Entreprenørskab på ungdomsuddannelserne – historier fra Company Programme

Hvordan er det egentlig at have entreprenørskabsundervisning, når man går på en ungdomsuddannelse?

Vi har spurgt to elever fra Roskilde Handelsskole, hvordan det har været at være med i entreprenørskabsforløbet Company Programme. Lasse Søkilde og Adrian Valentin Kragh-Hillers fra 2.E fortæller her om at arbejde med sine egne idéer, være med til konkurrencer og om at brænde for iværksætteri.

 

Entreprenørskab rusker op i undervisningen
De fleste kender følelsen af, at det ikke altid er lige spændende at gå i skole. Sådan var det også for Lasse Søkilde og Adrian Valentin Kragh-Hillers. De to mødte hinanden, da de startede i 1. g på Roskilde Handelsskole, hvor samtalerne hurtigt kom til at handle om iværksætteri. Heldigvis skulle de i undervisningen være med i Company Programme, hvor de skulle arbejde med deres egne forretningsidéer, og det var med til at ruske op i den traditionelle undervisning. ”Det har været super spændende at medvirke i Company programme, og vi er helt vilde med det entreprenante setup, som vi virkelig synes, har manglet i vores skoletid førhen. Det har også været en sjov og udfordrende oplevelse, for det er en meget anderledes måde at arbejde på, så det har virkelig været fedt”, fortæller Lasse og Adrian.

Mere end et skoleprojekt
På Roskilde Handelsskole ligger Company Programme placeret i 2. g, men for Lasse og Adrian startede processen allerede sidste år, da de begyndte at brainstorme idéer, som de kunne bygge en virksomhed op omkring. De sporede sig ind på et koncept omkring iskaffe, som senere blev til virksomheden Copenhagen Coffee. Selvom Company Programme er et undervisningsforløb, er det meget mere end bare et skoleprojekt for Lasse og Adrian: ”Vi har fået vores afsætningstimer og nogle gange andre timer sat af til at arbejde med vores projekt, og det er vi meget taknemmelig for, men vi har brugt rigtig meget fritid på projektet, fordi for os er iværksætteri virkelig en passion og en drøm. Man skal bare være klar over, at det tager virkelig lang tid, og det kræver mange ekstra timer uden for skolen.”

Sejr i Næstved
Som en del af Company Programme-forløbet kan eleverne være med i regionale og – hvis de kvalificerer sig – nationale konkurrencer. Den første konkurrencen for iskaffe-drengene var den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved i januar måned. Både Lasse og Adrian er konkurrencemennesker, så længe inden messen havde de besluttet sig for, at de ville vinde. Alligevel var de i starten ikke fokuseret på selve konkurrencen, men på at få deres virksomhed stablet på benene. Derfor brugte de en del tid på at snakke med deres netværk af entreprenante mennesker for at lære, hvad der skulle til for at skabe den virksomhed, de havde i tankerne.

Da den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved nærmede sig, satte de sig ind i bedømmelsesskemaerne og kunne se, at de også ville blive vurderet på nogle konkrete og mere teoretiske emner end kun selve idéen. De satte sig ned og udarbejdede et individuelt powerpoint til hver dommer, så de var dækket ind på alle spørgsmålene og var sikre på, at dommerne ville få det af vide, som de skulle.

På selve dage dekorerede de standen med nogle hjemmelavede plakater og et minikøleskab fyldt med smagsprøver på iskaffe. ”De hjemmelavede plakater var nok ikke det mest optimale, men iskaffe-smagsprøverne var klart en succes og gjorde forståelsen fra dommernes side større”, siger Lasse. Og ja, succesen var også til at få øje på, for da vinderne skulle udråbes, var det Copenhagen Coffee, der løb af med 1. pladsen.

Adrian og Lasses sejr til den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved.

National Entreprenørskabsmesse i Odense
Frem mod den nationale Entreprenørskabsmesse i Odense i starten af februar skiftede Adrian og Lasse taktik i forhold til, hvordan de præsenterede Copenhagen Coffee på standen. De måtte erkende, at deres kreative evner ikke rakte så langt, som de gerne ville have, for når man til messen kun har ca. 10 minutter med hver dommer, er det vigtigt, at standen er pæn og tiltrækkende og giver dommerne et godt indtryk fra starten: ”Til den nationale messe fik vi nogle virkelig dygtige designere til at lave vores plakater, og vi fik dem til at folde en kopi af vores iskaffe i de bedste materialer. Det kildede helt i maven, så imponerede var vi over deres kreative evner og over at se, hvor stor en forskel det virkelig kan gøre, så al respekt og cadeau til designerne.”

Lasse og Adrian valgte til den nationale messe også at droppe computer, elektronik og indøvet fremlæggelse. På den måde kunne de i stedet for have en mere fokuseret dialog og fortælle lige netop det, den enkelte dommer gerne ville høre om. ”Det gjorde vi, fordi vi ved alt om vores virksomhed. Vi har arbejdet med det i over et år nu, så vi behøver ikke at læne os op at en fremlæggelse”, fortæller Lasse.

Der var god stemning til den nationale Entreprenørskabsmesse i Odense, og Lasse og Adrian synes, det var en rigtig fed oplevelse at se så mange entreprenante unge samlet. De lagde også mærke til, at niveauet var højere end til den regionale messe. Drengene synes dog, at nogle dommere fokuserede for meget på det, de kalder ”den gode idé”, og på om idéen løser et etisk eller mijømæssigt problem. De synes hellere, at det skal handle om, hvor vidt idéerne kan realiseres.

Det blev ikke til en sejr til Copenhagen Coffee i Odense, og selvom de to konkurrencemennesker langt fra er tilfredse med resultatet, er de ikke utilfredse med deres egen indsats – de er faktisk rigtig stolte og siger: ”Det har bare gjort os endnu mere sultne efter at give den fuld gas med projektet.”

Læring og nye erfaringer
Company Programme er jo et undervisningsforløb, og heldigvis er Lasse og Adrian bevidste om, hvad de har lært undervejs: ”Vi har lært, at vi ikke kan være verdensmestre til alt, så der er bare nogle ting, som vi skal outsource.” De er også blevet bedre til kort og simpelt at fortælle om deres idé, så folk hurtigt forstår, hvad Copenhagen Coffee handler om.

Iskaffen fra Copenhagen Coffee.

