Gæsteblogger: Anne Bang-Larsen

Når det regner på præsten, drypper det på degnen – små lette innovative dryp

 Nogen vil mene, at innovationsbegrebet som en anden syndflod vælter ind over det almendannende gymnasium i disse år. Andre vil mene, at der intet nyt er under solen. Atter andre vil mene, at innovationsbegrebet giver helt nye perspektiver på undervisningen på STX. Personligt hører jeg til dem, som drevet af lige dele nysgerrighed og skepsis, har kastet mig ud i en afsøgning af, hvad den innovative undervisning kan bidrage med i en humanistisk praksis. I den forbindelse må jeg blankt erkende, at jeg hverken føler mig omstyrtet eller opslugt af syndfloden. Jeg vil heller ikke sige, at jeg som en anden missionerende præst føler mig gennemvædet af den innovative bølge. Snarere er jeg der, hvor de små dryp har ramt mig som lærer og bevidstgjort mig om, hvordan de små innovationsdidaktikker kan berige min daglige undervisningspraksis.  Det er netop disse små innovative dryp, jeg har lyst til at blogge lidt om.

Arkivfoto

Arkivfoto

Innovationsbegrebet dækker over mangt og meget. Således er der også en overhængende fare for, at begrebet bliver et gummibegreb, der kan bruges om stort set alt. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil derimod bruge dette blogindlæg til at betone en bred forståelse af innovationsbegrebet, som kan være med til at fremme lysten til at arbejde med innovation i undervisningen. Den forståelse, jeg har af begrebet er, at når jeg arbejder med innovation i undervisningen, handler det om at lave en nytænkende forbedring af noget i verden.

På denne vis er det altså en alment orienteret innovationsforståelse, jeg lægger mig op af, og det oplever jeg som en befrielse. En befrielse, fordi det taler så anstændigt sammen med alle de andre ting, jeg laver i min undervisning. Således er det næppe fjernt for mine kolleger i det gymnasiale landskab at arbejde med elevernes samarbejdsevner, handlekompetencer, formidlingskompetencer, kreativitet og elevernes evner til at navigere i udførelsen af en opgave – alle kompetencer, som vi på forskellig vis arbejder med i undervisningen. Disse kompetencer er imidlertid også, hvad der indenfor innovationsdidaktikken omtales som innovationskompetencer.

Med innovationskompetencerne er vi fremme ved min anden centrale pointe, bevidstgørelse om og træning af de ovennævnte kompetencer. Det er min helt klare opfattelse, at innovationsarbejdet i undervisningen også har karakter af en art bevidstgørelsesarbejde. Når jeg mener, at innovationsarbejdet i særlig grad har en styrke i den sammenhæng, skyldes det, at vi i innovationsundervisningen arbejder sjældent systematisk og procesbevidst. Dette gør vi i høj grad, fordi innovationsdidaktikken har et særegent fokus på processen og de forskellige redskaber til at styre arbejdsprocesserne. Netop denne procesorienterede tilgang til undervisningen er ikke noget jeg som humanistisk gymnasielærer i øvrigt har gjort meget i, men ved at integrere innovative arbejdsformer som en fast bestanddel af min undervisning, bevidstgøres eleverne i høj grad om, hvor i processen de arbejder, hvilke kompetencer der styrkes, og hvilket formål dette tjener. Med innovationsdidaktikken gives der altså her en meget konkret og oplagt mulighed for at arbejde med elevernes refleksionsproces i forhold til egen læring.

Refleksionsprocesser skal imidlertid trænes. Derfor er det mig også magtpåliggende at fremhæve, at små innovative dryp i hvert forløb i min optik udgør en bedre træningsbane. Hvis eleverne kun møder en bevidstgjort innovationspraksis i et eller to større innovationsforløb i deres gymnasietid, så får de det ikke integreret i forhold til at tænke i og arbejde med innovative kompetencer. Og at reflektere over noget man gør en enkelt eller to gange giver ikke megen mening. Jeg vælger i stedet at integrere de innovative arbejdsformer i både stor og lille skala i hvert forløb, vi har. Karakteren af mit innovationsarbejde spænder derfor også meget bredt fra små projekter til større projekter af tværfaglig karakter. De mindre innovative dryp handler typisk om, at eleverne udarbejder fagligt materiale til skolens udvekslingsstudenter inden for forskellige områder og fag; producerer rejseguides til studierejsemålene (fx religiøse eller historiske), tilrettelægger eller afvikler brobygningsundervisning eller laver tutorials til nyt fagmateriale. De lidt større projekter kan handle om branding af en virksomhed i forhold til en ny målgruppe; undervisningsformidling til nye målgrupper; eller planlægning og afvikling af forskellige kampagner. Den helt centrale pointe i denne sammenhæng er, at de små innovative dryp i hvert forløb giver en langt bedre bevidsthed om innovationskompetencerne, letter processen i innovationsarbejdet og sidst men ikke mindst udgør en god anderledeshed i hvert forløb.

Arkivfoto

Arkivfoto

Ovenstående kalder på en 3. pointe – den gode anderledeshed. Ligesom eleverne synes, det er meningsfuldt for dem at arbejde anvendelsesorienteret, synes de også, det er meningsfuldt for dem at arbejde innovativt. Som lærer møder jeg derfor en helt anden energi i mit fag, når jeg arbejder med innovationsprojekter. At det er noget, nogen skal bruge, og at man tilmed er ’first mover’ er en motivationsknap af en helt særlig kaliber.

Men det er jo ikke bare tant og fjas. Min sidste pointe vil derfor også være rettet mod processen og evalueringen. Jeg vil således gerne slå et slag for det sidste led i den innovative proces – evaluering og refleksion. Under udviklingen af et produkt og særligt efter udviklingen, finder jeg det helt centralt at spørge reflekterende til produktets karakter. Hvad er jeg i færd med at udvikle/hvad har jeg udviklet, og hvad skal der til for, at de bliver bedre? Det er her, vi for alvor kan betone den faglige viden og værdien af den. For det handler jo netop ikke blot om at få de gode idéer. Det handler om at få dem, men i lige så høj grad om at kvalificere dem. Her bliver det en helt tydelig pointe for mine elever, at forudsætningen for at kvalificere dem er viden. På den måde tvinges eleverne i det vellykkede innovationsarbejde også til at forholde sig til viden, sortere i viden, kvalificere med viden og søge mere viden. Når innovationsdidaktikken skal have sin plads i STX, mener jeg derfor også i høj grad, at det er fordi innovation kan sætte viden i spil på en autentisk måde.

Og skal man runde den af, ja – så giver det næsten sig selv. Det kan godt være, at innovationsbølgen er over os og indimellem fremsat som den nye frelse. Men jeg er hverken præst eller frelst. Jeg fanger derimod nogle små meningsfulde dråber i innovationsdidaktikken, som jeg synes gør min undervisning mere frugtbar.

