Entreprenørskab på ungdomsuddannelserne – historier fra Company Programme

Hvordan er det egentlig at have entreprenørskabsundervisning, når man går på en ungdomsuddannelse?

Vi har spurgt to elever fra Roskilde Handelsskole, hvordan det har været at være med i entreprenørskabsforløbet Company Programme. Lasse Søkilde og Adrian Valentin Kragh-Hillers fra 2.E fortæller her om at arbejde med sine egne idéer, være med til konkurrencer og om at brænde for iværksætteri.

 

Entreprenørskab rusker op i undervisningen
De fleste kender følelsen af, at det ikke altid er lige spændende at gå i skole. Sådan var det også for Lasse Søkilde og Adrian Valentin Kragh-Hillers. De to mødte hinanden, da de startede i 1. g på Roskilde Handelsskole, hvor samtalerne hurtigt kom til at handle om iværksætteri. Heldigvis skulle de i undervisningen være med i Company Programme, hvor de skulle arbejde med deres egne forretningsidéer, og det var med til at ruske op i den traditionelle undervisning. ”Det har været super spændende at medvirke i Company programme, og vi er helt vilde med det entreprenante setup, som vi virkelig synes, har manglet i vores skoletid førhen. Det har også været en sjov og udfordrende oplevelse, for det er en meget anderledes måde at arbejde på, så det har virkelig været fedt”, fortæller Lasse og Adrian.

Mere end et skoleprojekt
På Roskilde Handelsskole ligger Company Programme placeret i 2. g, men for Lasse og Adrian startede processen allerede sidste år, da de begyndte at brainstorme idéer, som de kunne bygge en virksomhed op omkring. De sporede sig ind på et koncept omkring iskaffe, som senere blev til virksomheden Copenhagen Coffee. Selvom Company Programme er et undervisningsforløb, er det meget mere end bare et skoleprojekt for Lasse og Adrian: ”Vi har fået vores afsætningstimer og nogle gange andre timer sat af til at arbejde med vores projekt, og det er vi meget taknemmelig for, men vi har brugt rigtig meget fritid på projektet, fordi for os er iværksætteri virkelig en passion og en drøm. Man skal bare være klar over, at det tager virkelig lang tid, og det kræver mange ekstra timer uden for skolen.”

Sejr i Næstved
Som en del af Company Programme-forløbet kan eleverne være med i regionale og – hvis de kvalificerer sig – nationale konkurrencer. Den første konkurrencen for iskaffe-drengene var den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved i januar måned. Både Lasse og Adrian er konkurrencemennesker, så længe inden messen havde de besluttet sig for, at de ville vinde. Alligevel var de i starten ikke fokuseret på selve konkurrencen, men på at få deres virksomhed stablet på benene. Derfor brugte de en del tid på at snakke med deres netværk af entreprenante mennesker for at lære, hvad der skulle til for at skabe den virksomhed, de havde i tankerne.

Da den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved nærmede sig, satte de sig ind i bedømmelsesskemaerne og kunne se, at de også ville blive vurderet på nogle konkrete og mere teoretiske emner end kun selve idéen. De satte sig ned og udarbejdede et individuelt powerpoint til hver dommer, så de var dækket ind på alle spørgsmålene og var sikre på, at dommerne ville få det af vide, som de skulle.

På selve dage dekorerede de standen med nogle hjemmelavede plakater og et minikøleskab fyldt med smagsprøver på iskaffe. ”De hjemmelavede plakater var nok ikke det mest optimale, men iskaffe-smagsprøverne var klart en succes og gjorde forståelsen fra dommernes side større”, siger Lasse. Og ja, succesen var også til at få øje på, for da vinderne skulle udråbes, var det Copenhagen Coffee, der løb af med 1. pladsen.

Adrian og Lasses sejr til den regionale Entreprenørskabsmesse i Næstved.

National Entreprenørskabsmesse i Odense
Frem mod den nationale Entreprenørskabsmesse i Odense i starten af februar skiftede Adrian og Lasse taktik i forhold til, hvordan de præsenterede Copenhagen Coffee på standen. De måtte erkende, at deres kreative evner ikke rakte så langt, som de gerne ville have, for når man til messen kun har ca. 10 minutter med hver dommer, er det vigtigt, at standen er pæn og tiltrækkende og giver dommerne et godt indtryk fra starten: ”Til den nationale messe fik vi nogle virkelig dygtige designere til at lave vores plakater, og vi fik dem til at folde en kopi af vores iskaffe i de bedste materialer. Det kildede helt i maven, så imponerede var vi over deres kreative evner og over at se, hvor stor en forskel det virkelig kan gøre, så al respekt og cadeau til designerne.”

Lasse og Adrian valgte til den nationale messe også at droppe computer, elektronik og indøvet fremlæggelse. På den måde kunne de i stedet for have en mere fokuseret dialog og fortælle lige netop det, den enkelte dommer gerne ville høre om. ”Det gjorde vi, fordi vi ved alt om vores virksomhed. Vi har arbejdet med det i over et år nu, så vi behøver ikke at læne os op at en fremlæggelse”, fortæller Lasse.

Der var god stemning til den nationale Entreprenørskabsmesse i Odense, og Lasse og Adrian synes, det var en rigtig fed oplevelse at se så mange entreprenante unge samlet. De lagde også mærke til, at niveauet var højere end til den regionale messe. Drengene synes dog, at nogle dommere fokuserede for meget på det, de kalder ”den gode idé”, og på om idéen løser et etisk eller mijømæssigt problem. De synes hellere, at det skal handle om, hvor vidt idéerne kan realiseres.

Det blev ikke til en sejr til Copenhagen Coffee i Odense, og selvom de to konkurrencemennesker langt fra er tilfredse med resultatet, er de ikke utilfredse med deres egen indsats – de er faktisk rigtig stolte og siger: ”Det har bare gjort os endnu mere sultne efter at give den fuld gas med projektet.”

Læring og nye erfaringer
Company Programme er jo et undervisningsforløb, og heldigvis er Lasse og Adrian bevidste om, hvad de har lært undervejs: ”Vi har lært, at vi ikke kan være verdensmestre til alt, så der er bare nogle ting, som vi skal outsource.” De er også blevet bedre til kort og simpelt at fortælle om deres idé, så folk hurtigt forstår, hvad Copenhagen Coffee handler om.

