Hvad skal jeg bygge med mine LEGO-klodser?

I dette tredje blogindlæg i rækken bygger Brian Johannsen videre med LEGO-klodserne og fortæller om, hvordan man arbejder med sine idéer og mulighederne med dem, og hvordan man gør brug af de klodser, man har til rådighed.


Blogindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Det er blevet tid til tredje og sidste indlæg for i år, og som lovet i forrige indlæg, så skal det handle om at finde et problem, du kan løse med de klodser, du har til rådighed. Først skal det dog handle om den gode idé.

Da du læser med herinde på Youngtrepreneur, har du sikkert allerede en idé, og du har nok også mere end én. Flere iværksættere oplever, at de har alt for mange idéer, og det kan ende med, at de ikke kan vælge mellem dem. Der er dét med idéer, at de ikke kan bruges til noget, så længe de kun eksisterer oppe i hovedet, eller så længe de gemmer sig nede i skuffen. Når vi får en idé, er det vores hjerne, der stiller spørgsmåls til verden omkring os, og til hvordan den fungerer: “Kunne det ikke være smart hvis…” eller “Hvorfor gør de det ikke på den her måde?”. For at være helt ærlig, så er de fleste idéer ikke særlig gode, og det er der intet galt med. Det er helt okay at få idéer, der i sidste ende viser sig ikke at være gode. Det betyder blot, at man tør udfordre den gængse måde at tænke på. Dårlige idéer leder også til, at man får flere erfaringer og mere viden inden for et område – især hvis man også husker at stille spørgsmålet ”Hvorfor var det en dårlig idé?” Det er vigtigt at huske, at du kun kan finde ud af, om dine idéer er gode eller dårlige ved at afprøve dem. Du kan ikke få erfaringer og viden, så længe idéen gemmer sig i dit hoved eller i en notesbog nede i skuffen – du får det kun ved at teste den. Jeg vil vove den påstand, at dit eget potentiale for at blive succesfuld er direkte afhængigt af, hvorvidt du er villig til at teste dine idéer og lære af dem. Det er et udsagn, der står for min egen regning, men som også er bakket op af, hvordan succesfuldt iværksætteri sker i praksis.Præsentation af idé

Det samme gælder i eksemplet med at bygge forretningsmodeller af de klodser, du har til rådighed. Du vil næppe finde et problem, du kan løse i første forsøg, men du finder det slet ikke, hvis du ikke bygger noget og tester det af. Når du skal bygge en LEGO-model, som andre skal finde interessant, er det nødvendigt at lære, hvordan de potentielle kunder tænker, og hvilke præferencer de har. Du kan selvfølgelig spørge dem, hvad de synes, eller hvad de ville foretrække, men det mest brugbare svar får du ved at vise dem to modeller, du har bygget, og bede dem vælge den, de synes bedst om. Udfordringen som iværksætter handler ikke om at få en unik idé – det handler om at finde det problem, som du og dit team er de bedste til at løse for jeres kunder. Find ud af, hvad du er i overskud af, og hvordan du kan dække det underskud (læs: behov) kunderne oplever, så de to ting matcher.

Hvordan finder jeg mit problem?

I starten af dette blogindlæg lovede jeg at fortælle mere om, hvordan man finder et problem, man kan løse. Jeg har lavet en lille guide her, som du kan bruge:

  1. Sæt dig ind i forretningsmodellen og træn den – igen og igen og igen. Find en gruppe medstuderende, der også er passionerede omkring at starte virksomhed og aftal et ugentligt møde, hvor I udfordrer jeres evne til at skabe en forretning. I kan søge inspiration til, hvordan det kan gøres her.
  1. Skab dig et overblik over, hvilke klodser du og dit team har til rådighed. I skal sørge for løbende at opdatere jeres oversigt, når I lærer noget nyt, får adgang til nogle nye ressourcer eller lærer nye personer at kende. En god øvelse er at se, hvordan de nye ‘klodser’ passer ind i nuværende eller potentielle forretningsmodeller.
  2. Byg – test – lær. Idéer er intet værd, hvis de ikke bliver testet. Gør det til en vane som minimum at stille spørgsmålet ”Hvordan får vi testet denne idé?” Husk, at formålet med en idé er at teste, hvorvidt kunder reelt set er i underskud af dét, I tilbyder.

Du er som altid velkommen til at tage fat i mig (brian@atturde.dk), hvis du har feedback eller spørgsmål. Jeg håber, at de tre blogindlæg har hjulpet dig videre, og skulle du have lyst til at læse mere, så kan du finde mine indlæg fra foråret her:

Rigtig god december 🙂

Danish Entrepreneurship Award 2016 var en fest!

Danish Entrepreneurship Award 2016

Så skete det! I torsdags løb Danish Entrepreneurship Award 2016 af stablen. Næsten 7000 mennesker var mødt op for at fejre entreprenørskab og gode idéer – og vi havde en fest! Dagen var fyldt med konkurrencer for både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og der var mulighed for at høre foredrag fra blandt andet Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Birgit Aaby fra programmet Løvens Hule på DR1, Henrik Skov fra Skov Rejser, Too Good To Go, Moonis Kamil og mange flere. Hvis man i stedet havde brug for rådgivning, stod de mange rådgivere og udstillere til rådighed i Rådgivningszonen, hvor der var sparring og feedback på selv den mindste idé.

Men hvem var det så, der vandt? Projekt Edison-havde en temabestemt konkurrence med titlen ”Bedre og mere sikker trafik”, og her stod mere end 500 elever fra 6.-7. klasse klar til at præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet. Team FIVR4 fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev havde opfundet en ambulancedrone, udviklet til at flyve ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og til at sende billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted til ulykkesstedet. Holdets tre medlemmer har ikke tænkt sig at lade deres arbejde stoppe her. Med en vindercheck på 10.000 kr. vidste de lige, hvad fremtidens planer skulle byde på: ”Nu vil vi snakke med nogle politikere om vores  idé, og så vil vi bruge de 10.000 kroner på en klassetur til København,” lød det fra vinderholdet.

Holdet fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup var ikke de eneste, der vandt. Faktisk spreder vinderholdene fra alle konkurrencerne sig over hele landet og kommer både fra Sjælland, Jylland og Fyn. Det er ikke kun vinderholdene, der kan findes i et bredt felt – det samme kan vinderidéerne. De dækkede alt fra et socialt netværk for jagtinteresserede, en fleksibel BH med udskiftelige dele og til en allergi-app, som fortæller brugeren, hvilke allergier et fødevareprodukt indeholder.

”Niveauet har været virkelig højt i år, og det gælder alle konkurrencerne. Det er virkelig vigtigt, at de unge lærer, at gode idéer har en værdi, som kan bruges i samfundet,” siger Camilla Ryge Leth, som er projektleder for Danish Entrepreneurship Award.

Her på bloggen ønsker vi alle vinderne et stort tillykke! 🙂Vinderne af Danish Entrepreneurship Award 2016

Du kan finde en komplet vinderliste her, og hvis du gerne vil se flere billeder fra dagen her.


Danish Entrepreneurship Award 2016 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.

