Hvilke klodser er der i din æske?

I sidste måned skrev Brian Johannsen om sammenhængen mellem LEGO-klodser og forretningsmodeller. I dette blogindlæg bygger han videre med klodserne, og fortæller om, hvordan man bedst får noget ud af de klodser man har til rådighed.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Jeg ved godt, det kan være svært at finde motivationen til at læse om forretningsmodeller, når du bare har allermest lyst til at drøne derudaf med din idé, for hvorfor læse om forretningsmodeller, når man kan lære gennem praktisk erfaring? Det korte svar er, at du kan lære meget smartere ved at fokusere på forretningsmodellen og ikke produktet. Hivebeat lærte det på den hårde måde, da de efter 2 år måtte erkende at der ikke var sammenhæng mellem deres forretning og markedet (det såkaldte product market fit). Jeg nævnte product market fit i mit sidste indlæg, som handlede om at bygge en model, som kunderne er interesserede i, med de klodser man har til rådighed. Det kræver dog først og fremmest at du ved, hvilke klodser du har adgang til.

Hvilke klodser skal du tage udgangspunkt i?

Dette blogindlæg kommer til at handle om de klodser du har adgang til allerede nu og som du kan starte med at bygge med. Forretningsmodellen, som jeg også fokuserede på i mit sidste blogindlæg, består af ni typer af byggeklodser: value proposition, ressourcer, aktiviteter, partnere, kundesegment, kundekanaler, kunderelation, indtjeningsmodellen, typen af omkostning.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Det er vigtigt at huske på, at man skal fokusere på de klodser, som man har adgang til. Det er nemlig både dyrt og tidskrævende at skaffe sig adgang til andre klodser. Indtil kunden har købt noget fra dig, kan du ikke være sikker på at der eksisterer et product market fit, og du kan risikere at spilde både tid og penge på at skaffe dig adgang til ressourcer, som du ikke har brug for: Målet er at få kunden til at købe noget fra dig uden at du skal investere tid og penge i at skaffe dig adgang til ressourcer først.

Du kan meget hurtigere teste en forretningsmodel ved at tage udgangspunkt i de ressourcer du allerede har. Udgangspunktet er derfor de klodser du har i din egen æske, og jeg vil love dig at du har adgang til meget mere end du tror.

Tre typer klodser at starte med

Som nystartet iværksætter har du som udgangspunkt adgang til tre typer af klodser. Her taler jeg om de tre kasser til venstre i modellen: aktiviteter, ressourcer og partnere.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

For at finde ud af hvilke klodser du har, skal du svare på følgende tre spørgsmål:

  1. Hvilke aktiviteter kan du gennemføre? En aktivitet er en handling du eller en i dit team kan gennemføre. Det dækker over alt lige fra at jonglere med en bold og til at programmere en hjemmeside eller lave Facebook-annoncering. Lav en liste over alle de aktiviteter I hver især kan lave og rangér dem på en skala fra 1-10 efter hvor gode I er til den specifikke aktivitet. Ønsker I at skabe en forretning, der vinder, handler det som minimum om at være de bedste til at lave det I laver. Hvis du derimod er fast besluttet på at ville lave hjemmesider til andre, men ikke føler du er særlig dygtig, så er der ingen vej uden om: Bliv den dygtigste af alle der tilbyder hjemmesider.
  2. Hvilke ressourcer har du adgang til? Det nytter selvfølgelig ikke noget at være den bedste til at lave hjemmesider, hvis du ikke har en computer. Det er derfor en god idé at lave en oversigt over alle de ressourcer du har adgang til. Ressourcer kan både være materialistiske, eksempelvis råvarer, elektronik osv., og immaterielle ligesom viden. Dog kan ressourcer også være steder du har adgang til; banerne hos den lokale fodboldklub, en restaurant, klasselokaler eller lignende. Igen er det en god idé at lave en liste og rangere ressourcerne efter hvor unikke de er: adgang til brænde i form af træ fra skoven er måske ikke så unikt, men det er adgang til en bowlinghal derimod, det samme hvis du er ekspert i at bygge rumraketter.
  3. Hvilke partnere (personer/virksomheder/organisationer) har du kontakt med? Som iværksætter vil du sjældent have nok i dig selv og derfor har du behov for hjælp udefra. Partnere dækker områder, som du ikke selv kan klare. Det kan være aktiviteter, ressourcer eller de kan hjælpe ved at stille deres eget netværk til rådighed. Her gælder det om at få lavet en oversigt over alle de personer og virksomheder du kender, eller som du kan blive sat i forbindelse med. Hvis du stadig er ung, er det ikke unormalt at glemme dine forældre eller personer, som dine forældre kender. Du kan hente meget hjælp gennem dine forældres netværk og relationer – udnyt det! Rangeringen af relationerne sker ved først at inddele dem efter, hvad de kan hjælpe med (udføre en aktivitet, adgang til ressourcer, adgang til potentielle kunder). Efterfølgende rangeres de efter:

a) Deres betydning for forretningsidéen

b) Hvorvidt de vil være villige til at hjælpe (hvor tæt relationen er).

Det kan være en god idé at lave et koordinatsystem, hvor de to akser repræsenterer hver af de to faktorer.

”Men det kan ikke lade sig gøre med min idé…”

Mange af jer sidder sikkert i en situation og tænker at ovenstående ikke giver mening i forhold til jeres forretningsidé. Måske sidder du i en situation, hvor du gerne vil lave en app, men ikke kender nogen, som kan programmere den. Her er det, du skal lytte godt efter: Jeg vil være den første til at erkende at dette ikke er den gyldne løsning, iværksætteriets såkaldte “holy grail”, men når Hivebeat kan ramme ved siden af efter at have deltaget i et 4 måneders langt acceleratorforløb i Silicon Valley, så bør du regne med at du også kommer til at bygge det forkerte en del gange inden du rammer plet. Det kan derfor sagtens betyde at du må opgive din første idé og gå mere lavpraktisk til værks med en anden og mere simpel forretningsidé. Succesfulde iværksættere formår at løse store problemer med simple løsninger og er de bedste til at gøre netop det de gør!

Dette blogindlæg har taget udgangspunkt i at kortlægge hvilke klodser du har adgang til, så næste skridt er at gå ud og finde et problem du kan løse med dem. Det vil være emnet for sidste artikel for i år, der kommer om i slutningen af november. Som altid kan du skrive til mig, hvis du har spørgsmål, feedback eller du har behov for et skub. Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning. 🙂

Gæsteblogger: Brian Johannsen

Vi har fået vores gode ven Brian Johannsen til at skrive et par indlæg for os, som I kan læse i løbet af den næste måneds tid. Brian har virksomheden At Turde, hvor han arbejder med at flytte fokus fra ideer og koncepter og over på personerne bag, nemlig iværksætterne. Det gør han blandt andet gennem konceptet Guerilla Startup, som du kan læse om på At Turdes hjemmeside – klik her, hvor du også kan læse mere om, hvad Brian ellers går og laver i sin virksomhed.

Her har du Brians andet indlæg.

 

13467720_10209792875287404_634877597_o

Kunderne er ligeglade med dit produkt
Det kan lyder provokerende, når jeg skriver, at kunderne er ligeglad med dit produkt, men det er de. De er til gengæld ikke ligeglade med den værdi, dit produkt giver dem: det problem, produktet løser.