Iskaffen fra Copenhagen Coffee.

En anden ting, som især messerne har gjort dem endnu skarpere på, er deres målgruppe – mænd i alderen 18-35 år, som er studerende, iværksættere eller fysiske aktive. Helt konkret mødte de en kvindelig dommer, som følte sig stødt over, at deres produkt henvendte sig så meget til mænd, da hun som kvinde godt kunne finde på at drikke iskaffe, men her havde Lasse og Adrian argumenterne klar: ”Hvis du går ind i en Matas, kan du hurtigt se forskel på de produkter, som står på hylden til kvinder i forhold til dem på mandehylden.” De oplevede både, at nogle dommere – som ikke er en del af Copenhagen Coffees målgruppe – ikke forstod det specielle ved iskaffen, og at få reaktioner fra andre elever på messerne, som forstod idéen, fordi de netop var en del af målgruppen. ”Det har givet os nogle vidt forskellige reaktioner fra person til person, men en spændende iagttagelse og en fed bekræftelse, når folk har sagt, de kunne finde på at købe det, hvis vi havde produktet”, fortæller Adrian.

De to unge iværksættere har været glade for at være med i Company Programme, men de er ikke sikre på, at det har givet dem endnu mere mod på iværksætteri. De har nemlig altid begge to drømt om at være iværksættere og skabe noget. Til gengæld har det har været en stor motivation for dem, at der lå en konkurrence i forløbet, da skolen til tider kan være meget ensformig og ikke udfordrer dem på det, de virkelig brænder for. Lasse og Adrian er meget enige om, at det er en god og alternativ måde at gå i skole på, som fortjener mere plads på skoleskemaet.

 

Om Company Programme
Company Programme er et learning-by-doing entreprenørskabforløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social innovation til tekniske produkter. På de fleste skoler er forløbet primært placeret i undervisningen, mens det på enkelte er en ekstra aktivitet uden for undervisningen. Formålet er at gøre eleverne i stand til at se og handle på muligheder og uudnyttede potentialer, og at booste elevernes handlekraft, omverdensforståelse, faglige kreativitet og tro på, at de kan selv. Læs mere om Company Programme på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside.

Om Copenhagen Coffee
Copenhagen Coffee laver en espresso-udgave af iskaffe med mindre sukker, mindre fedt og dermed færre kalorier end den typiske ”dessert-iskaffe”, som er på markedet i dag. Fokus er på en mere naturlig vej til energi via koffeinindholdet, og Copenhagen Coffees iskaffe indeholder mere energi end en energidrik, men uden unødvendige tilsætningsstoffer. Følg Copenhagen Coffee på deres facebookside.

 

Iværksætteri – er det ikke kun for voksne?


Blogindlægget er skrevet af redaktør Anne Langelund


Produkt- og konceptudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale. Det lyder måske lidt kedeligt og voksent, men det kan faktisk føres helt ned på folkeskoleniveau. Forestil dig din helt egen idé og samtidig muligheden for at præsentere alt dit hårde arbejde for dommere, som er kommet for at høre om det, du har lavet. Det er lige netop dét, Projekt Edison giver mulighed for: at udfolde sig selvstændigt og kreativt, og så fortælle idéen til erhvervsfolk, der stiller op som dommere, og som er mere end glade for at høre på, hvad netop du og din gruppe har fundet på.

Hvorfor er det så lige, at over 7000 6.-7. klasses elever arbejder med innovation og kreative løsninger i undervisningen? Er det ikke bare noget, de selv kan gøre i deres fritid, hvis de har lyst? Jo, det er det da – men det er meget mere i det end bare kreative løsninger. Når eleverne får mulighed for at være en del af en innovativ læringsproces så tidligt i deres skoleforløb, så er det blandt andet med til at vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig får de også nogle værktøjer til, hvordan de kan arbejde med deres idéer, og så er der også mulighed for at få hjælp og sparring gennem forløbet – både fra skolekammerater, lærere og ikke mindst fra dommerne i konkurrencerne. Det er hvert fald en bedre og nemmere mulighed, end hvis man sidder derhjemme alene.

Især dommerne er med for en helt særlig grund – det er nemlig ikke kun for at hjælpe og vejlede unge mennesker (hvilket egentlig er en meget god grund i sig selv). Vi har talt med flere dommere, som har fortalt os, at de er rigtigt begejstrede for den nye viden og læring, de selv får ved at være dommer ved konkurrencen. Samtidig har vi også ladet os fortælle, at dommerne tit bliver inspireret af, at unge mennesker ser muligheder og ikke så mange begrænsninger. Som voksen har man ofte en tendens til at afskærme sig selv for en masse forskellige muligheder, fordi man tit overvejer, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Forestil dig, at være en vitaminindsprøjtning for dommere og erhvervsliv med ens idé og viden, fordi man som udgangspunkt ikke ser de samme begrænsninger, som andre gør.

Det er lige præcis dét, der gør det ekstra interessant for eleverne at være med i Projekt Edison – at man kan være denne såkaldte vitaminindsprøjtning for andre og måske kan bidrage med noget. Nu er det vigtigt at have in mente, at det ikke nødvendigvis betyder, at politikerne eller erhvervsfolkene går direkte i gang med den idé, de får præsenteret eller ”solgt”, men måske kan eleverne derimod være med til at give et indblik i en problemstilling, som eksempelvis erhvervsfolkene ikke var opmærksomme på inden, eller give politikerne en anden vinkel på problemstillingen. I dette års Projekt Edison har der været fokus på trafiksikkerheden med emnet ”Bedre og mere sikker trafik”, og det har fået stor opmærksomhed blandt andet fra Rådet for Sikker Trafik. Man kan jo håbe, at de tager nogle af forslagene til sig, så man som 6.-7.klasses elev kan sige, at man har udviklet noget, som kan hjælpe med at gøre trafikken bedre og mere sikker.

