Hvad skal jeg bygge med mine LEGO-klodser?

I dette tredje blogindlæg i rækken bygger Brian Johannsen videre med LEGO-klodserne og fortæller om, hvordan man arbejder med sine idéer og mulighederne med dem, og hvordan man gør brug af de klodser, man har til rådighed.


Blogindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Det er blevet tid til tredje og sidste indlæg for i år, og som lovet i forrige indlæg, så skal det handle om at finde et problem, du kan løse med de klodser, du har til rådighed. Først skal det dog handle om den gode idé.

Da du læser med herinde på Youngtrepreneur, har du sikkert allerede en idé, og du har nok også mere end én. Flere iværksættere oplever, at de har alt for mange idéer, og det kan ende med, at de ikke kan vælge mellem dem. Der er dét med idéer, at de ikke kan bruges til noget, så længe de kun eksisterer oppe i hovedet, eller så længe de gemmer sig nede i skuffen. Når vi får en idé, er det vores hjerne, der stiller spørgsmåls til verden omkring os, og til hvordan den fungerer: “Kunne det ikke være smart hvis…” eller “Hvorfor gør de det ikke på den her måde?”. For at være helt ærlig, så er de fleste idéer ikke særlig gode, og det er der intet galt med. Det er helt okay at få idéer, der i sidste ende viser sig ikke at være gode. Det betyder blot, at man tør udfordre den gængse måde at tænke på. Dårlige idéer leder også til, at man får flere erfaringer og mere viden inden for et område – især hvis man også husker at stille spørgsmålet ”Hvorfor var det en dårlig idé?” Det er vigtigt at huske, at du kun kan finde ud af, om dine idéer er gode eller dårlige ved at afprøve dem. Du kan ikke få erfaringer og viden, så længe idéen gemmer sig i dit hoved eller i en notesbog nede i skuffen – du får det kun ved at teste den. Jeg vil vove den påstand, at dit eget potentiale for at blive succesfuld er direkte afhængigt af, hvorvidt du er villig til at teste dine idéer og lære af dem. Det er et udsagn, der står for min egen regning, men som også er bakket op af, hvordan succesfuldt iværksætteri sker i praksis.Præsentation af idé

Det samme gælder i eksemplet med at bygge forretningsmodeller af de klodser, du har til rådighed. Du vil næppe finde et problem, du kan løse i første forsøg, men du finder det slet ikke, hvis du ikke bygger noget og tester det af. Når du skal bygge en LEGO-model, som andre skal finde interessant, er det nødvendigt at lære, hvordan de potentielle kunder tænker, og hvilke præferencer de har. Du kan selvfølgelig spørge dem, hvad de synes, eller hvad de ville foretrække, men det mest brugbare svar får du ved at vise dem to modeller, du har bygget, og bede dem vælge den, de synes bedst om. Udfordringen som iværksætter handler ikke om at få en unik idé – det handler om at finde det problem, som du og dit team er de bedste til at løse for jeres kunder. Find ud af, hvad du er i overskud af, og hvordan du kan dække det underskud (læs: behov) kunderne oplever, så de to ting matcher.

Hvordan finder jeg mit problem?

I starten af dette blogindlæg lovede jeg at fortælle mere om, hvordan man finder et problem, man kan løse. Jeg har lavet en lille guide her, som du kan bruge:

  1. Sæt dig ind i forretningsmodellen og træn den – igen og igen og igen. Find en gruppe medstuderende, der også er passionerede omkring at starte virksomhed og aftal et ugentligt møde, hvor I udfordrer jeres evne til at skabe en forretning. I kan søge inspiration til, hvordan det kan gøres her.
  1. Skab dig et overblik over, hvilke klodser du og dit team har til rådighed. I skal sørge for løbende at opdatere jeres oversigt, når I lærer noget nyt, får adgang til nogle nye ressourcer eller lærer nye personer at kende. En god øvelse er at se, hvordan de nye ‘klodser’ passer ind i nuværende eller potentielle forretningsmodeller.
  2. Byg – test – lær. Idéer er intet værd, hvis de ikke bliver testet. Gør det til en vane som minimum at stille spørgsmålet ”Hvordan får vi testet denne idé?” Husk, at formålet med en idé er at teste, hvorvidt kunder reelt set er i underskud af dét, I tilbyder.

Du er som altid velkommen til at tage fat i mig (brian@atturde.dk), hvis du har feedback eller spørgsmål. Jeg håber, at de tre blogindlæg har hjulpet dig videre, og skulle du have lyst til at læse mere, så kan du finde mine indlæg fra foråret her:

Rigtig god december 🙂

Fra entreprenørskabskonkurrence til færdigt produkt: Danish Cardboard Tech byder fremtiden velkommen

Efter en forgæves tur på skadestuen, opstod pludselig en problemstilling for de fire medstiftere af Danish Cardboard Tech, og som led i deres studie, er det nu blevet til en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og som fokuserer på bæredygtighed og samfundets velfærd.


Dette blogindlæg er et samarbejde mellem Morten Keil fra Danish Cardboard Tech og redaktør Anne Langelund.


Historien om Danish Cardboard Tech starter på skadestuen – og ikke som den historie, man normalt hører. Her blev medstifter Morten Keil nemlig sendt hjem igen med en forvredet ankel og uden krykker af den grund, at han ikke var skadet nok til at være berettiget dem. Og det var her problemstillingen dukkede op: ”Det er resultatet af nedskæringer og omprioriteringer, og det var lidt dét, der trickede os. Vi danskere har altid gået og pralet med sundhedssystemet herhjemme, og at vi får den hjælp, vi behøver. Og det gør du også, hvis du betaler for det. Vi synes, at det er lidt forrykt, at ens skade skal være stor nok til, at du kan få det, du egentlig har behov for”, fortæller medstifter Morten Keil, der sammen med tre andre medstiftere, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup, stiftede den innovative virksomhed Danish Cardboard Tech.

Med et fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og på bæredygtighed, udvikler de medicinsk udstyr i bæredygtige materialer. Krykken MoveAid, der er lavet i genbrugspap, bliver deres første produkt på markedet.

Morten Keil, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup med krykken MoveAid

Studiet gav skubbet fremad

Studiet i Innovation og Entreprenørskab har givet de fire stiftere et dybdegående indblik i, hvad det vil sige at gå fra problemstilling til en idé og et færdigt produkt. Morten Keil fortæller, at det også var studiet, der gav dem skubbet til at deltage i entreprenørskabskonkurrencer:

”Vores studie arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskab, og i den forbindelse fik vi os tilmeldt regionsmesterskabet i Start Up Programme her i Aarhus. Det var faktisk første skud på vores projekt, og den første bekræftelse fra folk udefra på, at der var hold i vores produkt og vores mission. Så vi deltog først regionsmesterskabet, så i Danmarksmesterskabet på Børsen, og så derefter deltog vi i Europamesterskabet i Bukarest.”

Danish Cardboard Tech har været undervejs siden april 2016, og selvom drengene var klar over, at de havde fat i et rigtig godt produkt, havde de ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Med et produkt, der fokuserer på miljø og bæredygtighed, et ønske om at hjælpe folk i nød, og mere end en halvering af hospitalers samlede omkostninger på krykker, så er drengene godt klar over, at de har fat i den lange ende. Ifølge Morten Keil er især den miljømæssige del en begyndende trend, som spiller en afgørende rolle for dem:

”Det er en up-coming trend, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal til at fokusere mere på nogle bæredygtige produkter. Samtidig skal vi også hjælpe folk i nød – der er simpelthen så mange, der har det meget værre, end vi har herhjemme. Det er i de her tendenser, at vi kan se, at vores produkt har potentiale både i Danmark og i udlandet”.

Fremtiden byder på (nye) produkter

Lige nu har vores krykke i genbrugspap første prioritet. Vi regner med at den er på markedet i midten af 2017. Først skal vi have testet den og sørge for de fornødne godkendelser.”