En af de største (og første) fejl, første- og andengangsiværksættere laver, er, at de forelsker sig i en løsning: en idé. “Man skal være passioneret om sin idé”, er næsten en regel i iværksættermiljøet, men man burde måske ændre det til ”Man skal være passioneret for at løse et problem”. Det er vigtigt at pointere, at man sagtens kan opnå succes ved at udvikle et produkt først for efterfølgende at finde et marked til produktet. Det er dog rigtig gode chancer for, at man aldrig finder markedet.

Jeg vil her komme med argumenterne for, at man bør fokusere på kundens problem (behov) og være ligeglad med løsningen:

 

Bliv ekspert i kunderne
Den største fordel, du som iværksætter kan have, er at være ekspert i lige præcis det segment, du henvender dig til, nemlig dine kunder. Det tager lang tid at blive ekspert. Det er ikke noget, man bliver igennem nogle enkelte kundeinterviews eller udsendte spørgeskemaer. Ved at fokusere på kundens problem, bliver du ‘tvunget’ til at sætte dig i kundens sted. Jeg har set utrolig mange iværksættere fejle, fordi de havde mere travlt med udvikling, end de havde med at forstå kunderne!

 

Træf bedre beslutninger
Din virksomheds vision er pejlemærket for alle beslutninger, der bliver truffet. Eller det burde det være. Ved at fokusere på problemet, du vil løse, bliver det nemmere at vurdere, om en beslutning er god. Stil dig selv de tre spørgsmål:

  • Hjælper dette med at løse kundernes problem?
  • Er det den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på?
  • Hvordan kan jeg forbedre det, vi i forvejen gør, for at løse kundens problem endnu bedre?

Spørgsmålene kan anvendes i alle dele af virksomheden, og med flere medarbejdere er det en simpel måde at sørge for, at alle arbejder frem mod et fælles mål.

 

Mindre risiko for at fejle
Fokuserer du på at skabe et produkt, kan produktet enten blive en succes eller fejle – statistisk set fejler de fleste. De fleste teams, der fokuserer på produktet, giver op, når deres produkt ikke bliver en succes, og ofte er det p.g.a. manglende kunder. Fokuserer du i stedet for på problemet, har du i processen fået værdifuld viden, der stiller dig endnu bedre til næste forsøg.

 

Du fremtidssikrer din virksomhed
Henry Ford, som er kendt for at have kommercialiseret bilen, er også kendt for følgende citat: “If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses”. Hvor hesten er produktet, er problemet at transportere sig fra A til B på en behagelig måde. Ved hele tiden at stille sig selv spørgsmålene i punkt 2, udfordrer man sin nuværende virksomhed og dens løsninger.

 

Du skaber meget hurtigere tillid
I mit sidste indlæg (læs her) argumenterede jeg for, hvorfor tillid er den afgørende faktor for dig som iværksætter. Jeg beskrev vejen til tillid som værende afhængig af: Tillid = (Vision + Ambition) x Eksekvering. Igennem indlægget har jeg allerede dækket, hvordan ‘vision’ og ‘ambition’ gør sig gældende (se spørgsmålene i punkt 2.). Ved at fjerne fokus fra én specifik løsning og i stedet forsøge at løse et problem i stedet, åbner du muligheden for mange løsninger og derfor også muligheden for at eksekvere oftere.

F.eks. kan det sagtens være, at en dating-app til ældre er en god idé, men man kan også forsøge at løse de ældres problem ved at:

  • Starte en blog med datingtips til ældre
  • Lave en aktivitetsoversigt over steder, man kan tage sin nye, gamle udkårne hen
  • Arrangere events for singler
  • Lave en side med kontaktannoncer
  • Arrangere rejser
  • og meget mere…

En dating-app kan tager 6 – 12 måneder at udvikle, mens mange af ovenstående aktiviteter kan afprøves sideløbende. Man vil opleve, at interessen og tilliden fra ens kunder stiger løbende, såfremt man viser, at man forsøger at løse et reelt problem.

 

Fokuser på problem frem for løsning
Det findes selvfølgelig utallige eksempler på produkter, der blev en succes på markeder, de ikke var tiltænkt, eller ved tilfældigheder. Udgangspunktet for at starte med problemet og ikke løsningen skal ses ud fra erfaringer med, hvorfor iværksættere fejler og endnu værre, hvorfor de ikke fortsætter efter at have fået de første nej’er. At blive succesfuld iværksætter tager lang tid, bl.a. fordi det kræver, at man bliver ekspert i forhold til sine kunder. Gør dig selv den tjeneste at fokusere på problemet og ikke løsningen – du vil opleve meget mere læring, opbakning og i sidste ende succes.

 

13467886_10209792875367406_1242338616_o

 

Hvad kan du selv gøre
Kig på din egen virksomhed, din idé eller dit koncept og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er det for et problem du forsøger at løse? Husk at tage udgangspunkt i det mest essentielle behov, f.eks: Behovet for at klæde sig smart, i stedet for behovet for at købe tøj gennem en app, eller på internettet.
  2. Hvordan ser din potentielle kunde ud? Alder, køn, baggrund, andet.
  3. Hvor stort et problem er det for dine kunder? Evt lav en liste over andre problemer der optræder i deres hverdag og forsøg at rangere dem.
  4. Hvilke andre muligheder er der for at dække behovet? List gerne alle potentielle muligheder du kan komme i tanke om.
  5. Hvordan vil du vurdere om det er tale om gode eller dårlige muligheder for at løse problemet? Find gerne cirka tre kriterier.
  6. Hvordan rangerer de enkelte muligheder og din egen idé/virksomhed i forhold til?
  7. Hvad kan du ellers gøre for at løse problemet hos kunderne? Find gerne nogle hurtige måder at hjælper kunderne på: Eksempelvis starte en blog.

 

Langt de fleste får ikke gennemgået spørgsmålene ordentligt, da de ikke står til ansvar overfor nogen. Jeg udfordrer dig hermed til at svare grundigt på alle syv spørgsmål og sende det til mig (brian@atturde.dk). Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andet.

 

Gæsteblogger: Anne Bang-Larsen

Når det regner på præsten, drypper det på degnen – små lette innovative dryp

 Nogen vil mene, at innovationsbegrebet som en anden syndflod vælter ind over det almendannende gymnasium i disse år. Andre vil mene, at der intet nyt er under solen. Atter andre vil mene, at innovationsbegrebet giver helt nye perspektiver på undervisningen på STX. Personligt hører jeg til dem, som drevet af lige dele nysgerrighed og skepsis, har kastet mig ud i en afsøgning af, hvad den innovative undervisning kan bidrage med i en humanistisk praksis. I den forbindelse må jeg blankt erkende, at jeg hverken føler mig omstyrtet eller opslugt af syndfloden. Jeg vil heller ikke sige, at jeg som en anden missionerende præst føler mig gennemvædet af den innovative bølge. Snarere er jeg der, hvor de små dryp har ramt mig som lærer og bevidstgjort mig om, hvordan de små innovationsdidaktikker kan berige min daglige undervisningspraksis.  Det er netop disse små innovative dryp, jeg har lyst til at blogge lidt om.

