Og vinderen er… Danmark!


Gæsteindlægget er skrevet af Sidse Frich Østergaard-Thygesen.


EM-dommer Sidse Østergaard-ThygesenOmgivelserne til Europamesterskabet i Entreprenørskab 2016 var som taget ud af Sommer i Tyrol: Spejlblanke søer med sejlskibe og smukke bjerge var baggrunden, da tre seje, jyske drenge vandt Europamesterskabet i Entreprenørskab – første gang Danmark vandt guld! Konkurrencen var skarp og voteringen i dommerlokalet trak ud, imens unge, fra så fjerne steder som Tatarstan, ventede i spænding.

Engang i foråret 2016 spurgte Fonden for Entreprenørskab, om jeg kunne tænke mig at blive nomineret som dommer til Europamesterskabet i Entreprenørskab. På trods af, at det var i slutningen af juli, altså midt i sommerferien, tænkte jeg, at det lød spændende. Drønspændende faktisk. Jeg blev nomineret og heldigvis også godkendt. Herefter fulgte en proces med onlinemøder med kontoret i Schweiz og mine to meddommere, Brian Sidorsky fra Canada og Alen Dobric fra Serbien. Det var en proces, hvor der blev talt meget om, at man ikke måtte være korrupt, men derimod skulle være objektiv. Jeg syntes, det var ret logisk, men med den vægt der blev lagt på emnet, må det have været relevant. Mine to meddommere var begge mænd, og overvægten af mænd viste sig da også at være et gennemgående tema i dommertruppen. Vi var ni dommere i alt, som var fordelt på tre grupper. Af de ni var jeg og Inger Lise Blyverket fra Norge de eneste kvinder. Overrepræsentationen af mænd afspejlede sig heldigvis ikke i deltagerfeltet, hvor unge kvinder var fint repræsenteret. Hver dommergruppe blev tildelt en JA alumni. Vi fik Minh Tien, som sørgede for, at vi havde de rigtige papirer, at vi kom de rigtige steder hen og ikke mindst, at vi overholdt tidsplanen. Det sidste var ret vigtigt, da Brian, min canadiske meddommer, talte meget. Som i rigtigt meget.

Hold med vidt forskellige odds

Der var deltagere fra 36 lande – fra Finland til Israel og fra England til Rusland. Deltagerne er oftest gymnasieelever og nogle var unge. Især deltagerne på det israelske hold var unge – sådan cirka 14 år. Det tyrkiske hold var rejst uden deres lærer, og rygterne lød, at det var fordi han ikke kunne forlade sit hus på grund af det formodede kup i Tyrkiet og, ifølge Politiken, Erdogans afskedigelse eller suspendering af 27.000 lærere. Det russiske hold kom fra Tatarstan; en republik i den russiske føderation. Jeg havde aldrig hørt om republikken før, men den er 25.000 km2 større end Danmark, og der bor næsten 4 millioner mennesker. De søde tatarske deltagere havde aldrig været udenfor Rusland før. De havde heller aldrig talt med ikke-russere før, så ligegyldigt hvilke priser der blev uddelt, og selvom de ikke vandt, så havde de alligevel vundet – nemlig adgangen til verden. Det var en fin reminder om, at det ikke er alle, der har mulighed for at flyve fra storby til storby og fejre juli i Lissabon og august i Berlin.

Erhvervsskoleeleverne der blev væk

Igennem mine år som dommer i det danske mesterskab i sporet Trade & Skills har det undret mig, hvorfor der har været sådan en overrepræsentation af handelsskoleelever og gymnasieelever. Jeg tror, jeg én gang har oplevet et erhvervsskoleelevhold være med, og jeg forstår det ikke. 10 procent af eleverne på erhvervsskolerne åbner deres egen virksomhed. Det er erhvervsskolerne, der uddanner frisørerne, tømrerne, murerne, kokkene og bagerne – dem der netop åbner meget konkrete, små virksomheder. Dem der har håndgribelige produkter og varer. Det undrer mig gang på gang, når jeg ser handelsskoleelever producere færøsk salt, islandsk chokolade eller finske blåbærsodavand; hvorfor kom det ikke fra en erhvervsskole? Det er drønærgerligt, at programmet er skruet sådan sammen, at det er svært for erhvervsskoleelever og -lærlinge at deltage, fordi deres skoleperioder ikke passer til det år, der er afsat til Company Programme. Det burde på en måde være muligt at stykke det sammen, så mureren, tømreren, frisøren og kokken også får mulighed for at lære at lave driftsbudgetter og forretningsplaner. 42 pct. af nystartede virksomheder i Danmark drejer nøglen om indenfor tre år – det er tankevækkende og giver alt mulig grund til at få mere iværksætteri ind på erhvervsuddannelserne.

