepreneurship Award.

Hvad er det der, pitch?

Allerførst: Hedder det et pitch eller en pitch? Faktisk begge dele. Dansk Sprognævn siger, at begge dele er korrekt, så du kan ikke gå galt i byen med pitch – det er da en god start!

Obama

Man skal kunne være overbevisende uden brug af slides – ligesom ham her.

En pitch er en form for mundtlig præsentation, der kan overbevise selv uden visuelle hjælpemidler som PowerPoint eller Prezi, selvom den dog sagtens kan blive forstærket af noget grafisk. Der findes mange former for pitches, der er gode i forskellige situationer – mere om det lige om lidt – men svaret på spørgsmålet om “hvad er en/et pitch?”, kan groft koges ned til “en mundtlig præsentation af en ide eller et koncept, hvis mål er at overbevise modtageren om forhåbentlig at gøre en bestemt handling”. Sådan cirka.

Du skal desuden kunne levere din pitch uden hjælpemidler, som et smartboard eller en projektor. Hvis du møder en potentiel investor eller kunde på en café, så har du netop ikke mulighed for at hive et helt slideshow op af lommen, vel?

Hvorfor er pitching overhovedet vigtigt?

Din pitch er et værktøj, der skal holdes skarpt, og hvis du ikke bruger det, bliver det sløvt og med tiden ubrugeligt. Derfor er det heldigt, at der hele tiden er muligheder for at pitche mennesker! Det er selvfølgelig ikke altid samme form og indhold, men tankerne bag kunne meget vel være de samme. På pitcherific.com har vi en række pitch skabeloner – og muligheden for at lave sine egne – og de illustrerer godt, hvor alsidigt et værktøj pitching er.

Hvis vi kigger ned i pitch-værktøjskassen, så har vi:

  • En-sætnings pitchen – Til fx netværksmøder (på engelsk ‘handshake pitch’).
  • Elevatortalen/elevatorpitchen – Generelt handy.
  • IMRaD – Til folk, der skal pitche videnskab.
  • Jobsøgerpitchen – Den er ikke såååå svær at gætte.
  • Startup Weekend – En af tre pitches specielt designet til konkurrencer.
  • Flere endnu…

Som du kan se, er der altså rigtig mange lejligheder til at pitche, men det at kunne pitche kan gavne alle mulige steder. Skal du f.eks. argumentere for en bestemt feriedestination over for kæresten? Pitch! Skal du overbevise din makker om valget af frokost? Pitch! Skal du fremlægge din version af fremtidens marketingstrategi for en kunde? Pitch!

Og hvorfor er pitching så vigtigt? Fordi det er en af de bedste måder at sikre sig, at man altid kan overbevise de mennesker, man kommer i kontakt med! Hvis det lykkes dig at holde din pitching-evne skarp, så vil du have væsentligt lettere ved at overbevise de rigtige folk, når du møder dem – uanset hvad du vil overbevise dem om. Er du med så langt? Klar til at lære et par tricks, der vil tage din pitch til næste niveau?

et-par-lyse-ideer

De 3 skridt til den gode pitch

Nu hvor du forhåbentligvis er 100 procent overbevist om, at pitching er en rigtig vigtig kompetence, så tænker du måske: “Fint! Men hvordan laver jeg så en god pitch?” Og det hjælper vi selvfølgelig gerne med!

Når du oplever nogen, der virkelig kan brænde igennem foran et publikum, så er det let at tro at det bare er noget de er “født til”. Virkeligheden er dog noget andet, og måske en anelse kedelig; de har nemlig forberedt sig hjemmefra før det for alvor gik løs. Og mange gange. Derfor er det bedste råd, vi vil give, at forberede dig igen og igen, hvis du vil virke overbevisende i enhver pitch-situation.

traening-er-noeglen

Det lyder måske kedeligt, men træning er nøglen til den gode pitch

Det fede ved forberedelse er, at alle kan gøre det. Det kræver ikke noget særligt, magisk “pitch-talent”, bare at du er en smule struktureret og tager dig lidt ekstra tid inden du skal præsentere. Og for at gøre det lidt nemmere for dig, så anbefaler vi, at du ihvertfald har tænkt over de følgende tre ting:

