Gæsteblogger: WHO IS LOUIS

Greta Louise Schenk forsanger i Who is Louis.

Jeg hedder Greta Louise Schenk, er 21 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra det nordlige Tyskland og er for to år siden flyttet til Danmark for at lave musik. Jeg studerer nu på sangskriverlinien på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og er sangskriver og forsanger i bandet Who is Louis.

UI

Projektet går ud på at 4 piger fra Innovationlinjen fra Varde Handelskole, og som en del af deres læring har de startet sin egen virksomhed, et bookingbureau for upcoming bands. De har blandt andet hjulpet Greta’s band med at book spille steder og laver blandt andet pakkeløsninger.

Jeg har fået meget ud af at være en del af projektet, fordi det er en anderledes tilgang til booking end hvis man selv skriver til spillesteder og må tage, hvad man kan få. Nu kan vi snakke sammen om det, og for mig er det vildt spændende at arbejde med pigerne og spille på deres gymnasium, fordi det er netop dén aldersgruppe min musik henvender sig til, og fordi jeg kan mærke at det er interessant at se for pigerne, hvordan jeg arbejder. Jeg er ikke særlig meget ældre end dem, og mit band er min “virksomhed” hvor jeg også laver en stor mængde entreprenørskabsarbejde i form af PR, booking af koncerter, optagelse og bearbejdelse af album mm.

Det er fantastisk at se hvordan de unge reagerer på musik fra et upcoming band; man har ikke hørt musikken i radioen, og den er dristig og tør gøre noget andet end mainstream-pop, og dog har de stort engagement og arbejder meget for projektet.

gh

 

Hvis du synes at Who is Louis lyder spændende så klik her eller på billedet ovenfor, og hør deres første single Alive!

Ps. Greta’s lærer Claus kommer på Danish Entrepreneurship Award og fortæller om projektet, så hvis det er noget du ønsker at hører mere om, så kan du finde ham i en af de mange popup session kl. 12.20-12.35.

 

Gæsteblogger: TRE DAGE MED EDISON

Johanne HJ fra Vorrevangskolen i Aarhus.

Johanne har skrevet et blogindlæg om, hvordan det var at arbejde med Edison.

foto

Jeg synes, det har været nogle gode dage. Jeg kan godt lide det der med, at man skal finde på noget nyt. Jeg kan også godt lide den måde, vi arbejdede på. Det var dejligt, at man lige kunne gå lidt rundt, hvis man havde brug for det, i stedet for at sidde på en stol ved et bord næsten hele dagen. Det var også fedt, at der ikke var noget, der hed A og B.

Praktikanterne var gode. Vi fik i hvert fald god hjælp ovre ved vores bord. Måden de ville have os til at arbejde og tænke var sjov. Det fysiske med at klappe osv. kunne jeg godt lide.
Man kom ligesom til at tænke på en masse ting, man ikke ville have tænkt på før. Vi fandt ud af det med at iværksætte er noget man kan bruge til mange ting. Alle ideerne var gode. Jeg lærte at man kan genbruge flere ting end jeg lige gik og troede. De tre Edison dage har lært mig meget. Praktikanterne vidste meget om at iværksætte ting. De viste os billeder af forskellige ting som er blevet genbrugt til f.eks. lamper, spejle og senge.

Vores projekt handlede om at genbruge vand. Vi vil tage vandet vi vasker hænder i og sende det over i toilettet, for toiletvandet behøver ikke at være rent for at skylle ud. Det ville både spare vand og penge, som man enten kan spare sammen eller sagtens ville kunne bruge til noget andet. Det tog lidt tid at finde ud af, hvordan det skulle fungere. En af praktikanterne hjalp os med at få en tanke. Vi fandt også selv ud af det til sidst, sådan helt.

I det hele taget kunne jeg bare godt lide at man var fysisk næsten hele tiden. Nu glæder jeg mig til at se hvad dommerne synes om vores skulptur/model og hvad de synes om selve ideen.

Stay tuned, for at se hvordan Johannes gruppe klare sig eller kom forbi Regionalfinalen i Aarhus, og se ideerne med dine egne øjne.