Ikke nok med, at man kan bidrage til samfundet, så kan et forløb som Projekt Edison også være med til at fremme udsigterne for eleverne selv. Det skal forstås på den måde, at når man fra 6. klasse kan få mulighed for at udvikle nogle bestemte kompetencer, så er man ofte ret godt stillet senere hen, fordi man eksempelvis allerede har arbejdet med produktudvikling og præsentationsteknikker. Det er måske ikke lige det, man tænker mest på, når man går i folkeskolen, men hvem siger, at kompetencerne ikke også kan være relevante i andre sammenhænge end fremtidige arbejdsliv? Præsentationsteknikker kan jo eksempelvis bruges i alle sammenhænge – når man skal til eksamen (uanset hvilken klasse og uddannelse du går på), når man senere skal søge ind på uddannelser eller søge job. Det kan også være noget så simpelt som at holde et oplæg i klassen. Der er rigtig mange perspektiver på projektet, og det er vigtigt at se dem alle frem for blot selve projektets nytte, for det handler ikke blot om samfundets fremtid, men også om elevernes.

Om EDISON

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb stifter eleverne bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, som de senere skal fremvise på en større messe. Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.

Fra entreprenørskabskonkurrence til færdigt produkt: Danish Cardboard Tech byder fremtiden velkommen

Efter en forgæves tur på skadestuen, opstod pludselig en problemstilling for de fire medstiftere af Danish Cardboard Tech, og som led i deres studie, er det nu blevet til en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og som fokuserer på bæredygtighed og samfundets velfærd.


Dette blogindlæg er et samarbejde mellem Morten Keil fra Danish Cardboard Tech og redaktør Anne Langelund.


Historien om Danish Cardboard Tech starter på skadestuen – og ikke som den historie, man normalt hører. Her blev medstifter Morten Keil nemlig sendt hjem igen med en forvredet ankel og uden krykker af den grund, at han ikke var skadet nok til at være berettiget dem. Og det var her problemstillingen dukkede op: ”Det er resultatet af nedskæringer og omprioriteringer, og det var lidt dét, der trickede os. Vi danskere har altid gået og pralet med sundhedssystemet herhjemme, og at vi får den hjælp, vi behøver. Og det gør du også, hvis du betaler for det. Vi synes, at det er lidt forrykt, at ens skade skal være stor nok til, at du kan få det, du egentlig har behov for”, fortæller medstifter Morten Keil, der sammen med tre andre medstiftere, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup, stiftede den innovative virksomhed Danish Cardboard Tech.

Med et fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og på bæredygtighed, udvikler de medicinsk udstyr i bæredygtige materialer. Krykken MoveAid, der er lavet i genbrugspap, bliver deres første produkt på markedet.

Morten Keil, Kasper Tindbæk, Mads Reinholdt og Mathias Snejstrup med krykken MoveAid

Studiet gav skubbet fremad

Studiet i Innovation og Entreprenørskab har givet de fire stiftere et dybdegående indblik i, hvad det vil sige at gå fra problemstilling til en idé og et færdigt produkt. Morten Keil fortæller, at det også var studiet, der gav dem skubbet til at deltage i entreprenørskabskonkurrencer:

”Vores studie arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskab, og i den forbindelse fik vi os tilmeldt regionsmesterskabet i Start Up Programme her i Aarhus. Det var faktisk første skud på vores projekt, og den første bekræftelse fra folk udefra på, at der var hold i vores produkt og vores mission. Så vi deltog først regionsmesterskabet, så i Danmarksmesterskabet på Børsen, og så derefter deltog vi i Europamesterskabet i Bukarest.”

Danish Cardboard Tech har været undervejs siden april 2016, og selvom drengene var klar over, at de havde fat i et rigtig godt produkt, havde de ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Med et produkt, der fokuserer på miljø og bæredygtighed, et ønske om at hjælpe folk i nød, og mere end en halvering af hospitalers samlede omkostninger på krykker, så er drengene godt klar over, at de har fat i den lange ende. Ifølge Morten Keil er især den miljømæssige del en begyndende trend, som spiller en afgørende rolle for dem:

”Det er en up-coming trend, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal til at fokusere mere på nogle bæredygtige produkter. Samtidig skal vi også hjælpe folk i nød – der er simpelthen så mange, der har det meget værre, end vi har herhjemme. Det er i de her tendenser, at vi kan se, at vores produkt har potentiale både i Danmark og i udlandet”.

Fremtiden byder på (nye) produkter

Lige nu har vores krykke i genbrugspap første prioritet. Vi regner med at den er på markedet i midten af 2017. Først skal vi have testet den og sørge for de fornødne godkendelser.”

Morten Keil fortæller, at de ofte får spørgsmålet om, hvad der så skal ske, når krykken er færdig og ude på markedet. ”Er det så bare det?” spørger de. Til dét svarer han klart nej. De fire stiftere har flere medicinske produkter i kikkerten, som de gerne vil gå i gang med, så snart krykken er på markedet. Først har krykken dog stort set hele opmærksomheden.

”Lige nu ligger al vores fokus både på at få en stor indsigt i branchen, men også på hvad der teknisk er muligt at lave. Hele vores formål er, at vi vil gøre vores verden et bedre sted – i forhold til de ressourcer, vi bruger i dag, og i forhold til de produkter, der bliver produceret verden over”.

De fire stiftere vil gerne gøre de produkter, vi kender i dag, mere bæredygtige og hjælpe folk, som har behov for billigere produkter og nemmere adgang til dem: ”En ting er det danske marked i forhold til sygehusvæsnet, men et andet marked, som vi er meget interesserede i, er NGO-markedet, altså nødhjælpsorganisationer, og i den forbindelse kriseramte områder, hvor folk i højere grad har behov for basalt medicinsk udstyr”.

Morten Keil fortæller, at de netop har været på Unicefs hovedkontor i København for at få indsigt i branchen. Han påpeger, at det ikke er som et decideret partnerskab, men mere for at få bekræftelsen og forståelsen af, at deres produkt er interessant i udlandet og for nødhjælpsorganisationerne. ”Én ting er, at man har et godt produkt, noget andet er, at der også skal være nogen, som gerne vil købe det”.

