Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

Her har du Brians andet indlæg.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Kunderne er ligeglade med dit produkt
Det kan lyder provokerende, når jeg skriver, at kunderne er ligeglad med dit produkt, men det er de. De er til gengæld ikke ligeglade med den værdi, dit produkt giver dem: det problem, produktet løser.

En af de største (og første) fejl, første- og andengangsiværksættere laver, er, at de forelsker sig i en løsning: en idé. “Man skal være passioneret om sin idé”, er næsten en regel i iværksættermiljøet, men man burde måske ændre det til ”Man skal være passioneret for at løse et problem”. Det er vigtigt at pointere, at man sagtens kan opnå succes ved at udvikle et produkt først for efterfølgende at finde et marked til produktet. Det er dog rigtig gode chancer for, at man aldrig finder markedet.

Jeg vil her komme med argumenterne for, at man bør fokusere på kundens problem (behov) og være ligeglad med løsningen:

 

Bliv ekspert i kunderne
Den største fordel, du som iværksætter kan have, er at være ekspert i lige præcis det segment, du henvender dig til, nemlig dine kunder. Det tager lang tid at blive ekspert. Det er ikke noget, man bliver igennem nogle enkelte kundeinterviews eller udsendte spørgeskemaer. Ved at fokusere på kundens problem, bliver du ‘tvunget’ til at sætte dig i kundens sted. Jeg har set utrolig mange iværksættere fejle, fordi de havde mere travlt med udvikling, end de havde med at forstå kunderne!

 

Træf bedre beslutninger
Din virksomheds vision er pejlemærket for alle beslutninger, der bliver truffet. Eller det burde det være. Ved at fokusere på problemet, du vil løse, bliver det nemmere at vurdere, om en beslutning er god. Stil dig selv de tre spørgsmål:

  • Hjælper dette med at løse kundernes problem?
  • Er det den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på?
  • Hvordan kan jeg forbedre det, vi i forvejen gør, for at løse kundens problem endnu bedre?

Spørgsmålene kan anvendes i alle dele af virksomheden, og med flere medarbejdere er det en simpel måde at sørge for, at alle arbejder frem mod et fælles mål.

 

Mindre risiko for at fejle
Fokuserer du på at skabe et produkt, kan produktet enten blive en succes eller fejle – statistisk set fejler de fleste. De fleste teams, der fokuserer på produktet, giver op, når deres produkt ikke bliver en succes, og ofte er det p.g.a. manglende kunder. Fokuserer du i stedet for på problemet, har du i processen fået værdifuld viden, der stiller dig endnu bedre til næste forsøg.

 

Du fremtidssikrer din virksomhed
Henry Ford, som er kendt for at have kommercialiseret bilen, er også kendt for følgende citat: “If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses”. Hvor hesten er produktet, er problemet at transportere sig fra A til B på en behagelig måde. Ved hele tiden at stille sig selv spørgsmålene i punkt 2, udfordrer man sin nuværende virksomhed og dens løsninger.

 

Du skaber meget hurtigere tillid
I mit sidste indlæg (læs her) argumenterede jeg for, hvorfor tillid er den afgørende faktor for dig som iværksætter. Jeg beskrev vejen til tillid som værende afhængig af: Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering. Igennem indlægget har jeg allerede dækket, hvordan ‘vision’ og ‘ambition’ gør sig gældende (se spørgsmålene i punkt 2.). Ved at fjerne fokus fra én specifik løsning og i stedet forsøge at løse et problem i stedet, åbner du muligheden for mange løsninger og derfor også muligheden for at eksekvere oftere.

F.eks. kan det sagtens være, at en dating-app til ældre er en god idé, men man kan også forsøge at løse de ældres problem ved at:

  • Starte en blog med datingtips til ældre
  • Lave en aktivitetsoversigt over steder, man kan tage sin nye, gamle udkårne hen
  • Arrangere events for singler
  • Lave en side med kontaktannoncer
  • Arrangere rejser
  • og meget mere…

En dating-app kan tager 6 – 12 måneder at udvikle, mens mange af ovenstående aktiviteter kan afprøves sideløbende. Man vil opleve, at interessen og tilliden fra ens kunder stiger løbende, såfremt man viser, at man forsøger at løse et reelt problem.