Fra entreprenørskabskonkurrence til færdigt produkt: Danish Cardboard Tech byder fremtiden velkommen

Efter en forgæves tur på skadestuen, opstod pludselig en problemstilling for de fire medstiftere af Danish Cardboard Tech, og som led i deres studie, er det nu blevet til en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og som fokuserer på bæredygtighed og samfundets velfærd.


Dette blogindlæg er et samarbejde mellem Morten Keil fra Danish Cardboard Tech og redaktør Anne Langelund.


Historien om Danish Cardboard Tech starter på skadestuen – og ikke som den historie, man normalt hører. Her blev medstifter Morten Keil nemlig sendt hjem igen med en forvredet ankel og uden krykker af den grund, at han ikke var skadet nok til at være berettiget dem. Og det var her problemstillingen dukkede op: ”Det er resultatet af nedskæringer og omprioriteringer, og det var lidt dét, der trickede os. Vi danskere har altid gået og pralet med sundhedssystemet herhjemme, og at vi får den hjælp, vi behøver. Og det gør du også, hvis du betaler for det. Vi synes, at det er lidt forrykt, at ens skade skal være stor nok til, at du kan få det, du egentlig har behov for”, fortæller medstifter Morten Keil, der sammen med tre andre medstiftere, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup, stiftede den innovative virksomhed Danish Cardboard Tech.

Med et fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og på bæredygtighed, udvikler de medicinsk udstyr i bæredygtige materialer. Krykken MoveAid, der er lavet i genbrugspap, bliver deres første produkt på markedet.

Morten Keil, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup med krykken MoveAid

Studiet gav skubbet fremad

Studiet i Innovation og Entreprenørskab har givet de fire stiftere et dybdegående indblik i, hvad det vil sige at gå fra problemstilling til en idé og et færdigt produkt. Morten Keil fortæller, at det også var studiet, der gav dem skubbet til at deltage i entreprenørskabskonkurrencer:

”Vores studie arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskab, og i den forbindelse fik vi os tilmeldt regionsmesterskabet i Start Up Programme her i Aarhus. Det var faktisk første skud på vores projekt, og den første bekræftelse fra folk udefra på, at der var hold i vores produkt og vores mission. Så vi deltog først regionsmesterskabet, så i Danmarksmesterskabet på Børsen, og så derefter deltog vi i Europamesterskabet i Bukarest.”

Danish Cardboard Tech har været undervejs siden april 2016, og selvom drengene var klar over, at de havde fat i et rigtig godt produkt, havde de ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Med et produkt, der fokuserer på miljø og bæredygtighed, et ønske om at hjælpe folk i nød, og mere end en halvering af hospitalers samlede omkostninger på krykker, så er drengene godt klar over, at de har fat i den lange ende. Ifølge Morten Keil er især den miljømæssige del en begyndende trend, som spiller en afgørende rolle for dem:

”Det er en up-coming trend, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal til at fokusere mere på nogle bæredygtige produkter. Samtidig skal vi også hjælpe folk i nød – der er simpelthen så mange, der har det meget værre, end vi har herhjemme. Det er i de her tendenser, at vi kan se, at vores produkt har potentiale både i Danmark og i udlandet”.

Fremtiden byder på (nye) produkter

Lige nu har vores krykke i genbrugspap første prioritet. Vi regner med at den er på markedet i midten af 2017. Først skal vi have testet den og sørge for de fornødne godkendelser.”

Morten Keil fortæller, at de ofte får spørgsmålet om, hvad der så skal ske, når krykken er færdig og ude på markedet. ”Er det så bare det?” spørger de. Til dét svarer han klart nej. De fire stiftere har flere medicinske produkter i kikkerten, som de gerne vil gå i gang med, så snart krykken er på markedet. Først har krykken dog stort set hele opmærksomheden.

”Lige nu ligger al vores fokus både på at få en stor indsigt i branchen, men også på hvad der teknisk er muligt at lave. Hele vores formål er, at vi vil gøre vores verden et bedre sted – i forhold til de ressourcer, vi bruger i dag, og i forhold til de produkter, der bliver produceret verden over”.

De fire stiftere vil gerne gøre de produkter, vi kender i dag, mere bæredygtige og hjælpe folk, som har behov for billigere produkter og nemmere adgang til dem: ”En ting er det danske marked i forhold til sygehusvæsnet, men et andet marked, som vi er meget interesserede i, er NGO-markedet, altså nødhjælpsorganisationer, og i den forbindelse kriseramte områder, hvor folk i højere grad har behov for basalt medicinsk udstyr”.

Morten Keil fortæller, at de netop har været på Unicefs hovedkontor i København for at få indsigt i branchen. Han påpeger, at det ikke er som et decideret partnerskab, men mere for at få bekræftelsen og forståelsen af, at deres produkt er interessant i udlandet og for nødhjælpsorganisationerne. ”Én ting er, at man har et godt produkt, noget andet er, at der også skal være nogen, som gerne vil købe det”.

Kontakter og sparring er guld værd

Når Danish Cardboard Tech kigger tilbage på det hurtige og relativt korte forløb, de har været igennem i år, så er de overbeviste om, at tingene ikke ville være gået så hurtigt, og at de ikke ville være kommet til dér, hvor de er i dag, hvis de ikke havde deltaget entreprenørskabskonkurrencerne.

”En ting er, at vi fik en del penge at gøre med efter konkurrencerne, men en anden ting, som vi slet ikke vil være foruden, er alle de her rigtig, rigtig gode kontakter, vi har fået. Dem vil vi til hver en tid bytte for dét, vi nu har vundet. De har virkelig været guld værd!”

Alle de mennesker og dommere, som Danish Cardboard Tech har snakket med i forbindelse med konkurrencerne, er, ifølge Morten Keil, især noget, som har gjort, at de har rykket sig rigtig meget: ”Jeg vil ikke sige, at vi har sprunget nogle trin over, men vi er kommet hurtigere igennem dem, fordi vi har haft så meget sparring og fået så mange spørgsmål til virksomheden. Når man deltager i de her konkurrencer, så er alle de kompetente dommer bare rimelig hardcore – de går bare til én og spørger ind til en masse”.

Morten Keil lægger også vægt på, at når man får alle de mange spørgsmål, så betyder det, at man bliver bedre til at svare på dem og er mere forberedt på at få dem en anden gang:

”Man får mere og mere indsigt i sin egen virksomhed, end man lige var klar over. Fra da vi startede til nu, når vi får et interview, eller vi sidder med nogle potentielle partnere, så er det virkelig interessant at se, hvilke spørgsmål man hurtigt kan svare på, fordi man har fået så meget gennem konkurrencerne. Man får utrolig meget indsigt i sig selv, fordi man er blevet udfordret så meget, så det har virkelig været givende”.

Et råd med på vejen?

”Der er rigtig mange ting, man kan gøre, hvis man gerne vil starte sin egen virksomhed – specielt her i Danmark. Vi har fundet ud af, hvor sindssygt mange muligheder man har som iværksætter. Det kan både være i forhold til at sidde i innovationsforum og kontorfællesskaber, hvor folk gerne vil sparre med dig. Det kan også være netværksorganisationen Connect Denmark, hvor man kan få sparring, pitchtræning, osv.”