Kontakter og sparring er guld værd

Når Danish Cardboard Tech kigger tilbage på det hurtige og relativt korte forløb, de har været igennem i år, så er de overbeviste om, at tingene ikke ville være gået så hurtigt, og at de ikke ville være kommet til dér, hvor de er i dag, hvis de ikke havde deltaget entreprenørskabskonkurrencerne.

”En ting er, at vi fik en del penge at gøre med efter konkurrencerne, men en anden ting, som vi slet ikke vil være foruden, er alle de her rigtig, rigtig gode kontakter, vi har fået. Dem vil vi til hver en tid bytte for dét, vi nu har vundet. De har virkelig været guld værd!”

Alle de mennesker og dommere, som Danish Cardboard Tech har snakket med i forbindelse med konkurrencerne, er, ifølge Morten Keil, især noget, som har gjort, at de har rykket sig rigtig meget: ”Jeg vil ikke sige, at vi har sprunget nogle trin over, men vi er kommet hurtigere igennem dem, fordi vi har haft så meget sparring og fået så mange spørgsmål til virksomheden. Når man deltager i de her konkurrencer, så er alle de kompetente dommer bare rimelig hardcore – de går bare til én og spørger ind til en masse”.

Morten Keil lægger også vægt på, at når man får alle de mange spørgsmål, så betyder det, at man bliver bedre til at svare på dem og er mere forberedt på at få dem en anden gang:

”Man får mere og mere indsigt i sin egen virksomhed, end man lige var klar over. Fra da vi startede til nu, når vi får et interview, eller vi sidder med nogle potentielle partnere, så er det virkelig interessant at se, hvilke spørgsmål man hurtigt kan svare på, fordi man har fået så meget gennem konkurrencerne. Man får utrolig meget indsigt i sig selv, fordi man er blevet udfordret så meget, så det har virkelig været givende”.

Et råd med på vejen?

”Der er rigtig mange ting, man kan gøre, hvis man gerne vil starte sin egen virksomhed – specielt her i Danmark. Vi har fundet ud af, hvor sindssygt mange muligheder man har som iværksætter. Det kan både være i forhold til at sidde i innovationsforum og kontorfællesskaber, hvor folk gerne vil sparre med dig. Det kan også være netværksorganisationen Connect Denmark, hvor man kan få sparring, pitchtræning, osv.”

Et af de råd som Danish Cardboard Tech især vil give videre til dig, som gerne vil starte selv, er at udnytte de mange muligheder, der er: ”Det nytter ikke noget bare at sidde derhjemme på Google og gøre det hele selv. Man er nødt til at komme ud og få noget feedback og sidde i nogle communities. Find nogle af de mange forskellige netværk og udnyt dem”.

Som andet og sidste råd, anbefaler drengene klart, at man deltager i konkurrencer. Nogle mener måske, at det er spild af tid, siger Morten Keil, men Danish Cardboard Tech har fundet ud af, at det giver rigtig god feedback, og en tro på, at man har fat i noget.

”Når man begynder at komme til Danmarks- og Europamesterskaber, så begynder man at få noget rimelig hardcore feedback, og det, synes jeg, fungerer ret godt. Så det vil vi helt klart anbefale: ud og deltage i nogle af alle de her konkurrencer. Det er jo også en fed oplevelse og skide sjovt. Også at møde de andre iværksættere, se deres projekter, og hvad der rører sig. Det kan jo også være en inspiration”.

Hvilke klodser er der i din æske?

I sidste måned skrev Brian Johannsen om sammenhængen mellem LEGO-klodser og forretningsmodeller. I dette blogindlæg bygger han videre med klodserne, og fortæller om, hvordan man bedst får noget ud af de klodser man har til rådighed.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Jeg ved godt, det kan være svært at finde motivationen til at læse om forretningsmodeller, når du bare har allermest lyst til at drøne derudaf med din idé, for hvorfor læse om forretningsmodeller, når man kan lære gennem praktisk erfaring? Det korte svar er, at du kan lære meget smartere ved at fokusere på forretningsmodellen og ikke produktet. Hivebeat lærte det på den hårde måde, da de efter 2 år måtte erkende at der ikke var sammenhæng mellem deres forretning og markedet (det såkaldte product market fit). Jeg nævnte product market fit i mit sidste indlæg, som handlede om at bygge en model, som kunderne er interesserede i, med de klodser man har til rådighed. Det kræver dog først og fremmest at du ved, hvilke klodser du har adgang til.

Hvilke klodser skal du tage udgangspunkt i?

Dette blogindlæg kommer til at handle om de klodser du har adgang til allerede nu og som du kan starte med at bygge med. Forretningsmodellen, som jeg også fokuserede på i mit sidste blogindlæg, består af ni typer af byggeklodser: value proposition, ressourcer, aktiviteter, partnere, kundesegment, kundekanaler, kunderelation, indtjeningsmodellen, typen af omkostning.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com.

Det er vigtigt at huske på, at man skal fokusere på de klodser, som man har adgang til. Det er nemlig både dyrt og tidskrævende at skaffe sig adgang til andre klodser. Indtil kunden har købt noget fra dig, kan du ikke være sikker på at der eksisterer et product market fit, og du kan risikere at spilde både tid og penge på at skaffe dig adgang til ressourcer, som du ikke har brug for: Målet er at få kunden til at købe noget fra dig uden at du skal investere tid og penge i at skaffe dig adgang til ressourcer først.

Du kan meget hurtigere teste en forretningsmodel ved at tage udgangspunkt i de ressourcer du allerede har. Udgangspunktet er derfor de klodser du har i din egen æske, og jeg vil love dig at du har adgang til meget mere end du tror.

Tre typer klodser at starte med

Som nystartet iværksætter har du som udgangspunkt adgang til tre typer af klodser. Her taler jeg om de tre kasser til venstre i modellen: aktiviteter, ressourcer og partnere.