 

Fokuser på problem frem for løsning
Det findes selvfølgelig utallige eksempler på produkter, der blev en succes på markeder, de ikke var tiltænkt, eller ved tilfældigheder. Udgangspunktet for at starte med problemet og ikke løsningen skal ses ud fra erfaringer med, hvorfor iværksættere fejler og endnu værre, hvorfor de ikke fortsætter efter at have fået de første nej’er. At blive succesfuld iværksætter tager lang tid, bl.a. fordi det kræver, at man bliver ekspert i forhold til sine kunder. Gør dig selv den tjeneste at fokusere på problemet og ikke løsningen – du vil opleve meget mere læring, opbakning og i sidste ende succes.

 

13467886_10209792875367406_1242338616_o

 

Hvad kan du selv gøre
Kig på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er det for et problem du forsøger at løse? Husk at tage udgangspunkt i det mest essentielle behov, f.eks: Behovet for at klæde sig smart, i stedet for behovet for at købe tøj gennem en app, eller på internettet.
  2. Hvordan ser din potentielle kunde ud? Alder, køn, baggrund, andet.
  3. Hvor stort et problem er det for dine kunder? Evt lav en liste over andre problemer der optræder i deres hverdag og forsøg at rangere dem.
  4. Hvilke andre muligheder er der for at dække behovet? List gerne alle potentielle muligheder du kan komme i tanke om.
  5. Hvordan vil du vurdere om det er tale om gode eller dårlige muligheder for at løse problemet? Find gerne cirka tre kriterier.
  6. Hvordan rangerer de enkelte muligheder og din egen idé/virksomhed i forhold til?
  7. Hvad kan du ellers gøre for at løse problemet hos kunderne? Find gerne nogle hurtige måder at hjælper kunderne på: Eksempelvis starte en blog.

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle syv spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andet.

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

 

Brian Johannsen

Brian Johannsen – Guerilla Startup

 

Det er (måske) vigtigere at skabe tillid end omsætning

Omsætning er unægteligt det vigtigste i en virksomhed af den simple grund, at man ikke kan kalde det en virksomhed, såfremt der intet bliver solgt.  Som brænde på et bål eller benzin i en bil, er økonomi brændslet, der driver en virksomhed fremad. Løn og materialer er omkostninger, der findes i alle virksomheder, og som skal dækkes af omsætningen sammen med en række faste omkostninger. Efter regnestykket og skatten står man tilbage med et nettooverskud, der kan anvendes til at vækste eller udbetales til ejerne (sikker på at min erhvervsøkonomilærer er stolt). Hvor salg og omsætning er vigtige for, at en virksomhed kan overleve, er det (måske) ikke det vigtigste i opstartsfasen. Det kræver selvfølgelig en forklaring:

For et par måneder siden talte jeg med en iværksættervirksomhed, der havde lavet en teknisk løsning målrettet en specifik branche. Bag virksomheden stod et team af ambitiøse 17- og 18-årige, og efter en udviklingsproces på 1,5 år var deres produkt nu klar til salg. Teamet stod nu overfor udfordringen at få produktet solgt – en udfordring, der viste sig større end først forventet. I en sådan situation kan tvivlen dukke op; er produktet godt nok, skal der flere features på, “mon ikke kunderne køber det, hvis vi bare lige gør det lidt bedre”. Et bedre produkt vil være nemmere at sælge, men grunden til det manglende salg er ofte en manglende tillid fra kunderne. Det handler om at opbygge kundernes tillid samtidig med, at man udvikler sit produkt, men hvordan gør man det?

 

Guerilla manden

 

Touchpoints

Jonathan Løw fortalte i facebookgruppen ‘iværksætter netværk’, hvordan han havde fået en ny kunde. I opslaget bruger han begrebet touchpoints, der er de tidspunkter, hvor den potentielle kunde er i kontakt med virksomheden. Touchpoints kan være den direkte kontakt:

  • Tale med en medarbejder
  • Besøge hjemmesiden
  • Se en video
  • Læse på facebooksiden osv.

Det kan også være indirekte gennem en anbefaling. Selvom Jonathan Løw har en fordel ved allerede at være etableret i markedet, er han stadig afhængig af at skabe tillid inden salget. En tilliden, der skabes ved de gennem netop disse touchpoints.