En anden ting, som især messerne har gjort dem endnu skarpere på, er deres målgruppe – mænd i alderen 18-35 år, som er studerende, iværksættere eller fysiske aktive. Helt konkret mødte de en kvindelig dommer, som følte sig stødt over, at deres produkt henvendte sig så meget til mænd, da hun som kvinde godt kunne finde på at drikke iskaffe, men her havde Lasse og Adrian argumenterne klar: ”Hvis du går ind i en Matas, kan du hurtigt se forskel på de produkter, som står på hylden til kvinder i forhold til dem på mandehylden.” De oplevede både, at nogle dommere – som ikke er en del af Copenhagen Coffees målgruppe – ikke forstod det specielle ved iskaffen, og at få reaktioner fra andre elever på messerne, som forstod idéen, fordi de netop var en del af målgruppen. ”Det har givet os nogle vidt forskellige reaktioner fra person til person, men en spændende iagttagelse og en fed bekræftelse, når folk har sagt, de kunne finde på at købe det, hvis vi havde produktet”, fortæller Adrian.

De to unge iværksættere har været glade for at være med i Company Programme, men de er ikke sikre på, at det har givet dem endnu mere mod på iværksætteri. De har nemlig altid begge to drømt om at være iværksættere og skabe noget. Til gengæld har det har været en stor motivation for dem, at der lå en konkurrence i forløbet, da skolen til tider kan være meget ensformig og ikke udfordrer dem på det, de virkelig brænder for. Lasse og Adrian er meget enige om, at det er en god og alternativ måde at gå i skole på, som fortjener mere plads på skoleskemaet.

 

Om Company Programme
Company Programme er et learning-by-doing entreprenørskabforløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social innovation til tekniske produkter. På de fleste skoler er forløbet primært placeret i undervisningen, mens det på enkelte er en ekstra aktivitet uden for undervisningen. Formålet er at gøre eleverne i stand til at se og handle på muligheder og uudnyttede potentialer, og at booste elevernes handlekraft, omverdensforståelse, faglige kreativitet og tro på, at de kan selv. Læs mere om Company Programme på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside.

Om Copenhagen Coffee
Copenhagen Coffee laver en espresso-udgave af iskaffe med mindre sukker, mindre fedt og dermed færre kalorier end den typiske ”dessert-iskaffe”, som er på markedet i dag. Fokus er på en mere naturlig vej til energi via koffeinindholdet, og Copenhagen Coffees iskaffe indeholder mere energi end en energidrik, men uden unødvendige tilsætningsstoffer. Følg Copenhagen Coffee på deres facebookside.

 

Leder for en dag: Et smugkig ind i, hvad fremtiden kan byde på

I oktober måned afholdt Fonden for Entreprenørskab (FFE) i samarbejde med alumneforeningen JA Alumni Denmark (JAAD) eventen Leder for en dag 2016, hvor udvalgte elever og studerende fik lov til at følge en leder i en virksomhed i København og omegn. Leder Bo Møller og studerende Niels Dahl giver her deres indblik i, hvordan det var at være en del af Leder for en dag.


Blogindlægget er uddrag af interviews med Bo Møller, adm. direktør hos HTML24, og Niels Dahl, studerende på HHX Vejlby. Indlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund.


Hverken Bo Møller og Niels Dahl lægger skjul på, at Leder for en dag 2016 har været et godt arrangement. Niels Dahl, som til daglig læser på HHX Vejlby i Risskov, fortæller her kort om sine oplevelser:

”I oktober måned var jeg med til Leder for en dag 2016; et arrangement af Fonden for Entreprenørskab, hvor 31 unge, ambitiøse og nysgerrige studerende mødes for at få et indblik i, hvad det vil sige at være leder og have ansvar. Det var egentlig min afsætningslærer, som kom til mig og sagde, at vi lige skulle snakke sammen. Hun fortalte mig om Leder for en dag, og at hun havde indstillet mig til at kunne ansøge om deltagelse til arrangementet. Så det gjorde jeg. Det var altså på baggrund af en opfordring og en motiveret ansøgning med min lærers begrundelse, at jeg blev udvalgt til at være med.

Da jeg hverken kendte noget til JAAD eller FFE, vidste jeg ikke, hvad Leder for en dag var. Efter noget research, fandt jeg dog hurtigt ud af det, og nu glædede jeg mig til at komme til København for at møde de andre deltagere, høre deres historier og finde ud af, hvorfor de var med. Og det er lige præcis dét, som JAAD og FFE kan – bringe unge, nysgerrige, kommende iværksættere sammen for at danne et netværk og for at dele hinandens kompetencer.

Fællesbillede_Leder for en dag 2016

De 31 lederaspiranter, som i år deltog i Leder for en dag.

Den 12. oktober mødtes vi alle for at hilse på hinanden. Vi startede dagen med at ”bryde isen” for at lære hinanden bedre at kende, derefter hørte vi et par oplæg fra bl.a. Too Good To Go fra programmet Løvens Hule. Desuden var der også oplæg om LinkedIn og dets betydning for fremtidens jobrekruttering. Efterfølgende skulle vi løse en engelsk case om en leder i en anspændt situation, hvorefter vi skulle diskutere, hvordan lederen skulle agere i situationen. Dagen efter skulle jeg så ud og besøge en dansk erhvervsleder for at få et indblik i dét at være leder. Jeg besøgte virksomheden Sanovo Technologi Group i Odense, som er en del af konglomeratet Thornico. Her fulgte jeg primært markedsføringsafdelingen, men fik også et indblik i andre aspekter i virksomheden.

Helt kort var Leder for en dag en fantastisk oplevelse med mange forskellige indtryk, og jeg har i den grad kunne tage noget med mig tilbage til Aarhus. Noget af det, som jeg sætter størst pris på, er alle de andre fantastiske unge mennesker, som man lærer at kende, og som jeg efterfølgende stadig har kontakt med i dag.”

Det er ikke kun studerende Niels Dahl, som har haft en god og lærerig oplevelse med Leder for en dag. Også administrerende direktør, Bo Møller, fra virksomheden HTML24 fortæller, at han ser et stort udbytte i eventen:

”Jeg har lært en del i de to omgange af Leder for en dag, som jeg har været med til. Blandt andet er jeg begge gange blevet mere bevidst omkring min egen ledelsesstil og de processer, vi opererer med i min virksomhed. At få besøg af en person, som ønsker at lære og følge ens hverdag, giver mulighed for at lære noget om sine egne processer, som man muligvis ikke ville have tænkt over ellers. Jeg havde ikke på forhånd tænkt over, at det ville være interessant for mig at prøve at forklare min arbejdsproces. Alene dén øvelse var det hele værd for mig.

På billedet ses Bo Møller (tv), studerende Josefine Krøjgaard og Head of Account Management, Rasmus Aagaard (th).

På billedet ses Bo Møller (tv), studerende Josefine Krøjgaard og Head of Account Management, Rasmus Aagaard (th).