Morten Keil fortæller, at de ofte får spørgsmålet om, hvad der så skal ske, når krykken er færdig og ude på markedet. ”Er det så bare det?” spørger de. Til dét svarer han klart nej. De fire stiftere har flere medicinske produkter i kikkerten, som de gerne vil gå i gang med, så snart krykken er på markedet. Først har krykken dog stort set hele opmærksomheden.

”Lige nu ligger al vores fokus både på at få en stor indsigt i branchen, men også på hvad der teknisk er muligt at lave. Hele vores formål er, at vi vil gøre vores verden et bedre sted – i forhold til de ressourcer, vi bruger i dag, og i forhold til de produkter, der bliver produceret verden over”.

De fire stiftere vil gerne gøre de produkter, vi kender i dag, mere bæredygtige og hjælpe folk, som har behov for billigere produkter og nemmere adgang til dem: ”En ting er det danske marked i forhold til sygehusvæsnet, men et andet marked, som vi er meget interesserede i, er NGO-markedet, altså nødhjælpsorganisationer, og i den forbindelse kriseramte områder, hvor folk i højere grad har behov for basalt medicinsk udstyr”.

Morten Keil fortæller, at de netop har været på Unicefs hovedkontor i København for at få indsigt i branchen. Han påpeger, at det ikke er som et decideret partnerskab, men mere for at få bekræftelsen og forståelsen af, at deres produkt er interessant i udlandet og for nødhjælpsorganisationerne. ”Én ting er, at man har et godt produkt, noget andet er, at der også skal være nogen, som gerne vil købe det”.

Kontakter og sparring er guld værd

Når Danish Cardboard Tech kigger tilbage på det hurtige og relativt korte forløb, de har været igennem i år, så er de overbeviste om, at tingene ikke ville være gået så hurtigt, og at de ikke ville være kommet til dér, hvor de er i dag, hvis de ikke havde deltaget entreprenørskabskonkurrencerne.

”En ting er, at vi fik en del penge at gøre med efter konkurrencerne, men en anden ting, som vi slet ikke vil være foruden, er alle de her rigtig, rigtig gode kontakter, vi har fået. Dem vil vi til hver en tid bytte for dét, vi nu har vundet. De har virkelig været guld værd!”

Alle de mennesker og dommere, som Danish Cardboard Tech har snakket med i forbindelse med konkurrencerne, er, ifølge Morten Keil, især noget, som har gjort, at de har rykket sig rigtig meget: ”Jeg vil ikke sige, at vi har sprunget nogle trin over, men vi er kommet hurtigere igennem dem, fordi vi har haft så meget sparring og fået så mange spørgsmål til virksomheden. Når man deltager i de her konkurrencer, så er alle de kompetente dommer bare rimelig hardcore – de går bare til én og spørger ind til en masse”.

Morten Keil lægger også vægt på, at når man får alle de mange spørgsmål, så betyder det, at man bliver bedre til at svare på dem og er mere forberedt på at få dem en anden gang:

”Man får mere og mere indsigt i sin egen virksomhed, end man lige var klar over. Fra da vi startede til nu, når vi får et interview, eller vi sidder med nogle potentielle partnere, så er det virkelig interessant at se, hvilke spørgsmål man hurtigt kan svare på, fordi man har fået så meget gennem konkurrencerne. Man får utrolig meget indsigt i sig selv, fordi man er blevet udfordret så meget, så det har virkelig været givende”.

Et råd med på vejen?

”Der er rigtig mange ting, man kan gøre, hvis man gerne vil starte sin egen virksomhed – specielt her i Danmark. Vi har fundet ud af, hvor sindssygt mange muligheder man har som iværksætter. Det kan både være i forhold til at sidde i innovationsforum og kontorfællesskaber, hvor folk gerne vil sparre med dig. Det kan også være netværksorganisationen Connect Denmark, hvor man kan få sparring, pitchtræning, osv.”

Et af de råd som Danish Cardboard Tech især vil give videre til dig, som gerne vil starte selv, er at udnytte de mange muligheder, der er: ”Det nytter ikke noget bare at sidde derhjemme på Google og gøre det hele selv. Man er nødt til at komme ud og få noget feedback og sidde i nogle communities. Find nogle af de mange forskellige netværk og udnyt dem”.

Som andet og sidste råd, anbefaler drengene klart, at man deltager i konkurrencer. Nogle mener måske, at det er spild af tid, siger Morten Keil, men Danish Cardboard Tech har fundet ud af, at det giver rigtig god feedback, og en tro på, at man har fat i noget.

”Når man begynder at komme til Danmarks- og Europamesterskaber, så begynder man at få noget rimelig hardcore feedback, og det, synes jeg, fungerer ret godt. Så det vil vi helt klart anbefale: ud og deltage i nogle af alle de her konkurrencer. Det er jo også en fed oplevelse og skide sjovt. Også at møde de andre iværksættere, se deres projekter, og hvad der rører sig. Det kan jo også være en inspiration”.

Hvilke klodser er der i din æske?

I sidste måned skrev Brian Johannsen om sammenhængen mellem LEGO-klodser og forretningsmodeller. I dette blogindlæg bygger han videre med klodserne, og fortæller om, hvordan man bedst får noget ud af de klodser man har til rådighed.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Jeg ved godt, det kan være svært at finde motivationen til at læse om forretningsmodeller, når du bare har allermest lyst til at drøne derudaf med din idé, for hvorfor læse om forretningsmodeller, når man kan lære gennem praktisk erfaring? Det korte svar er, at du kan lære meget smartere ved at fokusere på forretningsmodellen og ikke produktet. Hivebeat lærte det på den hårde måde, da de efter 2 år måtte erkende at der ikke var sammenhæng mellem deres forretning og markedet (det såkaldte product market fit). Jeg nævnte product market fit i mit sidste indlæg, som handlede om at bygge en model, som kunderne er interesserede i, med de klodser man har til rådighed. Det kræver dog først og fremmest at du ved, hvilke klodser du har adgang til.

Hvilke klodser skal du tage udgangspunkt i?

Dette blogindlæg kommer til at handle om de klodser du har adgang til allerede nu og som du kan starte med at bygge med. Forretningsmodellen, som jeg også fokuserede på i mit sidste blogindlæg, består af ni typer af byggeklodser: value proposition, ressourcer, aktiviteter, partnere, kundesegment, kundekanaler, kunderelation, indtjeningsmodellen, typen af omkostning.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Det er vigtigt at huske på, at man skal fokusere på de klodser, som man har adgang til. Det er nemlig både dyrt og tidskrævende at skaffe sig adgang til andre klodser. Indtil kunden har købt noget fra dig, kan du ikke være sikker på at der eksisterer et product market fit, og du kan risikere at spilde både tid og penge på at skaffe dig adgang til ressourcer, som du ikke har brug for: Målet er at få kunden til at købe noget fra dig uden at du skal investere tid og penge i at skaffe dig adgang til ressourcer først.

Du kan meget hurtigere teste en forretningsmodel ved at tage udgangspunkt i de ressourcer du allerede har. Udgangspunktet er derfor de klodser du har i din egen æske, og jeg vil love dig at du har adgang til meget mere end du tror.