For at forstå hvordan tillid skabes gennem touchpoint, er det nødvendigt at forstå hvordan tillid skabes generelt. Der er (desværre) ikke en klar opskrift på at skabe tillid, men lad mig alligevel komme med mit bud:

Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering

Tillid skabes ved at dele en vision med en potentiel kunde, være ambitiøs i sin vision og vigtigst af alt eksekvere på baggrund af visionen.  Tænk på, hvordan du selv har fået dine venner. I har sikkert haft en fælles interesse, og i den forbindelse er I begyndt at snakke sammen, lege sammen eller på anden måde lavet noget sammen. De bedste venner er ofte dem, man har oplevet mest sammen med. Touchpoints er i denne sammenhæng din virksomheds muligheder for at opleve noget sammen med kunden. Oplevelsen kræver en handling fra din side (eksekveringen), og det kræver, at du fanger kundens interesse (vision og ambition). Flere oplevelser skaber et tættere venskab eller mere tillid. Faktisk kan man sige, at det handler om at gøre kunderne til ens bedste venner, og det bliver man ved at skabe tillidsskabende oplevelser. Det giver de føromtalte touchpoints netop mulighed for.

 

Opbyg tilliden tidligt

Alt for mange iværksættere finder ud af dette alt for sent – i de fleste tilfælde først efter de allerede har lanceret deres produkt. Iværksætteren kommer til at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på først at skabe tilliden så sent, eller endnu værre – han eller hun giver op undervejs. Selvfølgelig vil der findes produkter og services, der med stor sandsynlighed aldrig vil kunne sælges, men i langt de fleste tilfælde kan selv halvdårlige produkter sælges, såfremt tilliden til virksomheden eksisterer.

Den føromtalte iværksættervirksomhed havde godt styr på visionen og ambitionen, men manglede at handle på den – noget jeg ser gå igen ved de fleste første- og andengangsiværksættere. Kunderne har ikke tillid til iværksætteren, når han eller hun præsenterer sit produkt, fordi denne tillid endnu ikke er blevet opbygget. Målet er ikke længere at bygge et produkt for derefter at sælge det til kunderne. I stedet er det mindst lige så vigtigt at opbygge tilliden hos kunderne, allerede inden produktet er færdigt. Hvad dette betyder for iværksætteren, og hvordan man kan opbygge tilliden, vil jeg komme nærmere ind på i næste indlæg.

Her har jeg opsummeret de vigtigste pointer for dig:

  1. Salgsprocessen afhænger for iværksættere i høj grad af tillid fra kunderne.
  2. Tilliden bygges op gennem touchpoint, som er tidspunkter, hvor kunden er i direkte eller indirekte kontakt med virksomheden.
  3. Tillid er et resultat af en fælles vision, en ambitiøs løsning og løbende eksekvering.
  4. Eksekveringen vil give nye touchpoints, der vil øge muligheden for at skabe tillid.
  5. De fleste iværksættere glemmer at eksekvere i forhold til vision sideløbende med, at de udvikler deres produkt.
  6. Det tager tid at opbygge tillid, derfor er der meget tid at spare ved at starte med det så tidligt som muligt.

 

Guerilla startup

 

Hvad kan du selv gøre

Jeg vil anbefale dig at kigge på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svare på følgende spørgsmål:

  1. Bruger du allerede nu tid og energi på at opbygge tillid hos dine kunder?
  2. Er der forskel på graden af tillid, du føler, de forskellige kunder har til dig?
  3. Hvad skyldes kundernes tillid? Hvis graden af tillid er forskellig, så kig på de kunder, du vurderer, har mest tillid til dig.
  4. Hvad vurderer du, at du kan gøre for at øge tilliden endnu mere hos dine nuværende kunder? Gør det!
  5. Hvordan kan du kopiere årsagen til dine nuværende kunders tillid over på nye kunder? Vælg tre forskellige metoder og test dem!

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle fem spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du selv har spørgsmål.

 

Gæsteblogger: Fulham Enterprise Studio

Vesterdal Efterskole fik besøg af en klasse fra Fulham Enterprise Studio i November. To af de engelske elever, Omar og Leandro, deler her deres oplevelser i Danmark og tegner et fængslende protræt af Vesterdal Efterskole, Danish Entrepreneurship Award og læring.