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

Forretningsmodellen Business Model Canvas er skabt af strategyzer.com

For at finde ud af hvilke klodser du har, skal du svare på følgende tre spørgsmål:

  1. Hvilke aktiviteter kan du gennemføre? En aktivitet er en handling du eller en i dit team kan gennemføre. Det dækker over alt lige fra at jonglere med en bold og til at programmere en hjemmeside eller lave Facebook-annoncering. Lav en liste over alle de aktiviteter I hver især kan lave og rangér dem på en skala fra 1-10 efter hvor gode I er til den specifikke aktivitet. Ønsker I at skabe en forretning, der vinder, handler det som minimum om at være de bedste til at lave det I laver. Hvis du derimod er fast besluttet på at ville lave hjemmesider til andre, men ikke føler du er særlig dygtig, så er der ingen vej uden om: Bliv den dygtigste af alle der tilbyder hjemmesider.
  2. Hvilke ressourcer har du adgang til? Det nytter selvfølgelig ikke noget at være den bedste til at lave hjemmesider, hvis du ikke har en computer. Det er derfor en god idé at lave en oversigt over alle de ressourcer du har adgang til. Ressourcer kan både være materialistiske, eksempelvis råvarer, elektronik osv., og immaterielle ligesom viden. Dog kan ressourcer også være steder du har adgang til; banerne hos den lokale fodboldklub, en restaurant, klasselokaler eller lignende. Igen er det en god idé at lave en liste og rangere ressourcerne efter hvor unikke de er: adgang til brænde i form af træ fra skoven er måske ikke så unikt, men det er adgang til en bowlinghal derimod, det samme hvis du er ekspert i at bygge rumraketter.
  3. Hvilke partnere (personer/virksomheder/organisationer) har du kontakt med? Som iværksætter vil du sjældent have nok i dig selv og derfor har du behov for hjælp udefra. Partnere dækker områder, som du ikke selv kan klare. Det kan være aktiviteter, ressourcer eller de kan hjælpe ved at stille deres eget netværk til rådighed. Her gælder det om at få lavet en oversigt over alle de personer og virksomheder du kender, eller som du kan blive sat i forbindelse med. Hvis du stadig er ung, er det ikke unormalt at glemme dine forældre eller personer, som dine forældre kender. Du kan hente meget hjælp gennem dine forældres netværk og relationer – udnyt det! Rangeringen af relationerne sker ved først at inddele dem efter, hvad de kan hjælpe med (udføre en aktivitet, adgang til ressourcer, adgang til potentielle kunder). Efterfølgende rangeres de efter:

a) Deres betydning for forretningsidéen

b) Hvorvidt de vil være villige til at hjælpe (hvor tæt relationen er).

Det kan være en god idé at lave et koordinatsystem, hvor de to akser repræsenterer hver af de to faktorer.

”Men det kan ikke lade sig gøre med min idé…”

Mange af jer sidder sikkert i en situation og tænker at ovenstående ikke giver mening i forhold til jeres forretningsidé. Måske sidder du i en situation, hvor du gerne vil lave en app, men ikke kender nogen, som kan programmere den. Her er det, du skal lytte godt efter: Jeg vil være den første til at erkende at dette ikke er den gyldne løsning, iværksætteriets såkaldte “holy grail”, men når Hivebeat kan ramme ved siden af efter at have deltaget i et 4 måneders langt acceleratorforløb i Silicon Valley, så bør du regne med at du også kommer til at bygge det forkerte en del gange inden du rammer plet. Det kan derfor sagtens betyde at du må opgive din første idé og gå mere lavpraktisk til værks med en anden og mere simpel forretningsidé. Succesfulde iværksættere formår at løse store problemer med simple løsninger og er de bedste til at gøre netop det de gør!

Dette blogindlæg har taget udgangspunkt i at kortlægge hvilke klodser du har adgang til, så næste skridt er at gå ud og finde et problem du kan løse med dem. Det vil være emnet for sidste artikel for i år, der kommer om i slutningen af november. Som altid kan du skrive til mig, hvis du har spørgsmål, feedback eller du har behov for et skub. Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning. 🙂

Lean Green: I Rydhaves omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere.

I slutningen af august måned blev Impact Investor Ball afholdt i residensen hos den amerikanske ambassadør; et arrangement hvor 12 startup virksomheder har kvalificeret sig til at pitche for et panel af iværksættere og investorer. I dette gæsteindlæg fortæller Simon Belling, medstifter af Lean Green, hvordan det var at være med.


Gæsteindlægget er skrevet af Simon Belling fra Lean Green.


Networking til Impact Investor Ball

Som universitetsstuderende byder hverdagen generelt på forelæsninger, en håbløs mængde pensum, der skal læses og spandevis af kaffe, der skal disciplinere sindet til at komme igennem dagen. Denne sensommerdag sidst i august kan jeg dog nyde i smukke omgivelser uden at have tankerne opfyldt af studiet og alle de tekster, der bør læses. Jeg befinder mig i Charlottenlund, og dagen står i entreprenørskabets navn. Som medstifter af Lean Green er jeg kommet igennem nåleøjet af investeringsparate danske startups, som har kæmpet sig til en plads ved dette års Impact Investor Ball i den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Et par hundrede investorer, business angels, politikere og forretningsfolk, som alle er interesserede i bæredygtige startups, sidder fokuseret i det solopvarmede telt og lytter til min pitch om vores bud på en ny bæredygtig festivalstol. Selvom dommerpanelet består af folk som Christian Stadil, Tommy Andersen, Shanelle Hall, Tommy Ahlers, Susanne Hessellund og Morten Albæk, er nerverne ikke så meget uden på tøjet, som de har været. Jeg har nok gennemgået pitchen alene og for mit team omkring 40 gange, vandret i cirkler på græsplænen og memoreret inden det var min tur. Jeg kender mere til mit produkt end nogen anden, og har efterhånden fået alle slags spørgsmål til det. Jeg har selv, sammen med mine tre medstiftere, udviklet og testet stolene over det seneste år.