Jeg meldte mig til Leder for en dag, fordi jeg synes, det er et super initiativ. Hvis jeg kan gøre bare en lille positiv forskel for et ungt ledertalent, så er det det hele værd. Derudover synes jeg, det er rigtig interessant at møde mennesker med nye vinkler på tingene og tanker omkring, hvordan verden fungerer. Jeg har været med i Leder for en dag i to år nu, og begge gange har det været en engageret og motiveret ung studerende, som har haft interessante input og spændende tanker omkring hele måden, dagen er forløbet på.

Selve dagen i år var meget almindelig for mig, dog brugte jeg mere energi på at forklare forskellige processer og koncepter, så min gæst kunne være med. Jeg ville gerne sikre mig, at den studerende fik indblik i præcis, hvordan en dag fungerer for mig, så derfor havde jeg ikke lavet et særligt program eller tog særlige hensyn. Til gengæld fik hun lov til at være med på alle møder og fik indsigt i alle processer. Jeg synes, det var vigtigt, at hun fik en god idé om præcis, hvordan jeg og mine kollegaer arbejder, så hun kunne gøre sine egne tanker om, hvorvidt hun synes, det var en spændende vej at gå i sin egen karriere. Jeg ved bl.a., at hun blev lidt overrasket over den meget uformelle omgangstone hos HTML24. Det var en fin anledning til at vise, at man ikke behøver være formel og “tør” for at arbejde som leder.”

Bo Møller fortæller afslutningsvist, at han har lært, at dét at kigge sine egne arbejdsprocessor igennem i tredjeperson en gang i mellem, faktisk kan være en god ting. Samtidig ser han det også som en fordel at få nyt øjne på sit arbejde – også fra unge studerende.


Fonden for Entreprenørskab og alumneforeningen JAAD (Junior Achievement Alumni Denmark) samarbejder om projektet Leder for en dag. Målet er at styrke de unges tilknytning til og forståelse for erhvervslivet – og samtidig give elever en realistisk forventning om mulighederne som ledere.

Danish Entrepreneurship Award 2016 var en fest!

Danish Entrepreneurship Award 2016

Så skete det! I torsdags løb Danish Entrepreneurship Award 2016 af stablen. Næsten 7000 mennesker var mødt op for at fejre entreprenørskab og gode idéer – og vi havde en fest! Dagen var fyldt med konkurrencer for både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og der var mulighed for at høre foredrag fra blandt andet Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Birgit Aaby fra programmet Løvens Hule på DR1, Henrik Skov fra Skov Rejser, Too Good To Go, Moonis Kamil og mange flere. Hvis man i stedet havde brug for rådgivning, stod de mange rådgivere og udstillere til rådighed i Rådgivningszonen, hvor der var sparring og feedback på selv den mindste idé.

Men hvem var det så, der vandt? Projekt Edison-havde en temabestemt konkurrence med titlen ”Bedre og mere sikker trafik”, og her stod mere end 500 elever fra 6.-7. klasse klar til at præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet. Team FIVR4 fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev havde opfundet en ambulancedrone, udviklet til at flyve ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og til at sende billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted til ulykkesstedet. Holdets tre medlemmer har ikke tænkt sig at lade deres arbejde stoppe her. Med en vindercheck på 10.000 kr. vidste de lige, hvad fremtidens planer skulle byde på: ”Nu vil vi snakke med nogle politikere om vores  idé, og så vil vi bruge de 10.000 kroner på en klassetur til København,” lød det fra vinderholdet.

Holdet fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup var ikke de eneste, der vandt. Faktisk spreder vinderholdene fra alle konkurrencerne sig over hele landet og kommer både fra Sjælland, Jylland og Fyn. Det er ikke kun vinderholdene, der kan findes i et bredt felt – det samme kan vinderidéerne. De dækkede alt fra et socialt netværk for jagtinteresserede, en fleksibel BH med udskiftelige dele og til en allergi-app, som fortæller brugeren, hvilke allergier et fødevareprodukt indeholder.

”Niveauet har været virkelig højt i år, og det gælder alle konkurrencerne. Det er virkelig vigtigt, at de unge lærer, at gode idéer har en værdi, som kan bruges i samfundet,” siger Camilla Ryge Leth, som er projektleder for Danish Entrepreneurship Award.

Her på bloggen ønsker vi alle vinderne et stort tillykke! 🙂Vinderne af Danish Entrepreneurship Award 2016

Du kan finde en komplet vinderliste her, og hvis du gerne vil se flere billeder fra dagen her.


Danish Entrepreneurship Award 2016 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.

Iværksætteri – er det ikke kun for voksne?


Blogindlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund


Produkt- og konceptudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale. Det lyder måske lidt kedeligt og voksent, men det kan faktisk føres helt ned på folkeskoleniveau. Forestil dig din helt egen idé og samtidig muligheden for at præsentere alt dit hårde arbejde for dommere, som er kommet for at høre om det, du har lavet. Det er lige netop dét, Projekt Edison giver mulighed for: at udfolde sig selvstændigt og kreativt, og så fortælle idéen til erhvervsfolk, der stiller op som dommere, og som er mere end glade for at høre på, hvad netop du og din gruppe har fundet på.

Hvorfor er det så lige, at over 7000 6.-7. klasses elever arbejder med innovation og kreative løsninger i undervisningen? Er det ikke bare noget, de selv kan gøre i deres fritid, hvis de har lyst? Jo, det er det da – men det er meget mere i det end bare kreative løsninger. Når eleverne får mulighed for at være en del af en innovativ læringsproces så tidligt i deres skoleforløb, så er det blandt andet med til at vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig får de også nogle værktøjer til, hvordan de kan arbejde med deres idéer, og så er der også mulighed for at få hjælp og sparring gennem forløbet – både fra skolekammerater, lærere og ikke mindst fra dommerne i konkurrencerne. Det er hvert fald en bedre og nemmere mulighed, end hvis man sidder derhjemme alene.

Især dommerne er med for en helt særlig grund – det er nemlig ikke kun for at hjælpe og vejlede unge mennesker (hvilket egentlig er en meget god grund i sig selv). Vi har talt med flere dommere, som har fortalt os, at de er rigtigt begejstrede for den nye viden og læring, de selv får ved at være dommer ved konkurrencen. Samtidig har vi også ladet os fortælle, at dommerne tit bliver inspireret af, at unge mennesker ser muligheder og ikke så mange begrænsninger. Som voksen har man ofte en tendens til at afskærme sig selv for en masse forskellige muligheder, fordi man tit overvejer, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Forestil dig, at være en vitaminindsprøjtning for dommere og erhvervsliv med ens idé og viden, fordi man som udgangspunkt ikke ser de samme begrænsninger, som andre gør.