Gæsteblogger: IBiZ-center

Gør dine idéer synlige på nettet

Ved du, hvordan du bliver synlig på nettet? Uanset om du har startet egen virksomhed eller endnu ikke er kommet så langt, er det svært at komme uden om internettet. Innovationscenter for eBusiness (IBiZ-Center) har på baggrund af vores erfaringer med mindre virksomheder samlet 5 råd til online markedsføring.

online-marketing

1. Bliv ven med Google

Hvis du vil være synlig på nettet, er der ingen vej uden om Google, da størstedelen af alle danskere bruger Google til deres søgninger. Det er vigtigt, at du ved lidt om:

Er du interesseret i at bruge lidt tid på at få en bedre placering i søgemaskinerne, bør du starte med at læse Googles begyndervejledning i søgemaskineoptimering og se denne videointroduktion til søgemaskineoptimering.

Det er også en god idé at overveje, om det kan betale sig at købe annoncering på Google Adwords. Det er meget vigtigt, at du får sat dine Adwords-kampagner rigtigt op, da prisen for dine annoncer bliver beregnet på baggrund af den kvalitet, Google mener, dine annoncer har. Se en videoinstruktion til opsætning af Adwords-annoncer.

Bruger du tid på at lokke flere besøgende til din hjemmeside via fx søgemaskineoptimering eller Adwords, er det nødvendigt, at du også kender Google Analytics – ellers risikerer du at spilde din tid. Se en videoguide til at komme i gang med Google Analytics her.

2. Følg med i hvad der bliver sagt om dig på nettet

Der er mange gode grunde til at følge med i, hvad der bliver sagt om dig på nettet. Gør du ikke det, kan du komme ud for, at der florerer dårlig omtale, uden du ved det. Mange ved fx ikke, at alle i princippet kan oprettet en side med din virksomheds navn på Facebook, og at din virksomhed automatisk bliver oprettet på Facebook, hvis en person bruger Facebooks check-in funktion til at checke ind hos din virksomhed.

Det ikke kun den dårlige omtale, det er rart at følge med i. Bliver du omtalt positivt, har du (hvis du ved det) selv mulighed for at sprede budskabet videre fx på de sociale medier eller på din hjemmeside.

Du kan gratis eller meget billigt overvåge internettet og de sociale netværk med fx tjenesterne Google Alerts og Mention. Google Alerts overvåger kun det åbne internet (det som Googles søgemaskine indekserer), hvor du med Mention også kan lytte med på sociale medier som fx Facebook og LinkedIn.

Lav gerne flere alarmer – fx én for din virksomhed, én for konkurrenten og én for dit kerneprodukt eller service.

Mention eksisterer både i en gratisversion og en betalt version. Læs mere om Mention her.

3. Brug e-mail til markedsføring

I 2010 sagde Facebooks Mark Zuckerberg, at ”e-mailen var død”. Det viste sig at være helt forkert. E-mail-markedsføring lever i bedste velgående og er ifølge en række undersøgelser den type markedsføring, som giver den højeste tilbagebetalingsgrad (ROI). Fx kommer over 20 procent af alt salg fra de 100 største amerikanske online detailbutikker fra e-mail-markedsføring. Til sammenligning kommer under en procent af salget fra aktiviteter på sociale medier.

Indsamling af mailadresser er første skridt. Det er ikke tilladt at sende nyhedsbreve og anden slags e-mail-markedsføring medmindre modtageren har givet tilladelse. Sørg derfor tidligt for at opfordre kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede til at tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Skal du udsende et nyhedsbrev, er det en stor fordel at anvende et nyhedsbrevssystem, så du kan måle på, hvor mange, der modtager og læser dine mails. I Danmark er systemerne Mailchimp (http://mailchimp.com/) (gratis) og Ubivox (https://dk.ubivox.com/)  (betalt) de mest udbredte.

4. Overvej målrettet Facebook-annoncering

Vidste du, at du på Facebook kan vise annoncer, der rammer din målgruppe meget præcist? Fx kan du oprette Custom Audience annoncer, hvor din annonce kun vises til dine tidligere kunder. Det fungerer konkret ved, at du uploader en liste til Facebook med enten navn, e-mail eller telefonnummer på de personer, du ønsker skal se din annonce. Herefter vises din annonce kun til disse personer. Det er nemt og hurtig at komme i gang.

Se en videoguide til at komme i gang med Custom Audience annoncer her

5. Opret din virksomhed på Google Places

Har du allerede en fysisk butik eller en virksomhed, hvor den fysiske placering er afgørende for dine kunder, så skal du være til stede på Google Places. Er du fx frisør i Odense og din virksomhed er oprettet på Google Places, vil der, når folk søger på ”frisør Odense”, dukke et kort op med din virksomheds placering. Google kan have oprettet din virksomhed for dig, men det er en god idé, at du selv tager kontrollen over din virksomheds placering på Google Maps.

Se en videoinstruktion til at oprette din virksomhed på Google Places eller gå direkte til at oprette din virksomhed på Google Places her.

Ibiz_Logo

Gæsteblogger: Jennifer Nguyen

Livet som universitetsstuderende og iværksætter

22-årige kandidatstuderende Jennifer Nguyen læser Brand Management and Marketing Communication på Syddansk Universitet. Hun har ikke kun formået at kombinere sit studie med iværksætterlivet, men hun har samtidig også kombineret sine passioner inden for iværksætteri, fashion og fitness.       

Skridtet mod iværksætterdrømmen

Hjemme hos mig drøfter vi tit om vores fremtidsplaner. Så længe jeg kan huske, har jeg gået rundt og leget med tanken og ønsket om at starte noget op selv. Hvis I spørger mig om, hvordan de er opstået, så vil jeg, lidt psykoanalytisk, nok ikke benægte, at det blandt andet hænger sammen med, at jeg er vokset op med en far og en bror, der også kan kalde sig iværksættere.

2015-06-11 21.08.39

På min bachelor bekymrede jeg mig ikke særlig meget om fremtiden, for jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle efter bacheloren. Jeg skulle starte min på kandidat. Men da jeg så begyndte på kandidaten, ændrede det sig. Fremtidstemaet, der ikke voldte mig særlig mange bekymringer i min tid som bachelorstuderende, kunne på min kandidat godt give mig en anelse urolig hjerterytme, lige så snart tankerne strejfede fremtidsplanerne. På dette tidspunkt vidste jeg godt, at det ikke varede længe, før jeg skulle ud på det store arbejdsmarked – og det skræmte mig. Der var lidt for mange ’hvad-nu-hvis-spørgsmål’, der gnavede i usikkerheden. For, ”hvad nu hvis, jeg om 2 år tænker: Det her gider jeg ikke arbejde med” eller, ”hvad nu, hvis jeg fik et job, som jeg ikke bryder mig om”. Jeg ville ikke spilde min tid på at lave noget, som jeg ikke havde lyst til – det er livet simpelthen for kort til. Derfor begyndte tanken og ønsket om at starte noget op selv ikke kun at dukke op oftere, men de blev også hængende.

