Gæsteblogger: Onkelbillig.dk de er 17 år og Iværksætter

Sammen med sin ven Hjalte Lund Skaarup sniger Simon Nygård sig ind blandt de få 17-årige, der kan kalde sig iværksætter. For udover at være gymnasieelever på første år, driver de to venner nemlig deres helt egen webshop. Simon giver et indblik i det at være ung iværksætter samt de fordele og ulemper, der følger.  

”Undskyld, sagde du 10 ark frimærker?” spurgte ekspedienten og kiggede skeptisk på mig.

”Ja, 10 ark,” svarede jeg, uden at trække en mine.

”Det bliver 1000 kr.” Det skeptiske blik hvilede stadig på mig.

Jeg kan egentlig godt forstå den søde ekspedients undren, for hvad skal en 17-årig dreng med 100 frimærker? Det er da også på disse tidspunkter, hvor det går op for mig, at det Hjalte og jeg laver, ikke helt er, hvad andre på vores alder går og laver.

Jeg hedder Simon Nygård, og siden jeg var 12 år, har jeg haft en stor interesse i internettets muligheder. Allerede da jeg var 13 år, begyndte jeg at tjene penge på små reklamevideoer på Facebook. 2 år efter kom resultatet af min interesse og lille ’fritidsjob’ mig til gode. Jeg allierede mig nemlig med Hjalte, og vi oprettede webshoppen: www.onkelbillig.dk, hvor vi sælger tilbehør til iPhone, iPad og iPod. Pengene til opstartsfasen kom fra vores konfirmationspenge samt penge fra Facebook-reklamerne. Siden da har vores webshop taget fart.

Billedet er blevet taget i lageret. Simon til højre og Hjalte til venstre

Billedet er blevet taget i vores lager. (Simon til venstre og Hjalte til højre)

 

Prioritering, prioritering, prioritering

Vi har haft vores shop oppe at køre i lidt over 2 år nu, og her det sidste halve år har vi haft stor vækst i firmaet. Vi har derfor været nødt til at dele faste opgaver ud. Mens jeg står for markedsføringen, står Hjalte blandt andet for pakning af ordrerne. Så i stedet for at få et fritidsarbejde i fakta, har vi valgt at lægge al vores fokus i at drive webshoppen.

Her tages der produktbiller til webshoppen. Kreativ må man være, så vores fotobox er lavet af en skoæske.

Her tages der produktbiller til webshoppen. Kreativ må man være, så vores fotobox er lavet af en skoæske.

En typisk dag for os består blandt andet i at være i skole fra 8-15. Efter skole tager Hjalte og jeg hjem og pakker de ordre, der skal afsendes 17.30 samt svarer på mails, der ikke allerede er blevet besvaret i løbet af dagen eller i en lidt for kedelig historietime. Dagen slutter dog ikke her. For Hjaltes vedkommende bliver aftenen blandt andet brugt på enten at ordne lidt regnskab, tage produktbilleder eller optimere webshoppen. Mens jeg får kigget lidt på markedsføring, SEO eller kontakter bloggere. Og så er der selvfølgelig også lidt tid til lektier.

Beskåret post

Her ses Hjalte sende dagens ordrer.

Det, at have sin egen forretning kræver, at man er nødt til at prioritere. Vi har derfor valgt at nedprioritere computerspil og tv. I stedet går meget af vores tid på alt, hvad det indebærer, når man har egen virksomhed. Men al den tid, der bliver lagt i vores virksomhed, kommer også tilbage i form af en masse viden og ikke mindst erfaring, jeg ikke vil være foruden.

Ulemper med løsninger

En af de ulemper, der kunne ligge i at drive egen forretning som 17-årige, er, at du slet ikke må have eget firma, når du er under 18. Vi har derfor valgt at lave firmaet under Hjaltes mors navn. Det betyder, at det i princippet er Hjaltes mor, der ejer alt. Men når vi runder 18 år, skal vi omdanne hele firmaet til vores, og det er noget, der tager tid. Husk derfor at lave en klar aftale med dine forældre, når du starter på iværksætteriet.

Derudover kan jeg anbefale Casper Bloms guide til, hvordan du får CVR-nummer, når du er 18 år: http://youngtrepreneur.dk/2014/06/27/gaesteblogger-casper-blom/

Selvom folk synes, at det er fedt, at du er ung og driver egen forretning, så husk lige noget: Når du f.eks. skriver med leverandører eller samarbejdspartnere, så er det en god ide at holde lidt lav profil med din alder. Hvis der f.eks. sidder en kinesisk leverandør i Kina, der ved, at du ikke er så gammel, kan de sagtens få skumle bagtanker og snyde dig. Jeg siger ikke det er alle, men nu er du advaret.

Kom i gang!