EM-vinder: Danske SubReader

Og vinderen er…

Vi ankom mandag eftermiddag, hvor der var working dinner. De følgende dage var der så program fra kl. 7.30 om morgenen til kl. 23.00 om aftenen. Vi skulle have holdene til interview, vi skulle se deres scenepræsentation og møde dem på deres stand. Der skulle gives karakterer, voteres, spises sponsoreret frokost, findes vej fra hotellet til stationen og konferencecentret, og deltages i middagsselskaber både med og uden dresscode. Til gengæld var det enormt opmuntrende at møde så mange unge mennesker, der brændte for deres produkt. Der var islandsk chokolade med påmalet chokolade-graffiti, engelske bøger til syge børn, som var skrevet og illustreret af deltagerne selv. Der var doughnuts og blåbærsodavand, luftfriskere og hørebriller til blinde, gennemregnede budgetter, produkter der allerede var i salg, forretningsplaner og store visioner. Derfor var det også svært at votere. Skulle innovation og produktudvikling gå foran et produkt, der havde solgt i stakkevis og allerede var en succes? Er det at åbne et forlag og udgive bøger en business? Skulle smukt indpakket chokolade vinde over en meget grim prototype på en hørebrille? Vi brugte lang tid på at diskutere, indtil der var enighed: Det danske hold havde klaret sig bedst i interviewet, på standen og til scenepræsentationen med deres app SubReader, som løbende læser undertekster på film og serier højt for eksempelvis ordblinde. På andenpladsen kom Slovakiet med en dimsedut, der kan sættes i jackstikket på mobiltelefonen og herefter være fjernbetjening til fx stereoanlæg og TV. På tredjepladsen kom de engelske piger og deres bogserie for syge børn. Et ret fint mix af teknologi og hjælpemidler til børn, syge og ordblinde. Det ser lyst ud for Europas fremtid.


Læs mere om Company Programme – Europamesterskabet i Entreprenørskab.


 

Gæsteblogger: Ruben Stochholm

Dette indlæg er en fortsættelse af et tidligere indlæg. Hvis du ikke lige fik det første med i farten, kan du læse med her og få hele historien med fra begyndelsen.

4

DM og EM
Vi var nu 5 gutter. Vi forberedte os til DM og fik undervisning i, hvordan man lavede den bedste pitch. Vi lavede bannere, visitkort og meget mere, så vi kunne få en nogenlunde professionelt udseende stand. Vi fik endda lov til at låne en flydespærre af et verdensomspændende firma med kontor og lager i Odense, hvor vi boede.

Måske er jeg lidt selvfed, når jeg siger, at der til den interne skolekonkurrence kun var én anden idé, der kunne hamle op med vores, og det var den, der vandt. Da de af uransagelige grunde ikke valgte at deltage i DM, mente jeg, at uanset hvilke andre idéer, der kom med til DM, så ville vi vinde.

Jeg tror også, at den mentalitet var med til at gøre, at vi vandt. Der var ikke et sekund fra, vi havde tilmeldt os DM, at jeg tvivlede på, at vi vandt. Vores største konkurrent til DM var nok dem fra Søfartsskolen i Svendborg, der havde udviklet et koncept, der skulle gøre det administrative arbejde lettere for elektrikere og andre håndværkere. Deres største udfordring var dog at kunne forklare deres idé på en kort og simpel måde.

8

DM foregik i Børsens lokaler i København d. 16. maj 2012. Det var en solskinsdag, og vi var godt forberedte. Vi havde forinden talt med mange forskellige udenlandske firmaer, biologer, patentvirksomheder, potentielle kunder og den store virksomhed, vi måtte låne en flydespærre af.