Et af de råd som Danish Cardboard Tech især vil give videre til dig, som gerne vil starte selv, er at udnytte de mange muligheder, der er: ”Det nytter ikke noget bare at sidde derhjemme på Google og gøre det hele selv. Man er nødt til at komme ud og få noget feedback og sidde i nogle communities. Find nogle af de mange forskellige netværk og udnyt dem”.

Som andet og sidste råd, anbefaler drengene klart, at man deltager i konkurrencer. Nogle mener måske, at det er spild af tid, siger Morten Keil, men Danish Cardboard Tech har fundet ud af, at det giver rigtig god feedback, og en tro på, at man har fat i noget.

”Når man begynder at komme til Danmarks- og Europamesterskaber, så begynder man at få noget rimelig hardcore feedback, og det, synes jeg, fungerer ret godt. Så det vil vi helt klart anbefale: ud og deltage i nogle af alle de her konkurrencer. Det er jo også en fed oplevelse og skide sjovt. Også at møde de andre iværksættere, se deres projekter, og hvad der rører sig. Det kan jo også være en inspiration”.

Lean Green: I Rydhaves omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere.

I slutningen af august måned blev Impact Investor Ball afholdt i residensen hos den amerikanske ambassadør; et arrangement hvor 12 startup virksomheder har kvalificeret sig til at pitche for et panel af iværksættere og investorer. I dette gæsteindlæg fortæller Simon Belling, medstifter af Lean Green, hvordan det var at være med.


Gæsteindlægget er skrevet af Simon Belling fra Lean Green.


Networking til Impact Investor Ball

Som universitetsstuderende byder hverdagen generelt på forelæsninger, en håbløs mængde pensum, der skal læses og spandevis af kaffe, der skal disciplinere sindet til at komme igennem dagen. Denne sensommerdag sidst i august kan jeg dog nyde i smukke omgivelser uden at have tankerne opfyldt af studiet og alle de tekster, der bør læses. Jeg befinder mig i Charlottenlund, og dagen står i entreprenørskabets navn. Som medstifter af Lean Green er jeg kommet igennem nåleøjet af investeringsparate danske startups, som har kæmpet sig til en plads ved dette års Impact Investor Ball i den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Et par hundrede investorer, business angels, politikere og forretningsfolk, som alle er interesserede i bæredygtige startups, sidder fokuseret i det solopvarmede telt og lytter til min pitch om vores bud på en ny bæredygtig festivalstol. Selvom dommerpanelet består af folk som Christian Stadil, Tommy Andersen, Shanelle Hall, Tommy Ahlers, Susanne Hessellund og Morten Albæk, er nerverne ikke så meget uden på tøjet, som de har været. Jeg har nok gennemgået pitchen alene og for mit team omkring 40 gange, vandret i cirkler på græsplænen og memoreret inden det var min tur. Jeg kender mere til mit produkt end nogen anden, og har efterhånden fået alle slags spørgsmål til det. Jeg har selv, sammen med mine tre medstiftere, udviklet og testet stolene over det seneste år.

Lad os lige kort spole tiden tilbage: Medstifter Kristian Grauting Lundager sidder i den traditionelle festivalstol på Roskilde Festival. Han spiller en omgang ølbowling i sin lejr og ser hvordan endnu en festivalstol må lade livet til den noble og nogle gange udfordrende sportsgren. Her starter en tanke om festivalstole – en tanke om at de må kunne laves bedre. Og hvorfor ikke bæredygtige stole? Et år senere i selskab med tre andre medstiftere, sidder vi med en stiftet virksomhed, Lean Green. Efter utallige lange aftener, deltagelse i fem entreprenørskabskonkurrencer (vi vandt legater ved tre af dem), samt en masse blod, sved og tårer, så sidder vi her i selskab med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og nyder at være kommet så langt, på så kort tid. Vi havde aldrig drømt om at levere stole til Distortion og andre private arrangementer allerede det første år, og netop i dag, med den interesse gæsterne viser vores produkt, ved vi, at vi har gjort det godt.

Simon Belling pitcher til Impact Investor Ball

Tilbage i Rydhave, er de fire minutter til min pitch gået, og jeg går ned til lyden af klapsalver og hen imod et svedende vinglas, der står på et bord uden for teltet og uden for publikums synsfelt. Puha. Nu kan jeg endelig slappe af. Selvom pitchen er indøvet, giver det altid den samme nervøse følelse, som at være til mundtlig eksamen. Resten af aftenen står på networking ved vores tildelte høje rundbord, som er placeret ude på den kæmpe, velholdte græsplæne i ambassadørens have – tæt på et lille loungeområde bestående af fire af vores papstole. Her kommer de deltagende gæster hen for at prøve stolen af i skepsis for dens strukturelle integritet. En af de deltagende gæster prøver endda at hoppe på stolen. Han er stålsat på at teste grænserne for stolen, som (naturligvis) ikke giver efter for hopperiet. De vil gerne høre om vores historie og tale hardcore business om, hvorvidt man nu virkelig kan tjene penge på papstole. Samtlige samtaler ender med, at vores lille glaskrukke på højbordet bliver belønnet med en eller flere af de såkaldte ”karma dollars” fra en imponeret gæst. Vi kan godt mærke, at der til dette event er mange interesserede og på trods af, at jeg er der med mine tre medstiftere, er der kun få pusterum mellem samtalerne. Selv når jeg skæver over til de andre, kan jeg se, at de også fortæller alt, hvad de kan om Lean Green.

Networking til Impact Investor Ball

Solen bevæger sig langsomt mod horisonten, og aftenens festligheder lakker mod ende. Det bemærker jeg, da mange af de deltagende gæster henvender sig ved aftenens grillmester, og jeg begynder da også at kunne mærke sulten nærme sig. Ovenpå aftenens utallige one-on-one samtaler er jeg selv i godt humør og har nu selv fået fingre i en bid mad, der selvfølgelig afspejler værtens kulturelle ophav; en kæmpe hotdog. Sådanne arrangementer har altid haft en opløftende indvirkning på mine ambitioner med virksomheden. De mange frivillige timer, penge og tanker, der er blevet brugt på projektet det seneste år, kan nogle gange blive lidt for meget. Selv læser jeg statskundskab – studiet af komplekse, organisatoriske og politiske problemstillinger – så hvorfor #%&! bruger jeg min kostbare fritid på at forsøge at sælge papstole? Det giver da ingen mening – eller gør det? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig personligt, men for mit vedkommende er det et klart ja! Jeg har på blot ét år lært utroligt meget om, hvad det kræver at starte en virksomhed, hvor mange måder man kan kommunikere ineffektivt og uhensigtsmæssigt på, hvordan et lille projekt hurtigt kan snowball’e og kræve mere opmærksomhed, end man lige havde sat tid af til, samt hvordan man kan støde på mur efter mur for så endelig at se lyset. Det sidste år har på mange måder været intenst, men også meget lærerigt.

I Rydhaves innovative omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere i mig. De mange andre studerende rundt omkring på græsplænen, som alle har kæret for et bud på et bæredygtigt og innovativt nyt produkt, eksemplificerer i høj grad det utrolig spændende innovative miljø, som er at finde i startup-verdenen. Jeg bliver også mindet om, hvor meget energi sådan et event kan give, og dermed også hvor vigtigt, det er at deltage i dem.