  • Hvem pitcher du faktisk til? Det er vigtigt at vide, hvem der lytter, når du fyrer din eminente pitch af. Det har betydning for, om du skal nørde med fagsproget, eller om du skal holde tingene mere overordnede. Det betyder noget for, hvad du skal fokusere på i din pitch, og det betyder noget for, hvordan du skal levere din pitch. Prøv at skrive ned og sæt ord på hvem dit publikum er, hvor tekniske de er, og diskutér det med andre, så du er sikker på at du kender dine modtagere i forvejen.
  • Hvad du vil have ud af pitchen? Du skal meget gerne være helt klar på, hvad du gerne vil have ud af din pitch. Hvis du gerne vil have en investering i din virksomhed, skal du jo ikke glemme at forklare, hvor mange penge du søger og hvorfor. Hvis du vil have et kundemøde, så skal du jo ikke glemme at spørge konkret efter tid og sted, når dit pitch er ovre. Alt for mange slutter bare af med en talestrøm uden at lede op til en god snak bagefter. Du behøver ikke være endnu en!
  • Har jeg øvet mig nok? Det her kan vi ikke sige nok – øv dig! Sig din pitch højt, og gør det gerne foran nogen, der kan fortælle, om din pitch er til at forstå. Ved at sige det højt, får du luget ud i de ord, der er svære at udtale, og når du forbereder dig ved rent faktisk at sige det (ved at øve din pitch højt i stedet for inde i hovedet), så bliver du heller ikke så nervøs, når det gælder. Mangler du en tommelfingerregel? Så øv din pitch mindst 10 gange. Det lyder måske af meget, men skal du pitche i 2 minutter, så er det reelt set kun 20 minutters effektiv træning, for at du kan føle dig mere sikker i din pitch. Det vil jeg da kalde en god investering.

Og husk, at iværksættere er søde og rare mennesker – vi vil hjertens gerne give og have feedback, når vi deler noget på Ungiværk eller på IværksætterNetværk, så gør dig selv den tjeneste at spørge efter feedback på din pitch.

Hvis du vil vide mere om pitching og have flere tips, kan du finde dem på vores blog, men nu har du fået et lynhurtigt grundkursus. Kom så ud og pitch!

Succes - just ahead

En “klodset” forretningsmodel


Gæsteindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Denne måneds indlæg vil handle om forretningsmodeller, men inden vi når dertil, skal det handle om LEGO. Normalt beskriver jeg forretningsmodellen som den magiske maskine, der omdanner ideer til virksomheder, men denne gang vil jeg benytte mig af en anden metafor: LEGO-klodser.

Du har sikkert leget med LEGO da du var yngre, måske du ligefrem har ønsket dig et sæt i jule- eller fødselsdagsgave. Et LEGO-sæt består af nogle klodser og en vejledning til, hvordan man bygger den pågældende model med klodserne. Man bygger modellen ved at følge vejledningen og bruge de dertilhørende klodser. Når man snakker om forretningsmodeller, gælder det samme princip: Forretningsmodellen er vejledningen til, hvordan man bygger en virksomhed ud af sine klodser.

Ligesom en vejledning er ikke kan bruges uden LEGO-klodserne, så skal der også mere end en forretningsmodel til for at man kan bygge en virksomhed. En forretningsmodel består selvfølgelig ikke af LEGO-klodser, men hvad består den så af?

Forretningsmodellens ni typer byggeklodser

Business Model Canvas er et værktøj introduceret af Alexander Osterwalder og hans konsulentvirksomhed Strategyzer med det formål at gøre forretningsmodeller lettere at forstå. Værktøjet inddeler forretningsmodellen i ni grundlæggende typer af byggeklodser:

  • Value proposition (Value proposition)
  • Ressourcer (Key resources)
  • Aktiviteter (Key activities)
  • Partnere (Key partners)
  • Kundesegment (Customer segment)
  • Kundekanaler (Channels)
  • Kunderelation (Customer relationship)
  • Indtjeningsmodellen (Revenue structure)
  • Typen af omkostning (Cost structure)

De forskellige kategorier kan yderligere inddeles, ligesom forskellige typer LEGO-klodser kan findes i små variationer. Jeg vil ikke gå mere i dybden med forretningsmodellen her, men ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde her. Du kan også investere i bogen Business Model Generation af Alexander Osterwalder.