Det er lige præcis dét, der gør det ekstra interessant for eleverne at være med i Projekt Edison – at man kan være denne såkaldte vitaminindsprøjtning for andre og måske kan bidrage med noget. Nu er det vigtigt at have in mente, at det ikke nødvendigvis betyder, at politikerne eller erhvervsfolkene går direkte i gang med den idé, de får præsenteret eller ”solgt”, men måske kan eleverne derimod være med til at give et indblik i en problemstilling, som eksempelvis erhvervsfolkene ikke var opmærksomme på inden, eller give politikerne en anden vinkel på problemstillingen. I dette års Projekt Edison har der været fokus på trafiksikkerheden med emnet ”Bedre og mere sikker trafik”, og det har fået stor opmærksomhed blandt andet fra Rådet for Sikker Trafik. Man kan jo håbe, at de tager nogle af forslagene til sig, så man som 6.-7.klasses elev kan sige, at man har udviklet noget, som kan hjælpe med at gøre trafikken bedre og mere sikker.

Ikke nok med, at man kan bidrage til samfundet, så kan et forløb som Projekt Edison også være med til at fremme udsigterne for eleverne selv. Det skal forstås på den måde, at når man fra 6. klasse kan få mulighed for at udvikle nogle bestemte kompetencer, så er man ofte ret godt stillet senere hen, fordi man eksempelvis allerede har arbejdet med produktudvikling og præsentationsteknikker. Det er måske ikke lige det, man tænker mest på, når man går i folkeskolen, men hvem siger, at kompetencerne ikke også kan være relevante i andre sammenhænge end fremtidige arbejdsliv? Præsentationsteknikker kan jo eksempelvis bruges i alle sammenhænge – når man skal til eksamen (uanset hvilken klasse og uddannelse du går på), når man senere skal søge ind på uddannelser eller søge job. Det kan også være noget så simpelt som at holde et oplæg i klassen. Der er rigtig mange perspektiver på projektet, og det er vigtigt at se dem alle frem for blot selve projektets nytte, for det handler ikke blot om samfundets fremtid, men også om elevernes.

Om EDISON

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb stifter eleverne bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

Lean Green: I Rydhaves omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere.

I slutningen af august måned blev Impact Investor Ball afholdt i residensen hos den amerikanske ambassadør; et arrangement hvor 12 startup virksomheder har kvalificeret sig til at pitche for et panel af iværksættere og investorer. I dette gæsteindlæg fortæller Simon Belling, medstifter af Lean Green, hvordan det var at være med.


Gæsteindlægget er skrevet af Simon Belling fra Lean Green.


Networking til Impact Investor Ball

Som universitetsstuderende byder hverdagen generelt på forelæsninger, en håbløs mængde pensum, der skal læses og spandevis af kaffe, der skal disciplinere sindet til at komme igennem dagen. Denne sensommerdag sidst i august kan jeg dog nyde i smukke omgivelser uden at have tankerne opfyldt af studiet og alle de tekster, der bør læses. Jeg befinder mig i Charlottenlund, og dagen står i entreprenørskabets navn. Som medstifter af Lean Green er jeg kommet igennem nåleøjet af investeringsparate danske startups, som har kæmpet sig til en plads ved dette års Impact Investor Ball i den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Et par hundrede investorer, business angels, politikere og forretningsfolk, som alle er interesserede i bæredygtige startups, sidder fokuseret i det solopvarmede telt og lytter til min pitch om vores bud på en ny bæredygtig festivalstol. Selvom dommerpanelet består af folk som Christian Stadil, Tommy Andersen, Shanelle Hall, Tommy Ahlers, Susanne Hessellund og Morten Albæk, er nerverne ikke så meget uden på tøjet, som de har været. Jeg har nok gennemgået pitchen alene og for mit team omkring 40 gange, vandret i cirkler på græsplænen og memoreret inden det var min tur. Jeg kender mere til mit produkt end nogen anden, og har efterhånden fået alle slags spørgsmål til det. Jeg har selv, sammen med mine tre medstiftere, udviklet og testet stolene over det seneste år.

Lad os lige kort spole tiden tilbage: Medstifter Kristian Grauting Lundager sidder i den traditionelle festivalstol på Roskilde Festival. Han spiller en omgang ølbowling i sin lejr og ser hvordan endnu en festivalstol må lade livet til den noble og nogle gange udfordrende sportsgren. Her starter en tanke om festivalstole – en tanke om at de må kunne laves bedre. Og hvorfor ikke bæredygtige stole? Et år senere i selskab med tre andre medstiftere, sidder vi med en stiftet virksomhed, Lean Green. Efter utallige lange aftener, deltagelse i fem entreprenørskabskonkurrencer (vi vandt legater ved tre af dem), samt en masse blod, sved og tårer, så sidder vi her i selskab med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og nyder at være kommet så langt, på så kort tid. Vi havde aldrig drømt om at levere stole til Distortion og andre private arrangementer allerede det første år, og netop i dag, med den interesse gæsterne viser vores produkt, ved vi, at vi har gjort det godt.

Simon Belling pitcher til Impact Investor Ball

Tilbage i Rydhave, er de fire minutter til min pitch gået, og jeg går ned til lyden af klapsalver og hen imod et svedende vinglas, der står på et bord uden for teltet og uden for publikums synsfelt. Puha. Nu kan jeg endelig slappe af. Selvom pitchen er indøvet, giver det altid den samme nervøse følelse, som at være til mundtlig eksamen. Resten af aftenen står på networking ved vores tildelte høje rundbord, som er placeret ude på den kæmpe, velholdte græsplæne i ambassadørens have – tæt på et lille loungeområde bestående af fire af vores papstole. Her kommer de deltagende gæster hen for at prøve stolen af i skepsis for dens strukturelle integritet. En af de deltagende gæster prøver endda at hoppe på stolen. Han er stålsat på at teste grænserne for stolen, som (naturligvis) ikke giver efter for hopperiet. De vil gerne høre om vores historie og tale hardcore business om, hvorvidt man nu virkelig kan tjene penge på papstole. Samtlige samtaler ender med, at vores lille glaskrukke på højbordet bliver belønnet med en eller flere af de såkaldte ”karma dollars” fra en imponeret gæst. Vi kan godt mærke, at der til dette event er mange interesserede og på trods af, at jeg er der med mine tre medstiftere, er der kun få pusterum mellem samtalerne. Selv når jeg skæver over til de andre, kan jeg se, at de også fortæller alt, hvad de kan om Lean Green.