Det var min bror, som gav mig det ekstra skub, der skulle til. Han fortalte mig, at det er action, der skal til. At jeg kunne blive ved med at gå og dagdrømme, men det vil aldrig blive til noget, hvis jeg ikke sprang ud i det og tog handling i egen hænder.

Jeg tror ikke på, at man nogensinde kan blive helt rigtig klar til at tage det store skridt, når man starter egen virksomhed. Jeg tror ikke på, det helt perfekte og rigtige tidspunkt vil komme, hvis man  blot venter. Det hele cirkulerer om handlekraft. For mig kan det, at starte egen virksomhed sammenlignes med den følelse, man har, når man skal hoppe ud fra en høj vippe i svømmehallen: man er og vil aldrig nogensinde blive helt parat, og hvis du bare står og venter på det rigtige tidspunkt til at tage det første skridt, så sker der intet – man skal bare hoppe ud i det. Med et lille skub fra min bror, tog jeg skridtet og hoppede ud fra vippen, hvilket resulterede i Fitfashion.dk.

Min virksomhed er en sammensmeltning af mine to store interesser. Jeg har altid haft en passion for sport og motion, og som mange andre faldt jeg for fitnesslivstilen. Udover at bruge en masse timer i træningscenteret, er jeg også helt vild med mode. Tanken om og muligheden for at kunne kombinere mine passioner i arbejdsrelateret forstand, var mere end appellerende for mine ører og ønsker, hvorfor jeg startede webshoppen Fitfashion.dk, der både har fokus på fitness og mode.

audrey_definitiva

Fitfashion  lancerede for første gang i februar 2015 og man må sige, at jeg har været heldig med at finde det rette produkt på det rette tidspunkt – nemlig Freddy WR.UP bukser. Freddy WR.UP bukser hjælper med at forme kroppen og fremhæve bagdelen, hvilket jo er et hot topic i øjeblikket. Mange skandinaviske fitnessguruer er vilde med dem, og når dette er sagt, behøver man jo ikke at være en fitness-entusiast for at bruge dem.

Fra virksomhed til studie

Opstartsfasen af Fitfashion har ikke kun været spændende, men også udfordrende og grænseoverskridende. Dette er især, fordi jeg i realiteten kun har studeret hele mit liv, hvor teori fyldte mere end praksis. Fitfashion har givet mig chancen til at lave noget praktisk og gøre brug af alle de teorier, som jeg har lært på mit studie – og tro mig, den havde jeg brug for.

Jeg føler ofte at man til undervisningen lærer man en hel masse teori – som man til tider ikke rigtig kan huske definitionen på. Før jeg begyndte livet som iværksætter, var jeg jo som mange andre studerende og tog mig ofte i at tænke; “hvad skal jeg bruge det her til?”, og “det er da ikke relevant for mig og min fremtid?” Men når du så starter din egen virksomhed, kommer du til at støde ind i nogle problemstillinger, hvor du faktisk tager din teori i brug, og man ofte får nogle ’aha-oplevelser’. Jeg synes, problemet med undervisningen er, at teorien fylder alt for meget ift. praksis. Jeg savner muligheden for at kunne koble teori og praksis. For hvis man ikke har noget at tage udgangspunkt i, så kan undervisningstimerne ikke kun være rigtig hårde, men det kan også blive lidt svært at se, hvad og hvor det egentligt kan bruges til uden for universitetets trygge murer.

2015-06-11 22.09.47

Mange har ofte spurgt mig, hvordan jeg kan håndtere en virksomhed samtidig med, at jeg studerer. Der kan jeg kun sige, at det handler om vurdering og prioritering. Du har 24 timer hver dag, og dem skal du udnytte godt og grundigt, så du får mest værdi ud af din dag. Jeg siger det, som det er. Det er ikke let. Hvis man ikke holder hovedet koldt, så kan man risikere at gå død i både skolen og iværksættergejsten. Jeg siger ikke, at det går helt forrygende fantastisk, at jeg er effektiv i alle studietimerne og arbejder effektivt 24/7. Jeg holder min balance og vurderer, om jeg nogle dage bør blive hjemme og læse i stedet for at møde op forelæsningerne. Det er, hvad der vægter mest på den givende dag, der får min opmærksomhed. Hvis mit iværksætterprojekt virkelig har brug for mig den dag, så må jeg prioritere det højere end studie og omvendt.

 

At vokse med opgaven

Udover at være smittet af min far og bror, så er frihed, uafhængighed og det at skabe noget selv også der, min iværksætterlyst kommer fra. Det er sjovt at se noget vokse fra dag til dag, især fordi man har lagt så mange timer og meget hårdt arbejde i det. Følelsen er ubeskrivelig, og den bliver kun styrket, af at man selv har startet det. Man bliver afhængig af at se de gode resultater, men selvfølgelig går det til tider også galt. Her er der ikke andet for at prøve igen, bare med en anden fremgangsmåde.

Når det så er sagt, så er livet som iværksætter stadig nyt for mig. Heldigvis har jeg min storbror, Nicklas Nguyen, der som sagt også er iværksætter. Han har ikke kun hjulpet mig med at få realiseret min ide, men også været som en mentor for mig og støttet mig i de virkelige hårde tider.

19098_10152821763042635_345026669416335313_n

Jeg har udviklet mig ekstremt meget på så kort tid! Som iværksætter støder du på nye udfordringer hver dag, som du til at starte med, måske slet ikke ved, hvordan du skal tage stilling til. Men du lærer at tackle og overkomme dem. Du lærer at prioritere din tid bedre, vurdere hvad der er vigtigst for dig på kort og på langt sigt. Du opdager måske en helt ny side af dig selv, som du ikke vidste fandtes – det gjorde jeg i hvert fald.

Udholdenhed har været et problem for mig, men den overkom jeg. I opstartsfasen var det ikke lige alle, der var med mig – og vennerne forstod ikke hvorfor, jeg pludselig forsvandt, og man følte sig virkelig ’anderledes’. Der har da også været tidspunkter, hvor motivation har taget et ordentligt dyk, men med et motivationsboost i form af diverse motivationscitater på Instagram og Youtube samt hjælpen fra min bror, så gik der ikke lang tid før motivationen var på vej op igen.

Selvom der kan være hårde dage, kan der virkelig også være gode og lærerige dage. Jeg har overhovedet ikke fortrudt at starte min egen virksomhed, mens jeg er studerende. Det er udfordrende og sjovt, og der er masse af uventede øjeblikke, men det hører alt sammen under det at have egen virksomhed. Min plan for fremtiden er at udvide Fitfashions sortiment med flere forskellige brands og åbne op i flere lande samt afprøve en masse skønne marketingsmodeller af, som jeg har lært på mit studie. Derudover skal jeg jo også færdiggøre min kandidat.