Tre typer klodser at starte med

Som nystartet iværksætter har du som udgangspunkt adgang til tre typer af klodser. Her taler jeg om de tre kasser til venstre i modellen: aktiviteter, ressourcer og partnere.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

For at finde ud af hvilke klodser du har, skal du svare på følgende tre spørgsmål:

  1. Hvilke aktiviteter kan du gennemføre? En aktivitet er en handling du eller en i dit team kan gennemføre. Det dækker over alt lige fra at jonglere med en bold og til at programmere en hjemmeside eller lave Facebook-annoncering. Lav en liste over alle de aktiviteter I hver især kan lave og rangér dem på en skala fra 1-10 efter hvor gode I er til den specifikke aktivitet. Ønsker I at skabe en forretning, der vinder, handler det som minimum om at være de bedste til at lave det I laver. Hvis du derimod er fast besluttet på at ville lave hjemmesider til andre, men ikke føler du er særlig dygtig, så er der ingen vej uden om: Bliv den dygtigste af alle der tilbyder hjemmesider.
  2. Hvilke ressourcer har du adgang til? Det nytter selvfølgelig ikke noget at være den bedste til at lave hjemmesider, hvis du ikke har en computer. Det er derfor en god idé at lave en oversigt over alle de ressourcer du har adgang til. Ressourcer kan både være materialistiske, eksempelvis råvarer, elektronik osv., og immaterielle ligesom viden. Dog kan ressourcer også være steder du har adgang til; banerne hos den lokale fodboldklub, en restaurant, klasselokaler eller lignende. Igen er det en god idé at lave en liste og rangere ressourcerne efter hvor unikke de er: adgang til brænde i form af træ fra skoven er måske ikke så unikt, men det er adgang til en bowlinghal derimod, det samme hvis du er ekspert i at bygge rumraketter.
  3. Hvilke partnere (personer/virksomheder/organisationer) har du kontakt med? Som iværksætter vil du sjældent have nok i dig selv og derfor har du behov for hjælp udefra. Partnere dækker områder, som du ikke selv kan klare. Det kan være aktiviteter, ressourcer eller de kan hjælpe ved at stille deres eget netværk til rådighed. Her gælder det om at få lavet en oversigt over alle de personer og virksomheder du kender, eller som du kan blive sat i forbindelse med. Hvis du stadig er ung, er det ikke unormalt at glemme dine forældre eller personer, som dine forældre kender. Du kan hente meget hjælp gennem dine forældres netværk og relationer – udnyt det! Rangeringen af relationerne sker ved først at inddele dem efter, hvad de kan hjælpe med (udføre en aktivitet, adgang til ressourcer, adgang til potentielle kunder). Efterfølgende rangeres de efter:

a) Deres betydning for forretningsidéen

b) Hvorvidt de vil være villige til at hjælpe (hvor tæt relationen er).

Det kan være en god idé at lave et koordinatsystem, hvor de to akser repræsenterer hver af de to faktorer.

”Men det kan ikke lade sig gøre med min idé…”

Mange af jer sidder sikkert i en situation og tænker at ovenstående ikke giver mening i forhold til jeres forretningsidé. Måske sidder du i en situation, hvor du gerne vil lave en app, men ikke kender nogen, som kan programmere den. Her er det, du skal lytte godt efter: Jeg vil være den første til at erkende at dette ikke er den gyldne løsning, iværksætteriets såkaldte “holy grail”, men når Hivebeat kan ramme ved siden af efter at have deltaget i et 4 måneders langt acceleratorforløb i Silicon Valley, så bør du regne med at du også kommer til at bygge det forkerte en del gange inden du rammer plet. Det kan derfor sagtens betyde at du må opgive din første idé og gå mere lavpraktisk til værks med en anden og mere simpel forretningsidé. Succesfulde iværksættere formår at løse store problemer med simple løsninger og er de bedste til at gøre netop det de gør!

Dette blogindlæg har taget udgangspunkt i at kortlægge hvilke klodser du har adgang til, så næste skridt er at gå ud og finde et problem du kan løse med dem. Det vil være emnet for sidste artikel for i år, der kommer om i slutningen af november. Som altid kan du skrive til mig, hvis du har spørgsmål, feedback eller du har behov for et skub. Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning. 🙂

Pitcherific: Et lynkursus i pitching.

Har du styr på at pitche din idé til andre? Hvis ikke, så kan Pitcherific give dig en hånd med på vejen. I dette blogindlæg får du et lynkursus i pitching, som du eksempelvis kan bruge, hvis du skal pitche til Danish Entrepreneurship Award.


Gæsteindlægget er skrevet af Mikkel Guldbjerg Jensen og Pitcherific.


Okay, siden du er i iværksættermiljøet, så har du nok hørt ordet ‘pitch’ før, men ved du egentlig hvad det er, og hvorfor er det så vigtigt at kunne? Og måske vigtigst af alt – hvordan man laver dem, så de bliver (næsten) uimodståelige? Hvis ikke, så vil du have langt bedre styr på det, efter du har læst denne artikel. Vi skal nok give dig en hurtig gennemgang, så du er godt klædt på til f.eks. Danish Entrepreneurship Award.

Hvad er det der, pitch?

Allerførst: Hedder det et pitch eller en pitch? Faktisk begge dele. Dansk Sprognævn siger, at begge dele er korrekt, så du kan ikke gå galt i byen med pitch – det er da en god start!

Obama

Man skal kunne være overbevisende uden brug af slides – ligesom ham her.

En pitch er en form for mundtlig præsentation, der kan overbevise selv uden visuelle hjælpemidler som PowerPoint eller Prezi, selvom den dog sagtens kan blive forstærket af noget grafisk. Der findes mange former for pitches, der er gode i forskellige situationer – mere om det lige om lidt – men svaret på spørgsmålet om “hvad er en/et pitch?”, kan groft koges ned til “en mundtlig præsentation af en ide eller et koncept, hvis mål er at overbevise modtageren om forhåbentlig at gøre en bestemt handling”. Sådan cirka.

Du skal desuden kunne levere din pitch uden hjælpemidler, som et smartboard eller en projektor. Hvis du møder en potentiel investor eller kunde på en café, så har du netop ikke mulighed for at hive et helt slideshow op af lommen, vel?

Hvorfor er pitching overhovedet vigtigt?

Din pitch er et værktøj, der skal holdes skarpt, og hvis du ikke bruger det, bliver det sløvt og med tiden ubrugeligt. Derfor er det heldigt, at der hele tiden er muligheder for at pitche mennesker! Det er selvfølgelig ikke altid samme form og indhold, men tankerne bag kunne meget vel være de samme. På pitcherific.com har vi en række pitch skabeloner – og muligheden for at lave sine egne – og de illustrerer godt, hvor alsidigt et værktøj pitching er.

Hvis vi kigger ned i pitch-værktøjskassen, så har vi:

  • En-sætnings pitchen – Til fx netværksmøder (på engelsk ‘handshake pitch’).
  • Elevatortalen/elevatorpitchen – Generelt handy.
  • IMRaD – Til folk, der skal pitche videnskab.
  • Jobsøgerpitchen – Den er ikke såååå svær at gætte.
  • Startup Weekend – En af tre pitches specielt designet til konkurrencer.
  • Flere endnu…

Som du kan se, er der altså rigtig mange lejligheder til at pitche, men det at kunne pitche kan gavne alle mulige steder. Skal du f.eks. argumentere for en bestemt feriedestination over for kæresten? Pitch! Skal du overbevise din makker om valget af frokost? Pitch! Skal du fremlægge din version af fremtidens marketingstrategi for en kunde? Pitch!

Og hvorfor er pitching så vigtigt? Fordi det er en af de bedste måder at sikre sig, at man altid kan overbevise de mennesker, man kommer i kontakt med! Hvis det lykkes dig at holde din pitching-evne skarp, så vil du have væsentligt lettere ved at overbevise de rigtige folk, når du møder dem – uanset hvad du vil overbevise dem om. Er du med så langt? Klar til at lære et par tricks, der vil tage din pitch til næste niveau?

et-par-lyse-ideer

De 3 skridt til den gode pitch

Nu hvor du forhåbentligvis er 100 procent overbevist om, at pitching er en rigtig vigtig kompetence, så tænker du måske: “Fint! Men hvordan laver jeg så en god pitch?” Og det hjælper vi selvfølgelig gerne med!