– English version below the danish

 

Omars oplevelser:

Begyndelsen

Turen startede med, at vi tog med en minibus til Gatwick Lufthavn, hvor vi havde lidt tid til frokost og til at kigge i butikkerne. Jeg nød turen og det tog kun to timer! Da vi kom til Danmark tog vi et tog til byen, hvor skolen ligger, og da vi steg af toget ventede PROklassen fra Vesterdal Efterskole på os. Jeg synes, det var en rigtig rar velkomst. Vi tog skolebussen til skolen og fik tildelt vores soveværelser for resten af ugen.

Vores første hele dag gik med at lære de andre elever at kende og øve os på at pitche. Det skulle vi gøre selvstændigt i grupperne, og det var udfordrende sammen at finde ud af, hvad vi skulle sige på de fire minutter, vi havde til rådighed. Om eftermiddagen gik vi en tur langs kysten, hvilket var et af mine yndlingsøjeblikke på hele turen. Det var rart at gå langs havet og langs markerne.

Onsdag var vi alle sammen meget nervøse, for vi skulle øve os i at pitche til dommere. Vores præsentation gik rigtig godt, men vi var ikke forberedt på spørgsmålene. Til sidst gav dommerne (lærerne fra Vesterdal Efterskole) os rigtig god feedback, og vi forbedrede vores pitch. Om eftermiddagen pitchede vi igen, men det var sværere denne gang. Vi besvarede dog spørgsmålene meget bedre. Det var en god mulighed for os at lære de ting, der skal til for at få en god pitch og hvordan vi skal arbejde sammen med de andre medlemmer i gruppen.

Den Store Dag

Den store dag kom, og vi tog til Danish Entrepreneurship Award. Det var ikke som jeg havde regnet med, for der var så mange mennesker. Der var meget musik og en rigtig god stemning. For første gang oplevede jeg, hvordan det er når der tales meget dansk omkring mig, for lærerne og elverne fra Vesterdal Efterskole talte altid engelsk til os. Vores pitch gik godt, og vi var færdige indenfor de fire minutter, vi havde til rådighed. Det var vi rigtig tilfredse med. Efter vi havde pitchet spurgte dommeren os, hvordan vores idé kunne virke. Vi tror, al vores øvelse på Vesterdal Efterskole hjalp os med at gøre det godt, for lærerne havde lært os meget om, hvordan man pitcher godt.

Efter Awarden skulle vi sige farvel til elverne fra Vesterdal Efterskole. Det var vi rigtig kede af, for de havde fået os til at føle os rigtig velkomne. Da vi sagde farvel gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig havde lært af ikke at være hjemme og at bo sammen med andre elever. Jeg ville ønske, vi havde haft mere tid! Vi tog til København og boede på et hostel. Det var hyggeligt, for der var et poolbord og det var et afslappet sted at være. Efter at have fundet os til rette gik vi nedenunder for at få aftensmad, og så gik vi en tur langs den gamle havn, hvor vi så de gamle huse og både. Jeg ville gerne have været i København lidt længere for at se byen i dagslys.

Det, jeg bedst kunne lide ved turen, var atmosfæren på Vesterdal Efterskole og eleverne. De var rigtig imødekommende og søde ved mig.

Gruppebillede af eleverne og deres lærer fra Fulham Enterprise Studio – Danish Entrepreneurship Award 2015

 

CREATE

På Fuham Enterprise Studio bruger vi CREATE-rammen for at vise, hvilke evner vi har brugt. På denne tur har jeg brugt de fleste af evnerne i rammen.

Kommunikation:

  • Arbejde sammen med de andre elever, tale med mennesker fra et andet land, der taler et andet sprog.
  • Pitche og huske, hvem mit publikum er.

Følelsesmæssig Intelligens:

  • Følge reglerne på Vesterdal Efterskole. De var meget anderledes end dem på Fulham, og jeg skulle tænke over, hvordan jeg passede ind i den her nye situation.

Gåpåmod:

  • Planlægge pitchen med min gruppe og præsentere den til en dommer på Danish Entrepreneurship Award. Vores idé var noget helt nyt, så vi blev nødt til at vise, hvordan det ville virke.

Anvendelse:

  • Respektere skolens område og fællesskab. Jeg lærte meget om dansk kultur og fik en masse information, da vi havde en dansk besøgende på skolen, som lærte os en masse.