Arkivfoto

Arkivfoto

Innovationsbegrebet dækker over mangt og meget. Således er der også en overhængende fare for, at begrebet bliver et gummibegreb, der kan bruges om stort set alt. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil derimod bruge dette blogindlæg til at betone en bred forståelse af innovationsbegrebet, som kan være med til at fremme lysten til at arbejde med innovation i undervisningen. Den forståelse, jeg har af begrebet er, at når jeg arbejder med innovation i undervisningen, handler det om at lave en nytænkende forbedring af noget i verden.

På denne vis er det altså en alment orienteret innovationsforståelse, jeg lægger mig op af, og det oplever jeg som en befrielse. En befrielse, fordi det taler så anstændigt sammen med alle de andre ting, jeg laver i min undervisning. Således er det næppe fjernt for mine kolleger i det gymnasiale landskab at arbejde med elevernes samarbejdsevner, handlekompetencer, formidlingskompetencer, kreativitet og elevernes evner til at navigere i udførelsen af en opgave – alle kompetencer, som vi på forskellig vis arbejder med i undervisningen. Disse kompetencer er imidlertid også, hvad der indenfor innovationsdidaktikken omtales som innovationskompetencer.

Med innovationskompetencerne er vi fremme ved min anden centrale pointe, bevidstgørelse om og træning af de ovennævnte kompetencer. Det er min helt klare opfattelse, at innovationsarbejdet i undervisningen også har karakter af en art bevidstgørelsesarbejde. Når jeg mener, at innovationsarbejdet i særlig grad har en styrke i den sammenhæng, skyldes det, at vi i innovationsundervisningen arbejder sjældent systematisk og procesbevidst. Dette gør vi i høj grad, fordi innovationsdidaktikken har et særegent fokus på processen og de forskellige redskaber til at styre arbejdsprocesserne. Netop denne procesorienterede tilgang til undervisningen er ikke noget jeg som humanistisk gymnasielærer i øvrigt har gjort meget i, men ved at integrere innovative arbejdsformer som en fast bestanddel af min undervisning, bevidstgøres eleverne i høj grad om, hvor i processen de arbejder, hvilke kompetencer der styrkes, og hvilket formål dette tjener. Med innovationsdidaktikken gives der altså her en meget konkret og oplagt mulighed for at arbejde med elevernes refleksionsproces i forhold til egen læring.

Refleksionsprocesser skal imidlertid trænes. Derfor er det mig også magtpåliggende at fremhæve, at små innovative dryp i hvert forløb i min optik udgør en bedre træningsbane. Hvis eleverne kun møder en bevidstgjort innovationspraksis i et eller to større innovationsforløb i deres gymnasietid, så får de det ikke integreret i forhold til at tænke i og arbejde med innovative kompetencer. Og at reflektere over noget man gør en enkelt eller to gange giver ikke megen mening. Jeg vælger i stedet at integrere de innovative arbejdsformer i både stor og lille skala i hvert forløb, vi har. Karakteren af mit innovationsarbejde spænder derfor også meget bredt fra små projekter til større projekter af tværfaglig karakter. De mindre innovative dryp handler typisk om, at eleverne udarbejder fagligt materiale til skolens udvekslingsstudenter inden for forskellige områder og fag; producerer rejseguides til studierejsemålene (fx religiøse eller historiske), tilrettelægger eller afvikler brobygningsundervisning eller laver tutorials til nyt fagmateriale. De lidt større projekter kan handle om branding af en virksomhed i forhold til en ny målgruppe; undervisningsformidling til nye målgrupper; eller planlægning og afvikling af forskellige kampagner. Den helt centrale pointe i denne sammenhæng er, at de små innovative dryp i hvert forløb giver en langt bedre bevidsthed om innovationskompetencerne, letter processen i innovationsarbejdet og sidst men ikke mindst udgør en god anderledeshed i hvert forløb.

Arkivfoto

Arkivfoto

Ovenstående kalder på en 3. pointe – den gode anderledeshed. Ligesom eleverne synes, det er meningsfuldt for dem at arbejde anvendelsesorienteret, synes de også, det er meningsfuldt for dem at arbejde innovativt. Som lærer møder jeg derfor en helt anden energi i mit fag, når jeg arbejder med innovationsprojekter. At det er noget, nogen skal bruge, og at man tilmed er ’first mover’ er en motivationsknap af en helt særlig kaliber.

Men det er jo ikke bare tant og fjas. Min sidste pointe vil derfor også være rettet mod processen og evalueringen. Jeg vil således gerne slå et slag for det sidste led i den innovative proces – evaluering og refleksion. Under udviklingen af et produkt og særligt efter udviklingen, finder jeg det helt centralt at spørge reflekterende til produktets karakter. Hvad er jeg i færd med at udvikle/hvad har jeg udviklet, og hvad skal der til for, at de bliver bedre? Det er her, vi for alvor kan betone den faglige viden og værdien af den. For det handler jo netop ikke blot om at få de gode idéer. Det handler om at få dem, men i lige så høj grad om at kvalificere dem. Her bliver det en helt tydelig pointe for mine elever, at forudsætningen for at kvalificere dem er viden. På den måde tvinges eleverne i det vellykkede innovationsarbejde også til at forholde sig til viden, sortere i viden, kvalificere med viden og søge mere viden. Når innovationsdidaktikken skal have sin plads i STX, mener jeg derfor også i høj grad, at det er fordi innovation kan sætte viden i spil på en autentisk måde.

Og skal man runde den af, ja – så giver det næsten sig selv. Det kan godt være, at innovationsbølgen er over os og indimellem fremsat som den nye frelse. Men jeg er hverken præst eller frelst. Jeg fanger derimod nogle små meningsfulde dråber i innovationsdidaktikken, som jeg synes gør min undervisning mere frugtbar.

Gæsteblogger: Project1Million

Fra en idé til Awardvinder og videre endnu…

Det hele startede med en observation i sommeren 2012 på mit universitet. Her observerede jeg nemlig, at der var rigtig mange mennesker, som ikke tog deres tomme flasker eller dåser med hjem, men i stedet smed dem i skraldespandene. Problemet for mig var ikke kun, at panten gik tabt. Det store problem var egentlig, at jeg ikke kunne lade være med at tænke over al den tid, der blev brugt på at sortere flasker og dåser fra affaldet.

IMG_46532

Derfor fik jeg den idé at indsamle flasker og dåser for at donere pengene fra panten til andre sociale projekter. Idéen var hermed skabt, men processen fra idé til afvikling af projektet var rigtig lang. Det gik hele tiden op og ned. På vejen for at finde en løsning til genbrugsproblemet og for at finde en eller flere partnerskaber, som kunne støtte mit projekt, blev jeg afvist fra nogle store virksomheder. Og det var ikke til at forstå for mig, som syntes, at idéen var virkelig god og nem at forstå. Det er dog meget vigtigt, at man ikke kun har en god idé, men også styrken til at udvikle idéen og prøve igen og igen – og aldrig give op.

Som gruppe tænker man bedst
Hvis du sidder med en god idé og ikke ved, om den kan bruges eller ikke, så kan du prøve at tale med nogle fremmede eller nogle eksperter inden for det område. De kan fortælle dig deres ærlige mening – frem for hvis du spurgte dine venner eller din familie. Ligeledes kan de være med til at give dig nogle gode input, som du kan bruge for at udvikle idéen videre.