LEGO-klodser

Skal du så bare følge en vejledning for at skabe en virksomhed?

Selvfølgelig kan du ikke bare følge en vejledning eller en fast forretningsmodel, for at skabe en virksomhed. Her er de to overordnede grunde til det:

  1. Du ved ikke, hvad du skal ende ud med at bygge. Når man bygger med LEGO har man en ret god idé om, hvad det er man bygger. Hvis man derimod taler om resultatet af en forretningsmodel, altså selve virksomheden, så vil dette være påvirket af hvad kunderne i sidste ende er villig til at betale for.
  2. Du har ikke adgang til alle klodserne, men kun et udpluk. LEGO-sættet er pakket fra fabrikken, så det indeholder præcis de klodser der skal til, for at følge vejledningen. Når du skal skabe en virksomhed, har du kun adgang til et begrænset udvalg af klodser, som du skal forsøge at bygge en virksomhed ud af.

Når du bygger med LEGO kigger du på vejledningen, finder klodserne og bygger den endelige model. I modsætning hertil handler iværksætteri om at kigge på dine klodser, forsøge at sammensætte dem til forskellige virksomheder, indtil du har fundet en sammensætning der skaber den værdi kunderne efterspørger.

Den skarpe læser vil stille spørgsmålet: Jamen hvis jeg mangler nogle klodser, kan jeg så ikke bare gå ud og købe dem? Jo, det kan man nemt. Udfordringen er bare at de fleste iværksættere ikke har pengene til at investere i nye ‘klodser’ til at bygge forretningsmodeller. Der er heller ikke nogen garanti for at kunden i sidste ende er interesseret i den model du bygger. Det kan derfor blive dyrt hele tiden at investere i nye byggeklodser.

Det handler om at øge antallet af dine klodser!

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor iværksætteri tager 3-5 år (eller mere), er det altid svært at komme med en forklaring: Opskriften på succesfuldt iværksætteri findes ikke. Mit bedste svar er egentligt at det handler om at øge antallet af ens klodser. Det er her at iværksætteri bliver fantastisk, men også frustrerende på samme tid.

Det der adskiller LEGO fra traditionelle byggesæt, er at klodserne på tværs af de enkelte modeller tilsammen kan bruges til at bygge nye modeller – modeller der måske ikke findes i forvejen. Hvad betyder det i iværksætter-verdenen? Det betyder at relationer og andre ressourcer man har opbygget gennem et projekt kan bruges til fremtidige projekter. Jo flere projektet man har skabt, des flere ressourcer har man adgang til:

  • Det kan være at man har købt en computer i forbindelse med et projekt, som man efterfølgende kan bruge i andre projekter.
  • Det kan være at man har lært sig selv at kode for at lave en app og efterfølgende starter på at lave hjemmesider for andre.
  • Det kan være en partner, man har fået i forbindelse med et tidligere projekt, som kan være med til at starte et nyt projekt.

En med mange ‘klodser’ har mulighed for at bygge flere forskellige modeller, end en med få. Det lyder jo logisk!

Læsning og forberedelse

Hvad betyder det for dig?

Først og fremmest er målet med iværksætteri at bygge noget som andre er interesseret i. Den interesse jeg taler om, er ikke et positivt svar på et spørgeskema eller den ros du får, når du nævner konceptet over for potentielle kunder. Det er når kunderne investerer i produktet eller servicen, enten ved et køb eller ved at involvere sig med sin tid. Det er sjovt at bygge med LEGO, eller, som iværksættere kalder det, konceptudvikle, men målet er først nået, når andre synes det man har lavet er fedt. Så fedt, at de køber det! Det du kan bygge afhænger af to faktorer:

  1. Hvilke klodser du har adgang til.
  2. Hvordan du formår at sammensætte dine klodser til modeller.

Ovenstående emner vil jeg gå i dybden med i mine to kommende indlæg, der kommer henholdsvis sidst i oktober og sidst i november.