 

Til dig med iværksætterdrømmen:

Én ting, som jeg gerne vil sige til alle med iværksættedrømme, der allerede er i gang med et studie: færdiggør jeres studie. Lad nu være, med at droppe dit studie, fordi andre iværksætter gør det – det er alt for mainstream. Hvis iværksætterlivet i sidste ende ikke var noget alligevel, har du stadig din uddannelse som back-up plan, ikke?

 “They call us dreamers – But we’re the ones who don’t sleep”. Når du er fast besluttet på at starte din egen virksomhed og springe ud i entrepreneur-livet, så skal du også give den 110 % – aldrig foretage dig noget halvhjertet. Det skal være helhjertet, før det lykkes. Enhver iværksætter ønsker at opnå succes med det projekt, man har påbegyndt. Det handler om at give den hele armen og mere til, så derfor bliver man nødt til at ofre en masse ting og mennesker, som man ellers normalt plejer at bruge meget tid på. Du har ikke altid tid til alle de ting, du vil nå, hvis du virkelig ønsker succes med din virksomhed. Du har ikke tid til at hænge ud med dine venner om fredagen, og du får nærmest ingen søvn (ingen overdrivelse). Til tider kan vejen til succes være rigtig ensom, men du skal blive ved med at tro på dig selv, så kommer det.

En anden ting, som virkelig kan forhindre dig i at realisere din drøm, er rent faktisk din kære familie og venner. For udover at kunne være en kæmpe støtte, er det nemlig dem, der kan påvirke dig mest af alle. Når de pludselig opdager, at du ikke længere har tid til dem, kan du med tiden risikere at få negative kommentarer hen ad vejen, der måske gør, at du “genovervejer”, om iværksætterlivet virkelig er noget for dig og om du ikke bare skal droppe det hele og finde et almindelig arbejde, for at få tilfredsstillet omgivelser. Forbliv stærk, og følg dit hjerte og din drøm – og tro mig, du vil kunne overkomme disse situationer. Med en passion for det, du laver, så er det ’whatever it takes – and forget the naysayers’. De vil acceptere det med tiden.

Gæsteblogger: Onkelbillig.dk de er 17 år og Iværksætter

Sammen med sin ven Hjalte Lund Skaarup sniger Simon Nygård sig ind blandt de få 17-årige, der kan kalde sig iværksætter. For udover at være gymnasieelever på første år, driver de to venner nemlig deres helt egen webshop. Simon giver et indblik i det at være ung iværksætter samt de fordele og ulemper, der følger.  

”Undskyld, sagde du 10 ark frimærker?” spurgte ekspedienten og kiggede skeptisk på mig.

”Ja, 10 ark,” svarede jeg, uden at trække en mine.

”Det bliver 1000 kr.” Det skeptiske blik hvilede stadig på mig.

Jeg kan egentlig godt forstå den søde ekspedients undren, for hvad skal en 17-årig dreng med 100 frimærker? Det er da også på disse tidspunkter, hvor det går op for mig, at det Hjalte og jeg laver, ikke helt er, hvad andre på vores alder går og laver.

Jeg hedder Simon Nygård, og siden jeg var 12 år, har jeg haft en stor interesse i internettets muligheder. Allerede da jeg var 13 år, begyndte jeg at tjene penge på små reklamevideoer på Facebook. 2 år efter kom resultatet af min interesse og lille ’fritidsjob’ mig til gode. Jeg allierede mig nemlig med Hjalte, og vi oprettede webshoppen: www.onkelbillig.dk, hvor vi sælger tilbehør til iPhone, iPad og iPod. Pengene til opstartsfasen kom fra vores konfirmationspenge samt penge fra Facebook-reklamerne. Siden da har vores webshop taget fart.

Billedet er blevet taget i lageret. Simon til højre og Hjalte til venstre

Billedet er blevet taget i vores lager. (Simon til venstre og Hjalte til højre)

 

Prioritering, prioritering, prioritering

Vi har haft vores shop oppe at køre i lidt over 2 år nu, og her det sidste halve år har vi haft stor vækst i firmaet. Vi har derfor været nødt til at dele faste opgaver ud. Mens jeg står for markedsføringen, står Hjalte blandt andet for pakning af ordrerne. Så i stedet for at få et fritidsarbejde i fakta, har vi valgt at lægge al vores fokus i at drive webshoppen.

Her tages der produktbiller til webshoppen. Kreativ må man være, så vores fotobox er lavet af en skoæske.

Her tages der produktbiller til webshoppen. Kreativ må man være, så vores fotobox er lavet af en skoæske.

En typisk dag for os består blandt andet i at være i skole fra 8-15. Efter skole tager Hjalte og jeg hjem og pakker de ordre, der skal afsendes 17.30 samt svarer på mails, der ikke allerede er blevet besvaret i løbet af dagen eller i en lidt for kedelig historietime. Dagen slutter dog ikke her. For Hjaltes vedkommende bliver aftenen blandt andet brugt på enten at ordne lidt regnskab, tage produktbilleder eller optimere webshoppen. Mens jeg får kigget lidt på markedsføring, SEO eller kontakter bloggere. Og så er der selvfølgelig også lidt tid til lektier.

Beskåret post

Her ses Hjalte sende dagens ordrer.

Det, at have sin egen forretning kræver, at man er nødt til at prioritere. Vi har derfor valgt at nedprioritere computerspil og tv. I stedet går meget af vores tid på alt, hvad det indebærer, når man har egen virksomhed. Men al den tid, der bliver lagt i vores virksomhed, kommer også tilbage i form af en masse viden og ikke mindst erfaring, jeg ikke vil være foruden.

Ulemper med løsninger

En af de ulemper, der kunne ligge i at drive egen forretning som 17-årige, er, at du slet ikke må have eget firma, når du er under 18. Vi har derfor valgt at lave firmaet under Hjaltes mors navn. Det betyder, at det i princippet er Hjaltes mor, der ejer alt. Men når vi runder 18 år, skal vi omdanne hele firmaet til vores, og det er noget, der tager tid. Husk derfor at lave en klar aftale med dine forældre, når du starter på iværksætteriet.

Derudover kan jeg anbefale Casper Bloms guide til, hvordan du får CVR-nummer, når du er 18 år: http://youngtrepreneur.dk/2014/06/27/gaesteblogger-casper-blom/

Selvom folk synes, at det er fedt, at du er ung og driver egen forretning, så husk lige noget: Når du f.eks. skriver med leverandører eller samarbejdspartnere, så er det en god ide at holde lidt lav profil med din alder. Hvis der f.eks. sidder en kinesisk leverandør i Kina, der ved, at du ikke er så gammel, kan de sagtens få skumle bagtanker og snyde dig. Jeg siger ikke det er alle, men nu er du advaret.