Ved siden af noget finansiel støtte er det meget vigtigt, eller måske det vigtigste, at være en del af et godt hold. Det behøver ikke nødvendigvis at være dine bedste venner, men prøv at finde nogle personer, som har indsigt i nogle aspekter, som ikke lige er din ekspertise. Find nogle personer, som kan supplere dig og dine svagheder.

10156053_10154137135465564_2799178405517652058_n

Et halvt år senere
Efter jeg havde fundet nogle samarbejdspartnere, der kunne hjælpe mig på vej med min hjemmeside samt fundet en beholderløsning til indsamling af flasker og dåser, gik jeg den 12. november 2012 ud og præsenterede mit projekt offentligt.

I løbet af det første år voksede vores hold, men også vores erfaringer. Vi fandt ud af, at vores hvide firkantede beholdere ikke virkede særlig godt. Problemet var også, at vi som internationale studerende havde det svært ved at forklare konceptet helt korrekt: at vi ønskede at indsamle flasker og dåser til velgørenhed. Også selvom vi på det tidspunkt ikke havde doneret nogen penge til velgørenhed.

Endnu et år senere
Præcis et år senere fik vi en mail fra vores lærer om, at hun havde nomineret os til ”Danish Entrepreneurship Award – Vækstspringer 2013”. Derfor drog vi til Fredericia den 21. november i 2013 for at pitche vores idé på den store scene. Indtil denne dag havde vi aldrig pitchet vores idé foran så mange mennesker før. Vi var derfor meget nervøse – især fordi vi var de eneste, der præsenterede vores projekt på engelsk. Heldigvis fandt jeg ud af, da jeg talte med de andre deltagere, at alle var nervøse.

Det var lidt nervepirrende at pitche, for det var vigtigt, at vi fik forklaret vores idé rigtigt, samt at den tid vi havde blev overholdt. Vi gjorde det på den måde, at to af os pitchede, og så var der en tidstager, der gav tegn, så vi vidste, hvor lang tid vi havde tilbage. Efter at have præsenteret vores projekt fire gange, var vi heldigvis i finalen – ud af en hård konkurrence blandt 87 teams. Vi vandt! Og fik præmien Vækstspringerprisen – Den grønne Særpris.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Uundværlig erfaring
Jeg kan kun anbefale, at I tilmelder jer med jeres idé til en konkurrence, fordi man kan få rigtig mange erfaringer og gode kontakter ud af det. Hver deltager er en vinder! Vi har ligeledes brugt den feedback, vi fik på dagen, til at udvikle vores koncept. Men selvfølgelig har det været en stor motivation til at gå videre med projektet, fordi vi vandt, og fordi vi fik lov til at stå på scenen og modtage en præmie på baggrund af den idé, jeg fik halvandet år tidligere. I alt kan man sige, at deltagelsen har givet os rigtig meget selvtillid og en del opmærksomhed.

De nye kontakter, pengene og forslagene har vi brugt til at danne et endnu bedre koncept og udvikle vores containere. Med de nye containere og efter vi har doneret 12.600 kr. til Trygfonden Børnehuset i Aarhus og Odense, fik vi bl.a. en invitation til at stille vores Project 1 Million beholdere op til Metallica og Aerosmith koncerterne i Horsens, hvor vi indsamlede penge til et velgørenhedsprojekt, som hedder Savn.

Efter alle disse erfaringer med store arrangementer og en ny motivation, kontaktede vi Fonden for Entreprenørskab, som står bag Danish Entrepreneurship Award. Vi spurgte om muligheden for at stille nogle af vores containere op til Award2014. De har været så begejstrede, at de støttede os med at transportere 60 af vores containere til Fredericia. Selvfølgelig var det igen en stor opgave, men også en stor mulighed for at bevise, at vi har udviklet projektet, og at vi kan indsamle rigtig mange flasker og dåser (penge) til BØRNEfonden, som ellers ville blive tabt. Vi vurderer, at vi har indsamlet omkring 4000-5000 kr., hvilket betyder, at vi kan dække ét års undervisningsgebyr for to unge mennesker i Afrika. Udelukkende fordi vi har fundet en løsning på dette genbrugsproblem, som jeg observerede.

Lige nu er vi i gang med at planlægge opgaverne i 2015, og vi har allerede nogle rigtig gode arrangementer planlagt. Endvidere er vi i gang med at udvikle projektet til en social virksomhed, der kan hjælpe virksomheder til at integrere Projekt 1 Million som CSR-projekt.

 

IMG_4616
Hvad er Project 1 Million?

  • Vi stiller containere ved vores partnere, dvs. virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
  • Vi får panten af de indsamlede flasker og dåser.
  • Vi videregiver alle pengene til lokale velgørenhedsformål! Målet er at samle i alt 1.000.000 flasker og dåser ind og donere panten til forskellige sociale formål. De studerende bag Project “1 Million” arbejder gratis for projektet. Alle de midler, de får ind gennem pant på flasker og dåser, går ubeskåret til almennyttige formål. Omkostningerne bliver dækket fra sponsorer.

Hvordan kan du kontakte os?

Hvor kan du finde flere informationer:

 

 

Interview: Henrik Nissen og Anette Høgh Sonnichsen

’Det er derfor, at vi er dommere!’

’Gode løsninger.’ ’Brandgode idéer.’ ’Høj kreativitet.’ Dette var blot nogle af sætningerne, der fløj ud af munden på Henrik Nissen, da jeg talte med ham tidligere på ugen. Henrik var dommer i Edison-konkurrencen til Danish Entrepreneurship Award 2014 den 20. november og har ikke fortrudt et eneste sekund, at han tog en dag ud af kalenderen for at give lidt af det igen, som han har fået igennem sit liv: hjælp, støtte og opbakning fra de erfarne.

Unge ved Edison

Anette Høgh Sonnichsen, der er projektleder på Teknologisk Institut i OpfinderTjenesten, gav ligeledes sit besyv med, da jeg nysgerrigt udforskede dommergerningen. Hele teamet bag Teknologisk Institut er stærkt repræsenteret til Danish Entrepreneurship Award. De holder oplæg, de har en stand, og de er dommere. De vælger alle at deltage på baggrund af deres brændende ønske om at forandre de unges perspektiv og gøre dem endnu mere kompetente, når de arbejder med innovation og entreprenørskab.

Henrik Nissen arbejder til daglig med at hjælpe iværksættere. Han har i alt startet 29 virksomheder og solgt de 14 af dem videre. Så man må sige, at vi her har fat i en erfaren herre. Henrik har som så mange andre fået meget opbakning og hjælp igennem sit liv til at komme der, hvor han er i dag. Derfor valgte han at hive en dag ud af kalenderen for at bakke op om de unge talenter til Danish Entrepreneurship Award 2014. ’Da jeg var ung, var der nogen, der hjalp mig. Så jeg ønsker egentlig bare at give noget den anden vej. Fordi ingen har så travlt, at de ikke kan hive en dag ud af kalenderen til det her.’