I mellemtiden vil jeg anbefale at du:

  1. Sætter dig grundigt ind i forretningsmodellen, der er essentiel til forståelsen af hvordan du bygger din fremtidige virksomhed.
  2. Bruger tid på at afdække hvilke ‘klodser’ du har adgang til.
  3. Eksperimenterer med hvordan du kan sætte disse klodser sammen til forskellige forretningsmodeller.

Uerfarne iværksættere begår typisk den fejl at fokusere mere på de klodser de ikke har adgang til, end hvad de kan bygge med de klodser de allerede har. Omvendt fokuserer succesfulde iværksættere på, hvad de har til rådighed, når de skal træffe beslutninger. Princippet bag dette kaldes ‘Bird in Hand Principle’ og beskrives i videoen herunder:

Har du nogle spørgsmål, har du feedback eller har du behov for et skub? Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning.

Iværksætter: Tid er din vigtigste ressource

Ifølge Brian Johannsen fra At turde er der to ting, som er vigtige at have med, når man gerne vil have succes som iværksætter. Læs med og find ud af hvorfor.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At Turde.


Der er to faktorer, som er altafgørende for at få succes som iværksætter: Tid og tålmodighed. Tiden er vores vigtigste ressource, men du skal også have tålmodighed til at lade et projekt udvikle sig over tid. Jeg siger ikke, at du som iværksætter automatisk får succes, blot du dedikerer nok tid til et projekt. Du kan dog være helt sikker på, at selv de bedste projekter og idéer ikke bliver til noget, hvis du ikke dedikerer tid nok til dem.

Det er selvfølgelig nemt at komme med en påstand som ovenstående, men har det hold i virkeligheden?

I 2007 startede en ambitiøs ung iværksætter en virksomhed, der syv år senere, i 2014, blev solgt for et ukendt millionbeløb. De fleste læsere ved måske allerede, hvem jeg tænker på: Casper Blom (læs om handlen her). Der bliver ofte refereret til Casper Bloms historie, når der skal bruges et eksempel på en succesfuld ung iværksætter, men der er en del pointer, som ofte bliver glemt. Jeg vil forsøge at fremhæve to pointer, som du som (ung) iværksætter med fordel kan tage til dig:

  1. Billige Golfbolde nåede en årlig omsætning på 1,5 million kroner i 2013 seks år efter, at virksomheden startede. Flere iværksættere, jeg taler med, har vilde ambitioner om at nå selv samme omsætning inden for et år, eller måske endnu hurtigere. Jeg vil ikke komme med den påstand, at det ikke kan lade sig gøre, men inspireres man af Casper Blom og hans historie, bør man også søge inspiration i tålmodigheden bag opbygningen af hans virksomhed Billige Golfbolde.
  2. Indtjeningen fra Billige Golfbolde blev brugt til geninvesteringer i andre projekter, bl.a. virksomheden Dealfigther. Nogle af virksomhederne overhalede hurtigt omsætningen i Billige Golfbolde: I 2013, samme år som Billige Golfbolde omsatte for 1,5 million, omsatte Dealfighter for 1 million i februar alene. Hvor Billige Golfbolde har været en økonomisk succes, især i lyset af salget i 2014, så har det måske været endnu mere afgørende, at Casper geninvesterede overskuddet i mere indbringende projekter.

Tid er den vigtigste ressource, du har som iværksætter, og det er din tålmodighed til at investere tid i et projekt eller en idé, som giver dig en fordel i forhold til andre.

På det punkt kan iværksætteri sammenlignes med atleterne, der for nyligt indtog De Olympiske Lege i Rio. Der vil altid være en Usain Bolt, der får det til at se legende let ud, men for de fleste atleter handler det om at dedikere tid hver eneste dag og være tålmodig. De fleste har forsøgt sig med sportsgrene af den ene eller anden art, men det er kun de personer, der bliver ved og bruger meget tid, der til sidst står med medaljen om halsen.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Det bedste råd, jeg kan komme med til enhver iværksætter, er, at man skal erkende, at iværksætteri tager tid, lang tid. Hvis vi tager udgangspunkt i Casper Bloms historie, skal man være villig til at investere seks år på at nå en omsætning på 1,5 million kroner eller i omegnen af 200.000-400.000 kroner i overskud. Seks år er den samme tid, som det vil tage elever, der netop er gået ud af folkeskolen, at få en videregående uddannelse, der garanterer en løn inden for de samme rammer.