Når du oplever nogen, der virkelig kan brænde igennem foran et publikum, så er det let at tro at det bare er noget de er “født til”. Virkeligheden er dog noget andet, og måske en anelse kedelig; de har nemlig forberedt sig hjemmefra før det for alvor gik løs. Og mange gange. Derfor er det bedste råd, vi vil give, at forberede dig igen og igen, hvis du vil virke overbevisende i enhver pitch-situation.

traening-er-noeglen

Det lyder måske kedeligt, men træning er nøglen til den gode pitch

Det fede ved forberedelse er, at alle kan gøre det. Det kræver ikke noget særligt, magisk “pitch-talent”, bare at du er en smule struktureret og tager dig lidt ekstra tid inden du skal præsentere. Og for at gøre det lidt nemmere for dig, så anbefaler vi, at du ihvertfald har tænkt over de følgende tre ting:

  • Hvem pitcher du faktisk til? Det er vigtigt at vide, hvem der lytter, når du fyrer din eminente pitch af. Det har betydning for, om du skal nørde med fagsproget, eller om du skal holde tingene mere overordnede. Det betyder noget for, hvad du skal fokusere på i din pitch, og det betyder noget for, hvordan du skal levere din pitch. Prøv at skrive ned og sæt ord på hvem dit publikum er, hvor tekniske de er, og diskutér det med andre, så du er sikker på at du kender dine modtagere i forvejen.
  • Hvad du vil have ud af pitchen? Du skal meget gerne være helt klar på, hvad du gerne vil have ud af din pitch. Hvis du gerne vil have en investering i din virksomhed, skal du jo ikke glemme at forklare, hvor mange penge du søger og hvorfor. Hvis du vil have et kundemøde, så skal du jo ikke glemme at spørge konkret efter tid og sted, når dit pitch er ovre. Alt for mange slutter bare af med en talestrøm uden at lede op til en god snak bagefter. Du behøver ikke være endnu en!
  • Har jeg øvet mig nok? Det her kan vi ikke sige nok – øv dig! Sig din pitch højt, og gør det gerne foran nogen, der kan fortælle, om din pitch er til at forstå. Ved at sige det højt, får du luget ud i de ord, der er svære at udtale, og når du forbereder dig ved rent faktisk at sige det (ved at øve din pitch højt i stedet for inde i hovedet), så bliver du heller ikke så nervøs, når det gælder. Mangler du en tommelfingerregel? Så øv din pitch mindst 10 gange. Det lyder måske af meget, men skal du pitche i 2 minutter, så er det reelt set kun 20 minutters effektiv træning, for at du kan føle dig mere sikker i din pitch. Det vil jeg da kalde en god investering.

Og husk, at iværksættere er søde og rare mennesker – vi vil hjertens gerne give og have feedback, når vi deler noget på Ungiværk eller på IværksætterNetværk, så gør dig selv den tjeneste at spørge efter feedback på din pitch.

Hvis du vil vide mere om pitching og have flere tips, kan du finde dem på vores blog, men nu har du fået et lynhurtigt grundkursus. Kom så ud og pitch!

Succes - just ahead

Lean Green: I Rydhaves omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere.

I slutningen af august måned blev Impact Investor Ball afholdt i residensen hos den amerikanske ambassadør; et arrangement hvor 12 startup virksomheder har kvalificeret sig til at pitche for et panel af iværksættere og investorer. I dette gæsteindlæg fortæller Simon Belling, medstifter af Lean Green, hvordan det var at være med.


Gæsteindlægget er skrevet af Simon Belling fra Lean Green.


Networking til Impact Investor Ball

Som universitetsstuderende byder hverdagen generelt på forelæsninger, en håbløs mængde pensum, der skal læses og spandevis af kaffe, der skal disciplinere sindet til at komme igennem dagen. Denne sensommerdag sidst i august kan jeg dog nyde i smukke omgivelser uden at have tankerne opfyldt af studiet og alle de tekster, der bør læses. Jeg befinder mig i Charlottenlund, og dagen står i entreprenørskabets navn. Som medstifter af Lean Green er jeg kommet igennem nåleøjet af investeringsparate danske startups, som har kæmpet sig til en plads ved dette års Impact Investor Ball i den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Et par hundrede investorer, business angels, politikere og forretningsfolk, som alle er interesserede i bæredygtige startups, sidder fokuseret i det solopvarmede telt og lytter til min pitch om vores bud på en ny bæredygtig festivalstol. Selvom dommerpanelet består af folk som Christian Stadil, Tommy Andersen, Shanelle Hall, Tommy Ahlers, Susanne Hessellund og Morten Albæk, er nerverne ikke så meget uden på tøjet, som de har været. Jeg har nok gennemgået pitchen alene og for mit team omkring 40 gange, vandret i cirkler på græsplænen og memoreret inden det var min tur. Jeg kender mere til mit produkt end nogen anden, og har efterhånden fået alle slags spørgsmål til det. Jeg har selv, sammen med mine tre medstiftere, udviklet og testet stolene over det seneste år.

Lad os lige kort spole tiden tilbage: Medstifter Kristian Grauting Lundager sidder i den traditionelle festivalstol på Roskilde Festival. Han spiller en omgang ølbowling i sin lejr og ser hvordan endnu en festivalstol må lade livet til den noble og nogle gange udfordrende sportsgren. Her starter en tanke om festivalstole – en tanke om at de må kunne laves bedre. Og hvorfor ikke bæredygtige stole? Et år senere i selskab med tre andre medstiftere, sidder vi med en stiftet virksomhed, Lean Green. Efter utallige lange aftener, deltagelse i fem entreprenørskabskonkurrencer (vi vandt legater ved tre af dem), samt en masse blod, sved og tårer, så sidder vi her i selskab med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og nyder at være kommet så langt, på så kort tid. Vi havde aldrig drømt om at levere stole til Distortion og andre private arrangementer allerede det første år, og netop i dag, med den interesse gæsterne viser vores produkt, ved vi, at vi har gjort det godt.

Simon Belling pitcher til Impact Investor Ball

Tilbage i Rydhave, er de fire minutter til min pitch gået, og jeg går ned til lyden af klapsalver og hen imod et svedende vinglas, der står på et bord uden for teltet og uden for publikums synsfelt. Puha. Nu kan jeg endelig slappe af. Selvom pitchen er indøvet, giver det altid den samme nervøse følelse, som at være til mundtlig eksamen. Resten af aftenen står på networking ved vores tildelte høje rundbord, som er placeret ude på den kæmpe, velholdte græsplæne i ambassadørens have – tæt på et lille loungeområde bestående af fire af vores papstole. Her kommer de deltagende gæster hen for at prøve stolen af i skepsis for dens strukturelle integritet. En af de deltagende gæster prøver endda at hoppe på stolen. Han er stålsat på at teste grænserne for stolen, som (naturligvis) ikke giver efter for hopperiet. De vil gerne høre om vores historie og tale hardcore business om, hvorvidt man nu virkelig kan tjene penge på papstole. Samtlige samtaler ender med, at vores lille glaskrukke på højbordet bliver belønnet med en eller flere af de såkaldte ”karma dollars” fra en imponeret gæst. Vi kan godt mærke, at der til dette event er mange interesserede og på trods af, at jeg er der med mine tre medstiftere, er der kun få pusterum mellem samtalerne. Selv når jeg skæver over til de andre, kan jeg se, at de også fortæller alt, hvad de kan om Lean Green.

Networking til Impact Investor Ball

Solen bevæger sig langsomt mod horisonten, og aftenens festligheder lakker mod ende. Det bemærker jeg, da mange af de deltagende gæster henvender sig ved aftenens grillmester, og jeg begynder da også at kunne mærke sulten nærme sig. Ovenpå aftenens utallige one-on-one samtaler er jeg selv i godt humør og har nu selv fået fingre i en bid mad, der selvfølgelig afspejler værtens kulturelle ophav; en kæmpe hotdog. Sådanne arrangementer har altid haft en opløftende indvirkning på mine ambitioner med virksomheden. De mange frivillige timer, penge og tanker, der er blevet brugt på projektet det seneste år, kan nogle gange blive lidt for meget. Selv læser jeg statskundskab – studiet af komplekse, organisatoriske og politiske problemstillinger – så hvorfor #%&! bruger jeg min kostbare fritid på at forsøge at sælge papstole? Det giver da ingen mening – eller gør det? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig personligt, men for mit vedkommende er det et klart ja! Jeg har på blot ét år lært utroligt meget om, hvad det kræver at starte en virksomhed, hvor mange måder man kan kommunikere ineffektivt og uhensigtsmæssigt på, hvordan et lille projekt hurtigt kan snowball’e og kræve mere opmærksomhed, end man lige havde sat tid af til, samt hvordan man kan støde på mur efter mur for så endelig at se lyset. Det sidste år har på mange måder været intenst, men også meget lærerigt.