For som Henrik fortalte mig, så har han travlt. Meget. Men med lidt planlægning, så kan man få alt til at hænge sammen. Derfor satte han tid af i sin kalender til at hjælpe Danmarks fremtid. For til en sådan konkurrence giver hjælp fra kompetente dommere en endnu bedre og mere kvalificeret konkurrence.

ha

For Anette og teamet bag handler det om at bidrage til at uddanne og træne fremtidens værdiskabere. ’Vi fanger de unge på et vigtigt tidspunkt. De er ikke endnu blevet teoretisk tænkende og fastlåst i, hvad man kan, og hvad man ikke kan.’  Anette arbejder hver eneste dag for, at børn skal have lov til at lære på mange forskellige måder. ’De skal lære at tænke anderledes og bruge deres fantasi – og de skal turde fejle’. Og ved at være dommer i Edison-konkurrencen kan Anette være med til at fremme de unges kreative tanker og hjælpe dem på vej til at komme ud af deres komfortable zone.

Edison

Netværk, netværk, netværk
Det er en selvfølge, at de unge iværksættere får meget ud af at blive bedømt at erfarne dommere. Men får dommerne også noget ud af en sådan dag? ’Ja! Vi får en masse nye idéer. Vi får netværket med en masse andre dommere, som vi ellers ikke har tid til i vores travle hverdage. Vi møder en masse nye mennesker, og har denne dag tiden til virkelig at tale med nogen,’  fortæller Henrik. Så for ham var dagen ikke kun beregnet til at vejlede unge iværksættere; nej, han havde også sat dagen af til at netværke og få nye, gode idéer. Ligeledes mener Anette, at der denne dag er uanede muligheder for at netværke med mange gode fagligheder og mennesker, hvis blot man møder op med en åben og imødekommende tilgang. ’Jeg er af den mening, at gode netværk er nogle af de stærkeste kort, vi som virksomhed kan have på hånden,’ fortæller Anette.

05_Edison_14

Ros til lærere og elever
Folkeskoleeleverne var igen i år fyldt med vilde tanker og kreative idéer. Sommetider også idéer, der simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Ofte var idéerne dog så kreative og gennemtænkte, at man i år mærkede, at underviserne havde sat mere fokus på dette i undervisningen. Henrik og Anette er begge henrykte over det engagement, som både eleverne og underviserne lægger i dette projekt. ’Der skal lyde en stor ros til begge parter. Niveauet er imponerende højt og engagementet er endnu højere. Så har du brug for en vitaminindsprøjtning – så bliv dommer i Edison. Det er derfor, at vi er dommere.’

Om Edison
Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb vil eleverne stifte bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

LogoEdison

Gode råd: Linda Greve

Har du set en mulighed i dag?

Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive nogle gode råd til, hvordan man gør noget ved en idé, man har i maven. Men faktisk er der ikke meget evidens for, at idéer kommer fra maver. De kommer fra den hverdag, du har. Hvis du vil skabe værdi for dig selv og andre, skal du øve dig i at se muligheder frem for at få idéer. Her er otte gode råd til hvordan:

IMG_5075

1: Det altoverskyggende råd er: Vær nysgerrig!
Du skal turde lytte efter det, du ikke ved i forvejen. Du har sikkert hørt ”fail fast, succeed sooner”. Og en del af det at fejle er at turde indse, at det, du tror, du ved noget om, måske ændrer sig.

2: Det er dine muligheder – men hvem er du?
Brug lidt tid på at undersøge din hverdag. Hvad laver du? Hvem kender du? Hvilke ting interesserer du dig for? Og er der nogle af alle de ting, der gør, at du ser nogle sammenhænge, andre ikke ser? Muligheder opstår af, hvem du er, hvad du kan, og hvem du kender.

3. Vær opmærksom: hvad i din hverdag burde ”nogen” gør noget ved?
I stedet for at tænke i produkter skal du tænke på behov – for det er behovet, din løsning skal tilfredsstille, så nogen vil købe dit produkt. Er køen for lang i kantinen? Får folk ikke lavet deres lektier? Er store tørklæder in, men for dyre? Muligheder skabes i de der ’det må nogen da se at tage sig af’-situationer. Hvis du vil gøre det til din mulighed, er det dig, der skal gøre noget ved det!

4: Snak med nogen om det!
Når du har det helt færdige produkt, er det for sent at rette til. Så snak med folk om de muligheder du ser og pump dem for idéer til løsninger. Hvis ingen andre end dig ser problemet, er dit marked ret lille! Også når du har idéer til løsninger, skal du prøve dem af på potentielle kunder. Det er sådan, du udvikler noget, folk vil bruge. 

5: Tillad at din mulighed og dine idéer ændrer sig.
Du bliver helt sikkert klogere i din proces. Tillad at dit fremtids-jeg er klogere end dit fortids-jeg. Det er ikke meningen, du skal vide det hele nu!

6: Der går 3000 elendige idéer på én god!
Du skal ikke vente på den ene gode idé; du skal have et hav af idéer, som måske tilsammen – eller på trods af hinanden – bliver til noget virkelig fedt.

7: Lav en forretningsmodel og drop forretningsplanen
Jeg melder mig i koret af folk, der ikke tror på forretningsplaner, men er glad for forretningsmodeller. Find Osterwalder og Pigneurs Business Model Canvas på nettet og begynd at udfylde det med det samme.

8: Øv dig i at pitche
Lav din salgstale og bliv ved med at udvikle den. Husk at den skal være en præsentation af din kundes behov, ikke af hvor fed du er – alle vil helst høre en historie om sig selv – det vil dine kunder og investorer også.

Mød Linda Greve i foredragszonen på Danish Entrepreneurship Award 2014 d. 20. november. 

Gæsteblogger: COME ON

Sådan lærer du at elske internettet og den digitale postkasse, selvom du er en del af det “grå guld”

Signe, Victoria og Bolette er tre piger med ben i næsen. Alle har de en meget aktiv hverdag. De dyrker sport, går meget op i skolen, har fritidsjobs, hænger ud med veninderne – og så har de også lige deres egen virksomhed. De har sammen udviklet COME ON. Konceptet tager udgangspunkt i en bog, der guider primært de ældre i samfundet igennem internettets mange facetter. Læs meget mere om virksomheden, COME ON, og pigernes oplevelser, udfordringer og erfaringer nedenfor.  

 10743_724080250958872_33254804_n

COME ON er en virksomhed bestående af tre piger, som alle studerer på Herningsholm Erhvervsgymnasium (HHX). Virksomhedens indehavere er Signe Pedersen 19 år, Victoria Skov 18 år og Bolette Sand, også 18 år. Vi er alle tre aktive piger, som både går meget op i vores skole, og ønsker at pleje og vedligeholde vores venskaber. Vi dyrker alle sport og har fritidsjob ved siden af vores virksomhed.