Som ung iværksætter med masser af gåpåmod og “just fucking do it”-attitude, er mit råd sikkert det sidste, du har lyst til at høre. Sandheden er den, at jeg næppe tror, jeg selv ville lytte til det, hvis jeg havde hørt det for fem år siden. Om ikke andet, så prøv at stille dig selv følgende to spørgsmål, inden du går i gang med dit eget iværksætterprojekt:

  • Er jeg villig til at arbejde 20 timer om ugen de næste seks år med min idé for at nå en årlig omsætning på 1,5 million?
  • Hvad skal der til, for at jeg synes, det ville være sjovt?

Som iværksætter skal du arbejde med et problem du brænder for og sammen med nogle mennesker, du virkelig ønsker at hjælpe. Nu mangler du blot at tilsætte en masse tid og væbne dig med tålmodighed, og du vil have “opskriften” på en iværksætter succes.

Brian Johannsen

Brian Johannsen

 

Hvor mine kommende indlæg her på bloggen vil være af mere praktisk karakter, har det været vigtigt for mig at understrege ovenstående, da jeg oplever det som den første og største udfordring for unge iværksættere.

Hvis du skulle have kommentarer, spørgsmål eller forslag til emner, er du altid velkommen til at sende en mail på brian@atturde.dk.

Held og lykke med dine iværksætterprojekter til vi ‘ses’ igen 🙂

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Som I nok har læst her på bloggen, har vi fået Brian Johannsen fra At Turde til at skrive et par blogindlæg for os. Dette er det tredje og sidste (i denne omgang), hvor Brian giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan bruge din sommerferie på at blive en bedre iværksætter.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Bliv en bedre iværksætter i din sommerferie!
Der er intet i vejen med at få masser af idéer eller at arbejde med koncepter. Jeg har selv argumenteret for, at min evne til at få mange idéer var en af mine styrker. Det kan dog også vise sig at være en svaghed, hvis man aldrig når videre end idé- eller konceptstadiet. Det kræver nok en forklaring…

Idéer og koncepter er forestillinger om, hvordan verden ser ud, verden set med dine øjne. Først når en idé eller et koncept er blevet omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det resultat, man får, er sjældent det, man forventede, og det er her, man begynder at lære mere om kommende kunder og deres problem(er). Kommer du aldrig til det stadie, hvor du handler på dine idéer eller koncepter, finder du aldrig ud af, om de er gode eller dårlige. Ved at teste nogle af dine idéer af, træner du din evne til at få bedre idéer i fremtiden. Kommer dine idéer aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, er der en risiko for, at du nu og i fremtiden vil blive ved med at få dårlige idéer, som du tror, er gode.

Første skridt på rejsen som iværksætter er at finde ud af, hvilke der er gode idéer, og hvilke der er dårlige. Alt for mange iværksættere spilder deres tid ved at tro, at de ikke har behov for dette skridt, da de (selvfølgelig) tror, at deres idé er god.

Her er en guide til, hvordan du kan teste dine idéer og finde ud af, hvilke der er gode, eller sagt med andre ord – et forslag til hvordan du kan bruge din sommerferie til at blive en bedre iværksætter.

Find et problem der interesserer dig
Iværksætteri handler om passion, og som jeg argumenterede for i sidste indlæg, handler passionen om problemet og ikke løsningen. Start med enten at tage udgangspunkt i en interesse du har, eller en gruppe af mennesker, du gerne vil hjælpe. Efterfølgende skal du finde et af de større problemer, som personerne oplever, og som du kunne tænke dig at løse. Har du flere muligheder, så lav gerne en prioriteret liste.