Jeg kan kun anbefale andre unge, der overvejer at starte deres egen virksomhed, at komme i gang med processen. For som ung er det, det bedste tidspunkt at starte sin egen forretning. Du har ingen børn du skal passe, du har en masse fritid, og så har du meget lidt at miste, hvis det skulle gå galt. Hvis jeg skulle give nogle råd omkring det at starte sin egen virksomhed, som jeg selv gerne vil have haft, før jeg startede, ville det være:

  1. Iværksætteri er et maraton, ikke et 100-meter løb. Husk at holde hovedet oppe, selv på de dage hvor alt ser sort ud, for succes tager flere år at opbygge.
  1. Husk at holde pauser. Når man er optaget af sin forretning, kan man meget nemt blive overvældet af alle de tanker og ideer, man har omkring den. Derfor skal man også huske at holde fri – stress er der ingen, der har godt af.
  1. Gør det med hjertet. Lad vær med at starte noget op, hvis du ikke tror 100 % på dit produkt. Det er da også meget sjovere at lave noget, man kan lide.

Til sidst har jeg bare at sige: Kom i gang!

Gæsteblogger: Linda Sonnichsen

For English version, please see below.

Hvad er det værste, der kan ske?

Havde du spurgt mig for 11 år siden, om jeg ville stille mig foran 1000 mennesker og holde tale, havde svaret været ”NEJ!”. Samme svar havde du fået, hvis du havde spurgt mig, om jeg ville lede min egen virksomhed eller en stor Europæisk organisation. Meget er sket siden, og i dag holder jeg foredrag på skoler og i virksomheder. Jeg er i gang med mit sjette startup-eventyr, jeg har boet i udlandet, jeg er gået konkurs, har en BA og er præsident for en europæisk organisation for unge iværksættere.

1450970_825337514164686_1037353759257154934_n

Det hele startede, da jeg for 10 år siden begyndte på HHX. På daværende tidspunkt var jeg elitesportsdanser, og hele min fremtid var planlagt. Jeg skulle danse professionelt! Jeg har altid været en genert og nervøs pige, og har aldrig været god til at tage chancer.

På HHX mødte jeg en fantastisk underviser, som jeg stadig takker for at have gjort mig stærkere, end jeg var tidligere: Jan Nielsen. I hans timer skulle vi lave vores egne virksomheder, og vi lærte om ledelse, økonomi, og innovation. Han var ærlig, grov og gav intet for lyshårede, unge piger og deres smil – han ville se resultater. Altid fair? Nej, men det er verden heller ikke!

For første gang kunne jeg se, hvad skolen skulle bruges til, og de ligegyldige undervisningstimer i folkeskolen gav pludselig mening. Jeg havde nu fået lysten til at studere og lære! Jeg kunne bidrage og mine skøre idéer og anderledes tankegang, som gennem folkeskolen aldrig blev værdsat.

10409569_765300676875601_7088745580845109261_n

På 3. semester mistede jeg min mor. Det var det værst tænkelige, der kunne ske, og jeg følte mig fortabt. Året efter fik jeg sukkersyge og blev hentet i en ambulance. Jeg havde ingen tegn haft på sygdommen, så da lægerne kom, vidste de ikke, hvad jeg fejlede, og det endte faktisk så galt, at de mistede mig, og at jeg døde – men kun et øjeblik.

Alt, hvad der før var hele min verden, var pludselig ikke nok mere, og jeg havde brug for luftforandring og at teste mig selv. Jeg valgte at tage til Frankrig, og for at give et indblik i min pludselige ændring fra genert pige til en pige, der var klar til et nyt kapitel, vil jeg citere min engelsklærerinde efter min eksamen: ”Du får kun lige 7 (den gamle skala), men det er ok. Man kan sagtens klare sig i Danmark uden engelsk!” Hvortil jeg svarede: ”Jeg håber sgu, mit engelsk dur, for om 2 uger bor jeg i Frankrig, og jeg snakker ikke fransk. Ha’ det godt!”. Selvtilliden, som entreprenørskabsundervisningen havde givet mig, var her en vigtigt faktor til mit mod. Frankrig viste sig at være det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Da jeg kom hjem fra Frankrig, startede jeg virksomhed igen. Den havde jeg i 2 år og endte med at købe min partner ud og sælge virksomheden. Dernæst røg jeg ind i en depression, men min voldsomme stædighed, familie og mine venner holdt mig ovenpå. Jeg begyndte at studere, men blev optaget i bestyrelsen i JA Alumni Denmark (dengang YEAD). Her arbejdede jeg i fire år, hvor jeg i to af dem fungerede som formand.