Idéen bag
Vores idé opstod hovedsageligt, da Signe Pedersen i et fly på vej til Bulgarien læste en artikel om et nyt lovkrav om digital postkasse, som ville træde i kræft fra d. 1. november 2014.  I artiklen stod, at det ville skabe problemer hos de mange ældre, som endnu ikke kender til internettet. Vi diskuterede efterfølgende i gruppen, hvordan vi kunne hjælpe de stakkels ældre, som ikke kender til internettet og dermed skal opfylde et lovkrav, som de ikke aner noget som helst om. Vi brainstormede her ud fra og kom frem til flere forskellige muligheder til, hvordan vi kunne hjælpe de IT-svage i samfundet. Vi startede med, at unge, som nu til dags vokser op med IT fra de er spæd, skulle hjælpe de ældre, men fandt hurtig frem til at sådan en proces var mere kompliceret end blot lige. Det krævede en masse loyalitet og samarbejde mellem os og andre unge. Vi begyndte her fra at tænke over, hvad de ældre, som er dem med det største problem, føler sig trygge med, og hvad de er opvokset med. Her kom bogen i spil, og vi begyndte at brainstorme frem til, hvordan vi skulle lave en bog ud fra dette. Ret hurtigt efter havde vi skrevet og fået produceret vores første testbog.

COME ON-LINE
COME ON-LINE er en bog, som er skabt i forhold til det kommende nye digitale lovkrav, som træder i kræft fra 1. november 2014. Det er en bog, som fungerer som en guide til primært de ældre omkring internettet. Bogen er bygget op omkring den digitale postkasse. Dette vil sige, at den indeholder guides til forskellige mailsystemer samt guide til nemID, da disse to ting kræves i oprettelsen af en digital postkasse. Ydermere kommer bogen omkring de sociale medier, da vi fandt frem til, at flere og flere ældre ønsker at lære omkring de sociale medier også. Det er altså en hjælpende hånd til at komme sikkert og godt i gang med internettet og dets funktioner.

comeon2

 

hånd

Vores bog er en god idé, da myndighederne har skabt et kæmpe hul i markedet. Vi har nemlig undersøgt, at over 350.000 ældre i Danmark mellem 65-89 år aldrig har sat deres fingre på et computertastatur. Samtidig er der mange voksne og ældre, som ikke aner noget om den digitale postkasse, som vores bog selvfølgelig følger op på.

Kommuner i hele Danmark arbejder på at hjælpe de ældre, som ikke kender til internettet. Dette gør de bl.a. gennem mange IT-kurser på datastuer og andre offentlige steder, hvor de ældre blot skal vise fremmøde. Dette har dog ikke haft den store succes i de fleste tilfælde. Her kommer vores bog altså ind i billedet, hvor de ældre kan få ekstra hjælp. De ældre kan selv bestemme tid og sted med vores bog samt sidde med det for sig selv og indlære tingene step by step.

Screenshot 2014-06-24 17.54.04

At være iværksætter
Det, der er fedt ved at være iværksætter og innovativ, er at skabe sit helt eget. Man er ejer og tager fælles beslutninger. Samtidig kommer vi i en tidlig alder ud i erhvervslivet og får en masse erfaring, som vi i stor grad kan bruge i fremtiden. Vi tjener vores egne penge, og vi må selv sørge for at markedsføre os, finde optimale leverandører, skrive handelsbreve til vores forhandlere og meget mere.

Vi er alle tre blevet udfordret langt mere, end vi havde forventet. Ingen af os havde kunnet forestille os, hvor meget tid og hvor mange ressourcer der skal lægges i at drive egen virksomhed. Det hele startede som et lille skoleprojekt, men efter at have vundet priser til Young Enterprise konkurrencer samt fået solgt en del, fik vi virkelig blod på tanden.

537136_724090154291215_1399801577_n

Vi har lært utrolig meget af at være med i konkurrencen. Vi er kommet ud over det normale pensum, og vi har virkelig fået lov til at stå med erhvervslivet i hænderne. Ingen af os havde regnet med, at vi skulle starte en virksomhed som 17 og 18-årige (som vi var i november, hvor vi startede op) og blive registreret som en I/S virksomhed efter nogle måneder og kan tjene penge på et produkt, vi selv har skabt. Vi lærer i store træk, hvordan man driver en virksomhed; man skal tilpasse sig sin målgruppe, markedsføre sig samt kommunikere med sponsorerer, samarbejdspartnere, kunder – og meget mere. Vi synes, at kommunikation mellem leverandører, samarbejdspartnere, kunder osv., er det, vi har fået størst erfaring af. Hvordan skriver man en rigtig handelsmail? Hvordan laver man en faktura? Hvordan er det optimalt at kontakte potentielle kunder og præsentere produktet? Alt dette skal munde ud i, at de skal få troen på, at vores produkt er det rette for dem.

Det er en alle tiders mulighed, at skolen giver mulighed for at prøve dette. Vi ville ikke have været det foruden. Selvom at det nogle gange trak tænder ud at skulle sidde en lørdag efter en handelsskolefest for at arbejde på sin virksomhed. Eller blive ekstra timer på skolen, hvor ens venner har fri og bruger deres fritid sammen. Vi har dog været så heldige, at vi er veninder, hvilket har gjort at vi kombinerer disse to ting. Virksomhed og venskab på samme tid – selvom det også nogle gange kan være en udfordring. Man skal dog være forberedt på, at det kræver ekstra tid og ressourcer, men vil man det nok, er dette jo heller ikke et problem.

En masse erfaringer rigere
Overordnet har det været en fantastisk mulighed for os, som skolen har givet. Dette har allerede givet os en masse erfaring og fortsat vil – det er vi helt sikre på.

Det var en kanon oplevelse at deltage i konkurrencerne – både Danish Entrepreneurship Award, men især DM for entreprenørskab for ungdomsuddannelserne. Alle de mange deltagende hold og så mange gode idéer samlet på et sted – det var meget lærerigt. Samtidig var det rigtig inspirerende at se, hvordan de andre hold gør, og hvor meget de har gjort ud af det. Vi udnyttede dagen som en salgsmulighed, som endte i et salg på tre bøger. Derudover kom vi i kontakt med utrolig mange spændende mennesker fra erhvervslivet, som har utrolig meget erfaring. Det har medført til et større netværk og flere kontakter – hvilket jo er kanon til vores lille, nystartede virksomhed. Slutteligt skal vi til Fredericia til september, hvor vi skal ud at præsentere vores virksomhed og projektet i Company Programme overfor nye elever og lærere, som overvejer at vælge innovation. Dette bliver også spændende og endnu en mulighed for at få vores virksomhed frem i søgelyset.

 10312677_743415255692038_6021271857391107108_n-1”Jeg ville personligt ikke have været det foruden. Selvom at det nogle gange trækker tænder ud at skulle sidde en lørdag efter en handelsskolefest for at arbejde på sin virksomhed. Eller blive ekstratimer på skolen, hvor ens venner har fri og bruger deres fritid sammen.” fortæller Bolette Sand, der er medejer af virksomheden, COME ON.

Vi fortsætter med vores virksomhed, og det er på en måde dejligt, at vi ikke har så mange konkurrencer at tænke på mere, da det hele er slut. Så nu er der tid til, at alt fokus kan ligge på virksomheden, så vi kan videreudvikle den. Alt i alt har Danish Entrepreneurship Award været en oplevelse som ingen af os nogen sinde vil glemme. Herudover har dette været med til at gøre os mere opmærksomme på, hvor hver af vores ekspertiser ligger, og hvad vi vil og ønsker for vores egen individuelle fremtid.

COME ON forbedrer de digitale forhold for denne udsatte samfundsgruppe og mindsker antallet af IT-svage i samfundet.