I Rydhaves innovative omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere i mig. De mange andre studerende rundt omkring på græsplænen, som alle har kæret for et bud på et bæredygtigt og innovativt nyt produkt, eksemplificerer i høj grad det utrolig spændende innovative miljø, som er at finde i startup-verdenen. Jeg bliver også mindet om, hvor meget energi sådan et event kan give, og dermed også hvor vigtigt, det er at deltage i dem.

Aftenen lakker mod det sidste punkt på dagsordenen, et par legater der skal deles ud, og flere kendte ansigter, vi lige skal sige farvel til, inden vi sætter os ud i bilen. I bilen på vej hjem med medstifter Natascha Bruun Lange bliver aftenen evalueret, og vi bliver hurtigt enige om, at events som dette giver fornyet energi og lyst til at kæmpe videre i 2017, som kommer til at stå i bæredygtige festivalstoles og Lean Greens navn.

Lean Green og Rufus Gifford


Baggrund: Impact Investor Ball er arrangeret i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet, og støttet af Nordea, DANA og UPS.

En “klodset” forretningsmodel


Gæsteindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Denne måneds indlæg vil handle om forretningsmodeller, men inden vi når dertil, skal det handle om LEGO. Normalt beskriver jeg forretningsmodellen som den magiske maskine, der omdanner ideer til virksomheder, men denne gang vil jeg benytte mig af en anden metafor: LEGO-klodser.

Du har sikkert leget med LEGO da du var yngre, måske du ligefrem har ønsket dig et sæt i jule- eller fødselsdagsgave. Et LEGO-sæt består af nogle klodser og en vejledning til, hvordan man bygger den pågældende model med klodserne. Man bygger modellen ved at følge vejledningen og bruge de dertilhørende klodser. Når man snakker om forretningsmodeller, gælder det samme princip: Forretningsmodellen er vejledningen til, hvordan man bygger en virksomhed ud af sine klodser.

Ligesom en vejledning er ikke kan bruges uden LEGO-klodserne, så skal der også mere end en forretningsmodel til for at man kan bygge en virksomhed. En forretningsmodel består selvfølgelig ikke af LEGO-klodser, men hvad består den så af?

Forretningsmodellens ni typer byggeklodser

Business Model Canvas er et værktøj introduceret af Alexander Osterwalder og hans konsulentvirksomhed Strategyzer med det formål at gøre forretningsmodeller lettere at forstå. Værktøjet inddeler forretningsmodellen i ni grundlæggende typer af byggeklodser:

  • Value proposition (Value proposition)
  • Ressourcer (Key resources)
  • Aktiviteter (Key activities)
  • Partnere (Key partners)
  • Kundesegment (Customer segment)
  • Kundekanaler (Channels)
  • Kunderelation (Customer relationship)
  • Indtjeningsmodellen (Revenue structure)
  • Typen af omkostning (Cost structure)

De forskellige kategorier kan yderligere inddeles, ligesom forskellige typer LEGO-klodser kan findes i små variationer. Jeg vil ikke gå mere i dybden med forretningsmodellen her, men ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde her. Du kan også investere i bogen Business Model Generation af Alexander Osterwalder.

LEGO-klodser

Skal du så bare følge en vejledning for at skabe en virksomhed?

Selvfølgelig kan du ikke bare følge en vejledning eller en fast forretningsmodel, for at skabe en virksomhed. Her er de to overordnede grunde til det:

  1. Du ved ikke, hvad du skal ende ud med at bygge. Når man bygger med LEGO har man en ret god idé om, hvad det er man bygger. Hvis man derimod taler om resultatet af en forretningsmodel, altså selve virksomheden, så vil dette være påvirket af hvad kunderne i sidste ende er villig til at betale for.
  2. Du har ikke adgang til alle klodserne, men kun et udpluk. LEGO-sættet er pakket fra fabrikken, så det indeholder præcis de klodser der skal til, for at følge vejledningen. Når du skal skabe en virksomhed, har du kun adgang til et begrænset udvalg af klodser, som du skal forsøge at bygge en virksomhed ud af.

Når du bygger med LEGO kigger du på vejledningen, finder klodserne og bygger den endelige model. I modsætning hertil handler iværksætteri om at kigge på dine klodser, forsøge at sammensætte dem til forskellige virksomheder, indtil du har fundet en sammensætning der skaber den værdi kunderne efterspørger.

Den skarpe læser vil stille spørgsmålet: Jamen hvis jeg mangler nogle klodser, kan jeg så ikke bare gå ud og købe dem? Jo, det kan man nemt. Udfordringen er bare at de fleste iværksættere ikke har pengene til at investere i nye ‘klodser’ til at bygge forretningsmodeller. Der er heller ikke nogen garanti for at kunden i sidste ende er interesseret i den model du bygger. Det kan derfor blive dyrt hele tiden at investere i nye byggeklodser.

Det handler om at øge antallet af dine klodser!

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor iværksætteri tager 3-5 år (eller mere), er det altid svært at komme med en forklaring: Opskriften på succesfuldt iværksætteri findes ikke. Mit bedste svar er egentligt at det handler om at øge antallet af ens klodser. Det er her at iværksætteri bliver fantastisk, men også frustrerende på samme tid.

Det der adskiller LEGO fra traditionelle byggesæt, er at klodserne på tværs af de enkelte modeller tilsammen kan bruges til at bygge nye modeller – modeller der måske ikke findes i forvejen. Hvad betyder det i iværksætter-verdenen? Det betyder at relationer og andre ressourcer man har opbygget gennem et projekt kan bruges til fremtidige projekter. Jo flere projektet man har skabt, des flere ressourcer har man adgang til:

  • Det kan være at man har købt en computer i forbindelse med et projekt, som man efterfølgende kan bruge i andre projekter.
  • Det kan være at man har lært sig selv at kode for at lave en app og efterfølgende starter på at lave hjemmesider for andre.
  • Det kan være en partner, man har fået i forbindelse med et tidligere projekt, som kan være med til at starte et nyt projekt.

En med mange ‘klodser’ har mulighed for at bygge flere forskellige modeller, end en med få. Det lyder jo logisk!

Læsning og forberedelse

Hvad betyder det for dig?

Først og fremmest er målet med iværksætteri at bygge noget som andre er interesseret i. Den interesse jeg taler om, er ikke et positivt svar på et spørgeskema eller den ros du får, når du nævner konceptet over for potentielle kunder. Det er når kunderne investerer i produktet eller servicen, enten ved et køb eller ved at involvere sig med sin tid. Det er sjovt at bygge med LEGO, eller, som iværksættere kalder det, konceptudvikle, men målet er først nået, når andre synes det man har lavet er fedt. Så fedt, at de køber det! Det du kan bygge afhænger af to faktorer:

  1. Hvilke klodser du har adgang til.
  2. Hvordan du formår at sammensætte dine klodser til modeller.

Ovenstående emner vil jeg gå i dybden med i mine to kommende indlæg, der kommer henholdsvis sidst i oktober og sidst i november.

I mellemtiden vil jeg anbefale at du:

  1. Sætter dig grundigt ind i forretningsmodellen, der er essentiel til forståelsen af hvordan du bygger din fremtidige virksomhed.
  2. Bruger tid på at afdække hvilke ‘klodser’ du har adgang til.
  3. Eksperimenterer med hvordan du kan sætte disse klodser sammen til forskellige forretningsmodeller.