Jeg er aldrig begyndt at danse igen. Men spændingen fra elitesporten og det hårde arbejde, sammenspil med en partner har jeg stadig. Nu er gulvet virksomheden, og dansepartneren er blevet til forretningspartnere. Fine kjoler er blevet til… Ja, stadig fine kjoler, bare minus glimmer. Havde du spurgt mig for 10 år siden, om jeg ville stoppe med at danse, så havde svaret været ”NEJ, det ville være det værste, der kunne ske!”

10710760_10152313887851751_3811725305143666516_n

En del af den solgte virksomhed gik konkurs, og det er for mange det værste, der kan ske. Men sørger man for at sikre sig selv med de rigtige dokumenter, og har man papirarbejdet i orden, så er en konkurs i grove træk et slag i hovedet, en træls følelse, en masse bandeord, mange gravøl, en tur i sø-og handelsretten og en vurdering – og en gennemgang af din økonomi. That’s it!

Jeg er 26 år og i gang med min sjette startup. Jeg arbejder fuldtid i Wonderful Copenhagen og er præsident for JA Alumni Europe. Jeg tror aldrig, jeg vil få timer nok i døgnet til alt, hvad jeg gerne vil. Derfor er det vigtigt at prioritere. Jeg ser ikke min familie og venner tit, men sørger for at snakke med dem ofte og involvere dem meget i, hvad jeg laver. Jeg sover ikke meget og shopping, selvforkælelse og fjernsyn er der ikke tid til. Men jeg får lov til at rejse verden rundt, snakke med dygtige virksomhedsledere, holde foredrag, motivere unge og være dommer til de konkurrencer, jeg selv deltog i for 10 år siden.

Jeg har lært, at man ikke kommer langt i livet, fordi man har lyst hår og et sødt smil. Det kræver hårdt arbejde og ikke mindst kompromis. Det kræver, at man er hård og ikke altid vellidt. Jeg arbejder i et miljø domineret af mænd, hvilket kun er noget, jeg tænker over, når jeg ser priser for ”årets kvindelige iværksætter”. En pris jeg til hver en tid vil frabede mig! Jeg skal ikke puttes i en liga pga. mit køn, så hvor er prisen for bedste mandlige iværksætter? Har kvinder fået en handicapliga, hvor vi bliver vurderet på lyst hår og smil? Hvis ikke jeg kan konkurrere på lige fod med mine mandlige kollegaer, må jeg enten undvære en pris eller ganske simpelt arbejde hårdere, indtil jeg er på samme niveau.

556858_4551235611686_1985859148_n

Jeg har levet på et budget, som jeg tror, regeringen beskriver som ”under fattigdomsgrænsen” – og gør det stadig nogle måneder. Alligevel har jeg klaret at rejse verden rundt, opleve utrolige ting og alt sammen, fordi jeg hele tiden har taget chancer, tilbudt min hjælp og turdet taget folk på ordet, når de har tilbudt deres. Jeg tror på, at for at kunne få, skal man give. Jeg har givet alt af mig selv, hvilket har ledt mig ind i en konkurs. Nogle gange ensomhed og gråd, men jeg fortryder intet. Det, jeg har i dag, vil jeg ikke bytte for noget i verden.

Så hvad er det værste, der kan ske? For mig var det at dø og miste, men det er prøvet og jeg overlevede. Savnet til min mama går aldrig væk, men man lærer at leve med det. At gå konkurs? En depression? At vælge dansedrømmen fra? Det er ikke sjovt, men man kan vælge at lade det definere, hvem man er eller kæmpe videre.

Det værste for mig er livet uden chancer og drømme og ikke mindst viljen og modet til at forfølge dem. Det værste, der kunne ske, var at miste lysten til at lære og leve alene. Husk derfor at omring dig med folk, der gør dig bedre og er der for dig.

Så kom i gang – det værste, der kan ske er slet ikke så slemt! Netop den tankegang har ledt mig til den virksomhed, jeg har i dag sammen med min veninde. Kreabarn.dk sælger legetøj til den travle forælder, der hjælper med at udvikle børns motorik og fantasi. Det er det gode alternativ til tablets og smartphones. Idéen fik vi en grå aften i februar 2014, og i løbet af to timer havde vi en registreret virksomhed, købt lager, domæne og lagt en kortsigtet plan for Kreabarn.dk. Siden har vi bare forsøgt at følge med så godt som overhovedet muligt.

logo

 

 


 

English version

What’s the worst that could happen?

If  you’d asked me whether I would stand in front of 1,000 people and make a speech 10 years ago, the answer would have been a firm “NO!”. If you had asked me whether I would run my own company or a large European organisation, the answer would have been the same. A lot has happened since, and these days I give lectures in schools and at different companies, I am in the middle of my sixth start-up adventure, I’ve lived abroad, I’ve gone bankrupt, have a Bachelor’s degree and I am the president of a European organisation for young entrepreneurs.

