Gæsteblogger: Niklas Borup Linnebjerg

Fra træningslokale til forretningsmand

I sin fritid bruger Niklas Borup Linnebjerg meget tid i træningslokalet. Samtidig bliver weekenderne ofte brugt i byen sammen med vennerne. Men når hverdagene fyldtes med træning og sund kost, virkede det for Niklas omsonst at kvæle sig selv i unyttige kalorier på diskotekerne. Han udviklede derfor en drink med betydeligt færre kalorier end andre drinks på markedet – og som samtidig smager helt fantastisk. Læs Niklas’ historie nedenfor.  

960089_10152131444019797_1537320564_n

Jeg hedder Niklas Borup Linnebjerg og er stifter af den nye ready to drink LUX RTD. Jeg er 22 år og har altid drømt om at blive selvstændig, så for halvandet år siden sprang jeg ud i det. Jeg startede som 15-årig på gymnasiet i min hjemby Ikast, men da jeg stod med huen i hånden, vidste jeg, at det var i det forretningsmæssige mine interesser lå. Derfor supplerede jeg min STX med en HHX og begyndte efter et sabbatår som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Herning, hvor jeg blev færdiguddannet d. 16/6-2014. Sidste del af uddannelsen var en praktikperiode, som jeg tog i egen virksomhed, og jeg skulle herefter skrive min hovedopgave om selvsamme emne.

Jeg er vild med at træne, men elsker også at gå i byen i weekenden og have det sjovt med vennerne. Derfor spurgte jeg tit mig selv: ”Hvorfor træne og spise sundt hele ugen for derefter at ødelægge det i weekenden med alkohol?” Der måtte være en mulighed for at skære alle de overflødige kalorier fra og stadigvæk beholde den gode smag. Dette fik mig til at undersøge markedet, og der var ikke noget, som opfyldte de behov, jeg efterspurgte. Med drømmen om at blive iværksætter i baghovedet, tænkte jeg, ’hvorfor så ikke lave det selv?’

Desværre, er det ikke muligt at gøre et alkoholprodukt sundt, men det er muligt at nedsætte kalorierne betydeligt også uden at gå på kompromis med smagen.

LUX RTD
LUX RTD er det ready to drink alkoholprodukt på det danske marked med det laveste indhold af kalorier. Drinken er nemlig sødet med naturens eget sødestof, Stevia, og med en forfriskende smag af lemon/hyldeblomst går drinken ikke på kompromis med smagen. Kalorieindholdet pr. dåse er 57 kcal, hvor der i en Cult Mokai fx er 224 kcal. Derfor kan du som forbruger drikke næsten fire LUX RTD, før du indtager det samme antal kalorier som i en Cult Mokai. Det er tankevækkende…

FB Profilbillede LUX

Da jeg havde fået de første smagsprøver hjem, kunne jeg ikke vente med at få solgt mit produkt. Smagsprøverne var i nogle mindre pæne prøveflasker fra leverandøren og ikke i den slimline 250 ml dåse, som jeg ville producere i. Dog havde jeg et fint word-papir med det næsten færdige design, som jeg kunne tage med og vise til møderne. Dog stadigvæk ikke særligt professionelt.

Samarbejde med Netto
Jeg fik møder med IncoAarhus, IncoKøbenhavn, Dansk Supermarked, COOP og SuperGros. Især Dansk Supermarked og COOP var svære at finde numrene for at komme igennem til de rette indkøbere. Jeg måtte derfor tænke ud af boksen og listede derfor op på den kolonialansvarliges kontor på mit fritidsjob i Bilka. Her fik jeg det direkte tlf.nr. på den indkøber, jeg skulle have fat i og så var det ellers…”Hej! Du snakker med Niklas fra Bilka Herning. Jeg har et produkt vi skal have på hylderne i vores butikker”.

Han var interesseret, og vi planlagde et møde. Det møde brugte jeg flittigt som reference, når jeg ringede rundt til de andre store detailkæder og grossister, hvilket resulterede i møder med langt de fleste. På trods af stor interesse alle stederne, var der stadigvæk lang tid til mine produkter var hjemme, og derfor blev det sat på standby.

Heldigvis, resulterede det hårde arbejde i en stor ordre fra landets Netto butikker i uge 37 og med lovning på ordrer fra de andre detailkæder i landet, såfremt det bliver en succes i Netto.

Der bliver derfor i øjeblikket knoklet for at gøre vores markedsføringsaktiviteter klar, så de kan løbe af stablen op til og under tilbudsspottet i Netto i uge 37, hvor LUX RTD kommer til at koste kun 10 kr. stykket.

Vi håber, at I vil tage godt imod produktet, når det kommer i butikkerne, så vi kan hygge os uden alt for dårlig samvittighed. Vi drømmer om at skabe kendskab og efterspørgsel til LUX RTD i hele landet, så vi kan udvikle flere spændende smagsvarianter, der kan nydes sammen med venner og veninder. Derudover er vi allerede begyndt at kigge internationalt, hvor vi håber at kunne få produktet ind i Norge og Tyskland.

FB Cover LUX ny

Bagsiden af medaljen
Det kan lyde så godt det hele, men jeg må indrømme, at det ikke altid har været en dans på roser. Det har i mit tilfælde kostet mange penge, tid, sved og tårer, men selvom det har gået langsomt, har det altid gået i den rigtige retning, og det har holdt motivationen oppe. For er der noget federe end at være sin egen chef, at nyde sit arbejde og se, at det går fremad? Jeg kan ikke komme på noget.

Der vil komme modgang både i livet som helhed og som iværksætter, men hvis jeg skulle give et råd til andre iværksættere, så er det meget enkelt. Jeg har altid sagt til mig selv: ”Se mulighederne fremfor begrænsningerne, tro på dig selv og tro på din ide og vis dem, der ikke tror på dig, at de tager fejl”. Holder man hele tiden fokus på at bevæge sig frem, skal man nok overkomme de bump, der vil opstå på vejen.

I maj 2014 deltog vi i DM i entreprenørskab – Start Up Programme i børssalen København. Her fik vi rigtig god sparring fra dommerne og inspiration fra andre dygtige unge iværksættere. Alt i alt en super spændende oplevelse. Desværre blev det ”kun” til en andenplads i vores kategori, og her må jeg indrømme, at konkurrencemennesket indeni var lidt såret, men det må man jo tage med som motivation og bevæge sig fremad.

Jeg er glad for, at I ville læse mit indlæg, og jeg ønsker jer alt held og lykke i fremtiden. Skulle I være interesseret i at læse mere om LUX RTD, er I meget velkommen til, at besøge vores facebookside og smide et like.