Find ud af, hvad du kan gøre
Det helt essentielle ved at skulle føre en idé ud i livet er at vælge noget, du reelt set har mulighed for at gøre. Kan du ikke selv finde ud af at programmere, og kender du heller ikke nogen, som kan, er det f.eks. en dårlig idé at ville lave en app eller en kompliceret hjemmeside. Lav en liste over de ressourcer, du har adgang til. Du kan dele dem op i:

  • Personlige ressourcer – hvad kan du selv, hvilke evner og færdigheder har du, og hvad er specielt ved netop dig.
  • Fysiske ressourcer – hvad har du adgang til af maskiner, materialer, lokationer o.lign.
  • Relationelle ressourcer – hvem kender du igennem dit eget netværk, og hvem kender du igennem dit netværks netværk. Her kan det være relevant at spørge dine forældre, da de sikker har adgang til mange flere personer, steder, maskiner og andre muligheder, end du lige regner med 🙂

Find en løsning på problemet
Ved at tage udgangspunkt i netop de ressourcer, som du har til rådighed, finder du en løsning på problemet, du har kastet dig over. Målet er ikke at finde den bedste løsning på problemet generelt, men den bedste løsning i forhold til dine ressourcer. Du finder måske ud af, at der er et andet problem, du nemmere kan løse med de ressourcer, du har til rådighed, men så skifter du bare problem. Det vigtigste er, at du ender med noget, du kan gå ud og gøre noget ved med det samme med det, du har til rådighed.

Lav et koncept
I første omgang er det ikke vigtigt, at du tjener penge på din løsning. Det handler i stedet om at engagere de kommende brugere/kunder – at starte med at skabe tillid. Det vigtigste er at finde ud af, om din løsning skaber værdi. Brug kun en enkelt dag på at lave konceptet – du sikkert vil opleve, at du kommer til at ændre det igen.

Ud og snak med brugerne/kunderne
Nu er tiden kommet til at præsentere din løsning for dem, der har problemet. Find gerne fem til ti personer (brugere), som du ikke kender direkte, og præsenter din løsning for dem. Spørg om feedback på din løsning, spørg ind til hvad den mangler, og hvad der skal til, for at de synes, det er en god idé. Målet er at finde ud af, om der er et match mellem hvad du kan med de ressourcer, du har adgang til, og hvad brugerne efterspørger.

Hvis brugerne synes, det er en god idé, gælder det om hurtigst muligt at føre den ud i livet. Hvis de ikke er så vilde med idéen, starter du forfra. Du vil nu finde ud af, at du efter samtalen ved mere om problemet og brugerne, og at du måske også har fået nye relationelle ressourcer gennem de personer, du har talt med.

Det handler om træning
Målet er ikke, at du skal ud og skabe komplicerede teknologiske løsninger, men i stedet skal du finde enkle løsninger på problemer: Du skal skabe værdi for andre. Du vil sikkert også opleve, at du ikke rammer rigtigt de første par gange, men det er netop formålet, nemlig at blive bedre til at ramme rigtigt. Det kræver bl.a. en forståelse af dem, man prøver at hjælpe, og at man har adgang til de rette ressourcer.

Går du med drømmen om at blive iværksætter, er ovenstående øvelse ikke bare en god idé, men det vilogså spare dig for meget tid i det lange løb. Jeg håber, at du vil investere noget af din sommerferie i at træne iværksætteri, og skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, kan jeg altid fanges på brian@atturde.dk.

Som inspiration har jeg oplistet tre områder, jeg synes, kunne være interessante at arbejde med:

  1. Turister: Danmark har mange turister om sommeren, der besøger landet for at slappe af og få nogle gode ferieoplevelser. Der er masser af gode muligheder for at skabe værdi for disse turister, enten gennem information eller oplevelser.
  2. Børn og unge: Ferie betyder også, at børn og unge ikke længere skal i skole og derfor har masser af fritid. Selvom ferie er rart, kan det også være kedeligt. Der er masser af muligheder for at lave arrangementer for børn og unge.
  3. Ældre: Pensionister har mange udfordringer. De keder sig måske, de har udfordringer med teknologien og måske de daglige gøremål. Der er altså rigeligt med muligheder for at bidrage med værdi.

God fornøjelse og god sommer 🙂

Tak, fordi du læste med – vi håber, du er blevet inspireret. Med dette indlæg vil vi også her fra Youngtrepreneur sige god sommer og god ferie – vi ses igen til august!