Aftenen lakker mod det sidste punkt på dagsordenen, et par legater der skal deles ud, og flere kendte ansigter, vi lige skal sige farvel til, inden vi sætter os ud i bilen. I bilen på vej hjem med medstifter Natascha Bruun Lange bliver aftenen evalueret, og vi bliver hurtigt enige om, at events som dette giver fornyet energi og lyst til at kæmpe videre i 2017, som kommer til at stå i bæredygtige festivalstoles og Lean Greens navn.

Lean Green og Rufus Gifford


Baggrund: Impact Investor Ball er arrangeret i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet, og støttet af Nordea, DANA og UPS.

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Som I nok har læst her på bloggen, har vi fået Brian Johannsen fra At Turde til at skrive et par blogindlæg for os. Dette er det tredje og sidste (i denne omgang), hvor Brian giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan bruge din sommerferie på at blive en bedre iværksætter.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Bliv en bedre iværksætter i din sommerferie!
Der er intet i vejen med at få masser af idéer eller at arbejde med koncepter. Jeg har selv argumenteret for, at min evne til at få mange idéer var en af mine styrker. Det kan dog også vise sig at være en svaghed, hvis man aldrig når videre end idé- eller konceptstadiet. Det kræver nok en forklaring…

Idéer og koncepter er forestillinger om, hvordan verden ser ud, verden set med dine øjne. Først når en idé eller et koncept er blevet omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det resultat, man får, er sjældent det, man forventede, og det er her, man begynder at lære mere om kommende kunder og deres problem(er). Kommer du aldrig til det stadie, hvor du handler på dine idéer eller koncepter, finder du aldrig ud af, om de er gode eller dårlige. Ved at teste nogle af dine idéer af, træner du din evne til at få bedre idéer i fremtiden. Kommer dine idéer aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, er der en risiko for, at du nu og i fremtiden vil blive ved med at få dårlige idéer, som du tror, er gode.

Første skridt på rejsen som iværksætter er at finde ud af, hvilke der er gode idéer, og hvilke der er dårlige. Alt for mange iværksættere spilder deres tid ved at tro, at de ikke har behov for dette skridt, da de (selvfølgelig) tror, at deres idé er god.

Her er en guide til, hvordan du kan teste dine idéer og finde ud af, hvilke der er gode, eller sagt med andre ord – et forslag til hvordan du kan bruge din sommerferie til at blive en bedre iværksætter.

Find et problem der interesserer dig
Iværksætteri handler om passion, og som jeg argumenterede for i sidste indlæg, handler passionen om problemet og ikke løsningen. Start med enten at tage udgangspunkt i en interesse du har, eller en gruppe af mennesker, du gerne vil hjælpe. Efterfølgende skal du finde et af de større problemer, som personerne oplever, og som du kunne tænke dig at løse. Har du flere muligheder, så lav gerne en prioriteret liste.

Find ud af, hvad du kan gøre
Det helt essentielle ved at skulle føre en idé ud i livet er at vælge noget, du reelt set har mulighed for at gøre. Kan du ikke selv finde ud af at programmere, og kender du heller ikke nogen, som kan, er det f.eks. en dårlig idé at ville lave en app eller en kompliceret hjemmeside. Lav en liste over de ressourcer, du har adgang til. Du kan dele dem op i:

  • Personlige ressourcer – hvad kan du selv, hvilke evner og færdigheder har du, og hvad er specielt ved netop dig.
  • Fysiske ressourcer – hvad har du adgang til af maskiner, materialer, lokationer o.lign.
  • Relationelle ressourcer – hvem kender du igennem dit eget netværk, og hvem kender du igennem dit netværks netværk. Her kan det være relevant at spørge dine forældre, da de sikker har adgang til mange flere personer, steder, maskiner og andre muligheder, end du lige regner med 🙂

Find en løsning på problemet
Ved at tage udgangspunkt i netop de ressourcer, som du har til rådighed, finder du en løsning på problemet, du har kastet dig over. Målet er ikke at finde den bedste løsning på problemet generelt, men den bedste løsning i forhold til dine ressourcer. Du finder måske ud af, at der er et andet problem, du nemmere kan løse med de ressourcer, du har til rådighed, men så skifter du bare problem. Det vigtigste er, at du ender med noget, du kan gå ud og gøre noget ved med det samme med det, du har til rådighed.

Lav et koncept
I første omgang er det ikke vigtigt, at du tjener penge på din løsning. Det handler i stedet om at engagere de kommende brugere/kunder – at starte med at skabe tillid. Det vigtigste er at finde ud af, om din løsning skaber værdi. Brug kun en enkelt dag på at lave konceptet – du sikkert vil opleve, at du kommer til at ændre det igen.

Ud og snak med brugerne/kunderne
Nu er tiden kommet til at præsentere din løsning for dem, der har problemet. Find gerne fem til ti personer (brugere), som du ikke kender direkte, og præsenter din løsning for dem. Spørg om feedback på din løsning, spørg ind til hvad den mangler, og hvad der skal til, for at de synes, det er en god idé. Målet er at finde ud af, om der er et match mellem hvad du kan med de ressourcer, du har adgang til, og hvad brugerne efterspørger.

Hvis brugerne synes, det er en god idé, gælder det om hurtigst muligt at føre den ud i livet. Hvis de ikke er så vilde med idéen, starter du forfra. Du vil nu finde ud af, at du efter samtalen ved mere om problemet og brugerne, og at du måske også har fået nye relationelle ressourcer gennem de personer, du har talt med.

Det handler om træning
Målet er ikke, at du skal ud og skabe komplicerede teknologiske løsninger, men i stedet skal du finde enkle løsninger på problemer: Du skal skabe værdi for andre. Du vil sikkert også opleve, at du ikke rammer rigtigt de første par gange, men det er netop formålet, nemlig at blive bedre til at ramme rigtigt. Det kræver bl.a. en forståelse af dem, man prøver at hjælpe, og at man har adgang til de rette ressourcer.

Går du med drømmen om at blive iværksætter, er ovenstående øvelse ikke bare en god idé, men det vilogså spare dig for meget tid i det lange løb. Jeg håber, at du vil investere noget af din sommerferie i at træne iværksætteri, og skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, kan jeg altid fanges på brian@atturde.dk.

Som inspiration har jeg oplistet tre områder, jeg synes, kunne være interessante at arbejde med:

  1. Turister: Danmark har mange turister om sommeren, der besøger landet for at slappe af og få nogle gode ferieoplevelser. Der er masser af gode muligheder for at skabe værdi for disse turister, enten gennem information eller oplevelser.
  2. Børn og unge: Ferie betyder også, at børn og unge ikke længere skal i skole og derfor har masser af fritid. Selvom ferie er rart, kan det også være kedeligt. Der er masser af muligheder for at lave arrangementer for børn og unge.
  3. Ældre: Pensionister har mange udfordringer. De keder sig måske, de har udfordringer med teknologien og måske de daglige gøremål. Der er altså rigeligt med muligheder for at bidrage med værdi.