Networking til Impact Investor Ball

Solen bevæger sig langsomt mod horisonten, og aftenens festligheder lakker mod ende. Det bemærker jeg, da mange af de deltagende gæster henvender sig ved aftenens grillmester, og jeg begynder da også at kunne mærke sulten nærme sig. Ovenpå aftenens utallige one-on-one samtaler er jeg selv i godt humør og har nu selv fået fingre i en bid mad, der selvfølgelig afspejler værtens kulturelle ophav; en kæmpe hotdog. Sådanne arrangementer har altid haft en opløftende indvirkning på mine ambitioner med virksomheden. De mange frivillige timer, penge og tanker, der er blevet brugt på projektet det seneste år, kan nogle gange blive lidt for meget. Selv læser jeg statskundskab – studiet af komplekse, organisatoriske og politiske problemstillinger – så hvorfor #%&! bruger jeg min kostbare fritid på at forsøge at sælge papstole? Det giver da ingen mening – eller gør det? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig personligt, men for mit vedkommende er det et klart ja! Jeg har på blot ét år lært utroligt meget om, hvad det kræver at starte en virksomhed, hvor mange måder man kan kommunikere ineffektivt og uhensigtsmæssigt på, hvordan et lille projekt hurtigt kan snowball’e og kræve mere opmærksomhed, end man lige havde sat tid af til, samt hvordan man kan støde på mur efter mur for så endelig at se lyset. Det sidste år har på mange måder været intenst, men også meget lærerigt.

I Rydhaves innovative omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere i mig. De mange andre studerende rundt omkring på græsplænen, som alle har kæret for et bud på et bæredygtigt og innovativt nyt produkt, eksemplificerer i høj grad det utrolig spændende innovative miljø, som er at finde i startup-verdenen. Jeg bliver også mindet om, hvor meget energi sådan et event kan give, og dermed også hvor vigtigt, det er at deltage i dem.

Aftenen lakker mod det sidste punkt på dagsordenen, et par legater der skal deles ud, og flere kendte ansigter, vi lige skal sige farvel til, inden vi sætter os ud i bilen. I bilen på vej hjem med medstifter Natascha Bruun Lange bliver aftenen evalueret, og vi bliver hurtigt enige om, at events som dette giver fornyet energi og lyst til at kæmpe videre i 2017, som kommer til at stå i bæredygtige festivalstoles og Lean Greens navn.

Lean Green og Rufus Gifford


Baggrund: Impact Investor Ball er arrangeret i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet, og støttet af Nordea, DANA og UPS.

Og vinderen er… Danmark!


Gæsteindlægget er skrevet af Sidse Frich Østergaard-Thygesen.


EM-dommer Sidse Østergaard-ThygesenOmgivelserne til Europamesterskabet i Entreprenørskab 2016 var som taget ud af Sommer i Tyrol: Spejlblanke søer med sejlskibe og smukke bjerge var baggrunden, da tre seje, jyske drenge vandt Europamesterskabet i Entreprenørskab – første gang Danmark vandt guld! Konkurrencen var skarp og voteringen i dommerlokalet trak ud, imens unge, fra så fjerne steder som Tatarstan, ventede i spænding.

Engang i foråret 2016 spurgte Fonden for Entreprenørskab, om jeg kunne tænke mig at blive nomineret som dommer til Europamesterskabet i Entreprenørskab. På trods af, at det var i slutningen af juli, altså midt i sommerferien, tænkte jeg, at det lød spændende. Drønspændende faktisk. Jeg blev nomineret og heldigvis også godkendt. Herefter fulgte en proces med onlinemøder med kontoret i Schweiz og mine to meddommere, Brian Sidorsky fra Canada og Alen Dobric fra Serbien. Det var en proces, hvor der blev talt meget om, at man ikke måtte være korrupt, men derimod skulle være objektiv. Jeg syntes, det var ret logisk, men med den vægt der blev lagt på emnet, må det have været relevant. Mine to meddommere var begge mænd, og overvægten af mænd viste sig da også at være et gennemgående tema i dommertruppen. Vi var ni dommere i alt, som var fordelt på tre grupper. Af de ni var jeg og Inger Lise Blyverket fra Norge de eneste kvinder. Overrepræsentationen af mænd afspejlede sig heldigvis ikke i deltagerfeltet, hvor unge kvinder var fint repræsenteret. Hver dommergruppe blev tildelt en JA alumni. Vi fik Minh Tien, som sørgede for, at vi havde de rigtige papirer, at vi kom de rigtige steder hen og ikke mindst, at vi overholdt tidsplanen. Det sidste var ret vigtigt, da Brian, min canadiske meddommer, talte meget. Som i rigtigt meget.

Hold med vidt forskellige odds

Der var deltagere fra 36 lande – fra Finland til Israel og fra England til Rusland. Deltagerne er oftest gymnasieelever og nogle var unge. Især deltagerne på det israelske hold var unge – sådan cirka 14 år. Det tyrkiske hold var rejst uden deres lærer, og rygterne lød, at det var fordi han ikke kunne forlade sit hus på grund af det formodede kup i Tyrkiet og, ifølge Politiken, Erdogans afskedigelse eller suspendering af 27.000 lærere. Det russiske hold kom fra Tatarstan; en republik i den russiske føderation. Jeg havde aldrig hørt om republikken før, men den er 25.000 km2 større end Danmark, og der bor næsten 4 millioner mennesker. De søde tatarske deltagere havde aldrig været udenfor Rusland før. De havde heller aldrig talt med ikke-russere før, så ligegyldigt hvilke priser der blev uddelt, og selvom de ikke vandt, så havde de alligevel vundet – nemlig adgangen til verden. Det var en fin reminder om, at det ikke er alle, der har mulighed for at flyve fra storby til storby og fejre juli i Lissabon og august i Berlin.

Erhvervsskoleeleverne der blev væk

Igennem mine år som dommer i det danske mesterskab i sporet Trade & Skills har det undret mig, hvorfor der har været sådan en overrepræsentation af handelsskoleelever og gymnasieelever. Jeg tror, jeg én gang har oplevet et erhvervsskoleelevhold være med, og jeg forstår det ikke. 10 procent af eleverne på erhvervsskolerne åbner deres egen virksomhed. Det er erhvervsskolerne, der uddanner frisørerne, tømrerne, murerne, kokkene og bagerne – dem der netop åbner meget konkrete, små virksomheder. Dem der har håndgribelige produkter og varer. Det undrer mig gang på gang, når jeg ser handelsskoleelever producere færøsk salt, islandsk chokolade eller finske blåbærsodavand; hvorfor kom det ikke fra en erhvervsskole? Det er drønærgerligt, at programmet er skruet sådan sammen, at det er svært for erhvervsskoleelever og -lærlinge at deltage, fordi deres skoleperioder ikke passer til det år, der er afsat til Company Programme. Det burde på en måde være muligt at stykke det sammen, så mureren, tømreren, frisøren og kokken også får mulighed for at lære at lave driftsbudgetter og forretningsplaner. 42 pct. af nystartede virksomheder i Danmark drejer nøglen om indenfor tre år – det er tankevækkende og giver alt mulig grund til at få mere iværksætteri ind på erhvervsuddannelserne.