Kom i gang!

Jeg kan kun anbefale andre unge, der overvejer at starte deres egen virksomhed, at komme i gang med processen. For som ung er det, det bedste tidspunkt at starte sin egen forretning. Du har ingen børn du skal passe, du har en masse fritid, og så har du meget lidt at miste, hvis det skulle gå galt. Hvis jeg skulle give nogle råd omkring det at starte sin egen virksomhed, som jeg selv gerne vil have haft, før jeg startede, ville det være:

  1. Iværksætteri er et maraton, ikke et 100-meter løb. Husk at holde hovedet oppe, selv på de dage hvor alt ser sort ud, for succes tager flere år at opbygge.
  1. Husk at holde pauser. Når man er optaget af sin forretning, kan man meget nemt blive overvældet af alle de tanker og ideer, man har omkring den. Derfor skal man også huske at holde fri – stress er der ingen, der har godt af.
  1. Gør det med hjertet. Lad vær med at starte noget op, hvis du ikke tror 100 % på dit produkt. Det er da også meget sjovere at lave noget, man kan lide.

Til sidst har jeg bare at sige: Kom i gang!

Gæsteblogger: Thomas Birkebæk

En idé blev til en forretning

Vægurene fra “Ung Virksomhed-projektet” virksomheden Birkebaek I/S fra år 2000 sælges stadig. De findes nu i et onlinekoncept, som blev skabt på baggrund af mine iværksættererfaringer. I dette indlæg vil jeg berette om mine oplevelser gennem de sidste 14 år.

Af Thomas Birkebæk

Jeg havde ikke regnet med, at jeg allerede som 19-årig og 3. års HHX-studerende skulle være selvstændig fabrikant. Men sådan gik det, efter jeg havde afsluttet Ung virksomhed – projektet i på Haderslev Handelsskole i sommeren 2000. Idag hedder projektet “Company Programme” , men bliver ofte kaldt ” Young Enterprise”.

Det hele startede i foråret 1999, hvor jeg var på udkig efter et elegant og enkelt vægur. Da det ikke lykkes mig at finde noget, puslede jeg med en idé om at lave mit eget, men gjorde ikke alvor af det. Det fik jeg i stedet lejlighed til, da jeg og to klassekammerater tilmeldte os Ung Virksomhed. Vi besluttede at arbejde videre med min væguridé. Via kontakter fra vores netværk og handelsskolen fik vi lavet en prototype. Gennem forudbestillinger fik vi startkapitalen i hus, og produktionen kunne starte.

Danmarksmestre i Ung Virksomhed 2000
Danmarksmester i Ung Virksomhed år 2000. Fra venstre: Erhvervsminister Pia Gjellerup, Klaus Skovrup, Kristina Rudebeck og Thomas Birkebæk

Salget af ure gik godt. Vi samlede erfaringer med produktionsplanlægning, markedsføring og kundekontakt og havde samtidig overskud i kassen. Med disse midler investerede vi i markedsføring og nye produkter. Det lykkedes os at vinde DM i Ung Virksomhed, og vi blev sendt til EM i Hannover, hvor vi desværre ikke kom i finalen. Det førte til en del presseomtale, som igen gav flere bestillinger. Da vi ingen hjemmeside eller telefon havde (det var før mobiltelefoner og internetshops), ringede interesserede kunder direkte til Haderslev Handelsskole, og vi blev via højtalerne kaldt ind på kontoret, hvor der lå beskeder og bestillinger.

Ung Virksomhed-projektet sluttede i sommeren 2000, og de penge, vi havde tjent, blev udbetalt. Da vi havde nogle få forhandlere samt en grossist, som fortsat afgav bestillinger, besluttede jeg som den eneste at fortsætte virksomheden. Jeg købte varelageret og åbnede Birkebaek & Just sammen med en kompagnon. Vi beholdte leverandørerne, udviklede nye produkter og udbyggede forhandlernettet til at dække hele Danmark. Vi åbnede en hjemmeside på dansk, tysk og engelsk, som i løbet af kort tid førte til henvendelser fra private og forhandlere fra Tyskland, USA, Canada og Australien.

Det fleksible vægur koncept FlextimeDet fleksible vægurkoncept Flextime. Kunden bestemmer selv størrelsen, formen og farven.

Efter nogle år kunne vi i 2004 gøre status og måtte konstatere, at firmaet i sin daværende form ikke på sigt ville blive en god forretning. Vi stod overfor at skulle foretage store investeringer og grundlæggende ændringer i vores koncept, hvis vi skulle vokse videre. Det var en skuffelse at måtte indse, at vores koncept var en blindgyde, og vi var nu tvunget til at genoverveje vores fremtid. Vi havde begge brug for en pause på dette tidspunkt, så vi solgte firmaet til Birkebaek Group, ejet af min far og gik hver til sit. Jeg tog først på en 18-månedes rejse til USA for efterfølgende at starte et BA.int studie (sprog og økonomi) på Syddansk Universitet.

I 2009 var jeg klar til at genstarte det sovende vægurfirma, som var fanget i høje omkostninger og bundet i et gammeldags forhandlernet. Baseret på mine erfaringer, ville jeg sælge direkte til slutbrugere over hele verdenen og forsætte med dansk produktion i høj kvalitet. Produktionen skulle forenkles, leveringstiderne forkortes og endeligt skulle kunderne have større udvalg. Det lyder som en stor mundfuld, men var faktisk ikke så svært at få på plads. Forhandlernettet blev lukket, nye fleksible vægure og verdensure blev udviklet, og vigtigst af alt blev onlineshoppen åbnet.

Jeg arbejdede efterfølgende i nogle år for min far i Birkebaek Group som ansvarlig for Timedots, hvor mit fokus lå i webshoppen og i online marketing. Strategiskiftet var vellykket, og salget gik igen fremad. Det lykkedes endda at komme på plads ét for søgeordet ”vægur” på google.dk i en længere periode. Disse oplevelser gav mig blod på tanden til at arbejde mere med online marketing i et større format. Det fik mig til at søge job som campaign manager hos Zalando i Berlin. Jeg fik jobbet ikke mindst takket være mine erfaringer fra Timedots. To år senere var jeg klar blive country manager for Shopalike.dk, hvor jeg igen kunne trække på mine erfaringer med webshopdrift fra Timedots.

I dag bor jeg i Berlin og hjælper fortsat med marketing i Timedots ved siden af mit job, hvilket sagtens kan lade sig gøre i vores digitale verden. Jeg er taknemlig for mit forløb i Ung Virksomhed, som jeg ikke ville være kommet videre med min væguridé foruden. Uden Ung Virksomhed ville jeg sikkert have lavet karriere med stabil indkomst og et sikkert arbejdsliv uden spændende overraskelser, og så muligvis først sprunget ud som selvstændig i mine 40’ere – hvis overhovedet.