Tænkning:

  • Undersøge emnet, så jeg fik information, der kunne hjælpe mig med min pitch. Vi fokuserede på en ny service for hjemløse, der skulle hjælpe dem med at udvikle iværksætterevner.

Selvom ingen af grupperne fra hverken Fulham Enterprise Studio eller Vesterdal Efterskole kom videre til anden runde vil jeg helt sikkert sige, at jeg udviklede mine entreprenørskabsevner, for jeg fik erfaring med, hvordan det er at pitche til en dommer og få feedback bagefter. Hvis jeg skulle beskrive hele oplevelsen med et ord skulle det være “FANTASTISK!!”

 

Leandros oplevelser:

Danmark

Vesterdal Efterskole i Danmark var fed. Den havde små huse og havde et rigtig fedt sportsrum med træningslokaler og biograf. Lærerne stolede virkelig meget på eleverne, hvilket var vildt. Eleverne kunne træffe deres egne valg og kunne lave deres egne regler. Husene var blandede, så der var mange forskellige mennesker, hvilket betød at omgivelserne altid ændrede sig. Måltiderne var rigtig gode og smagte godt. Der var seks måltider om dagen, og de var alle sammen sunde. Jeg kunne godt lide, at alle har et tidspunkt, hvor de skal være i husene, så der er stille og roligt fra klokken 22. Vi gik en tur rundt kysten på øen, hvilket var pragtfuldt. Det var så sjovt, og jeg så så mange ting, som jeg normalt ikke ser i London. Der var bakker, træer, hav, strande og vi havde det rigtig sjovt.

Hvad lærte jeg

Den CREATE-evne jeg brugte mest gennem min uge i Danmark var Kommunikation. Jeg skulle kommunikere med de danske studerende for at introducere mig selv og arbejde i grupper. Vi skulle lære at pitche og vi skulle arbejde sammen for at være helt sikre på, hvad vi skulle sige. Jeg skulle også ‘relatere til andre’ mens jeg talte med de danske elever. Jeg skulle introducere mig selv og fortælle om Fulham Entreprise Studio – min skole i England.

Da vi arbejdede på vores projekt syntes vi det var svært at arbejde sammen som gruppe. Da vi endelig besluttede os for en idé begyndte vi at sætte spørgsmålstegn ved idéen, hvilket fik os væk fra den igen. Det var svært at holde os til den originale idé. Så stoppede vi, tog en pause, kom tilbage på sporet og fik lavet en fantastisk fireminutters pitch.

Jeg havde en fantastisk oplevelse i Danmark. Jeg havde det så sjovt og vil gerne sige tak til alle, der gav mig mulighed for at tage på den her tur. Jeg vil virkelig gerne afsted igen hvis jeg kan.

 

CREATE-rammen består af de seks elementer: kommunikation, relatere til andre, gåpåmod, anvendelse, tænkning og følelsesmæssig intelligens.

CREATE består af de seks elementer: kommunikation, relatere til andre, gåpåmod, anvendelse, tænkning og følelsesmæssig intelligens

 

Tak til Omar og Leandro for at skrive et blogindlæg om deres oplevelser og et specielt tak til Vesterdal skolen for deres entreprenørskabsengagement – blogredaktøren.

 

 

English version

Vesterdal school was visited by students from Fulham Enterprise Studio in November. Two students agreed to share their experiences in Denmark and draw a compelling picture of Vesterdal school, Danish Entrepreneurship Award and learning.

 

Omars experience

The Beginning

The trip started by travelling in the school minibus to Gatwick Airport, where we had free time to have lunch and look round in the shops. I enjoyed the flight and it only took two hours! Once we got to Denmark we caught a train to the town the school was in. The PRO class from Vesterdal school was waiting for us at the station. I thought that was a really nice welcome. We then caught the school bus to the school and were assigned with our bedrooms for the week.

Our first full day was all about pitch practice and getting to know the other students. We had to do this independently and we did find it challenging as a group to decide what we needed to say in the 4 minute time limit.  In the afternoon we went on a hike to the coast, which was one of my favourite parts of the trip. It was really nice to walk by the sea and in the countryside.

Wednesday was really nerve wracking as we had practice giving our pitch to the judges. Our presentation went really well but we weren’t prepared for the questions. At the end, the judges (teachers from Vesterdal) gave us some really good feedback and we had to go and improve on our pitch. In the afternoon, we gave our pitch again, but it was harder this time. We answered the questions much better though. It was a good opportunity for us to learn the skills needed for a good pitch and how we have to work together with the other members of our Group.