 

It all started ten years ago when I began my college degree in Higher Commercial Examination. At that time, I was an elite sports dancer and my entire future was already planned out – I was going to dance professionally! I’ve always been a shy and nervous girl and I’ve never been good at taking chances.

In college I met an amazing teacher whom I still thank for making me stronger than I have ever been: Jan Nielsen. His classes were all about creating our own companies and we were taught management, economy and innovation. He was honest, brutish and paid no mind to blonde girls and their smiles – he wanted results. Fair to a fault? No, but then the world isn’t either.

For the first time, school had a point and a purpose, and the trivial classes during primary and lower secondary school suddenly made sense. Now, I wanted to study and learn! I could contribute and suddenly my crazy ideas and different mind-set was appreciated – an appreciation which I’d never experienced during primary and lower secondary school.

During my third semester I lost my mom. This was the worst that could possibly happen and I felt lost. A year later I developed diabetes and was taken to hospital in an ambulance. I didn’t have any symptoms so when the doctors arrived they didn’t know what was wrong. It actually got so bad that I died – but only for a moment.

Everything that had previously been my world suddenly wasn’t enough anymore and I needed a change in scenery and a challenge. I went to France, and in order to illustrate my sudden change from a shy girl to someone ready for a new chapter I will quote my English teacher after my exam: “You only just got a D, but that’s ok. You’ll do just fine in Denmark without English!” to which I replied “I sure hope my English will be fine, because in two weeks I’ll be living in France and I don’t speak French! All the best!” The confidence that the classes in innovation and entrepreneurship had given me was an important contributor to my courage and moving to France turned out to be the best thing I’ve ever done for myself.

When I got home from France I started another company. I owned it for two years and ended up buying out my partner and selling the company. Then I had a depression, but my stubbornness, family and friends kept me afloat. I began my studies, but was accepted into the board of JA Alumni Denmark (YEAD at the time). I worked there for four years, two of which as the president.

I never took up dancing again. But I’ve still got the excitement from the sport and the hard work as well as the ability to work in a team. Now, the dance floor is the company and the dance partners are business partners. Fancy dresses are… well, fancy dresses, only without the glitter. Had you asked me if I would stop dancing ten years ago the answer would have been a firm: ”NO! That would be the worst that could happen!”

Part of the sold company went bankrupt and for many business people that’s the worst that can happen. But if you insure yourself with the proper documents and paperwork, a bankruptcy is merely a hit over the head and a disappointment. For me the bankruptcy led to a lot of cursing, a lot of beer, a trip to the Maritime and Commercial Court, an assessment as well as a review of my economy. But that was it!

I am 26 years old and in the middle of my sixth start-up. I work full time in Wonderful Copenhagen, a foundation for marketing the Danish capital, and I am the president of JA Alumni Europe. I don’t think I will ever have enough hours in the day to do all the things I want. Therefore, prioritizing is important. I don’t see family and friends that much but I make sure to talk to them often and involve them in the things that I do. I don’t sleep much and have very little time for shopping, self-indulgences and TV. But I get to travel around the world, talk to talented managers and executives, present lectures, motivate young people and judge in competitions in which I myself participated just ten years ago.

I’ve learnt that you don’t get far in life just by being blonde and having a sweet smile. Getting ahead requires hard work and compromise. It requires toughness and not always being liked. I work in an environment dominated by men which I only think about when I see awards like “Female Entrepreneur of the Year”. This is an award I would decline at any time. I won’t be put in a league because of my sex – and besides, where is the award for best male entrepreneur? Have we women got a special league where we are judged on blonde hair and smiles? If I cannot compete on equal terms with my male colleagues I would rather do without an award or simply work harder until I’m at the same level.

I’ve lived on a budget which I think the government would describe as being below the poverty line – and some months I still do. Yet, I’ve gone around the world and experienced incredible things; everything because I’ve taken chances, offered my help and dared to hold people to their words when they’ve offered theirs. I believe that in order to receive you have to give. I’ve given it all, which have led me into a bankruptcy. Sometimes I received loneliness and tears in return but I don’t regret anything. I wouldn’t trade what I have today for anything.

So what’s the worst that could happen? For me, it was dying and losing my mother but I’ve been there and I survived. I won’t ever stop missing my mom, but you learn to live with it. Going bankrupt? A depression? Dropping my dream of dancing professionally? It’s not fun but you can choose to let it define who you are – or keep on fighting.

The worst scenario for me is life without taking chances, dreaming, and without the will and courage to follow them. The worst that could happen is losing the will to learn and to live. So remember to surround yourself with people who make you better and are there for you.

So get to it – the worst that could happen isn’t that bad at all! That exact mind-set has led me to the company a friend and I own today.  Kreabarn.dk stocks toys that help develop children’s motor functions and fantasy. These toys are good alternatives to tablets and smartphones. We got the idea on a grey February evening in 2014 and within two hours we had registered our company, bought our stock, our domain and laid out a short-term plan for the company. Since then, we’ve been trying to catch up to the demand.