Lad os lige kort spole tiden tilbage: Medstifter Kristian Grauting Lundager sidder i den traditionelle festivalstol på Roskilde Festival. Han spiller en omgang ølbowling i sin lejr og ser hvordan endnu en festivalstol må lade livet til den noble og nogle gange udfordrende sportsgren. Her starter en tanke om festivalstole – en tanke om at de må kunne laves bedre. Og hvorfor ikke bæredygtige stole? Et år senere i selskab med tre andre medstiftere, sidder vi med en stiftet virksomhed, Lean Green. Efter utallige lange aftener, deltagelse i fem entreprenørskabskonkurrencer (vi vandt legater ved tre af dem), samt en masse blod, sved og tårer, så sidder vi her i selskab med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og nyder at være kommet så langt, på så kort tid. Vi havde aldrig drømt om at levere stole til Distortion og andre private arrangementer allerede det første år, og netop i dag, med den interesse gæsterne viser vores produkt, ved vi, at vi har gjort det godt.

Simon Belling pitcher til Impact Investor Ball

Tilbage i Rydhave, er de fire minutter til min pitch gået, og jeg går ned til lyden af klapsalver og hen imod et svedende vinglas, der står på et bord uden for teltet og uden for publikums synsfelt. Puha. Nu kan jeg endelig slappe af. Selvom pitchen er indøvet, giver det altid den samme nervøse følelse, som at være til mundtlig eksamen. Resten af aftenen står på networking ved vores tildelte høje rundbord, som er placeret ude på den kæmpe, velholdte græsplæne i ambassadørens have – tæt på et lille loungeområde bestående af fire af vores papstole. Her kommer de deltagende gæster hen for at prøve stolen af i skepsis for dens strukturelle integritet. En af de deltagende gæster prøver endda at hoppe på stolen. Han er stålsat på at teste grænserne for stolen, som (naturligvis) ikke giver efter for hopperiet. De vil gerne høre om vores historie og tale hardcore business om, hvorvidt man nu virkelig kan tjene penge på papstole. Samtlige samtaler ender med, at vores lille glaskrukke på højbordet bliver belønnet med en eller flere af de såkaldte ”karma dollars” fra en imponeret gæst. Vi kan godt mærke, at der til dette event er mange interesserede og på trods af, at jeg er der med mine tre medstiftere, er der kun få pusterum mellem samtalerne. Selv når jeg skæver over til de andre, kan jeg se, at de også fortæller alt, hvad de kan om Lean Green.

Networking til Impact Investor Ball

Solen bevæger sig langsomt mod horisonten, og aftenens festligheder lakker mod ende. Det bemærker jeg, da mange af de deltagende gæster henvender sig ved aftenens grillmester, og jeg begynder da også at kunne mærke sulten nærme sig. Ovenpå aftenens utallige one-on-one samtaler er jeg selv i godt humør og har nu selv fået fingre i en bid mad, der selvfølgelig afspejler værtens kulturelle ophav; en kæmpe hotdog. Sådanne arrangementer har altid haft en opløftende indvirkning på mine ambitioner med virksomheden. De mange frivillige timer, penge og tanker, der er blevet brugt på projektet det seneste år, kan nogle gange blive lidt for meget. Selv læser jeg statskundskab – studiet af komplekse, organisatoriske og politiske problemstillinger – så hvorfor #%&! bruger jeg min kostbare fritid på at forsøge at sælge papstole? Det giver da ingen mening – eller gør det? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig personligt, men for mit vedkommende er det et klart ja! Jeg har på blot ét år lært utroligt meget om, hvad det kræver at starte en virksomhed, hvor mange måder man kan kommunikere ineffektivt og uhensigtsmæssigt på, hvordan et lille projekt hurtigt kan snowball’e og kræve mere opmærksomhed, end man lige havde sat tid af til, samt hvordan man kan støde på mur efter mur for så endelig at se lyset. Det sidste år har på mange måder været intenst, men også meget lærerigt.

I Rydhaves innovative omgivelser brænder iværksætterlysten lidt stærkere i mig. De mange andre studerende rundt omkring på græsplænen, som alle har kæret for et bud på et bæredygtigt og innovativt nyt produkt, eksemplificerer i høj grad det utrolig spændende innovative miljø, som er at finde i startup-verdenen. Jeg bliver også mindet om, hvor meget energi sådan et event kan give, og dermed også hvor vigtigt, det er at deltage i dem.

Aftenen lakker mod det sidste punkt på dagsordenen, et par legater der skal deles ud, og flere kendte ansigter, vi lige skal sige farvel til, inden vi sætter os ud i bilen. I bilen på vej hjem med medstifter Natascha Bruun Lange bliver aftenen evalueret, og vi bliver hurtigt enige om, at events som dette giver fornyet energi og lyst til at kæmpe videre i 2017, som kommer til at stå i bæredygtige festivalstoles og Lean Greens navn.

Lean Green og Rufus Gifford


Baggrund: Impact Investor Ball er arrangeret i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet, og støttet af Nordea, DANA og UPS.

En “klodset” forretningsmodel


Gæsteindlægget er skrevet af Brian Johannsen fra At turde.


Denne måneds indlæg vil handle om forretningsmodeller, men inden vi når dertil, skal det handle om LEGO. Normalt beskriver jeg forretningsmodellen som den magiske maskine, der omdanner ideer til virksomheder, men denne gang vil jeg benytte mig af en anden metafor: LEGO-klodser.

Du har sikkert leget med LEGO da du var yngre, måske du ligefrem har ønsket dig et sæt i jule- eller fødselsdagsgave. Et LEGO-sæt består af nogle klodser og en vejledning til, hvordan man bygger den pågældende model med klodserne. Man bygger modellen ved at følge vejledningen og bruge de dertilhørende klodser. Når man snakker om forretningsmodeller, gælder det samme princip: Forretningsmodellen er vejledningen til, hvordan man bygger en virksomhed ud af sine klodser.

Ligesom en vejledning er ikke kan bruges uden LEGO-klodserne, så skal der også mere end en forretningsmodel til for at man kan bygge en virksomhed. En forretningsmodel består selvfølgelig ikke af LEGO-klodser, men hvad består den så af?