Vores idé havde skiftet lidt fokus fra at være en goplespærre til at være en tangspærre. Vi havde nemlig talt med Solrød Strandrensningslaug, der havde store problemer med tang, og som havde tænkt på at bruge tangen i et biogasanlæg, de ville bygge.

Vi søgte patent på ’en ny måde at indsamle tang’, inden vi offentliggjorde produktet til DM, da det er et krav for at kunne søge patent. Dog fik vi aldrig fulgt op på patentet, men det har der heller ikke været behov for endnu.

Vi havde altså et næsten færdigt produkt, en næsten-klar-til-at-købe kundegruppe og en stor viden om tang og brandmænd. Når jeg ser tilbage på det nu, så havde vi intet! At nogen siger, det er en god idé, som de gerne vil have, betyder ikke at den er solgt. Det er kun ord. Vi havde kun lige set ’bjørnen’ – hverken skudt den eller solgt den. Og det vi vidste om at ’skyde bjørne’ var begrænset til, at vi vidste, hvilken retning vi skulle pege geværet, men vi vidste ikke, hvilken vej geværet skulle vende, eller om der var patroner i.

Heldigvis fik vi lavet en god præsentation af idéen, og vi vandt DM i entreprenørskab, der gav en check på 50.000 kr. samt en tur til EM i entreprenørskab i Makedonien i starten af juli 2012.

En enkelt af deltagerne i gruppen sagde nu tak for denne gang, og så var vi kun 4 tilbage.

9

Inden vi tog til EM i Makedonien havde jeg en klar fornemmelse af, at vi ikke ville vinde dernede. Vi havde stadig verdens bedste produkt, men der var slet ikke den samme tro på produktet som til DM.

Alligevel forberedte vi os så godt, vi kunne med nye bannere på engelsk, lidt flyers og nye visitkort. Jeg lærte mig endda et par sætninger på makedonsk af en medpassager i flyet, som jeg ville bruge til min præsentation, da det var mig, der skulle præsentere denne gang.

I Makedonien var der 11 andre lande repræsenteret. Nogle havde simple ting med – andre ret avancerede produkter eller koncepter. Der var alt fra genmodificerede produkter til børnebøger og parfumer til selvtørrende golfhåndklæder og en fiskefileteringsmaskine. Det bedste produkt var det fra Belgien – aktivt kul i poser, der kunne fjerne lugt. Jeg sagde til de andre, at uanset hvad så skulle vi have det produkt til Danmark.

Alle de andre grupper syntes, at vores idé var den bedste – på trods af at de selvfølgelig gerne ville tro mest på deres egen.

På dagen hvor vi skulle præsentere vores idéer, kom de makedonske medier samt den makedonske præsident forbi, så vi skulle præsentere det for ham.

De var selvfølgelig meget overraskede, da jeg lagde ud med at tale på makedonsk, men det gav desværre ingen ekstrapoint…

Vi vandt ikke EM i Makedonien med begrundelsen om, at der ikke var noget ordenligt budget eller cashflow. Så det er ikke nok at have en god idé; man skal også kunne vise, at man tror, man kommer til at lave nogle penge på idéen.

Tilbage i Danmark blev vi nu kendt vidt og bredt, da vi blev vist på TV2 Fyn og nogle af dens søsterkanaler – blandt andet på Lolland. Men vi arbejdede kun videre med projektet indtil januar 2013, da vores uddannelse sluttede der, og vores veje skiltes.

Jeg spurgte de andre, om jeg måtte arbejde videre med tangspærreprojektet, og det sagde de ja til. De ville hellere fokusere på deres uddannelse og andre projekter.

Der gik ca. 6 måneder, hvor tangspærreprojektet måtte ligge på is, da jeg ikke selv kunne løfte hele projektet og bære det videre.

Hvad der så skete, må du læse næste gang.

Gæsteblogger: Ruben Stochholm

Følg rejsen for den 35-årige studerende, der sammen med 7 andre kom på en god idé. En så god idé at de røg videre i den ene konkurrence efter den anden og opnåede både at deltage i DM og EM i entreprenørskab.