God fornøjelse og god sommer 🙂

Tak, fordi du læste med – vi håber, du er blevet inspireret. Med dette indlæg vil vi også her fra Youngtrepreneur sige god sommer og god ferie – vi ses igen til august!

 

Interview: Bed in a Box

Unge iværksættere arbejder for at hjælpe flygtninge

Tre efterskoleelever. Nødhjælp. De to ting er ikke nødvendigvis noget, der naturligt hænger sammen i bevidstheden hos de fleste. Men for William Schieck Andrews, Tine Rubæk Mølvadgaard og Emilie Glintborg Foged er det helt naturligt. De har nemlig startet et projekt, der udvikler multifunktionelle nødhjælpskasser til kriseramte områder. De tre unge iværksættere, der kommer fra hele landet, udviklede Bed in a Box i løbet af deres efterskoletid på Vesterdal Efterskole nær Middelfart. Bed in a Box, også kaldet BiB, er både en transportkasse til nødrationer, en opbevaringskasse til ejendele samt en seng og kan spændes på ryggen.

Processen

De tre entreprenører deltog i Fonden for Entreprenørskabs NextLevel projektforløb for unge i 9. og 10. klasse, hvor de fik lov til at afprøve og udvikle deres evner inden for entreprenørskab. Projektet starter med ideudvikling, der for William, Tine og Emilie mundede ud i BiB. Ideen til BiB kom dog ikke af sig selv, men er et produkt af en lang række ideer og diskussioner. En stor del af processen for de tre idemagere har også været research for at undersøge de produkter, der allerede er på markedet. De bed mærke i, at meget af den eksisterende nødhjælp ofte kun har én funktion, hvilket i høj grad begrænser brugbarheden. Derudover brugte de forskellige nødhjælpsorganisationer store summer på transport. Derfor bestemte de tre kammerater sig for, at de ville udvikle de nuværende kasser og blandt andet gøre dem multifunktionelle.

I løbet af udviklingsprocessen har de tre elever ramt et par bump, men de tager det med godt humør – som de siger, har nedturene ledt dem på nye spor og andre inspirerende ideer, der har båret projektet videre.Derudover har de lært deres materialer bedre at kende gennem de forskellige læringsprocesser, de har været igennem. Blandt andet fandt de midt i projektet ud af, at den type plastik og den konstruktion, de oprindeligt havde bestemt sig for, ikke ville være mulig på grund af pris og vægt. ”Dette var et kæmpe nederlag for os, da vi allerede her var langt inde i processen. Alligevel gav vi ikke op. Nedturen inspirerede os til andre tanker, som har ledt os til den nuværende løsning.” Projektet kom hurtigt på benene igen, og de tre entreprenører videreudviklede konstruktionen og endte med en tekstilkasse støttet op af plastikplader.

Prototypen 

 

Tine, Emilie og William har dog ikke stået alene gennem forløbet, men får opbakning, støtte og vejledning fra mange forskellige vinkler, heriblandt Fablab på Teknologisk Institut, Vandborg Plastfabrik og Deigaard Plastic. De tre entreprenører har opsøgt at få den ekspertviden de har haft brug for til at bringe projektet videre, og det har da også ført en masse godt med sig. De vandt blandt andet i kategorien ’Viden og Verden’ ved Danish Entrepreneurship Award 2014. Derudover vandt de DM i Entreprenørskab for grundskoleelever i år. De har også deltaget i Investor Day, hvor de udvidede deres netværk, skabte kontakter og fik konstruktiv feedback.

Hvad har I lært?

Hele idegenererings- og udviklingsprocessen har lært de tre elever rigtig meget, både rent specifikt omkring deres eget produkt og den dertilhørende problemstilling, men også om samarbejde, at finde funktionelle løsninger og meget andet.

Rent produktspecifikt fandt de ud af, hvad deres valgte materiale kan og ikke kan og hvad man rent teknisk og økonomisk kan med det.

Når det kommer til deres valgte problemstilling har gruppen lært, hvor vigtigt det er at undersøge markeder, nuværende produkter og hvordan produkterne reelt bliver anvendt ude i felten. BiB startede som en kvadratisk plastikkasse, men er nu endt i et mere multifunktionelt og brugbart design, hvilket er en direkte konsekvens af den udvikling som produktet og de tre opfindere har været igennem.

På det mere personlige plan er teamet blevet bedre til at samarbejde, at holde hovedet koldt og tro på, at løsningen kan findes uanset hvor umulig situationen ser ud. De har også lært, hvor vigtig klar og tydelig kommunikation er for at holde et forløb og en diskussion kørende, og hvor nødvendige kompromiser kan være for at et projekt lykkes. I forbindelse med den læringsproces som hele forløbet har været, har de tre entreprenører også udviklet sig – både som team, men også som individer. De har lært, at ærlighed og konstruktiv kritik er vigtigt, både for produktet og for samarbejdet.

Fremtiden

William, Emilie og Tine er nu færdige på efterskolen og vil alle tre gerne arbejde videre med BiB. De er dog stødt på endnu et bump, da de bor og går i skole tre forskellige steder i landet. Dette ser de som lidt af en udfordring og de er derfor alle tre klar over, at det kan blive svært at føre projektet videre. Alligevel vil de gerne forsøge: ”Vi har kontaktet vores tætte samarbejdspartner Deigaard Plastic og fortalt om sejren til DM i Entreprenørskab. Han blev meget begejstret, og har nu fået endnu mere lyst til at hjælpe os videre. Han vil gerne holde et møde omkring realisering og “forretningen” i projektet.”

De er alle tre startet på hver deres uddannelse og ser derfor ikke lige nu en mulighed for at fortæstte med BiB lige nu, men håber at vende tilbage til projektet en gang i fremtiden. Dog vil de alle tre meget gerne fortsætte med entreprenørskab, innovation og iværksætteri.

Gode råd

De tre entreprenører har tre gode råd til fremtidige iværksættere:

  • Gør noget, du/I brænder for!
  • Udnyt hinandens kompetencer i gruppen og se det gode i hinanden
  • Kæmp for det og kast dig ud i det – det værste der kan ske er, at du får et nej!

Gæsteblogger: Anne Bang-Larsen

Når det regner på præsten, drypper det på degnen – små lette innovative dryp

 Nogen vil mene, at innovationsbegrebet som en anden syndflod vælter ind over det almendannende gymnasium i disse år. Andre vil mene, at der intet nyt er under solen. Atter andre vil mene, at innovationsbegrebet giver helt nye perspektiver på undervisningen på STX. Personligt hører jeg til dem, som drevet af lige dele nysgerrighed og skepsis, har kastet mig ud i en afsøgning af, hvad den innovative undervisning kan bidrage med i en humanistisk praksis. I den forbindelse må jeg blankt erkende, at jeg hverken føler mig omstyrtet eller opslugt af syndfloden. Jeg vil heller ikke sige, at jeg som en anden missionerende præst føler mig gennemvædet af den innovative bølge. Snarere er jeg der, hvor de små dryp har ramt mig som lærer og bevidstgjort mig om, hvordan de små innovationsdidaktikker kan berige min daglige undervisningspraksis.  Det er netop disse små innovative dryp, jeg har lyst til at blogge lidt om.