Forretningsmodellens ni typer byggeklodser

Business Model Canvas er et værktøj introduceret af Alexander Osterwalder og hans konsulentvirksomhed Strategyzer med det formål at gøre forretningsmodeller lettere at forstå. Værktøjet inddeler forretningsmodellen i ni grundlæggende typer af byggeklodser:

  • Value proposition (Value proposition)
  • Ressourcer (Key resources)
  • Aktiviteter (Key activities)
  • Partnere (Key partners)
  • Kundesegment (Customer segment)
  • Kundekanaler (Channels)
  • Kunderelation (Customer relationship)
  • Indtjeningsmodellen (Revenue structure)
  • Typen af omkostning (Cost structure)

De forskellige kategorier kan yderligere inddeles, ligesom forskellige typer LEGO-klodser kan findes i små variationer. Jeg vil ikke gå mere i dybden med forretningsmodellen her, men ønsker du en uddybning af ovenstående, kan du finde her. Du kan også investere i bogen Business Model Generation af Alexander Osterwalder.

LEGO-klodser

Skal du så bare følge en vejledning for at skabe en virksomhed?

Selvfølgelig kan du ikke bare følge en vejledning eller en fast forretningsmodel, for at skabe en virksomhed. Her er de to overordnede grunde til det:

  1. Du ved ikke, hvad du skal ende ud med at bygge. Når man bygger med LEGO har man en ret god idé om, hvad det er man bygger. Hvis man derimod taler om resultatet af en forretningsmodel, altså selve virksomheden, så vil dette være påvirket af hvad kunderne i sidste ende er villig til at betale for.
  2. Du har ikke adgang til alle klodserne, men kun et udpluk. LEGO-sættet er pakket fra fabrikken, så det indeholder præcis de klodser der skal til, for at følge vejledningen. Når du skal skabe en virksomhed, har du kun adgang til et begrænset udvalg af klodser, som du skal forsøge at bygge en virksomhed ud af.

Når du bygger med LEGO kigger du på vejledningen, finder klodserne og bygger den endelige model. I modsætning hertil handler iværksætteri om at kigge på dine klodser, forsøge at sammensætte dem til forskellige virksomheder, indtil du har fundet en sammensætning der skaber den værdi kunderne efterspørger.

Den skarpe læser vil stille spørgsmålet: Jamen hvis jeg mangler nogle klodser, kan jeg så ikke bare gå ud og købe dem? Jo, det kan man nemt. Udfordringen er bare at de fleste iværksættere ikke har pengene til at investere i nye ‘klodser’ til at bygge forretningsmodeller. Der er heller ikke nogen garanti for at kunden i sidste ende er interesseret i den model du bygger. Det kan derfor blive dyrt hele tiden at investere i nye byggeklodser.

Det handler om at øge antallet af dine klodser!

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor iværksætteri tager 3-5 år (eller mere), er det altid svært at komme med en forklaring: Opskriften på succesfuldt iværksætteri findes ikke. Mit bedste svar er egentligt at det handler om at øge antallet af ens klodser. Det er her at iværksætteri bliver fantastisk, men også frustrerende på samme tid.

Det der adskiller LEGO fra traditionelle byggesæt, er at klodserne på tværs af de enkelte modeller tilsammen kan bruges til at bygge nye modeller – modeller der måske ikke findes i forvejen. Hvad betyder det i iværksætter-verdenen? Det betyder at relationer og andre ressourcer man har opbygget gennem et projekt kan bruges til fremtidige projekter. Jo flere projektet man har skabt, des flere ressourcer har man adgang til:

  • Det kan være at man har købt en computer i forbindelse med et projekt, som man efterfølgende kan bruge i andre projekter.
  • Det kan være at man har lært sig selv at kode for at lave en app og efterfølgende starter på at lave hjemmesider for andre.
  • Det kan være en partner, man har fået i forbindelse med et tidligere projekt, som kan være med til at starte et nyt projekt.

En med mange ‘klodser’ har mulighed for at bygge flere forskellige modeller, end en med få. Det lyder jo logisk!

Læsning og forberedelse

Hvad betyder det for dig?

Først og fremmest er målet med iværksætteri at bygge noget som andre er interesseret i. Den interesse jeg taler om, er ikke et positivt svar på et spørgeskema eller den ros du får, når du nævner konceptet over for potentielle kunder. Det er når kunderne investerer i produktet eller servicen, enten ved et køb eller ved at involvere sig med sin tid. Det er sjovt at bygge med LEGO, eller, som iværksættere kalder det, konceptudvikle, men målet er først nået, når andre synes det man har lavet er fedt. Så fedt, at de køber det! Det du kan bygge afhænger af to faktorer:

  1. Hvilke klodser du har adgang til.
  2. Hvordan du formår at sammensætte dine klodser til modeller.

Ovenstående emner vil jeg gå i dybden med i mine to kommende indlæg, der kommer henholdsvis sidst i oktober og sidst i november.

I mellemtiden vil jeg anbefale at du:

  1. Sætter dig grundigt ind i forretningsmodellen, der er essentiel til forståelsen af hvordan du bygger din fremtidige virksomhed.
  2. Bruger tid på at afdække hvilke ‘klodser’ du har adgang til.
  3. Eksperimenterer med hvordan du kan sætte disse klodser sammen til forskellige forretningsmodeller.

Uerfarne iværksættere begår typisk den fejl at fokusere mere på de klodser de ikke har adgang til, end hvad de kan bygge med de klodser de allerede har. Omvendt fokuserer succesfulde iværksættere på, hvad de har til rådighed, når de skal træffe beslutninger. Princippet bag dette kaldes ‘Bird in Hand Principle’ og beskrives i videoen herunder:

Har du nogle spørgsmål, har du feedback eller har du behov for et skub? Smid mig en mail på brian@atturde.dk og jeg vil gøre alt jeg kan for at besvare dit spørgsmål eller sende dig i den rigtige retning.

HALL Audio: Husk at fejre selv din mindste sejr

Marie-Louise og Ulrik bor i Brylle på Fyn. Husets kælder er indrettet som kontor, produktionshal og lager og udgør hjertet af virksomheden HALL Audio, som producerer trådløse forstærkere til meget lavere priser end det øvrige marked.

I dette gæsteindlæg kan du læse hele historien om, hvordan det er at gå sine egne veje samt alle de udfordringer, der kommer, når man er helt ny på alle fronter i iværksætterlivet.


Blogindlægget er et samarbejde mellem Marie-Louise Larsen fra HALL Audio og redaktør Anne Langelund.