The Big Day

The big day arrived and we went to the Danish Entrepreneurship Award. It was not what I expected as there were so many people there. There was lots of music and a really good atmosphere. I had my first experience of hearing lots of Danish being spoken, as the staff and students at Vesterdal only spoke English with us. Our pitch to the judges went well, we finished in the four minutes that we had, we were really pleased about this. After our pitch the judge asked us lots of questions about how our idea could work. We thought all the practice we had at Vesterdal helped us to answer this. The teachers at Vesterdal taught us a lot about how to do a good pitch.

After the Danish Entrepreneurship Award, we had to say goodbye to the Vesterdal students. It was really sad because they had made us feel really welcome. Saying goodbye made me realise how much I had learnt from the experience of being away from home and living with other students. I wish we could have had more time! We travelled to Copenhagen and stayed at a hostel. It was nice because it had a pool table and was a relaxing place to be. After settling in we went downstairs to have dinner. Afterwards we went for a walk by the old port, we saw the old houses and boats. I wish we could have stayed longer in Copenhagen because I wanted to see it in the daytime.

Overall, the thing I enjoyed the most about the trip was, the atmosphere of the school and the students there. The students they were extremely inviting and nice to me.

191115-DEA-nem-088 - ham

Students from Fulham Enterprise Studio are pitching to the judges at Danish Entrepreneurship Award 2015

191115-DEA-nem-089 - hende

Students from Fulham Enterprise Studio

 

The Creative Framework

At Fulham Enterprise Studio we use the CREATE framework to show what skills we used. During this trip, I used most of the skills on the create framework.

Communication:

  • Interacting with the other students and starting up conversations with people from a different country who speak a different language.
  • Delivering my pitch by thinking about who my audience are.

Emotional intelligence:

  • Following the rules made by the students at Vesterdal. These were really different to our school and I had to think about how to fit in this new situation.

Enterprise:

  • Planning my pitch with my group and presenting it at the Danish Entrepreneurship Award in front of a judge. Our idea was something totally new, so we had to show how it would work.

Applied:

  • Respecting the school environment and community. I learnt a lot about Danish culture and information as we had a Danish visitor in our school who taught us a lot.

Thinking:

  • Researching information to help me with the pitch. We focused on a new service for homeless people to help them develop their enterprise skills.

Although none of the groups from either Fulham Enterprise Studio or Vesterdal went through to the next round, I would definitely say that I improved on my entrepreneurship skills as I was able to get experience on what it is like to pitch in front of a judge and receive feedback afterwards.

Finally if I had to summarise the whole experience in one word it would have to be “AMAZING!!”

 

Leandros experience

Denmark

In Denmark, Vesterdal school was awesome. It had little houses and it had a really nice sports room with a gym and a cinema. The trust the teachers had in the students was amazing. The students were free to make their own choices as well as creating their own rules. The houses were mixed so they had different people which meant that the environment was always changing. The meals they had were really nice and tasty. They had 6 meals a day and all meals were healthy. I liked the fact that everyone had a curfew to be in their houses by 10pm, as it will make the night peaceful and quiet. The hike we did on the coast of the island was wonderful. I had so much fun and I saw so many things that I normaly would not see in London. There were hills, trees, the sea, beaches and we had a lot of fun.

What did I learn

The most common CREATE skill I used during the week in Denmark was communication. I had to communicate with the Danish students to introduce myself and to work as a team. We had to learn how to pitch and we had to work as a team to perfect what we had to say. I also had to ‘relate to others’ while talking to the Danish students. I had to introduce myself and explain a little about Fulham Enterprise Studio, my school in England.

When working on our enterprise project, we found it hard to decide on an idea as a group. When we finally chose on one, we started questioning it, which led us off the idea. We were finding it difficult to stay focused on the original idea. We then stopped, calmed down and went back to produce an amazing 4-minute-long pitch.

At the end of the week, I had an amazing experience in Denmark. I had loads of fun and I would like to thank everyone who gave me the opportunity to go on this trip. I would really like to go again if there is a possibility.

 

 

Thanks to Omar and Leandro for sharing their story on YOUNGTREPRENEUR and a special thanks to Vesterdal School for their entrepreneurship commitment – the blog editor.