Uerfarne iværksættere begår typisk den fejl at fokusere mere på de klodser de ikke har adgang til, end hvad de kan bygge med de klodser de allerede har. Omvendt fokuserer succesfulde iværksættere på, hvad de har til rådighed, når de skal træffe beslutninger. Princippet bag dette kaldes ‘Bird in Hand Principle’ og beskrives i videoen herunder:

Har du nogle spørgsmål, har du feedback eller har du behov for et skub? Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning.

Og vinderen er… Danmark!


Gæsteindlægget er skrevet af Sidse Frich Østergaard-Thygesen.


EM-dommer Sidse Østergaard-ThygesenOmgivelserne til Europamesterskabet i Entreprenørskab 2016 var som taget ud af Sommer i Tyrol: Spejlblanke søer med sejlskibe og smukke bjerge var baggrunden, da tre seje, jyske drenge vandt Europamesterskabet i Entreprenørskab – første gang Danmark vandt guld! Konkurrencen var skarp og voteringen i dommerlokalet trak ud, imens unge, fra så fjerne steder som Tatarstan, ventede i spænding.

Engang i foråret 2016 spurgte Fonden for Entreprenørskab, om jeg kunne tænke mig at blive nomineret som dommer til Europamesterskabet i Entreprenørskab. På trods af, at det var i slutningen af juli, altså midt i sommerferien, tænkte jeg, at det lød spændende. Drønspændende faktisk. Jeg blev nomineret og heldigvis også godkendt. Herefter fulgte en proces med onlinemøder med kontoret i Schweiz og mine to meddommere, Brian Sidorsky fra Canada og Alen Dobric fra Serbien. Det var en proces, hvor der blev talt meget om, at man ikke måtte være korrupt, men derimod skulle være objektiv. Jeg syntes, det var ret logisk, men med den vægt der blev lagt på emnet, må det have været relevant. Mine to meddommere var begge mænd, og overvægten af mænd viste sig da også at være et gennemgående tema i dommertruppen. Vi var ni dommere i alt, som var fordelt på tre grupper. Af de ni var jeg og Inger Lise Blyverket fra Norge de eneste kvinder. Overrepræsentationen af mænd afspejlede sig heldigvis ikke i deltagerfeltet, hvor unge kvinder var fint repræsenteret. Hver dommergruppe blev tildelt en JA alumni. Vi fik Minh Tien, som sørgede for, at vi havde de rigtige papirer, at vi kom de rigtige steder hen og ikke mindst, at vi overholdt tidsplanen. Det sidste var ret vigtigt, da Brian, min canadiske meddommer, talte meget. Som i rigtigt meget.

Hold med vidt forskellige odds

Der var deltagere fra 36 lande – fra Finland til Israel og fra England til Rusland. Deltagerne er oftest gymnasieelever og nogle var unge. Især deltagerne på det israelske hold var unge – sådan cirka 14 år. Det tyrkiske hold var rejst uden deres lærer, og rygterne lød, at det var fordi han ikke kunne forlade sit hus på grund af det formodede kup i Tyrkiet og, ifølge Politiken, Erdogans afskedigelse eller suspendering af 27.000 lærere. Det russiske hold kom fra Tatarstan; en republik i den russiske føderation. Jeg havde aldrig hørt om republikken før, men den er 25.000 km2 større end Danmark, og der bor næsten 4 millioner mennesker. De søde tatarske deltagere havde aldrig været udenfor Rusland før. De havde heller aldrig talt med ikke-russere før, så ligegyldigt hvilke priser der blev uddelt, og selvom de ikke vandt, så havde de alligevel vundet – nemlig adgangen til verden. Det var en fin reminder om, at det ikke er alle, der har mulighed for at flyve fra storby til storby og fejre juli i Lissabon og august i Berlin.

Erhvervsskoleeleverne der blev væk

Igennem mine år som dommer i det danske mesterskab i sporet Trade & Skills har det undret mig, hvorfor der har været sådan en overrepræsentation af handelsskoleelever og gymnasieelever. Jeg tror, jeg én gang har oplevet et erhvervsskoleelevhold være med, og jeg forstår det ikke. 10 procent af eleverne på erhvervsskolerne åbner deres egen virksomhed. Det er erhvervsskolerne, der uddanner frisørerne, tømrerne, murerne, kokkene og bagerne – dem der netop åbner meget konkrete, små virksomheder. Dem der har håndgribelige produkter og varer. Det undrer mig gang på gang, når jeg ser handelsskoleelever producere færøsk salt, islandsk chokolade eller finske blåbærsodavand; hvorfor kom det ikke fra en erhvervsskole? Det er drønærgerligt, at programmet er skruet sådan sammen, at det er svært for erhvervsskoleelever og -lærlinge at deltage, fordi deres skoleperioder ikke passer til det år, der er afsat til Company Programme. Det burde på en måde være muligt at stykke det sammen, så mureren, tømreren, frisøren og kokken også får mulighed for at lære at lave driftsbudgetter og forretningsplaner. 42 pct. af nystartede virksomheder i Danmark drejer nøglen om indenfor tre år – det er tankevækkende og giver alt mulig grund til at få mere iværksætteri ind på erhvervsuddannelserne.

EM-vinder: Danske SubReader

Og vinderen er…

Vi ankom mandag eftermiddag, hvor der var working dinner. De følgende dage var der så program fra kl. 7.30 om morgenen til kl. 23.00 om aftenen. Vi skulle have holdene til interview, vi skulle se deres scenepræsentation og møde dem på deres stand. Der skulle gives karakterer, voteres, spises sponsoreret frokost, findes vej fra hotellet til stationen og konferencecentret, og deltages i middagsselskaber både med og uden dresscode. Til gengæld var det enormt opmuntrende at møde så mange unge mennesker, der brændte for deres produkt. Der var islandsk chokolade med påmalet chokolade-graffiti, engelske bøger til syge børn, som var skrevet og illustreret af deltagerne selv. Der var doughnuts og blåbærsodavand, luftfriskere og hørebriller til blinde, gennemregnede budgetter, produkter der allerede var i salg, forretningsplaner og store visioner. Derfor var det også svært at votere. Skulle innovation og produktudvikling gå foran et produkt, der havde solgt i stakkevis og allerede var en succes? Er det at åbne et forlag og udgive bøger en business? Skulle smukt indpakket chokolade vinde over en meget grim prototype på en hørebrille? Vi brugte lang tid på at diskutere, indtil der var enighed: Det danske hold havde klaret sig bedst i interviewet, på standen og til scenepræsentationen med deres app SubReader, som løbende læser undertekster på film og serier højt for eksempelvis ordblinde. På andenpladsen kom Slovakiet med en dimsedut, der kan sættes i jackstikket på mobiltelefonen og herefter være fjernbetjening til fx stereoanlæg og TV. På tredjepladsen kom de engelske piger og deres bogserie for syge børn. Et ret fint mix af teknologi og hjælpemidler til børn, syge og ordblinde. Det ser lyst ud for Europas fremtid.


Læs mere om Company Programme – Europamesterskabet i Entreprenørskab.


 

HALL Audio: Husk at fejre selv din mindste sejr

Marie-Louise og Ulrik bor i Brylle på Fyn. Husets kælder er indrettet som kontor, produktionshal og lager og udgør hjertet af virksomheden HALL Audio, som producerer trådløse forstærkere til meget lavere priser end det øvrige marked.

I dette gæsteindlæg kan du læse hele historien om, hvordan det er at gå sine egne veje samt alle de udfordringer, der kommer, når man er helt ny på alle fronter i iværksætterlivet.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Marie-Louise Larsen fra HALL Audio og redaktør Anne Langelund.