Gæsteblogger: COME ON

Sådan lærer du at elske internettet og den digitale postkasse, selvom du er en del af det “grå guld”

Signe, Victoria og Bolette er tre piger med ben i næsen. Alle har de en meget aktiv hverdag. De dyrker sport, går meget op i skolen, har fritidsjobs, hænger ud med veninderne – og så har de også lige deres egen virksomhed. De har sammen udviklet COME ON. Konceptet tager udgangspunkt i en bog, der guider primært de ældre i samfundet igennem internettets mange facetter. Læs meget mere om virksomheden, COME ON, og pigernes oplevelser, udfordringer og erfaringer nedenfor.  

 10743_724080250958872_33254804_n

COME ON er en virksomhed bestående af tre piger, som alle studerer på Herningsholm Erhvervsgymnasium (HHX). Virksomhedens indehavere er Signe Pedersen 19 år, Victoria Skov 18 år og Bolette Sand, også 18 år. Vi er alle tre aktive piger, som både går meget op i vores skole, og ønsker at pleje og vedligeholde vores venskaber. Vi dyrker alle sport og har fritidsjob ved siden af vores virksomhed.

Idéen bag
Vores idé opstod hovedsageligt, da Signe Pedersen i et fly på vej til Bulgarien læste en artikel om et nyt lovkrav om digital postkasse, som ville træde i kræft fra d. 1. november 2014.  I artiklen stod, at det ville skabe problemer hos de mange ældre, som endnu ikke kender til internettet. Vi diskuterede efterfølgende i gruppen, hvordan vi kunne hjælpe de stakkels ældre, som ikke kender til internettet og dermed skal opfylde et lovkrav, som de ikke aner noget som helst om. Vi brainstormede her ud fra og kom frem til flere forskellige muligheder til, hvordan vi kunne hjælpe de IT-svage i samfundet. Vi startede med, at unge, som nu til dags vokser op med IT fra de er spæd, skulle hjælpe de ældre, men fandt hurtig frem til at sådan en proces var mere kompliceret end blot lige. Det krævede en masse loyalitet og samarbejde mellem os og andre unge. Vi begyndte her fra at tænke over, hvad de ældre, som er dem med det største problem, føler sig trygge med, og hvad de er opvokset med. Her kom bogen i spil, og vi begyndte at brainstorme frem til, hvordan vi skulle lave en bog ud fra dette. Ret hurtigt efter havde vi skrevet og fået produceret vores første testbog.

COME ON-LINE
COME ON-LINE er en bog, som er skabt i forhold til det kommende nye digitale lovkrav, som træder i kræft fra 1. november 2014. Det er en bog, som fungerer som en guide til primært de ældre omkring internettet. Bogen er bygget op omkring den digitale postkasse. Dette vil sige, at den indeholder guides til forskellige mailsystemer samt guide til nemID, da disse to ting kræves i oprettelsen af en digital postkasse. Ydermere kommer bogen omkring de sociale medier, da vi fandt frem til, at flere og flere ældre ønsker at lære omkring de sociale medier også. Det er altså en hjælpende hånd til at komme sikkert og godt i gang med internettet og dets funktioner.

comeon2

 

hånd

Vores bog er en god idé, da myndighederne har skabt et kæmpe hul i markedet. Vi har nemlig undersøgt, at over 350.000 ældre i Danmark mellem 65-89 år aldrig har sat deres fingre på et computertastatur. Samtidig er der mange voksne og ældre, som ikke aner noget om den digitale postkasse, som vores bog selvfølgelig følger op på.

Kommuner i hele Danmark arbejder på at hjælpe de ældre, som ikke kender til internettet. Dette gør de bl.a. gennem mange IT-kurser på datastuer og andre offentlige steder, hvor de ældre blot skal vise fremmøde. Dette har dog ikke haft den store succes i de fleste tilfælde. Her kommer vores bog altså ind i billedet, hvor de ældre kan få ekstra hjælp. De ældre kan selv bestemme tid og sted med vores bog samt sidde med det for sig selv og indlære tingene step by step.

Screenshot 2014-06-24 17.54.04

At være iværksætter
Det, der er fedt ved at være iværksætter og innovativ, er at skabe sit helt eget. Man er ejer og tager fælles beslutninger. Samtidig kommer vi i en tidlig alder ud i erhvervslivet og får en masse erfaring, som vi i stor grad kan bruge i fremtiden. Vi tjener vores egne penge, og vi må selv sørge for at markedsføre os, finde optimale leverandører, skrive handelsbreve til vores forhandlere og meget mere.