Arkivfoto

Arkivfoto

Innovationsbegrebet dækker over mangt og meget. Således er der også en overhængende fare for, at begrebet bliver et gummibegreb, der kan bruges om stort set alt. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil derimod bruge dette blogindlæg til at betone en bred forståelse af innovationsbegrebet, som kan være med til at fremme lysten til at arbejde med innovation i undervisningen. Den forståelse, jeg har af begrebet er, at når jeg arbejder med innovation i undervisningen, handler det om at lave en nytænkende forbedring af noget i verden.

På denne vis er det altså en alment orienteret innovationsforståelse, jeg lægger mig op af, og det oplever jeg som en befrielse. En befrielse, fordi det taler så anstændigt sammen med alle de andre ting, jeg laver i min undervisning. Således er det næppe fjernt for mine kolleger i det gymnasiale landskab at arbejde med elevernes samarbejdsevner, handlekompetencer, formidlingskompetencer, kreativitet og elevernes evner til at navigere i udførelsen af en opgave – alle kompetencer, som vi på forskellig vis arbejder med i undervisningen. Disse kompetencer er imidlertid også, hvad der indenfor innovationsdidaktikken omtales som innovationskompetencer.

Med innovationskompetencerne er vi fremme ved min anden centrale pointe, bevidstgørelse om og træning af de ovennævnte kompetencer. Det er min helt klare opfattelse, at innovationsarbejdet i undervisningen også har karakter af en art bevidstgørelsesarbejde. Når jeg mener, at innovationsarbejdet i særlig grad har en styrke i den sammenhæng, skyldes det, at vi i innovationsundervisningen arbejder sjældent systematisk og procesbevidst. Dette gør vi i høj grad, fordi innovationsdidaktikken har et særegent fokus på processen og de forskellige redskaber til at styre arbejdsprocesserne. Netop denne procesorienterede tilgang til undervisningen er ikke noget jeg som humanistisk gymnasielærer i øvrigt har gjort meget i, men ved at integrere innovative arbejdsformer som en fast bestanddel af min undervisning, bevidstgøres eleverne i høj grad om, hvor i processen de arbejder, hvilke kompetencer der styrkes, og hvilket formål dette tjener. Med innovationsdidaktikken gives der altså her en meget konkret og oplagt mulighed for at arbejde med elevernes refleksionsproces i forhold til egen læring.

Refleksionsprocesser skal imidlertid trænes. Derfor er det mig også magtpåliggende at fremhæve, at små innovative dryp i hvert forløb i min optik udgør en bedre træningsbane. Hvis eleverne kun møder en bevidstgjort innovationspraksis i et eller to større innovationsforløb i deres gymnasietid, så får de det ikke integreret i forhold til at tænke i og arbejde med innovative kompetencer. Og at reflektere over noget man gør en enkelt eller to gange giver ikke megen mening. Jeg vælger i stedet at integrere de innovative arbejdsformer i både stor og lille skala i hvert forløb, vi har. Karakteren af mit innovationsarbejde spænder derfor også meget bredt fra små projekter til større projekter af tværfaglig karakter. De mindre innovative dryp handler typisk om, at eleverne udarbejder fagligt materiale til skolens udvekslingsstudenter inden for forskellige områder og fag; producerer rejseguides til studierejsemålene (fx religiøse eller historiske), tilrettelægger eller afvikler brobygningsundervisning eller laver tutorials til nyt fagmateriale. De lidt større projekter kan handle om branding af en virksomhed i forhold til en ny målgruppe; undervisningsformidling til nye målgrupper; eller planlægning og afvikling af forskellige kampagner. Den helt centrale pointe i denne sammenhæng er, at de små innovative dryp i hvert forløb giver en langt bedre bevidsthed om innovationskompetencerne, letter processen i innovationsarbejdet og sidst men ikke mindst udgør en god anderledeshed i hvert forløb.

Arkivfoto

Arkivfoto

Ovenstående kalder på en 3. pointe – den gode anderledeshed. Ligesom eleverne synes, det er meningsfuldt for dem at arbejde anvendelsesorienteret, synes de også, det er meningsfuldt for dem at arbejde innovativt. Som lærer møder jeg derfor en helt anden energi i mit fag, når jeg arbejder med innovationsprojekter. At det er noget, nogen skal bruge, og at man tilmed er ’first mover’ er en motivationsknap af en helt særlig kaliber.

Men det er jo ikke bare tant og fjas. Min sidste pointe vil derfor også være rettet mod processen og evalueringen. Jeg vil således gerne slå et slag for det sidste led i den innovative proces – evaluering og refleksion. Under udviklingen af et produkt og særligt efter udviklingen, finder jeg det helt centralt at spørge reflekterende til produktets karakter. Hvad er jeg i færd med at udvikle/hvad har jeg udviklet, og hvad skal der til for, at de bliver bedre? Det er her, vi for alvor kan betone den faglige viden og værdien af den. For det handler jo netop ikke blot om at få de gode idéer. Det handler om at få dem, men i lige så høj grad om at kvalificere dem. Her bliver det en helt tydelig pointe for mine elever, at forudsætningen for at kvalificere dem er viden. På den måde tvinges eleverne i det vellykkede innovationsarbejde også til at forholde sig til viden, sortere i viden, kvalificere med viden og søge mere viden. Når innovationsdidaktikken skal have sin plads i STX, mener jeg derfor også i høj grad, at det er fordi innovation kan sætte viden i spil på en autentisk måde.

Og skal man runde den af, ja – så giver det næsten sig selv. Det kan godt være, at innovationsbølgen er over os og indimellem fremsat som den nye frelse. Men jeg er hverken præst eller frelst. Jeg fanger derimod nogle små meningsfulde dråber i innovationsdidaktikken, som jeg synes gør min undervisning mere frugtbar.

Gæsteblogger: Project1Million

Fra en idé til Awardvinder og videre endnu…

Det hele startede med en observation i sommeren 2012 på mit universitet. Her observerede jeg nemlig, at der var rigtig mange mennesker, som ikke tog deres tomme flasker eller dåser med hjem, men i stedet smed dem i skraldespandene. Problemet for mig var ikke kun, at panten gik tabt. Det store problem var egentlig, at jeg ikke kunne lade være med at tænke over al den tid, der blev brugt på at sortere flasker og dåser fra affaldet.

IMG_46532

Derfor fik jeg den idé at indsamle flasker og dåser for at donere pengene fra panten til andre sociale projekter. Idéen var hermed skabt, men processen fra idé til afvikling af projektet var rigtig lang. Det gik hele tiden op og ned. På vejen for at finde en løsning til genbrugsproblemet og for at finde en eller flere partnerskaber, som kunne støtte mit projekt, blev jeg afvist fra nogle store virksomheder. Og det var ikke til at forstå for mig, som syntes, at idéen var virkelig god og nem at forstå. Det er dog meget vigtigt, at man ikke kun har en god idé, men også styrken til at udvikle idéen og prøve igen og igen – og aldrig give op.