På trods af, at 25-årige Marie-Louise Larsen og 29-årige Ulrik Tuemand ikke havde den store erfaring med at bygge billige, trådløse forstærkere, stiftede de alligevel virksomheden HALL Audio i februar 2015. Mange har siden da dødsdømt projektet og grinet af deres udfordring af normerne, mens andre har lovprist projektet og dets potentiale. Kæresteparret er dog optimistisk, og lader sig ikke slå ud.

Sort trådløs forstærker”Det her skal vi simpelthen lave om på!”

Ifølge Marie-Louise kom ideen til projektet stort set helt af sig selv. Parret havde gået med en drøm om at blive selvstændige, men vidste ikke rigtig hvad det hele skulle gå ud på. De besluttede sig derfor for at sætte penge til side til den dag, hvor ideen opstod.

”Mens jeg var på barsel købte min søster en smart, trådløs højtaler. Jeg blev ret misundelig og klagede derfor min nød til Ulrik, som bare grinte højt af mig, da jeg fortalte ham prisen. Under et besøg hos min far, nævnte Ulrik på et tidspunkt situationen for min far, som undrende udbrød: ”Hvorfor laver du ikke bare selv en trådløs højttaler?”. Ulrik var heldigvis en lille computernørd i folkeskolen og havde på den måde tilegnet sig en del tekniske kundskaber. Efter lidt humoristisk stikken fra min far, måtte Ulrik hjem og vise, at han sagtens kunne bygge sådan en højtaler.”

Marie-Louise og Ulrik kunne dog godt se, at de var gået ind til et temmelig komplekst projekt, idet de gerne ville producere noget, som både var pænt og ordentligt. Problemet med den færdigbyggede højtaler var bare, at den hverken var smart eller flot. Under en snak om elektronikken, fandt de ud af, at det faktisk ikke var en trådløs højtaler, som Marie-Louise var misundelig på sin søster over, men i stedet en trådløs forstærker. Noget som de faktisk allerede havde mellem de mange indkøbte materialer til højtalerne.

”Efter lidt research om trådløse forstærkere, falder vi nærmest ned af stolen over priserne. De ligger på over 3000 kr. Det er jo vanvid! Mit SU-hjerte gik lidt i stykker, og vi kigger hinanden dybt i øjnene og aftaler, at det skal vi simpelthen have lavet om på”.

Går i stik modsatte retning af alle de andre

Parret har helt fra starten skåret helt ind til benet, når det gælder det økonomiske. Alle aspekterne af virksomheden har fået sparekniven:

”Vi kunne sagtens have stirret os fuldstændig blinde på hele luksusvinklen og brugt uanede midler på at komme på markedet med et produkt i særklasse. Vi valgte i stedet at starte med en økonomisk basismodel, som i virkeligheden er blevet en af de ting, der differentierer os. Vi fik fremstillet vores lille trådløse forstærker, HALL 2x8w, og sælger den nu langt billigere end de andre på markedet. Godt nok er det ikke verdens smukkeste forstærker, men den virker. Desuden samler og tester vi også selv hvert eneste produkt, så vi er sikre på, at de virker, inden vi sender dem ud til kunderne.”

Det er ikke kun på selve produktlinjen, at HALL Audio går i den modsatte retning. Marie-Louise fortæller, at hun selv tager og redigerer alle produktbillederne.

”Det kan ses i resultatet, men pyt. Bare fordi jeg ikke bruger 20.000 kr. på fotografer, betyder det jo ikke, at jeg er dårligere til at lave trådløse forstærkere. Vi bliver også ofte ”mobbet” lidt af folk, som har forstand på hjemmesider, fordi vi selv har lavet vores. Det er vi ligeglade med. Vi vil ikke gå ud og tage et lån for at gøre det hele bare lidt pænere. Vi synes det fungerer udmærket, som det er”.

Udfordringer er der nok af

”Helt fra starten gik vi temmelig åbentsindede til projektet. Vi tilpassede os konstant og gik på kompromis, så vi kunne få budgettet til at hænge sammen. I vores tilfælde har det givet os en virksomhed, hvor vi skylder 0 kr., og som vi ejer helt og aldeles selv. Det kan godt være rigtig fristende lige at hive 5000 kr. ud af virksomheden, når man står og mangler pengene i privatøkonomien, men der må man simpelthen bare spænde balderne sammen og skrue ned for forbruget. Havde vi nu hevet 5000 kr. ud af virksomheden, så skulle der betales skat, og så manglede vi jo de 5000 kr. til udvikling. Dem havde vi så været nødsaget til at skyde ind i virksomheden igen fra vores privatbudget på et senere tidspunkt. Det er virkelig ikke nogen fornuftig cirkel”.

For HALL Audio har finansieringen primært været den store udfordring. Ifølge dem selv har de ikke haft en rød reje til noget som helst, og med et markedsføringsbudget på 0 kr. har Marie-Louise igen været nødt til at lave rigtig meget selv: pressearbejde, søge legater, holde foredrag, være vildt aktiv i Udvikling Assens og netværke ”røven ud af bukserne”, som hun selv udtrykker det.

”Hvis man fokuserer lidt, kan man komme rigtig langt med de ting her. Det gælder også om at skrive til alle aviser og blade, man lige kan komme i tanke om, og selvfølgelig gribe alle bolde, der overhovedet er inden for rækkevidde. Jeg tror, at netværk er noget af det mest undervurderede. Jeg tænker altid på det sådan her: én lille bitte person, der hører om min virksomhed, er én lille bitte potentiel kunde mere.”

Kælderen er bygget om til kontor og produktionshal.

At være sin egen chef

”Én ting er, at man selv kan bestemme alting, en anden ting er, når man skal bestemme alting selv. Der er noget befriende over at få at vide, hvad man skal lave. Jeg synes, det kan være rigtig svært, at skulle finde på alle arbejdsopgaverne selv. Man sidder aldrig rigtig med følelsen af, at nu er det løst.”

Ifølge Marie-Louise er det utrolig hårdt at være sin egen chef, og man kan føle sig fuldstændig depressiv: ”Det ene øjeblik er du ved at brænde sammen af glæde over omtale eller en strøm af ordre, og det næste øjeblik er du ved at lukke biksen, fordi klokken er halv et om natten, og du ikke er færdig med at pakke ordrer endnu. Der er simpelthen så mange skuffelser, når man starter virksomhed, at jeg tror, man knækker, hvis ikke man sørger for at fejre selv den mindste sejr. Det er vi rigtig gode til. Vi klapper os selv på skulderen dagligt over, hvad vi har opnået.”

Nye produkter og markeder venter forude

Fra starten har Marie-Louise og Ulrik været meget opmærksomme på, at deres produkt var et lavprisprodukt, der helt naturligt ekskluderer et kundesegment. De indtjente penge fra deres standardmodel i plast har de valgt at investere i udviklingen af deres nye luksusmodel Simplifier S.

”Én ting, der er meget smart ved vores produkt, er, at der dels er Bluetooth-tilkobling, og dels at strømforsyningen er på 12V. Du kan derfor bruge den i campingvogn, båd, hytte etc. Særlig bådsegmentet vil vi rigtig gerne have fat i. Vi landede derfor på en håndlavet træforstærker, som vi samarbejder med Strøjer Møbelfabrik om at producere. Der er skruet op for kvaliteten på alle leder og kanter, og det er derfor også en meget større investering at lave sådan et produkt sammenlignet med vores plastmodel. Det er en luksusmodel, som tiltaler alle typer, og den er ikke så nørdet og svær at tage stilling til som den første”.

Både Marie-Louise og Ulrik er overbeviste om, at de går en lys fremtid i møde. De er kommet ind på det danske, norske og svenske marked, og vil meget gerne begynde at kigge efter forhandlere nu. De er rigtig glade for deres kinesiske leverandør, men de forsøger at købe varer fra Europa eller Danmark.