Har du en bedsteforælder eller blot en ven med grå stænk i håret, kan du besøge pigernes hjemmeside her.

Gæsteblogger: Niklas Borup Linnebjerg

Fra træningslokale til forretningsmand

I sin fritid bruger Niklas Borup Linnebjerg meget tid i træningslokalet. Samtidig bliver weekenderne ofte brugt i byen sammen med vennerne. Men når hverdagene fyldtes med træning og sund kost, virkede det for Niklas omsonst at kvæle sig selv i unyttige kalorier på diskotekerne. Han udviklede derfor en drink med betydeligt færre kalorier end andre drinks på markedet – og som samtidig smager helt fantastisk. Læs Niklas’ historie nedenfor.  

960089_10152131444019797_1537320564_n

Jeg hedder Niklas Borup Linnebjerg og er stifter af den nye ready to drink LUX RTD. Jeg er 22 år og har altid drømt om at blive selvstændig, så for halvandet år siden sprang jeg ud i det. Jeg startede som 15-årig på gymnasiet i min hjemby Ikast, men da jeg stod med huen i hånden, vidste jeg, at det var i det forretningsmæssige mine interesser lå. Derfor supplerede jeg min STX med en HHX og begyndte efter et sabbatår som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Herning, hvor jeg blev færdiguddannet d. 16/6-2014. Sidste del af uddannelsen var en praktikperiode, som jeg tog i egen virksomhed, og jeg skulle herefter skrive min hovedopgave om selvsamme emne.

Jeg er vild med at træne, men elsker også at gå i byen i weekenden og have det sjovt med vennerne. Derfor spurgte jeg tit mig selv: ”Hvorfor træne og spise sundt hele ugen for derefter at ødelægge det i weekenden med alkohol?” Der måtte være en mulighed for at skære alle de overflødige kalorier fra og stadigvæk beholde den gode smag. Dette fik mig til at undersøge markedet, og der var ikke noget, som opfyldte de behov, jeg efterspurgte. Med drømmen om at blive iværksætter i baghovedet, tænkte jeg, ’hvorfor så ikke lave det selv?’

Desværre, er det ikke muligt at gøre et alkoholprodukt sundt, men det er muligt at nedsætte kalorierne betydeligt også uden at gå på kompromis med smagen.

LUX RTD
LUX RTD er det ready to drink alkoholprodukt på det danske marked med det laveste indhold af kalorier. Drinken er nemlig sødet med naturens eget sødestof, Stevia, og med en forfriskende smag af lemon/hyldeblomst går drinken ikke på kompromis med smagen. Kalorieindholdet pr. dåse er 57 kcal, hvor der i en Cult Mokai fx er 224 kcal. Derfor kan du som forbruger drikke næsten fire LUX RTD, før du indtager det samme antal kalorier som i en Cult Mokai. Det er tankevækkende…

FB Profilbillede LUX

Da jeg havde fået de første smagsprøver hjem, kunne jeg ikke vente med at få solgt mit produkt. Smagsprøverne var i nogle mindre pæne prøveflasker fra leverandøren og ikke i den slimline 250 ml dåse, som jeg ville producere i. Dog havde jeg et fint word-papir med det næsten færdige design, som jeg kunne tage med og vise til møderne. Dog stadigvæk ikke særligt professionelt.

Samarbejde med Netto
Jeg fik møder med IncoAarhus, IncoKøbenhavn, Dansk Supermarked, COOP og SuperGros. Især Dansk Supermarked og COOP var svære at finde numrene for at komme igennem til de rette indkøbere. Jeg måtte derfor tænke ud af boksen og listede derfor op på den kolonialansvarliges kontor på mit fritidsjob i Bilka. Her fik jeg det direkte tlf.nr. på den indkøber, jeg skulle have fat i og så var det ellers…”Hej! Du snakker med Niklas fra Bilka Herning. Jeg har et produkt vi skal have på hylderne i vores butikker”.

Han var interesseret, og vi planlagde et møde. Det møde brugte jeg flittigt som reference, når jeg ringede rundt til de andre store detailkæder og grossister, hvilket resulterede i møder med langt de fleste. På trods af stor interesse alle stederne, var der stadigvæk lang tid til mine produkter var hjemme, og derfor blev det sat på standby.

Heldigvis, resulterede det hårde arbejde i en stor ordre fra landets Netto butikker i uge 37 og med lovning på ordrer fra de andre detailkæder i landet, såfremt det bliver en succes i Netto.

Der bliver derfor i øjeblikket knoklet for at gøre vores markedsføringsaktiviteter klar, så de kan løbe af stablen op til og under tilbudsspottet i Netto i uge 37, hvor LUX RTD kommer til at koste kun 10 kr. stykket.

Vi håber, at I vil tage godt imod produktet, når det kommer i butikkerne, så vi kan hygge os uden alt for dårlig samvittighed. Vi drømmer om at skabe kendskab og efterspørgsel til LUX RTD i hele landet, så vi kan udvikle flere spændende smagsvarianter, der kan nydes sammen med venner og veninder. Derudover er vi allerede begyndt at kigge internationalt, hvor vi håber at kunne få produktet ind i Norge og Tyskland.

FB Cover LUX ny

Bagsiden af medaljen
Det kan lyde så godt det hele, men jeg må indrømme, at det ikke altid har været en dans på roser. Det har i mit tilfælde kostet mange penge, tid, sved og tårer, men selvom det har gået langsomt, har det altid gået i den rigtige retning, og det har holdt motivationen oppe. For er der noget federe end at være sin egen chef, at nyde sit arbejde og se, at det går fremad? Jeg kan ikke komme på noget.

Der vil komme modgang både i livet som helhed og som iværksætter, men hvis jeg skulle give et råd til andre iværksættere, så er det meget enkelt. Jeg har altid sagt til mig selv: ”Se mulighederne fremfor begrænsningerne, tro på dig selv og tro på din ide og vis dem, der ikke tror på dig, at de tager fejl”. Holder man hele tiden fokus på at bevæge sig frem, skal man nok overkomme de bump, der vil opstå på vejen.

I maj 2014 deltog vi i DM i entreprenørskab – Start Up Programme i børssalen København. Her fik vi rigtig god sparring fra dommerne og inspiration fra andre dygtige unge iværksættere. Alt i alt en super spændende oplevelse. Desværre blev det ”kun” til en andenplads i vores kategori, og her må jeg indrømme, at konkurrencemennesket indeni var lidt såret, men det må man jo tage med som motivation og bevæge sig fremad.

Jeg er glad for, at I ville læse mit indlæg, og jeg ønsker jer alt held og lykke i fremtiden. Skulle I være interesseret i at læse mere om LUX RTD, er I meget velkommen til, at besøge vores facebookside og smide et like.

Gæsteblogger: YouBeRu

 All-in på crowdfunding kampagne

Crowdfunding er populært som aldrig før! Mere end 83 danske projekter har i de første seks måneder af 2014 søgt crowdfunding gennem én af de mange portaler online, men hvorfor gøre det? De to danske iværksættere, Rasmus Theilsø Madsen på 26 og Anders Stolzenbach på 19, som i april vandt Danmarksmesterskabet i App-udvikling fra Microsoft’s internationale Imagine Cup konkurrence, satser nu alt på deres idé, YouBeRu, som er blevet spået til at hæve sporten til et helt nyt niveau. De fortæller om udfordringerne og oplevelserne ved at lave en crowdfunding kampagne.