Vi er alle tre blevet udfordret langt mere, end vi havde forventet. Ingen af os havde kunnet forestille os, hvor meget tid og hvor mange ressourcer der skal lægges i at drive egen virksomhed. Det hele startede som et lille skoleprojekt, men efter at have vundet priser til Young Enterprise konkurrencer samt fået solgt en del, fik vi virkelig blod på tanden.

537136_724090154291215_1399801577_n

Vi har lært utrolig meget af at være med i konkurrencen. Vi er kommet ud over det normale pensum, og vi har virkelig fået lov til at stå med erhvervslivet i hænderne. Ingen af os havde regnet med, at vi skulle starte en virksomhed som 17 og 18-årige (som vi var i november, hvor vi startede op) og blive registreret som en I/S virksomhed efter nogle måneder og kan tjene penge på et produkt, vi selv har skabt. Vi lærer i store træk, hvordan man driver en virksomhed; man skal tilpasse sig sin målgruppe, markedsføre sig samt kommunikere med sponsorerer, samarbejdspartnere, kunder – og meget mere. Vi synes, at kommunikation mellem leverandører, samarbejdspartnere, kunder osv., er det, vi har fået størst erfaring af. Hvordan skriver man en rigtig handelsmail? Hvordan laver man en faktura? Hvordan er det optimalt at kontakte potentielle kunder og præsentere produktet? Alt dette skal munde ud i, at de skal få troen på, at vores produkt er det rette for dem.

Det er en alle tiders mulighed, at skolen giver mulighed for at prøve dette. Vi ville ikke have været det foruden. Selvom at det nogle gange trak tænder ud at skulle sidde en lørdag efter en handelsskolefest for at arbejde på sin virksomhed. Eller blive ekstra timer på skolen, hvor ens venner har fri og bruger deres fritid sammen. Vi har dog været så heldige, at vi er veninder, hvilket har gjort at vi kombinerer disse to ting. Virksomhed og venskab på samme tid – selvom det også nogle gange kan være en udfordring. Man skal dog være forberedt på, at det kræver ekstra tid og ressourcer, men vil man det nok, er dette jo heller ikke et problem.

En masse erfaringer rigere
Overordnet har det været en fantastisk mulighed for os, som skolen har givet. Dette har allerede givet os en masse erfaring og fortsat vil – det er vi helt sikre på.

Det var en kanon oplevelse at deltage i konkurrencerne – både Danish Entrepreneurship Award, men især DM for entreprenørskab for ungdomsuddannelserne. Alle de mange deltagende hold og så mange gode idéer samlet på et sted – det var meget lærerigt. Samtidig var det rigtig inspirerende at se, hvordan de andre hold gør, og hvor meget de har gjort ud af det. Vi udnyttede dagen som en salgsmulighed, som endte i et salg på tre bøger. Derudover kom vi i kontakt med utrolig mange spændende mennesker fra erhvervslivet, som har utrolig meget erfaring. Det har medført til et større netværk og flere kontakter – hvilket jo er kanon til vores lille, nystartede virksomhed. Slutteligt skal vi til Fredericia til september, hvor vi skal ud at præsentere vores virksomhed og projektet i Company Programme overfor nye elever og lærere, som overvejer at vælge innovation. Dette bliver også spændende og endnu en mulighed for at få vores virksomhed frem i søgelyset.

 10312677_743415255692038_6021271857391107108_n-1”Jeg ville personligt ikke have været det foruden. Selvom at det nogle gange trækker tænder ud at skulle sidde en lørdag efter en handelsskolefest for at arbejde på sin virksomhed. Eller blive ekstratimer på skolen, hvor ens venner har fri og bruger deres fritid sammen.” fortæller Bolette Sand, der er medejer af virksomheden, COME ON.

Vi fortsætter med vores virksomhed, og det er på en måde dejligt, at vi ikke har så mange konkurrencer at tænke på mere, da det hele er slut. Så nu er der tid til, at alt fokus kan ligge på virksomheden, så vi kan videreudvikle den. Alt i alt har Danish Entrepreneurship Award været en oplevelse som ingen af os nogen sinde vil glemme. Herudover har dette været med til at gøre os mere opmærksomme på, hvor hver af vores ekspertiser ligger, og hvad vi vil og ønsker for vores egen individuelle fremtid.

COME ON forbedrer de digitale forhold for denne udsatte samfundsgruppe og mindsker antallet af IT-svage i samfundet.

Har du en bedsteforælder eller blot en ven med grå stænk i håret, kan du besøge pigernes hjemmeside her.

Gæsteblogger: Niklas Borup Linnebjerg

Fra træningslokale til forretningsmand

I sin fritid bruger Niklas Borup Linnebjerg meget tid i træningslokalet. Samtidig bliver weekenderne ofte brugt i byen sammen med vennerne. Men når hverdagene fyldtes med træning og sund kost, virkede det for Niklas omsonst at kvæle sig selv i unyttige kalorier på diskotekerne. Han udviklede derfor en drink med betydeligt færre kalorier end andre drinks på markedet – og som samtidig smager helt fantastisk. Læs Niklas’ historie nedenfor.  