Det danske coutry team hos Zalando 2012Det danske country-team hos Zalando i 2012. Fra venstre: Thomas Birkebæk, René Brix og Jan Sörensen

Jeg står nu klar i kulissen til at overtage Birkebaek Group og Timedots, når min far indenfor nogle år går på pension. Så bliver jeg igen selvstændig fabrikant, hvilket jo heldigvis har prøvet før. Det bliver takket være min deltagelse i Young Enterprise  ikke noget stort skridt. Jeg er også glad for erfaringerne som ansat i store firmaer. Det har vist mig, at det er sjovere og mere udfordrende at arbejde som selvstændig. Som ansat får min kreativitet slet ikke det udløb, jeg har brug for, og jeg keder mig hurtigt, hvis ikke jeg får nye opgaver.

Mit råd til unge er, at de skal benytte sig af muligheden for deltagelse i Company Programme på deres ungdomsuddannelse, for tidligt i arbejdslivet at gøre sig overvejelser om og få erfaringer med at være selvstændig. Så har man noget at sammenligne livet som lønmodtager med, og det er nemmere at tage skridtet som iværksætter senere. Man får et indblik i hverdagen som selvstændig, som ikke er så rosenrød, som man kunne få indtryk af. Ikke alle egner sig til denne livsstil, og langfra alle indser, at man som succesfuld selvstændig producerer det, kunderne efterspørger og arbejder, når kunderne har behov for det. Ikke omvendt. Med dette guldkorn er min historie kommet til sin ende. Hold øje med Timedots og se, hvad fremtiden bringer.

Ps. Går du på en videregående uddannelse hedder et lignede undervisningsforløb  Start Up Programme eller er du elev i 8 – 10 klasse,  så hedder det NextLevel.

Gæsteblogger: Dorthe Klyvø

Hvorfor taler alle om, hvad det kræver at blive iværksætter?

Vi hører det igen og igen. Det samme spørgsmål. Hvad kræver det egentlig at blive iværksætter? Og det er et af de spørgsmål, som der er rigtigt mange svar på. Så da vi skrev Iværksætterhåndbogen, forholdt vi os naturligvis også til netop det – fordi det jo trods alt er ret afgørende at forholde sig til. Hvis man gerne selv vil være iværksætter…

Dorthe-Klyvo_Hanne-Wick

Dette er første del af Dorthes føljeton. Anden og sidste del kan læses på denne side næste mandag.

Men lad mig lige starte et andet sted, før jeg kommer med den store afsløring. Hanne Wick og jeg har efterhånden sammenlagt omkring tyve års erfaring som iværksættere (Wick Kommunikation blev stiftet i 2003 og Klyvø Tekst i 2006). Vi har begge været meget aktive i netværk, både store og små, virtuelle og IRL, og noget af det mest overraskende, for mig i hvert fald, har været at opleve, hvor mange forskellige typer iværksættere, der egentlig findes. Jeg har mødt mennesker, der lever af de mest ”mærkelige” ting. Ting, jeg aldrig i min vildeste fantasi ville have kunnet forestille mig, man kunne drive virksomhed med. Men de er der – og de lever af det, og det har de gjort i mange år.

Før jeg selv begyndte at tænke i iværksætterbaner, havde jeg også en forestilling om, at en iværksætter var sådan en helt bestemt type menneske, der kunne noget, som ingen andre kunne. Men jeg bliver mere og mere klar over, at det ikke sådan, det hænger sammen.

For nu igen at vende tilbage til Iværksætterhåndbogen, så diskuterede vi faktisk længe frem og tilbage, hvordan vi skulle behandle netop det spørgsmål. Vi kogte det ned til:

Initiativ og ansvar

Uden at gentage, hvad vi skriver i bogen om dette, vil jeg sige, at det efter vores mening faktisk er de vigtigste karaktertræk hos en succesfuld iværksætter. Initiativ og ansvar. Ja, kunne du så sige, men er det ikke også vigtigt for alle andre? Jo, vil jeg så svare! Det er i princippet vigtigt, uanset om du er fastansat eller freelancer eller iværksætter eller alt muligt andet. Hvis du ikke har det drive, der får dig til at handle, UDEN at nogen beder dig om det, ja, så lad os da bare sige, at karrieremulighederne nok er forholdsvis begrænsede. På samme måde skal man også være i stand til at påtage sig ansvar. Både som ansat – i de fleste stillinger – og som iværksætter, og på baggrund af det ansvar, den ansvarsfølelse, kan man måske sige, vil man som regel også være klar til at tage initiativet og sætte gang i ting af egen drift.

Ivaerksaetterhaandbogen_PR

Derudover kan man skrive meget om, hvad der egentligt driver iværksættere, og det er måske i virkeligheden endnu mere interessant. For det er jo netop det drive, der får nogen af os til at gå i gang – i mange tilfælde også, selvom vi har gode jobs og som sådan ikke ”mangler noget” i vores liv. Der er lavet mange undersøgelser af det og beskrevet forskellige typer, så jeg vil ikke komme med lange, slæbende forklaringer her. Blot sige, at vi i vores interviews med de cases, man kvit og frit kan læse på bogens hjemmeside, har hørt mange forskellige begrundelser. Det kan være, fordi man har opfundet et nyt produkt, som kan gøre en forskel i menneskers liv. Det kan være, fordi man kan se et hul i markedet til en serviceydelse. Det kan være, fordi man hader chefer – og bare selv vil bestemme. Måske vil man gerne tjene mange penge – eller man vil måske gerne skabe bedre balance i sit liv helt overordnet. Det kan også være, fordi man næsten ”arver” en familievirksomhed.

Jeg er sikker på, at mange kunne ønske sig, at man kunne finde ud af præcist, hvad der driver iværksættere til at gå i gang. Men jeg er samtidig også sikker på, at det ville være en umulig opgave at præcisere det drive. Fordi det netop er så mange forskellige ting. Derimod mener jeg, at vi som iværksættere skal sørge for at holde fast i, hvad det fik os til at starte. For, som vi ofte også siger, det nytter jo ikke noget at måle virksomhedens og sin egen succes på omsætningen, hvis man i virkeligheden startede, fordi man ønskede at få mere fleksibel arbejdstid og måske mere fritid!

Så kort og godt handler det om at holde fast i drømmen, mens man samtidig er klar til at påtage sig ansvar og handle. Det er måske det bedste råd, man kan give en eventuel kommende iværksætter.

Af Dorthe Klyvø, forfatter til Iværksætterhåndbogen skrevet i samarbejde med Hanne Wick.

 

Gæsteblogger: Hanne Pedersen fra SKAT

Kære unge iværksætter

Du kender sikkert det gamle ordsprog: Godt begyndt er halvt fuldendt. Og det har sjældent været mere rigtigt end i netop din situation.

I SKAT taler vi med mange unge iværksættere, og vi vil gerne tale med endnu flere. Fordi vi ved, at du sikkert har tusind spørgsmål, inviterer vi dig til et informationsmøde hos SKAT.