EM-vinder: Danske SubReader

Og vinderen er…

Vi ankom mandag eftermiddag, hvor der var working dinner. De følgende dage var der så program fra kl. 7.30 om morgenen til kl. 23.00 om aftenen. Vi skulle have holdene til interview, vi skulle se deres scenepræsentation og møde dem på deres stand. Der skulle gives karakterer, voteres, spises sponsoreret frokost, findes vej fra hotellet til stationen og konferencecentret, og deltages i middagsselskaber både med og uden dresscode. Til gengæld var det enormt opmuntrende at møde så mange unge mennesker, der brændte for deres produkt. Der var islandsk chokolade med påmalet chokolade-graffiti, engelske bøger til syge børn, som var skrevet og illustreret af deltagerne selv. Der var doughnuts og blåbærsodavand, luftfriskere og hørebriller til blinde, gennemregnede budgetter, produkter der allerede var i salg, forretningsplaner og store visioner. Derfor var det også svært at votere. Skulle innovation og produktudvikling gå foran et produkt, der havde solgt i stakkevis og allerede var en succes? Er det at åbne et forlag og udgive bøger en business? Skulle smukt indpakket chokolade vinde over en meget grim prototype på en hørebrille? Vi brugte lang tid på at diskutere, indtil der var enighed: Det danske hold havde klaret sig bedst i interviewet, på standen og til scenepræsentationen med deres app SubReader, som løbende læser undertekster på film og serier højt for eksempelvis ordblinde. På andenpladsen kom Slovakiet med en dimsedut, der kan sættes i jackstikket på mobiltelefonen og herefter være fjernbetjening til fx stereoanlæg og TV. På tredjepladsen kom de engelske piger og deres bogserie for syge børn. Et ret fint mix af teknologi og hjælpemidler til børn, syge og ordblinde. Det ser lyst ud for Europas fremtid.


Læs mere om Company Programme – Europamesterskabet i Entreprenørskab.


 

Gæsteblogger: Christian Vintergaard

Denne uges gæsteblogger er Christian Vintergaard, der er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab. Det oprindelige blogindlæg kan du læse på Fonden For Entreprenørskabs egen blog – FFE-blog.
Vi håber, du bliver lige så inspireret, som vi blev, og deler blogindlægget, så flere kan blive inspireret.

 

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

Christian Vintergaard adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

 

post it og hånd banner til ppt
10 svære iværksætterideer
Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

1) Teknologier, som leder efter et behov
En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

 

2) Deleøkonomiens eufori
Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.

De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

 

3) Uopdagede talentfulde unge
Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

 

4) Det hjælpeløse erhvervsliv
En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

 

5) Sociale connection apps
Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

 

6) Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

 

7) Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

 

8) Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel
Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

 

9) Ét-produkt-designeren
I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

 

10) Virksomheder, som vil sælge til skoler
I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

 

Fonden-56-953x536

 

Gæsteblogger: MEMO

Asta Lambers, Fie Frank og Josephine Kofod der tilsammen er holdet bag MEMO, et socialt spil til ældre, vandt DM i Entreprenørskab i Nextlevel 2016.
De er denne uges gæsteblogger på youngtrepreneur.

 

Asta Lambers, Fie Frank, Josephine Kofod og Christian Vintergaard, Direktør Fonden for Entreprenørskab

Asta Lambers, Fie Frank, Josephine Kofod og Christian Vintergaard, direktør Fonden for Entreprenørskab

Iværksætteri , entreprenørskab og personlig udvikling

Vi er tre piger fra Vesterdal Efterskole, som er en musisk/kreativ skole med valgfag inden for musik, skuespil/drama, film/medie, kunst/design og idræt. Vi går alle tre i Pro-klassen. Pro er en alternativ 10. klasse, hvor vi ikke har fag i traditionel forstand. Her lærer vi at arbejde med kreative processer, og gennem målrettet undervisning lærer vi at designe, styre, gennemføre og realisere selv de vildeste projekter. Det har været et helt fantastisk år i Pro, hvor vi har lært rigtigt mange ting. Både omkring det faglige som iværksætteri og entreprenørskab, men også om os selv som personer. Man lærer at udnytte sine kompetencer og bruge dem der, hvor de gør en forskel.

 

MEMO – et socialt spil til ældre

De ældre spiller MEMO ved, at hver spiller ved spillets start trækker et spørgsmål fra hver kategori og placerer det på spillepladen. Efter tur vender de ældre en brik og stiller spørgsmålet til én af de andre, som de tror kan svare på spørgsmålet. Et spørgsmål kan eksempelvis være: har du børn?, har du været på højskole? eller har du været udenfor Europa? Hvis den, man stiller spørgsmålet til, kan besvare det med et ja, så må spilleren vende brikken på sin spilleplade. Og uanset, om den adspurgte kan svare ja eller nej til spørgsmålet, skal vedkommende følge op med en forklarende historie. Spillet slutter, når én af spillerne har fået vendt alle sine brikker. Spillet får således sat gang i de personlige fortællinger, og det synliggør fælles interesser, relationer og oplevelser. Spillet giver dermed de ældre et kærligt puf, så de får nemmere ved at tale med hinanden. Ikke kun under spillet, men også ved eksempelvis spisebordet, hvor samtalen kan gå på de ting, der er blevet berørt under spillet.

MEMO spillet

MEMO spillet

MEMO er i sin grundstruktur ganske simpelt for at imødekomme de ældres udfordringer. Spillepladen består af tre felter i tre forskellige farver. De tre farver relaterer til tre kategorier af spørgsmål – Kærlighed & Familie, Barndom & Ungdom og Livserfaringer & Oplevelser. Da vi skulle designe spillepladen, var det igen meget vigtigt at tage hensyn til de ældres fysiske udfordringer. Vi lavede en spilleplade med vippefunktion, som gør det lettere at få brikkerne op fra pladen. Skriftstørrelsen skulle være stor og med fødder på, så det blev nemmere at læse for de ældre.