960089_10152131444019797_1537320564_n

Jeg hedder Niklas Borup Linnebjerg og er stifter af den nye ready to drink LUX RTD. Jeg er 22 år og har altid drømt om at blive selvstændig, så for halvandet år siden sprang jeg ud i det. Jeg startede som 15-årig på gymnasiet i min hjemby Ikast, men da jeg stod med huen i hånden, vidste jeg, at det var i det forretningsmæssige mine interesser lå. Derfor supplerede jeg min STX med en HHX og begyndte efter et sabbatår som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Herning, hvor jeg blev færdiguddannet d. 16/6-2014. Sidste del af uddannelsen var en praktikperiode, som jeg tog i egen virksomhed, og jeg skulle herefter skrive min hovedopgave om selvsamme emne.

Jeg er vild med at træne, men elsker også at gå i byen i weekenden og have det sjovt med vennerne. Derfor spurgte jeg tit mig selv: ”Hvorfor træne og spise sundt hele ugen for derefter at ødelægge det i weekenden med alkohol?” Der måtte være en mulighed for at skære alle de overflødige kalorier fra og stadigvæk beholde den gode smag. Dette fik mig til at undersøge markedet, og der var ikke noget, som opfyldte de behov, jeg efterspurgte. Med drømmen om at blive iværksætter i baghovedet, tænkte jeg, ’hvorfor så ikke lave det selv?’

Desværre, er det ikke muligt at gøre et alkoholprodukt sundt, men det er muligt at nedsætte kalorierne betydeligt også uden at gå på kompromis med smagen.

LUX RTD
LUX RTD er det ready to drink alkoholprodukt på det danske marked med det laveste indhold af kalorier. Drinken er nemlig sødet med naturens eget sødestof, Stevia, og med en forfriskende smag af lemon/hyldeblomst går drinken ikke på kompromis med smagen. Kalorieindholdet pr. dåse er 57 kcal, hvor der i en Cult Mokai fx er 224 kcal. Derfor kan du som forbruger drikke næsten fire LUX RTD, før du indtager det samme antal kalorier som i en Cult Mokai. Det er tankevækkende…

FB Profilbillede LUX

Da jeg havde fået de første smagsprøver hjem, kunne jeg ikke vente med at få solgt mit produkt. Smagsprøverne var i nogle mindre pæne prøveflasker fra leverandøren og ikke i den slimline 250 ml dåse, som jeg ville producere i. Dog havde jeg et fint word-papir med det næsten færdige design, som jeg kunne tage med og vise til møderne. Dog stadigvæk ikke særligt professionelt.

Samarbejde med Netto
Jeg fik møder med IncoAarhus, IncoKøbenhavn, Dansk Supermarked, COOP og SuperGros. Især Dansk Supermarked og COOP var svære at finde numrene for at komme igennem til de rette indkøbere. Jeg måtte derfor tænke ud af boksen og listede derfor op på den kolonialansvarliges kontor på mit fritidsjob i Bilka. Her fik jeg det direkte tlf.nr. på den indkøber, jeg skulle have fat i og så var det ellers…”Hej! Du snakker med Niklas fra Bilka Herning. Jeg har et produkt vi skal have på hylderne i vores butikker”.

Han var interesseret, og vi planlagde et møde. Det møde brugte jeg flittigt som reference, når jeg ringede rundt til de andre store detailkæder og grossister, hvilket resulterede i møder med langt de fleste. På trods af stor interesse alle stederne, var der stadigvæk lang tid til mine produkter var hjemme, og derfor blev det sat på standby.

Heldigvis, resulterede det hårde arbejde i en stor ordre fra landets Netto butikker i uge 37 og med lovning på ordrer fra de andre detailkæder i landet, såfremt det bliver en succes i Netto.

Der bliver derfor i øjeblikket knoklet for at gøre vores markedsføringsaktiviteter klar, så de kan løbe af stablen op til og under tilbudsspottet i Netto i uge 37, hvor LUX RTD kommer til at koste kun 10 kr. stykket.

Vi håber, at I vil tage godt imod produktet, når det kommer i butikkerne, så vi kan hygge os uden alt for dårlig samvittighed. Vi drømmer om at skabe kendskab og efterspørgsel til LUX RTD i hele landet, så vi kan udvikle flere spændende smagsvarianter, der kan nydes sammen med venner og veninder. Derudover er vi allerede begyndt at kigge internationalt, hvor vi håber at kunne få produktet ind i Norge og Tyskland.