”Vi har forskellige prototyper liggende, som vi lige skal have lidt mere tid til at lancere. Når vi får etableret et produktsortiment, kan vi være med på en lidt anden måde, end vi er nu. Vi vil også rigtig gerne i kontakt med en eller flere investorer, så vi kan få gang i nogle af de større investeringsprojekter. Vi er dog af den klare overbevisning, at vi kan leve af det her på sigt, og vi ser kæmpe store muligheder i de forskellige markeder.”

 

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Som I nok har læst her på bloggen, har vi fået Brian Johannsen fra At Turde til at skrive et par blogindlæg for os. Dette er det tredje og sidste (i denne omgang), hvor Brian giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan bruge din sommerferie på at blive en bedre iværksætter.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Bliv en bedre iværksætter i din sommerferie!
Der er intet i vejen med at få masser af idéer eller at arbejde med koncepter. Jeg har selv argumenteret for, at min evne til at få mange idéer var en af mine styrker. Det kan dog også vise sig at være en svaghed, hvis man aldrig når videre end idé- eller konceptstadiet. Det kræver nok en forklaring…

Idéer og koncepter er forestillinger om, hvordan verden ser ud, verden set med dine øjne. Først når en idé eller et koncept er blevet omdannet til et konkret produkt eller service, får man svar på, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det resultat, man får, er sjældent det, man forventede, og det er her, man begynder at lære mere om kommende kunder og deres problem(er). Kommer du aldrig til det stadie, hvor du handler på dine idéer eller koncepter, finder du aldrig ud af, om de er gode eller dårlige. Ved at teste nogle af dine idéer af, træner du din evne til at få bedre idéer i fremtiden. Kommer dine idéer aldrig ud af hovedet eller væk fra papiret, er der en risiko for, at du nu og i fremtiden vil blive ved med at få dårlige idéer, som du tror, er gode.

Første skridt på rejsen som iværksætter er at finde ud af, hvilke der er gode idéer, og hvilke der er dårlige. Alt for mange iværksættere spilder deres tid ved at tro, at de ikke har behov for dette skridt, da de (selvfølgelig) tror, at deres idé er god.

Her er en guide til, hvordan du kan teste dine idéer og finde ud af, hvilke der er gode, eller sagt med andre ord – et forslag til hvordan du kan bruge din sommerferie til at blive en bedre iværksætter.

Find et problem der interesserer dig
Iværksætteri handler om passion, og som jeg argumenterede for i sidste indlæg, handler passionen om problemet og ikke løsningen. Start med enten at tage udgangspunkt i en interesse du har, eller en gruppe af mennesker, du gerne vil hjælpe. Efterfølgende skal du finde et af de større problemer, som personerne oplever, og som du kunne tænke dig at løse. Har du flere muligheder, så lav gerne en prioriteret liste.

Find ud af, hvad du kan gøre
Det helt essentielle ved at skulle føre en idé ud i livet er at vælge noget, du reelt set har mulighed for at gøre. Kan du ikke selv finde ud af at programmere, og kender du heller ikke nogen, som kan, er det f.eks. en dårlig idé at ville lave en app eller en kompliceret hjemmeside. Lav en liste over de ressourcer, du har adgang til. Du kan dele dem op i:

  • Personlige ressourcer – hvad kan du selv, hvilke evner og færdigheder har du, og hvad er specielt ved netop dig.
  • Fysiske ressourcer – hvad har du adgang til af maskiner, materialer, lokationer o.lign.
  • Relationelle ressourcer – hvem kender du igennem dit eget netværk, og hvem kender du igennem dit netværks netværk. Her kan det være relevant at spørge dine forældre, da de sikker har adgang til mange flere personer, steder, maskiner og andre muligheder, end du lige regner med 🙂

Find en løsning på problemet
Ved at tage udgangspunkt i netop de ressourcer, som du har til rådighed, finder du en løsning på problemet, du har kastet dig over. Målet er ikke at finde den bedste løsning på problemet generelt, men den bedste løsning i forhold til dine ressourcer. Du finder måske ud af, at der er et andet problem, du nemmere kan løse med de ressourcer, du har til rådighed, men så skifter du bare problem. Det vigtigste er, at du ender med noget, du kan gå ud og gøre noget ved med det samme med det, du har til rådighed.

Lav et koncept
I første omgang er det ikke vigtigt, at du tjener penge på din løsning. Det handler i stedet om at engagere de kommende brugere/kunder – at starte med at skabe tillid. Det vigtigste er at finde ud af, om din løsning skaber værdi. Brug kun en enkelt dag på at lave konceptet – du sikkert vil opleve, at du kommer til at ændre det igen.

Ud og snak med brugerne/kunderne
Nu er tiden kommet til at præsentere din løsning for dem, der har problemet. Find gerne fem til ti personer (brugere), som du ikke kender direkte, og præsenter din løsning for dem. Spørg om feedback på din løsning, spørg ind til hvad den mangler, og hvad der skal til, for at de synes, det er en god idé. Målet er at finde ud af, om der er et match mellem hvad du kan med de ressourcer, du har adgang til, og hvad brugerne efterspørger.

Hvis brugerne synes, det er en god idé, gælder det om hurtigst muligt at føre den ud i livet. Hvis de ikke er så vilde med idéen, starter du forfra. Du vil nu finde ud af, at du efter samtalen ved mere om problemet og brugerne, og at du måske også har fået nye relationelle ressourcer gennem de personer, du har talt med.

Det handler om træning
Målet er ikke, at du skal ud og skabe komplicerede teknologiske løsninger, men i stedet skal du finde enkle løsninger på problemer: Du skal skabe værdi for andre. Du vil sikkert også opleve, at du ikke rammer rigtigt de første par gange, men det er netop formålet, nemlig at blive bedre til at ramme rigtigt. Det kræver bl.a. en forståelse af dem, man prøver at hjælpe, og at man har adgang til de rette ressourcer.

Går du med drømmen om at blive iværksætter, er ovenstående øvelse ikke bare en god idé, men det vilogså spare dig for meget tid i det lange løb. Jeg håber, at du vil investere noget af din sommerferie i at træne iværksætteri, og skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, kan jeg altid fanges på brian@atturde.dk.

Som inspiration har jeg oplistet tre områder, jeg synes, kunne være interessante at arbejde med:

  1. Turister: Danmark har mange turister om sommeren, der besøger landet for at slappe af og få nogle gode ferieoplevelser. Der er masser af gode muligheder for at skabe værdi for disse turister, enten gennem information eller oplevelser.
  2. Børn og unge: Ferie betyder også, at børn og unge ikke længere skal i skole og derfor har masser af fritid. Selvom ferie er rart, kan det også være kedeligt. Der er masser af muligheder for at lave arrangementer for børn og unge.
  3. Ældre: Pensionister har mange udfordringer. De keder sig måske, de har udfordringer med teknologien og måske de daglige gøremål. Der er altså rigeligt med muligheder for at bidrage med værdi.

God fornøjelse og god sommer 🙂

Tak, fordi du læste med – vi håber, du er blevet inspireret. Med dette indlæg vil vi også her fra Youngtrepreneur sige god sommer og god ferie – vi ses igen til august!

 

Gæsteblogger: Christian Vintergaard

Denne uges gæsteblogger er Christian Vintergaard, der er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab. Det oprindelige blogindlæg kan du læse på Fonden For Entreprenørskabs egen blog – FFE-blog.
Vi håber, du bliver lige så inspireret, som vi blev, og deler blogindlægget, så flere kan blive inspireret.

 

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

 

post it og hånd banner til ppt
10 svære iværksætterideer
Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

1) Teknologier, som leder efter et behov
En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

 

2) Deleøkonomiens eufori
Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.

De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

 

3) Uopdagede talentfulde unge
Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

 

4) Det hjælpeløse erhvervsliv
En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

 

5) Sociale connection apps
Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

 

6) Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

 

7) Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

 

8) Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel
Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

 

9) Ét-produkt-designeren
I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

 

10) Virksomheder, som vil sælge til skoler
I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

 

Fonden-56-953x536