 

Fra idé til færdigt spil

Ideen til MEMO kom af, at vi læste nogle gamle avisartikler, hvor vi kunne læse om ensomme ældre. Det gjorde os nysgerrige på, om det stadig var et aktuelt problem. Vi researchede og ringede til Ældre sagen, som fortalte, at det var et stort problem. I Ældre sagen laver de nogle aktiviteter for de ældre, som skal få dem til at socialisere sig, men forholdene på plejehjemmene gør det uoverskueligt for de ældre at deltage. De ældre har en forventning om, at når de kommer på plejehjem, vil de snakke med de andre beboere og skabe nye relationer, men for nogle ældre er det uoverskueligt at deltage i fælles aktiviteter, så de mister lysten og motivationen til at skabe nye relationer. De accepterer deres tilværelse som ensomme ældre.
Det gjorde, at vi fik lyst til at gøre en forskel for de ældre. Vi ville lave noget simpelt, som ville skabe en god dialog blandt de ældre.
De ældre har været meget positive over for vores ide og vores initiativ. Når vi har været ude at teste MEMO, har de ældre været på lige fra starten. De har også været meget behjælpelige med at give god respons, så vi ved, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre.

DM i Entreprenørskab i NextLevel. Pigerne pitcher om MEMO til dommerne.

DM i Entreprenørskab i NextLevel. Pigerne pitcher om MEMO til dommerne.

Vores arbejdsproces og udviklingen af MEMO har været meget spændende, og vi har været vidt omkring med projektet. Det var vigtigt for os helt fra starten at skabe en god dialog med de ældre for at få en bedre indsigt i de ældres tilværelse og situation. Vi har været i dialog med de ældre af flere omgange for at høre deres tanker om ensomhed, om deres forhold til de andre beboere og om deres hverdag. Det var vigtig for os at få det bedste resultat, som gavnede de ældre bedst muligt.

Du kan læse endnu et interview med pigerne fra MEMO, på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside – bare klik HER!

 

Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Interview: Sarita CareTech

Interviewet, du skal til at læse, er et samarbejde mellem Xenia Jensen, blogredaktør, nikolaj kjær nielsen, stifter af Sarita CareTech, og Daniel Dulwich, PR-ansvarlig for Sarita Caretech.


Sarita CareTech er en opstartsvirksomhed, der har udviklet en intelligent halskæde , som kan alarmere pårørende, hvis en ældre falder, er forsvundet eller bare har brug for en hjælpende hånd. Halskæden kan automatisk måle et fald og alarmere en liste af pårørende. Sarita faldalarmen arbejder sammen med Sarita Lighthouse, som er et konfigurationspanel, hvor man nemt og over nettet kan konfigurere sin Sarita, opsætte sin liste af pårørende, se brugerens placering, samt opsætte et geo-fence (en sikkerhedszone).

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech er en lille virksomhed med en masse energi, og selvom vi ikke har så meget erfaring, har vi den nyeste viden fra vores uddannelser og mulighed for at være fleksible, og konstant tilpasse os til brugernes behov. Vi har desuden udviklet vores faldalarm til at indeholde en GPS-modtager, der kører over telefonnettet og derfor ikke er afhængig af internetadgang.”

Det at have egen virksomhed, er nok som at være nyforelsket – alt er spændende, skræmmende og lidt afhængighedsskabende. Det er et stort arbejde, man arbejder mange timer, skal sætte sig ind i mange folks positioner, situationer, tanker og alles forskellige måder at se tingene på. Det kan være meget hårdt, men samtidig til at overkomme, da man lever i det og ser ens forelskelse vokse, blive mere stabil og klare sig på egen hånd. Man lever helt sikkert i et fiktivt univers, som inspirerer en til at tro, at alt er muligt, og alt ER muligt. Dog skal man have tungen lige i munden, da det at skabe det umulige kræver rigtig meget tid. Og tiden er den begrænsende faktor, som man hele tiden skal være opmærksom på. Hvis fokus ryger, så ryger tiden, og ryger tiden, så ryger målet.

I Sarita CareTechs opstart var der ikke mange tanker omkring, hvordan en forretning skulle drives, og hvad en forretning overhovedet er. Tanken var, at en virksomhed naturligvis er baseret på sund fornuft og logik, så derfor kunne det da ikke være så svært at starte en.

Alle ting i universet har det med at være mere komplicerede, end først antaget.
Dengang var fokus bare på at udvikle noget spændende hardware og software, som måske kunne gøre en forskel for brugeren. Der var ikke mange tanker om, hvordan man kunne tjene penge på sådan en løsning, blot at lave noget der kunne give en reel værdi for brugeren. For hvis man kan lave en reel værdi, så burde brugeren også kunne afgive en værdi tilbage for produktet og dermed bingo, man har en forretning!

De to Sarita CareTech faldalarms designs

De to Sarita CareTech faldalarmdesigns

Til spørgsmålet, om de har haft udfordringer på deres vej, svarer de:
Forestil dig at vågne i en tåget skov, hvor du ikke kan se længere end en halv meter, og dit mål er at finde et slot lavet af guld et eller andet sted, og du er ikke engang sikker på, at du er i den rigtige skov. Hvad gør man? Man går fremad! Går man ind i noget, falder, går i cirkler, så ryster man det af sig, bliver en lille smule klogere og ryster det af sig og fortsætter. For at gøre det helt klart: Vi har på ingen måde fundet det gyldne slot endnu, dog er tågen begyndt at brænde lidt væk, og man kan se længere og dermed bedre forudsige, hvad der kommer på ens vej.”

Sarita CareTech mener, at penge og arbejdskraft er de to største udfordringer, der skal overkommes, når man er en opstartsvirksomhed. Pengene er til for at kunne betale for de fysiske ting, man skal bruge, arbejdskraft er for at kunne bygge noget værdi for de fysiske ting, du har købt.

“Til at starte med er penge egentlig ikke så svære at finde. Der er en del legater og fonde, der støtter iværksættere med små beløb (f.eks. Fonden for Entreprenørskab), hvis ideen er godt formuleret og har nogle fornuftige perspektiver. Disse skal selvfølgelig være klarlagte, før man søger – det kræver, at man bruger en måneds tid på at sætte sig godt ind i det marked, man ønsker at adressere, hvilke “stakeholders” der er, og hvordan de agerer i vores verden. Men hvis man holder hovedet koldt, kan man relativt hurtigt finde frem til disse. Arbejdskraft er en helt anden og meget mere besværlig ting, især hvis man ikke kan betale for den. Så har man reelt kun to muligheder: At love folk, at man vil betale for dem, når man nu engang får lavet noget omsætning, eller at give folk noget ejerskab i virksomheden. Den sidstnævnte løsning skal man være meget forsigtig med, da det er den mest værdifulde ressource, man har, og give den fra sig i et tidligt stadie er en smule farligt, da folk ændrer sig med tiden. Derfor er gode kontrakter, der sikrer, at man kan skubbe folk ud, hvis de ikke performer ordentligt, et must.”