FB Cover LUX ny

Bagsiden af medaljen
Det kan lyde så godt det hele, men jeg må indrømme, at det ikke altid har været en dans på roser. Det har i mit tilfælde kostet mange penge, tid, sved og tårer, men selvom det har gået langsomt, har det altid gået i den rigtige retning, og det har holdt motivationen oppe. For er der noget federe end at være sin egen chef, at nyde sit arbejde og se, at det går fremad? Jeg kan ikke komme på noget.

Der vil komme modgang både i livet som helhed og som iværksætter, men hvis jeg skulle give et råd til andre iværksættere, så er det meget enkelt. Jeg har altid sagt til mig selv: ”Se mulighederne fremfor begrænsningerne, tro på dig selv og tro på din ide og vis dem, der ikke tror på dig, at de tager fejl”. Holder man hele tiden fokus på at bevæge sig frem, skal man nok overkomme de bump, der vil opstå på vejen.

I maj 2014 deltog vi i DM i entreprenørskab – Start Up Programme i børssalen København. Her fik vi rigtig god sparring fra dommerne og inspiration fra andre dygtige unge iværksættere. Alt i alt en super spændende oplevelse. Desværre blev det ”kun” til en andenplads i vores kategori, og her må jeg indrømme, at konkurrencemennesket indeni var lidt såret, men det må man jo tage med som motivation og bevæge sig fremad.

Jeg er glad for, at I ville læse mit indlæg, og jeg ønsker jer alt held og lykke i fremtiden. Skulle I være interesseret i at læse mere om LUX RTD, er I meget velkommen til, at besøge vores facebookside og smide et like.

Gæsteblogger: FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED

GÆSTEBLOGGER: PHILIA

 

Edited YE photo

“Vi kan næsten ikke vente med at komme igang med produktionen, men lige nu virker det hele stadig som en drøm”

HVEM ER VI?
Vi er en gruppe på 3 piger fra Ikast-Brande Gymnasium, bestående af Josefine Petersen 18, Yvonne Berghmans 16 og jeg selv Tashia Lundvig 17. I slutningen af 2013 meldte vi os til Company Programme. Vi startede ud med at arbejde på en ide, som ingen af os brændte for og tiden nærmede sig regionalmessen i Herning.

HVORDAN KOM IDÉEN
En morgen før jeg skulle i skole, brugte jeg ca. 25 min. på at finde det outfit, jeg ville have på i skolen. Jeg var sur over, at det skulle tage mig så lang tid at vælge tøj, og det var der jeg fik ideen; at lave en app, der skulle gøre det hurtigere og nemmere at vælge et outfit, før du skal i skole eller før en fest. Appen skal kunne fungere ”one to one”, hvor man sender et billede til sin ven eller veninde, og man skal kunne poste et billede til alle sine venner. De kan derefter rådgive en; fortælle en om man ser godt ud, eller om det tøj man har valgt er passende. Jeg pitchede ideen til de andre piger, og de var vilde med den. Nu havde vi pludselig en idé, vi alle brændte for, og en idé vi kunne relatere til vores egen hverdag.

KLAR TIL DEN NATIONALE ENTREPRENØRSKABSMESSE
Før messen i Herning havde vi fået en sparring på 1000 kr. fra Nordea. De blev brugt til en stor plakat og ens skjorter til os alle. Efter messen gik vi videre til Den Nationale Entreprenørskabsmesse i Odense. Før det havde jeg ringet rundt til forskellige sponsorer i lokallivet; Danske Hoteller sponsorerede vores hotelophold i Odense, og Dit Skilte Firma sponsorerede en iPhone plakat med billede af vores app. Natten før messen startede, sammensatte vi en prototype af vores app, og så var vi klar til at give den gas.

DEN 7. DOMMER
Dagen på messen gik hurtigt, og vi havde nu fremlagt for 6 dommere. Da den 7. Dommer kom, blev vi super nervøse, da vi lige var blevet fortalt at det højeste antal dommere man kan få var 7, så vi håbede på, at vi var i toppen. Vi fremlagde for vores sidste dommer i ca. 2 minutter før han stoppede os. Han var så vild med vores ide at han sagde den kunne overgå alle de store sociale medier. Derefter spurgte han hvor meget appen ville koste at producere, vi fortalte ham prisen, og det sagde han at han gerne ville betale. I løbet af 2 min. gik vi fra at have en ide, til at have en investor som var villig til at betale hvad det ville koste at få lavet appen.

For at sige det mildt er jeg pavestolt, og jeg glæder mig til at appen kommer ud på markedet.

HVAD MED FREMTIDEN
Vores investor arbejder på Sjælland, så vi kommer til at rejse lidt frem og tilbage mellem Jylland og Sjælland. Lige nu klarer vi kommunikationen med Skype opkald, og snart skal vi mødes med dem i Århus.

Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang med produktionen, lige nu virker det hele stadig som en drøm.