Mødet varer et par timer – og det er en god investering. Her får du et overblik over, hvad du går ind til eller sagt på en anden måde: hvad du forpligter dig til i forhold til SKAT.

Det er nemlig sådan, at det er forholdsvist nemt at få et CVR-nummer og dermed blive registreret som virksomhedsejer. Udfordringerne starter først, når du står med registreringsbeviset i hånden!

Senior tutor teaching class

Få tjek på noget vigtigt
På mødet kan du tjekke, at du har styr på:

  • Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed
  • Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter overfor SKAT
  • Hvilke krav der er til dit regnskab og dine fakturaer
  • Hvordan du skal indberette og betale moms og skat
  • Hvordan du bruger skat.dk og TastSelv
  • Hvor og hvordan du kan få mere hjælp

Du får en vejledning til nystartede virksomheder med hjem. Efter mødet er SKATs medarbejdere klar til at modtage spørgsmål, der måske kun vedrører lige netop dig og din virksomhed.

Når du har deltaget i vores møde, vil du bl.a. være klar over, at du er forpligtet til at give lyd fra dig hver 3. måned – nemlig i form af en momsangivelse til SKAT.

Du bliver også husket på, at du skal ændre din forskudsopgørelse, så du betaler den rigtige skat af virksomheden fra starten. Og du får vist, hvor du skal skrive din mailadresse for at få besked fra SKAT, når du skal gøre noget.

Så derfor: Giv dig selv og din virksomhed en god start – brug et par timer hos SKAT og få styr på de vigtigste ting. Se nedenfor hvordan du tilmelder dig.

P.s. Vi vil også gerne se dig, selvom du ikke har startet virksomhed endnu.


10 gode råd til dig og din virksomhed:

  1. Du tilmelder dig til et informationsmøde her.
  2. Få et personligt vejledningsmøde med SKAT, hvis du har brug for mere information her.
  3. Sæt din mailadresse ind i TastSelv Borger og TastSelv Erhverv med din NemID.
  4. Sæt det forventede resultat af din virksomhed ind i din forskudsopgørelse via TastSelv.
  5. Husk, at en momsregistrering betyder momsangivelse hvert kvartal til SKAT.
  6. Sæt dig ind i TastSelv Erhverv – især Momsangivelsen og Skattekontoen.
  7. Angiv moms i god tid før fristen – men betal på fristdagen.
  8. Tjek om forskudsopgørelsen holder stik – gerne hvert kvartal.
  9. Brug Kontakt på TastSelv Erhverv, hvis du har spørgsmål til SKAT om din virksomhed.
  10. Eller ring til SKAT på 7222 1818 og tryk 2 for virksomhed.

 

 

 

Gæsteblogger: Marina Hjørdie

Mangler du hjælp og vejledning til at lave din forretningsplan? For gæsteblogger Marina Hjørdie er forretningsplanen en refleksionsproces

Hvorfor er det lige man skal lave den forretningsplan? …Ja, vi ved alle, at banker og investorer altid efterspørger en forretningsplan, og det gør de, dels for at se om det er en virksomhed, der er økonomisk fornuft i, men de efterspørger også forretningsplanen for at få en fornemmelse af, om iværksætteren har det fulde overblik og de rigtige kompetencer til overhovedet at kunne skabe virksomheden og lave de økonomiske beregninger.

ny

Men det er jo ikke alle, der har brug for banker og investorer for at starte en virksomhed op, så hvorfor så ulejlige sig?

Min erfaring er, at selve den proces, at lave en forretningsplan, er en refleksiv proces, hvor iværksætteren bliver klogere på alle facetter af sin virksomhed. Jeg har gennem de mange år, jeg har været iværksætterrådgiver, været vidne til mange AHA-øjeblikke, når jeg har fulgt iværksættere, mens de udarbejdede en forretningsplan.

Jeg anbefaler, at iværksætteren skal lave en forretningsplan, fordi processen gør, at man bliver klogere… på drømmen, på visionen, på sin egen kapacitet og ikke mindst på konkurrenterne og markedet. Arbejdet med forretningsplanen giver mulighed for at reflektere over værdier, retning, hvad der giver energi, og hvad der ikke gør. Virksomheden er jo iværksætterens DRØM, så det at få bevidstgjort sit eget nye drømmejob kan have utrolig stor betydning for, hvordan virksomheden udvikler sig.

img_9616 (1)

Desværre har jeg også oplevet mange iværksættere, som fravalgte at lave forretningsplanen, fordi det var en for akademisk og utilgængelig opgave for dem at lave en større rapport, som en klassisk forretningsplan jo er. Jeg har også oplevet mange, som havde masser af forretningstalent, men svært ved at formulere sig skriftligt, og det er helt vildt ærgerligt, hvis dette forhindrer dem i at tage den refleksionsproces omkring deres virksomhed. Derfor har jeg udviklet en Visuel Forretningsplan, hvor iværksætteren bliver ført igennem en refleksionsproces uden at skulle tænke over form og formulering – her arbejder vi i stedet med billeder, Post It’s, stikord og farver. Det vigtige i disciplinen iværksætteri er at få overblikket til at tage de gode beslutninger!

En gennemarbejdet forretningsplan er med til at definere virksomhedens DNA og kan give overordnet retning og vision, så de fremtidige strategier og handlingsplaner har et solidt fundament at bygge på.

2014-09-17 20.19.31

Marinas gode råd til forretningsplanen

Adgang til din højre hjernehalvdel
Vi bruger vores venstre hjernehalvdel, når vi gennemtænker vores forretningsidé og analyserer gennem ord og tal. Men som bl.a. prof. Jean Piaget har påvist, er der vigtig viden og stor innovativ kraft at hente i vores højre hjernehalvdel; vi er bare ikke så kulturelt trænede til at få adgang til denne side. Vi kan få adgang til vores kreative, intuitive side ved at arbejde med billeder, farver, lyd, metaforer og ved at bruge vores hænder til at beskrive vores virksomhed med. Prøv at lade iværksætterne skabe en collage, som er en metafor for forretningsidéen, og oplev hvordan de får adgang til helt andre indsigter.

Brug den kollektive intelligens
Når man arbejder med forretningsplanen i et undervisningsforløb, kan man som underviser hente megen idékraft ved at trække på den kollektive intelligens i rummet og lave fælles brainstorms på hinandens forretningsidéer, muligheder og udfordringer for at give nye og bredere perspektiver end en enkeltperson kan nå frem til. Dette giver de spirende iværksættere mulighed for at lære at trække på andres viden og perspektiver og giver grobund for større tillid til samskabelse og netværk.