Sarita CareTech var kun i det tidlige arbejde med deres prototyper, og de havde brug for at skabe proof of concept. Derfor søgte de om at modtage et Mikrolegat. Da de fik mikrolegatet, fik de muligheden for at teste deres produkt på et plejehjem og på den måde validere dets funktioner.

Holdet, der i dag driver Sarita CareTech, siger følgende om at finde det rigtige hold:
“En af de mest fascinerende egenskaber ved mennesker er, at folk vil det, andre folk også vil. Succes tiltrækker folk. Dermed opnår man en kritisk masse, som for os var fem mand, så kommer andre til næsten af sig selv! Især folk, der søger eventyr, og hvis en iværksættervirksomhed ikke er et eventyr, så er det ikke en rigtig iværksættervirksomhed. Efter at vi var to mand i to år, tre mand i et halvt år derefter, endnu et halvt år derefter med fem mand, og nu 10 blot fire måneder efter. Åbenbart gælder Moores lov ikke kun transistorer, men også mennesker – hvis man gør noget rigtigt! Det vigtigste, vi har lært, er at være ydmyge – man er intet uden de mennesker, der støtter en!”

Sarita CareTech giver deres bud på gode bøger, som også har
hjulpet dem, til nye iværksættere:

* Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future
* Einstein: His Life and Universe
* Alan Turing: The Enigma
* Nikola Tesla: Imagination and the Man That Invented the 20th Century
* The Lean Startup: How Today's Entrepreneurs Use Continuous
Innovation to Create Radically Successful Businesses
* Fergus O'Connell - What You Need to Know about Project Management
* Bruce R. Barringer - Preparing Effective Business Plans

 

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech


Fremtiden for Sarita CareTech, handler i høj grad om at få produktet klar til markedet og de søsætter snart deres Kickstarter-kampagne. De er i konstant vækst og får løbende input fra nye medarbejdere og praktikanter, der også ser vigtigheden af Sarita.

Deres vision for fremtiden er at have en virksomhed, der er tilpasset markedet og som bringer en ny fleksibilitet til industrien med service, design og udvikling som drivkraften – ældrepleje, der er baseret på intuitive brugerløsninger, hvor de tilpasser sig mennesket, ikke omvendt. De ønsker en fremtid, hvor en Sarita om halsen er et tegn på omsorg og frihed.

Iværksætteri har aldrig været målet, men blev vejen til målet. Grundlæggende var det blot viljen til at lave en løsning, der er bedre end de allerede tilgængelige, der satte skub i iværksætteriet.

For at gøre ens egen løsning tilgængelig for folket, bliver man dermed nødt til at være en iværksætter. Den danske beskrivelse af en iværksætter er meget fascinerende. Det er en person, der “sætter noget i værk”, og det sætter dermed også nogle krav. Hvis man udvikler et koncept og direkte sælger det videre til en virksomhed eller en tredjepart, så ser vi det ikke som reelt at sætte noget i værk. For at gøre en konkret forskel bliver en iværksætter nødt til at stræbe efter at få sit produkt/service ud til masserne på sin helt egen måde, udfordre status quo, bryde normerne og reglerne, og dermed sætte noget i værk, som ændrer verden for altid.”

Spørgsmålet, om de ikke bare skal gøre, hvad andre i branchen gør, gav dem lysten til at være iværksættere, fordi her havde de muligheden for lige præcis ikke at gøre, som de andre gør!

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

Mere om holdet bag Sarita CareTech, iværksætterundervisning og deres bofællesskab

Nikolaj Kjær Nielsen er stifter og uddannet elektronikingeniør, og Nicolai Kildegaard er kompagnon og uddannet IKT-ingeniør. Rasmine er office manager. Daniel Dulwich er PR- og salgsansvarlig og Denés Domenik er Chief Marketing Officer. De læser begge innovation og entrepreneurship.

Stifterne af Saritas fik ingen iværksætterundervisning på ingeniørskolerne. Men nu er det en del af pensum på ingeniørskolen. En del af den viden, de skulle bruge, kom fra litteratur og sparring med fagfolk. På sin kandidat fik Nikolaj noget undervisning inden for faget.

Det kan klart anbefales, da det hjælper meget med at strukturere en vandren gennem tågen. Dog er det vigtigt at pointere, at der ingen konkret opskrift er for succes, ingen garantier. Det eneste, man kan være sikker på, er, at tiden løber fra en på et tidspunkt – så gi’ den gas, så længe du kan!” siger Nikolaj.

Sarita CareTech har valgt at flytte ind og arbejde sammen i et hus i Aarhus. Med mange mennesker, der lever og arbejder sammen, er der altid liv i deres åbne kontorlandskab. I den ene ende af rummet sidder Nikolaj med små dele af hardware-designet spredt ud over sit bord, mens loddekolben står klar til brug. Ved det ene af de store fællesborde sidder Nicolai med sine programmørpraktikanter, alle med store eksterne skærme og høretelefoner på, begravet i koder. Ved et andet bord sidder Daniel og Denés og et par af de frivillige medarbejdere og arbejder på den næste marketingkampagne.

En masse gode råd fra holdet bag Sarita CareTech
Hvis du har det godt med følgende punkter, så er du good to go 🙂
*   Villig til at bruge 3-5 år af dit liv fuld tid på idéen
*   Indser, at du ikke er supermand og kan det hele
*   Ydmyg og respektfuld over for folk omkring dig
*   Villig til at skulle bryde dine indre barrierer
*   Behandle folk omkring dig, som du selv vil behandles
Ellers bare gi’ den gas!
“You can’t climb the ladder of success with your hands in the pocket!” – Arnold S.

“Skriv en god ansøgning, vær ikke doven, spring ikke over hvor gærdet er lavest.
Ingen gider at hjælpe nogen, der ikke er seriøse om den hjælp, de beder om.”

Et lille ønske fra Sarita CareTech til Youngtrepreneurs læsere
Vores Sarita faldalarms-halskæde er nu ved at være klar til forsalg. Derfor lancerer vi vores Kickstarter-kampagne. På vores kampagneside kan du skrive dig op på en liste, så bliver du den første, der kan få de bedste tilbud, når vi lancerer på kickstarter. Klik her!
Vi håber meget, at du har lyst til at støtte os – du kan hjælpe sagen med dit sociale netværk. Det kan gøres ved at tilmelde dig vores Thunderclap her.
Sammen kan vi skabe en bedre hverdag for vores ældre! På forhånd tusind tak for hjælpen.”

 

I kan læse meget mere om sarita caretech HER

Hvis du blev inspireret, så husk at dele blogindlægget, så andre kan blive lige så inspirerede. Hvem ved, måske kan din deling være starten på en andens iværksætterprojekt.

Tak, fordi du læste med!
Vi ses næste tirsdag – #youngtrepreneur / #youngtrepreneurtirsdag