Som gruppe tænker man bedst
Hvis du sidder med en god idé og ikke ved, om den kan bruges eller ikke, så kan du prøve at tale med nogle fremmede eller nogle eksperter inden for det område. De kan fortælle dig deres ærlige mening – frem for hvis du spurgte dine venner eller din familie. Ligeledes kan de være med til at give dig nogle gode input, som du kan bruge for at udvikle idéen videre.

Ved siden af noget finansiel støtte er det meget vigtigt, eller måske det vigtigste, at være en del af et godt hold. Det behøver ikke nødvendigvis at være dine bedste venner, men prøv at finde nogle personer, som har indsigt i nogle aspekter, som ikke lige er din ekspertise. Find nogle personer, som kan supplere dig og dine svagheder.

10156053_10154137135465564_2799178405517652058_n

Et halvt år senere
Efter jeg havde fundet nogle samarbejdspartnere, der kunne hjælpe mig på vej med min hjemmeside samt fundet en beholderløsning til indsamling af flasker og dåser, gik jeg den 12. november 2012 ud og præsenterede mit projekt offentligt.

I løbet af det første år voksede vores hold, men også vores erfaringer. Vi fandt ud af, at vores hvide firkantede beholdere ikke virkede særlig godt. Problemet var også, at vi som internationale studerende havde det svært ved at forklare konceptet helt korrekt: at vi ønskede at indsamle flasker og dåser til velgørenhed. Også selvom vi på det tidspunkt ikke havde doneret nogen penge til velgørenhed.

Endnu et år senere
Præcis et år senere fik vi en mail fra vores lærer om, at hun havde nomineret os til ”Danish Entrepreneurship Award – Vækstspringer 2013”. Derfor drog vi til Fredericia den 21. november i 2013 for at pitche vores idé på den store scene. Indtil denne dag havde vi aldrig pitchet vores idé foran så mange mennesker før. Vi var derfor meget nervøse – især fordi vi var de eneste, der præsenterede vores projekt på engelsk. Heldigvis fandt jeg ud af, da jeg talte med de andre deltagere, at alle var nervøse.

Det var lidt nervepirrende at pitche, for det var vigtigt, at vi fik forklaret vores idé rigtigt, samt at den tid vi havde blev overholdt. Vi gjorde det på den måde, at to af os pitchede, og så var der en tidstager, der gav tegn, så vi vidste, hvor lang tid vi havde tilbage. Efter at have præsenteret vores projekt fire gange, var vi heldigvis i finalen – ud af en hård konkurrence blandt 87 teams. Vi vandt! Og fik præmien Vækstspringerprisen – Den grønne Særpris.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Uundværlig erfaring
Jeg kan kun anbefale, at I tilmelder jer med jeres idé til en konkurrence, fordi man kan få rigtig mange erfaringer og gode kontakter ud af det. Hver deltager er en vinder! Vi har ligeledes brugt den feedback, vi fik på dagen, til at udvikle vores koncept. Men selvfølgelig har det været en stor motivation til at gå videre med projektet, fordi vi vandt, og fordi vi fik lov til at stå på scenen og modtage en præmie på baggrund af den idé, jeg fik halvandet år tidligere. I alt kan man sige, at deltagelsen har givet os rigtig meget selvtillid og en del opmærksomhed.

De nye kontakter, pengene og forslagene har vi brugt til at danne et endnu bedre koncept og udvikle vores containere. Med de nye containere og efter vi har doneret 12.600 kr. til Trygfonden Børnehuset i Aarhus og Odense, fik vi bl.a. en invitation til at stille vores Project 1 Million beholdere op til Metallica og Aerosmith koncerterne i Horsens, hvor vi indsamlede penge til et velgørenhedsprojekt, som hedder Savn.

Efter alle disse erfaringer med store arrangementer og en ny motivation, kontaktede vi Fonden for Entreprenørskab, som står bag Danish Entrepreneurship Award. Vi spurgte om muligheden for at stille nogle af vores containere op til Award2014. De har været så begejstrede, at de støttede os med at transportere 60 af vores containere til Fredericia. Selvfølgelig var det igen en stor opgave, men også en stor mulighed for at bevise, at vi har udviklet projektet, og at vi kan indsamle rigtig mange flasker og dåser (penge) til BØRNEfonden, som ellers ville blive tabt. Vi vurderer, at vi har indsamlet omkring 4000-5000 kr., hvilket betyder, at vi kan dække ét års undervisningsgebyr for to unge mennesker i Afrika. Udelukkende fordi vi har fundet en løsning på dette genbrugsproblem, som jeg observerede.

Lige nu er vi i gang med at planlægge opgaverne i 2015, og vi har allerede nogle rigtig gode arrangementer planlagt. Endvidere er vi i gang med at udvikle projektet til en social virksomhed, der kan hjælpe virksomheder til at integrere Projekt 1 Million som CSR-projekt.

 

IMG_4616
Hvad er Project 1 Million?

  • Vi stiller containere ved vores partnere, dvs. virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
  • Vi får panten af de indsamlede flasker og dåser.
  • Vi videregiver alle pengene til lokale velgørenhedsformål! Målet er at samle i alt 1.000.000 flasker og dåser ind og donere panten til forskellige sociale formål. De studerende bag Project “1 Million” arbejder gratis for projektet. Alle de midler, de får ind gennem pant på flasker og dåser, går ubeskåret til almennyttige formål. Omkostningerne bliver dækket fra sponsorer.

Hvordan kan du kontakte os?

Hvor kan du finde flere informationer:

 

 

Interview: Christian Olesen

”Jeg nægter at sige, at man bare skal springe ud i det – men det er jo det, man skal”

Christian Olesen vandt i 2012 Idékonkurrencen for universitetsstuderende til Danish Entrepreneurship Award. Siden har han vundet adskillige priser med sine opfindsomme idéer og med en vilje som bare pokker.

ChristianOlesen

Jeg talte med en træt Christian onsdag formiddag, der aftenen forinden havde fejret. Han havde nemlig i samarbejde med sit team, Velocator, kommet gennem nåleøjet i Saxo Banks iværksætterkonkurrence og vundet årets Guldæg. Teamet har udviklet en sporingsteknologi til cykler, så man altid kan finde frem til sin cykel, hvis den kommer på afveje.

Man lærer af sine fejl – på trods af alle klichéer
Christian er i gang med ingeniøruddannelsen og har i mange år arbejdet med sine egne iværksætterprojekter med både op- og nedture. Jeg spurgte Christian, hvad han havde lært mest af igennem sine erfaringer inden for branchen. Selvom han føler, at det er en kliché, og at man tit hører det, så har han lært mest af sine fiaskoer. ’Man begår så mange fejl i starten, og det kan godt komme til at koste dig dyrt. Men fejlene hjælper dig så meget i sidste ende.’ Christian har lært at lytte til sin erfaring, for de mange fejl, han har begået igennem sit liv, har gjort, at han nu er i stand til at leve sine iværksætterevner ud i livet.  