2

Indlæggene er lavet som en føljeton. Og du vil derfor nu kunne læse første afsnit af rejsen nedenfor.

Den første tid – den første konkurrence
I 2011 var jeg 35 år. Jeg var studerende og ca. 10-12 år ældre end alle mine medstuderende på årgangen på nær en enkelt eller to. Jeg havde besluttet mig for at tage en overbygning på min Markedsføringsøkonomuddannelse, så jeg ville være nyuddannet Professionsbachelor, når finanskrisen var ovre. Og så er man jo lidt ældre end de fleste, hvis man har haft nogle år i erhvervslivet, fået 4 børn og taget noget forældreorlov i mellemtiden.

Skolen havde opfordret alle eleverne til at deltage i en konkurrence, hvor man skulle finde på en idé og prøve at arbejde med idéen, så den kunne udvikle sig til en prototype af et færdigt produkt og efterfølgende markedsføre idéen overfor et dommerpanel.

Jeg ankom til arrangementet sammen med over 100 andre studerende fra flere uddannelser under EAL. Os, der havde en idé, blev bedt om at komme op foran og præsentere idéen for de andre i auditoriet, som så efterfølgende kunne komme rundt og høre mere om idéen og vælge, hvilken idé de ville være med til at udvikle på.

3

Der var kun 4 idéer, der blev præsenteret, så da der kun kunne være ca. 8 i hver gruppe, blev de resterende sat til selv at finde på en idé. Det endte med 16 grupper.

Vores gruppe fik navnet Jellyfish. Vi var kommet op med en idé, hvor vi ville lave et net, som de har i Australien, som sikrer en goplefri badezone. Samtidig ville vi også sørge for, at flydende tang ikke kom ind på stranden, men blev ledt rundt i opsamlingspunkter.

Vi lavede et lille spørgeskema og fik de andre deltagere til at svare på det. Det gav en overvældende positiv respons, da ingen brød sig om brandmænd eller tang. Vi fik lavet et lille primitivt 80’er computerprogram, hvor man skulle undgå brandmænd, som folk kunne prøve, og så havde vi lavet en lille minimodel af vores goplespærre i en stor bedroller med sand i den ene ende som strand og små halloween edderkopper som brandmænd.

Det var ikke kun dommerne, der skulle give point. Alle grupperne skulle også give hinanden point.

Da dommerne havde været rundt og spurgt ind til vores produkt, og vi havde fremført en lille pitch for dem, blev pointene delt ud. Vi fik en flot 2. plads, og dermed vandt vi nogle biografbilletter og en kasket og en taske.

Men nu kommer det, der satte skub i det hele.

6

En af dommerne kom hen og sagde, at han syntes, vi skulle tilmelde os DM i entreprenørskab, som er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Vores gruppe bestod på det tidspunkt af 8 mennesker, hvoraf de fleste var blevet ”tvunget” til at deltage af deres uddannelse, men som egentlig ikke havde nogen interesse i det. De sagde pænt nej tak til at gøre mere i det, så nu var vi kun 3 tilbage.

Jeg tænkte, at for at få et godt hold til DM og en god chance for at vinde, så havde vi brug for en, der var god til at pitche. Vi fik derfor fat i en fra et af de andre hold, som gerne ville være med. Derudover spurgte jeg ham fra klassen, som jeg oprindeligt havde fået lov til at låne idéen af, om han også ville være med. Det ville han også gerne. Han havde ikke forventet, at idéen ville få en 2. plads i konkurrencen, men han fandt snart ud af, at idéen var større, end han troede.

Læs med næste gang hvor jeg skriver om deltagelsen til DM og EM.

 

 

Interview: Cool4Sea

Fra hverdagens søhelte til boyband med cool faktor

Cool4Sea vandt DM i entreprenørskab i 2014 med deres nyopfundne absorptionskøleanlæg. Lidt senere på året gik de sørme også lige hen og vandt EM i entreprenørskab i Amsterdam. Drengene har fået meget succes på kort tid. De har arbejdet hårdt for det og har udviklet sig markant hele processen igennem. De har haft mange hårde kampe om det at stå på en scene, men de overvandt skrækken og stod foran flere hundrede personer og pitchede deres geniale idé – på engelsk. Læs om drengene og deres kamp mod angsten for at stå på en scene nedenfor.