1_1_0

Hvad er YouBeRu?
YouBeRu er et armbånd fyldt med teknologi, som har til målsætning at gøre maratons, tri-atlons og andre ekstreme løb mere publikumsvenlige. Der er to dele af armbåndet:

1. Armbåndet, der monteres på atleten og som har en chip, der præcist måler atleten under løbet.

2. Netværket af mobiltelefoner langs løbsstrækningen, som armbåndet via teknologien kobler sig på under løbet.

Det data, som opfanges, vil blive sendt til en mobilapp designet af YouBeRu, hvorved tilskuere i form af familie, venner og fans nemt og hurtigt vil kunne følge atleten gennem hele løbet.

Tilskueren er en vigtig faktor for at holde gejsten oppe gennem de hårde løb. Derudover er det ofte svært for tilskueren at følge med i, hvordan den enkelte atlet klarer sig, da den nuværende teknologi ikke tillader det. Samtidigt vil atleten kunne optimere sit løb og sin træning hertil.

YouBeRu optimerer sporten, gør den mere publikumsvenlig og gør en indsats for støtten til atleterne. Læs mere om det danske projekt her.

dzzbeffl

Crowdfunding er spændende
Crowdfunding har gjort op med, hvem der bestemmer, om dit produkt er værd at støtte. Nu skal man pludselig forholde sig til 1 million potentielle investorer frem for tre business angels – eller endnu værre, de meget konservative bankmænd, som nærmest er umulige at overbevise. For YouBeRu er crowdfunding den helt rigtige måde at samle kapital og opmærksomhed på. Det er meget vigtigt for YouBeRu at aktivere hele målgruppen, og da vi ikke har et markedsføringsbudget i opstartsfasen, så er kampagnen den helt rigtige tilgang.

Hele YouBeRu-teamet er vilde med spændingsmomentet i kampagnen. Hvert medlem af teamet er ansvarlig for hvert deres område, men som hold skal de sammen få det hele til at lykkes. Det er her udfordringen ligger. Der er en lang ’to do’-liste med arbejdsopgaver, der skal laves inden lanceringen den 16. august. For hvis YouBeRu kan få den nødvendige støtte tidligt i kampagnen, så vil Indiegogo’s algoritme sørge for, at kampagnen bliver fremhævet og derved kommer langt bredere ud både rent organisk til målgruppen og til store internationale medier. Det er rigtig spottet – kampagnen vil køre gennem crowdfunding-portalen Indiegogo fra 16. august.

Forarbejdet er vigtigt
Hele YouBeRu-teamet har arbejdet rigtig hårdt den sidste 3 måneder med stramme deadlines for at få lavet den nødvendige kortlægning og lavet den nødvendige kontakt til relevante samarbejdspartnere og medier. Hvis man ikke laver det nødvendige forarbejde til kampagnen, risikerer man at ende i en spand af projekter, der ikke får nogen støtte, som tre ud af fem danske projekter. Derudover har YouBeRu skabt et stærkt team, hvor man har kompetencer inden for det område, som man er ansvarlig for. På den måde har YouBeRu som ledere den fulde tillid, der skal til for, at teamet kan samarbejde kreativt og ansvarsfuldt.

Gør noget anderledes
Som nævnt tidligere er starten i en crowdfunding-kampagne utrolig vigtig. Derfor har YouBeRu forsøgt at starte deres crowdfunding-kampagne anderledes end hidtil set. YouBeRu afholder et stort launch event i Kongens Have i København d. 16. august, hvor det for første gang er muligt at se deres længe ventet kampagnefilm. Udover dette er samarbejdspartnere inviteret og vil sørge for sjove aktiviteter. Der vil være kolde, billige øl og cider fra baren, samt de award winning DJ’s; Dj Morten Hampenberg og Dj Chrelle vil sørge for lydkulissen – du er mere end velkommen til at komme og være med til at starte den næste store crowdfunding-kampagne, tilmeld dig linket her.

Hele formålet med eventen er at skabe stor opmærksomhed på YouBeRu og crowdfunding. Eventen er planlagt således, at det kan pakkes sammen i en pressemeddelelse, så YouBeRu kan komme i landsdækkende medier.

2014-january-22-imagine-cup-anncmt-image-innovation-winner

5 gode råd til crowdfunding rookies:

  1. Find det helt rigtige team, som I har tillid til at løfte opgaven.
  2. Sæt realistiske, men høje mål for kampagnen og ønskerne.
  3. Gør alt, hvad I kan for at skille jer ud fra mængden.
  4. Kortlæg samarbejdspartnere og relevante journalister.
  5. Hav styr på tilladelser og plan B.

Mikrolegat 
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise udbyder i samarbejde med InnovationsFonden og Erhvervsstyrelsen en række mikrolegater for at hjælpe og støtte unge iværksættere. YouBeRu har modtaget et af mikrolegaterne på 50.000 kroner som en hjælp til starten af deres virksomhed.

Hvis du står og har en fantastisk idé med stort potentiale, så kan du også søge om et mikrolegat hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Du kan læse meget mere om det her. Næste deadline er d. 1. september 2014.

Gæsteblogger: WHO IS LOUIS

Greta Louise Schenk forsanger i Who is Louis.

Jeg hedder Greta Louise Schenk, er 21 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra det nordlige Tyskland og er for to år siden flyttet til Danmark for at lave musik. Jeg studerer nu på sangskriverlinien på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og er sangskriver og forsanger i bandet Who is Louis.

UI

Projektet går ud på at 4 piger fra Innovationlinjen fra Varde Handelskole, og som en del af deres læring har de startet sin egen virksomhed, et bookingbureau for upcoming bands. De har blandt andet hjulpet Greta’s band med at book spille steder og laver blandt andet pakkeløsninger.

Jeg har fået meget ud af at være en del af projektet, fordi det er en anderledes tilgang til booking end hvis man selv skriver til spillesteder og må tage, hvad man kan få. Nu kan vi snakke sammen om det, og for mig er det vildt spændende at arbejde med pigerne og spille på deres gymnasium, fordi det er netop dén aldersgruppe min musik henvender sig til, og fordi jeg kan mærke at det er interessant at se for pigerne, hvordan jeg arbejder. Jeg er ikke særlig meget ældre end dem, og mit band er min “virksomhed” hvor jeg også laver en stor mængde entreprenørskabsarbejde i form af PR, booking af koncerter, optagelse og bearbejdelse af album mm.

Det er fantastisk at se hvordan de unge reagerer på musik fra et upcoming band; man har ikke hørt musikken i radioen, og den er dristig og tør gøre noget andet end mainstream-pop, og dog har de stort engagement og arbejder meget for projektet.

gh

 

Hvis du synes at Who is Louis lyder spændende så klik her eller på billedet ovenfor, og hør deres første single Alive!

Ps. Greta’s lærer Claus kommer på Danish Entrepreneurship Award og fortæller om projektet, så hvis det er noget du ønsker at hører mere om, så kan du finde ham i en af de mange popup session kl. 12.20-12.35.