FAIL

Bare gør det
Det er så let at sige, at man bare skal springe ud i det, hvis man har en mave fyldt med idéer. Problemet er, at det er det, man skal. Christians bedste råd til de kreative unge, hvis tanker er fyldt med innovation og kreative idéer, er enkelt og ligetil: ’beskæftig dig med det, du godt kan lide. Hvis bare du arbejder med det, der er din store passion i livet, og hvis du involverer dig med personer, der ligeledes deler denne passion, så skal succesen nok komme til dig.’ Umiddelbart synes det ligetil, men Christian lagde ikke skjul på, at det er en lang proces, som vil give dig erfaring og læring hele vejen igennem. ’Hvis du kæmper dig til dit mål og altid gør, hvad du virkelig brænder for, så er du kommet et godt stykke tættere på dit mål.’

Hvis du vil læse lidt mere om Christian, kan du tjekke hans blog ud på www.christianolesen.co

Gæsteblogger: Niklas Borup Linnebjerg

Fra træningslokale til forretningsmand

I sin fritid bruger Niklas Borup Linnebjerg meget tid i træningslokalet. Samtidig bliver weekenderne ofte brugt i byen sammen med vennerne. Men når hverdagene fyldtes med træning og sund kost, virkede det for Niklas omsonst at kvæle sig selv i unyttige kalorier på diskotekerne. Han udviklede derfor en drink med betydeligt færre kalorier end andre drinks på markedet – og som samtidig smager helt fantastisk. Læs Niklas’ historie nedenfor.  

960089_10152131444019797_1537320564_n

Jeg hedder Niklas Borup Linnebjerg og er stifter af den nye ready to drink LUX RTD. Jeg er 22 år og har altid drømt om at blive selvstændig, så for halvandet år siden sprang jeg ud i det. Jeg startede som 15-årig på gymnasiet i min hjemby Ikast, men da jeg stod med huen i hånden, vidste jeg, at det var i det forretningsmæssige mine interesser lå. Derfor supplerede jeg min STX med en HHX og begyndte efter et sabbatår som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Herning, hvor jeg blev færdiguddannet d. 16/6-2014. Sidste del af uddannelsen var en praktikperiode, som jeg tog i egen virksomhed, og jeg skulle herefter skrive min hovedopgave om selvsamme emne.

Jeg er vild med at træne, men elsker også at gå i byen i weekenden og have det sjovt med vennerne. Derfor spurgte jeg tit mig selv: ”Hvorfor træne og spise sundt hele ugen for derefter at ødelægge det i weekenden med alkohol?” Der måtte være en mulighed for at skære alle de overflødige kalorier fra og stadigvæk beholde den gode smag. Dette fik mig til at undersøge markedet, og der var ikke noget, som opfyldte de behov, jeg efterspurgte. Med drømmen om at blive iværksætter i baghovedet, tænkte jeg, ’hvorfor så ikke lave det selv?’

Desværre, er det ikke muligt at gøre et alkoholprodukt sundt, men det er muligt at nedsætte kalorierne betydeligt også uden at gå på kompromis med smagen.

LUX RTD
LUX RTD er det ready to drink alkoholprodukt på det danske marked med det laveste indhold af kalorier. Drinken er nemlig sødet med naturens eget sødestof, Stevia, og med en forfriskende smag af lemon/hyldeblomst går drinken ikke på kompromis med smagen. Kalorieindholdet pr. dåse er 57 kcal, hvor der i en Cult Mokai fx er 224 kcal. Derfor kan du som forbruger drikke næsten fire LUX RTD, før du indtager det samme antal kalorier som i en Cult Mokai. Det er tankevækkende…

FB Profilbillede LUX

Da jeg havde fået de første smagsprøver hjem, kunne jeg ikke vente med at få solgt mit produkt. Smagsprøverne var i nogle mindre pæne prøveflasker fra leverandøren og ikke i den slimline 250 ml dåse, som jeg ville producere i. Dog havde jeg et fint word-papir med det næsten færdige design, som jeg kunne tage med og vise til møderne. Dog stadigvæk ikke særligt professionelt.

Samarbejde med Netto
Jeg fik møder med IncoAarhus, IncoKøbenhavn, Dansk Supermarked, COOP og SuperGros. Især Dansk Supermarked og COOP var svære at finde numrene for at komme igennem til de rette indkøbere. Jeg måtte derfor tænke ud af boksen og listede derfor op på den kolonialansvarliges kontor på mit fritidsjob i Bilka. Her fik jeg det direkte tlf.nr. på den indkøber, jeg skulle have fat i og så var det ellers…”Hej! Du snakker med Niklas fra Bilka Herning. Jeg har et produkt vi skal have på hylderne i vores butikker”.

Han var interesseret, og vi planlagde et møde. Det møde brugte jeg flittigt som reference, når jeg ringede rundt til de andre store detailkæder og grossister, hvilket resulterede i møder med langt de fleste. På trods af stor interesse alle stederne, var der stadigvæk lang tid til mine produkter var hjemme, og derfor blev det sat på standby.

Heldigvis, resulterede det hårde arbejde i en stor ordre fra landets Netto butikker i uge 37 og med lovning på ordrer fra de andre detailkæder i landet, såfremt det bliver en succes i Netto.

Der bliver derfor i øjeblikket knoklet for at gøre vores markedsføringsaktiviteter klar, så de kan løbe af stablen op til og under tilbudsspottet i Netto i uge 37, hvor LUX RTD kommer til at koste kun 10 kr. stykket.

Vi håber, at I vil tage godt imod produktet, når det kommer i butikkerne, så vi kan hygge os uden alt for dårlig samvittighed. Vi drømmer om at skabe kendskab og efterspørgsel til LUX RTD i hele landet, så vi kan udvikle flere spændende smagsvarianter, der kan nydes sammen med venner og veninder. Derudover er vi allerede begyndt at kigge internationalt, hvor vi håber at kunne få produktet ind i Norge og Tyskland.

FB Cover LUX ny

Bagsiden af medaljen
Det kan lyde så godt det hele, men jeg må indrømme, at det ikke altid har været en dans på roser. Det har i mit tilfælde kostet mange penge, tid, sved og tårer, men selvom det har gået langsomt, har det altid gået i den rigtige retning, og det har holdt motivationen oppe. For er der noget federe end at være sin egen chef, at nyde sit arbejde og se, at det går fremad? Jeg kan ikke komme på noget.

Der vil komme modgang både i livet som helhed og som iværksætter, men hvis jeg skulle give et råd til andre iværksættere, så er det meget enkelt. Jeg har altid sagt til mig selv: ”Se mulighederne fremfor begrænsningerne, tro på dig selv og tro på din ide og vis dem, der ikke tror på dig, at de tager fejl”. Holder man hele tiden fokus på at bevæge sig frem, skal man nok overkomme de bump, der vil opstå på vejen.

I maj 2014 deltog vi i DM i entreprenørskab – Start Up Programme i børssalen København. Her fik vi rigtig god sparring fra dommerne og inspiration fra andre dygtige unge iværksættere. Alt i alt en super spændende oplevelse. Desværre blev det ”kun” til en andenplads i vores kategori, og her må jeg indrømme, at konkurrencemennesket indeni var lidt såret, men det må man jo tage med som motivation og bevæge sig fremad.

Jeg er glad for, at I ville læse mit indlæg, og jeg ønsker jer alt held og lykke i fremtiden. Skulle I være interesseret i at læse mere om LUX RTD, er I meget velkommen til, at besøge vores facebookside og smide et like.