Cool4-Sea-logo-vector

Jeg har talt med et par stykker af drengene fra Cool4Sea. Drengene var rolige, høflige og bar bestemt ikke præg af, at de lige har vundet EM i entreprenørskab. De fortalte mig, at ingen af dem havde forventet at komme så langt med deres projekt. De havde dog en lille forhåbning om det, da deres fornuft fortalte dem, at de nok egentlig ville passe godt ind sammen med de andre deltagere. Dog var niveauet rigtig højt, og idéerne væltede ind fra konkurrenterne. ’Det hele var lidt overvældende. Især da vi modtog mailen om at være nomineret til DM. Det kunne vi slet ikke forstå.’ Efter beskeden var lagret og fejringen overstået, begyndte drengene atter med benhårdt arbejde. De skulle nemlig pitche deres idé på en scene foran flere hundrede personer i Amsterdam – denne gang på engelsk.

3

Den største udfordring
En af de største udfordringer, drengene mødte i processen, var arbejdet med fremlæggelsen af deres produkt. Det er nemlig super vigtigt, når man præsenterer sin idé, at det fanger, at det er konkret, og at idéen bliver beskrevet helt korrekt. ’Det, vi har følt som den generelt største udfordring, og det vi har lært allermest af ved at deltage i konkurrencerne, er at skulle tale på en scene foran flere hundrede personer – og endda på et helt andet sprog.’ At skulle tale foran så mange mennesker lå ikke naturligt for nogen af drengene. Derfor var det også et af de punkter, de havde forberedt sig mest på.

Inden afrejsen til Amsterdam fik de nemlig hjælp ude fra til både at skrive deres pitchoplæg samt det at fremføre det. Her blev der bl.a. hentet hjælp fra iværksætter Christian Olesen og minsandten også fra komiker, Karsten Bang.

Karsten var med til at forbedre deres scenepræsentation rent visuelt, og han kom med gode råd til, hvad man skulle gøre, hvis man pludseligt blev ramt af nervøsitet på scenen og intet kunne huske. Faktisk blev et af hans råd brugt på scenen med stor succes…

1

Cool, Calm & Collected
Således lyder drengenes slogan. Disse fire ord var også ordene, drengene skulle benytte sig af, hvis de pludselig frøs på scenen. Karsten Bangs gode råd lød nemlig på, at hvis de gik i stå og intet kunne huske, så skulle de bare sige denne sætning højt, publikum ville derefter grine, og de ville så kunne genoptage deres præsentation. Drengene benyttede sig af det gode råd, og man må sige, at de kun har fået ros og gode ord med på vejen.

Do it like a boyband
Det er ikke nok, at man bare stiller sig på scenen for at holde sit oplæg; man skal også lave et show ud af det. Karsten Bang havde af denne grund instrueret drengene i, hvordan de kunne tage fokus og lave en sceneoptræden, som ikke ville gå i glemmebogen. Iført kedeldragter stillede drengene sig på scenen med ryggen til publikum i bedste boyband-stil. Meningen med dette var, at Karsten ville skabe et rum for drengene, så det ikke blev så seriøst. Hermed ville de ikke blive lige så nervøse, og dommerne ville blive underholdt.

2

Nu kan I vel kalde jer for iværksættere. Hvordan føles det?
At være iværksætter er ikke noget, drengene tænker særlig meget over i deres hverdage. De studerer alle på SIMAC hhv. til senior skibsfører eller til maskinmester, og de har derfor meget andet at tænke over i deres dagligdag. Dog ligger lysten til at skabe i dem alle.

’Vi betragter os ikke helt som iværksættere endnu. Af samme årsag som at vi ikke mener, at man kan kalde sig maratonløber, før man har gennemført et maratonløb. For os handler det ikke bare om at stille til start, men om at komme i mål! Så det er vores helt klare ambition at føre dette projekt videre, og forhåbentligt at det en dag i fremtiden kan blive vores levevej.’

Hvis du har lyst til at læse mere om drengene eller om deres produkt, kan du finde deres hjemmeside her.