Stræk dine visioner
Den danske kultur opfordrer ikke til for store armbevægelser, det er synd for iværksætterkulturen, for ingen slår armene ud og flyver højt uden først at have drømt om det! Derfor opfordrer jeg altid iværksættere til at turde have store drømme, for der sker et mentalt skifte i det øjeblik, at du giver dig selv lov til at tænke store tanker…pludselig kan det, der før syntes umuligt, blive tilgængeligt! Så stræk tankerne ud!

Giv ikke op, find nye veje!
Vi støder alle ind i barrierer og udfordringer hen ad vejen, og her gælder det om at træne iværksætterens evne til ikke at blive grebet af frygten og give op, men at se efter andre veje til at realisere drømmen. De dygtige iværksættere mærker jo også ind i mellem at blive angrebet af frygten, men det vi kan lære af dem, er at de vælger at gå igennem frygten og finde en vej alligevel. Så hver gang at iværksætteren støder på en barriere i arbejdet med forretningsplanen, skal underviseren opfordre til at tænke ud af boksen for at finde andre veje.

2013-11-08 13.32.57

Gæsteblogger Marina Hjørdie er iværksætterrådgiver og forfatter til bl.a. Visuel Forretningsplan, som er et kreativt og legende procesværktøj til iværksættere. Du kan møde Marina på Danish Entrepreneurship Award 2014 den 20. november i Workshopzonen. Se mere på www.visualbusinessplan.dk

NEIS konferencen 2014

Savner du et netværk, hvor du kan udveksle idéer og debattere entreprenørskabsundervisning?

Uanset uddannelsesniveau kan det være rart at tale med andre, der også underviser i innovation og entreprenørskab. Har du gode erfaringer, du ønsker at dele? Eller måske søger du inspiration til eget undervisningsforløb? Så skal du være med i NEIS. Læs med her og hør hvordan lærere og undervisere på tværs af fag, niveau og uddannelser mødtes til to dage i netværkets tegn på den årlige NEIS konference.

2014-10-01 14.30.02

Hvad er NEIS?

NEIS er et netværk for entreprenørskabsundervisere, som bruges som platform for udveksling af og debat om entreprenørskabsundervisning. Netværket giver medlemmerne mulighed for at få ny viden, nye idéer og nye samarbejdspartnere. Og det er åbent for alle undervisere på tværs af fag, niveau og uddannelse. Én gang årligt samles de interesserede medlemmer til nogle dage med spændende oplæg, relevante paneldebatter og vidensdeling gennem gruppearbejde.

I år var ingen undtagelse, da Hotel Svendborg d. 1. og 2. oktober dannede ramme for nogle spændende og lærerige dage.

2014-10-02 11.49.14

Hvorfor så deltage?

På konferencen mødes vi under uformelle og hyggelige forhold. Her giver vi vores medlemmer mulighed for at dele idéer og erfaringer på tværs af uddannelserne, da det er gennem videndeling, at den røde tråd opstår fra grundskole gennem ungdomsuddannelse til den videregående uddannelse.

Gennem oplæg, gruppearbejde og paneldebatter skaber vi inspiration, netværk og debat, som deltagerne kan tage med sig hjem. I år var det et oplæg af underviser Flemming Schultz fra Vesterdals Efterskole og hans tidligere elev, der skabte speciel begejstring hos deltagerne. Her fik vi både inspiration til en alternativ entreprenøriel undervisningsform, og samtidig fik vi lov til at høre en elevs erfaring med entreprenørskabsundervisning, hvilket de fleste fandt utrolig spændende og relevant. Men også paneldebatten omkring eksamensformer og evaluering af entreprenørskabsundervisning skabte begejstring.

2014-10-01 21.12.56

Jeg fik snakket lidt med Kent Lykke fra Uhre Friskole, som har været med før. Han fortalte, hvad der får ham til at komme igen: ”Jeg har været med mange år nu og bliver ved med at komme, fordi jeg altid får noget med hjem. Som skoleleder vil jeg gerne støtte op om de kollegaer, der arbejder med innovation og entreprenørskab. Og kun ved at være opdateret, kan jeg være en god sparringspartner for dem.”

Men det er ikke kun gengangere, der deltager. Jeg talte bl.a. med en kvindelig underviser fra Islev skole, som fortalte: ”Jeg er nystartet lærer… og er derfor med for at få inspiration. Det er et godt sted at snakke, lytte og dele erfaringer.” Og hvad synes hun så om oplevelsen?: ”Det har været fantastisk både fagligt og socialt!”

Jeg spurgte også flere, hvad de følte, de kunne tage med hjem fra konferencen og svarene var meget ens: ”Det bedste jeg tager med hjem er uformel videndeling”.  ”..god konference. Går hjem med ny inspiration, har talt med mange spændende mennesker.” ”det har været et dejligt ophold! Læringsmæssigt, socialt og et dejlig højt faciliteringsniveau.”

2014-10-01 15.57.49

Vil du være med?

Alt i alt var det nogle spændende og berigende dage. Synes du, det kunne være spændendende at udveksle erfaringer og idéer med andre? Eller savner du bare sparring og netværk omkring innovation og entreprenørskabsundervisning? Måske du blot kunne tænke dig at tale med nogle ligesindede undervisere under hyggelige og afslappede forhold?

Så skynd dig at melde dig ind i NEIS. Du kan gøre det lige her.

Måske vi ses til konferencen næste år?

Skrevet af dagens redaktør Natalia Dolores

Videoblog: Anna Nyboe

Skab dine egne muligheder – få en mentor, selvom du kun er 16 år

Anna Nyboe er ejer af virksomheden, ANNAWAY. På sine blot 23 år har hun opnået meget mere, end man kan forestille sig, og hun er en kæmpe inspiration til unge, der indvendig gemmer på en lille iværksætter. Sæt dig et hyggeligt sted med en kop kaffe og hør i videoen hvad Anna Nyboe gjorde som 16-årig for at udvikle sig, så hun nåede sit mål.

Annas bedste råd til dig, der drømmer om at skabe din egen karriere: Få en mentor.

  • Du skal finde nogle kompetente personer, der kan hjælpe og guide dig i dine drømme. Anna sætter stort fokus på det at have en mentor, og at denne mentor godt kan skiftes ud, når tiden er til det. Mentoren behøver ikke at have en kæmpe virksomhed, være kendt eller have haft en langt liv indenfor dette område; det skal blot være en person, du ser op til, har lyst til at hjælpe dig, og som kan give dig en masse i din proces.
  • Anna har igennem sit liv haft tre forskellige mentorer – alle nogle, der har hjulpet hende på det sted, hun var på daværende tidspunkt. Du kan altså skifte din mentor alt efter, hvad du har brug for i opnåelsen af dit drømmescenarie.
  • Det væsentlige, når du skal finde din mentor, er, at du finder en person, der kan inspirere dig. En person, der kan være med til at flytte dig fra a til b – en person, der hjælper dig i dine drømme.

Lad dig inspirere af Anna og giv dig selv chancen for at føre dine tanker og idéer ud i livet.