På trods af, at 25-årige Marie-Louise Larsen og 29-årige Ulrik Tuemand ikke havde den store erfaring med at bygge billige, trådløse forstærkere, stiftede de alligevel virksomheden HALL Audio i februar 2015. Mange har siden da dødsdømt projektet og grinet af deres udfordring af normerne, mens andre har lovprist projektet og dets potentiale. Kæresteparret er dog optimistisk, og lader sig ikke slå ud.

Sort trådløs forstærker”Det her skal vi simpelthen lave om på!”

Ifølge Marie-Louise kom ideen til projektet stort set helt af sig selv. Parret havde gået med en drøm om at blive selvstændige, men vidste ikke rigtig hvad det hele skulle gå ud på. De besluttede sig derfor for at sætte penge til side til den dag, hvor ideen opstod.

”Mens jeg var på barsel købte min søster en smart, trådløs højtaler. Jeg blev ret misundelig og klagede derfor min nød til Ulrik, som bare grinte højt af mig, da jeg fortalte ham prisen. Under et besøg hos min far, nævnte Ulrik på et tidspunkt situationen for min far, som undrende udbrød: ”Hvorfor laver du ikke bare selv en trådløs højttaler?”. Ulrik var heldigvis en lille computernørd i folkeskolen og havde på den måde tilegnet sig en del tekniske kundskaber. Efter lidt humoristisk stikken fra min far, måtte Ulrik hjem og vise, at han sagtens kunne bygge sådan en højtaler.”

Marie-Louise og Ulrik kunne dog godt se, at de var gået ind til et temmelig komplekst projekt, idet de gerne ville producere noget, som både var pænt og ordentligt. Problemet med den færdigbyggede højtaler var bare, at den hverken var smart eller flot. Under en snak om elektronikken, fandt de ud af, at det faktisk ikke var en trådløs højtaler, som Marie-Louise var misundelig på sin søster over, men i stedet en trådløs forstærker. Noget som de faktisk allerede havde mellem de mange indkøbte materialer til højtalerne.

”Efter lidt research om trådløse forstærkere, falder vi nærmest ned af stolen over priserne. De ligger på over 3000 kr. Det er jo vanvid! Mit SU-hjerte gik lidt i stykker, og vi kigger hinanden dybt i øjnene og aftaler, at det skal vi simpelthen have lavet om på”.

Går i stik modsatte retning af alle de andre

Parret har helt fra starten skåret helt ind til benet, når det gælder det økonomiske. Alle aspekterne af virksomheden har fået sparekniven:

”Vi kunne sagtens have stirret os fuldstændig blinde på hele luksusvinklen og brugt uanede midler på at komme på markedet med et produkt i særklasse. Vi valgte i stedet at starte med en økonomisk basismodel, som i virkeligheden er blevet en af de ting, der differentierer os. Vi fik fremstillet vores lille trådløse forstærker, HALL 2x8w, og sælger den nu langt billigere end de andre på markedet. Godt nok er det ikke verdens smukkeste forstærker, men den virker. Desuden samler og tester vi også selv hvert eneste produkt, så vi er sikre på, at de virker, inden vi sender dem ud til kunderne.”

Det er ikke kun på selve produktlinjen, at HALL Audio går i den modsatte retning. Marie-Louise fortæller, at hun selv tager og redigerer alle produktbillederne.

”Det kan ses i resultatet, men pyt. Bare fordi jeg ikke bruger 20.000 kr. på fotografer, betyder det jo ikke, at jeg er dårligere til at lave trådløse forstærkere. Vi bliver også ofte ”mobbet” lidt af folk, som har forstand på hjemmesider, fordi vi selv har lavet vores. Det er vi ligeglade med. Vi vil ikke gå ud og tage et lån for at gøre det hele bare lidt pænere. Vi synes det fungerer udmærket, som det er”.

Udfordringer er der nok af

”Helt fra starten gik vi temmelig åbentsindede til projektet. Vi tilpassede os konstant og gik på kompromis, så vi kunne få budgettet til at hænge sammen. I vores tilfælde har det givet os en virksomhed, hvor vi skylder 0 kr., og som vi ejer helt og aldeles selv. Det kan godt være rigtig fristende lige at hive 5000 kr. ud af virksomheden, når man står og mangler pengene i privatøkonomien, men der må man simpelthen bare spænde balderne sammen og skrue ned for forbruget. Havde vi nu hevet 5000 kr. ud af virksomheden, så skulle der betales skat, og så manglede vi jo de 5000 kr. til udvikling. Dem havde vi så været nødsaget til at skyde ind i virksomheden igen fra vores privatbudget på et senere tidspunkt. Det er virkelig ikke nogen fornuftig cirkel”.

For HALL Audio har finansieringen primært været den store udfordring. Ifølge dem selv har de ikke haft en rød reje til noget som helst, og med et markedsføringsbudget på 0 kr. har Marie-Louise igen været nødt til at lave rigtig meget selv: pressearbejde, søge legater, holde foredrag, være vildt aktiv i Udvikling Assens og netværke ”røven ud af bukserne”, som hun selv udtrykker det.

”Hvis man fokuserer lidt, kan man komme rigtig langt med de ting her. Det gælder også om at skrive til alle aviser og blade, man lige kan komme i tanke om, og selvfølgelig gribe alle bolde, der overhovedet er inden for rækkevidde. Jeg tror, at netværk er noget af det mest undervurderede. Jeg tænker altid på det sådan her: én lille bitte person, der hører om min virksomhed, er én lille bitte potentiel kunde mere.”

Kælderen er bygget om til kontor og produktionshal.

At være sin egen chef

”Én ting er, at man selv kan bestemme alting, en anden ting er, når man skal bestemme alting selv. Der er noget befriende over at få at vide, hvad man skal lave. Jeg synes, det kan være rigtig svært, at skulle finde på alle arbejdsopgaverne selv. Man sidder aldrig rigtig med følelsen af, at nu er det løst.”

Ifølge Marie-Louise er det utrolig hårdt at være sin egen chef, og man kan føle sig fuldstændig depressiv: ”Det ene øjeblik er du ved at brænde sammen af glæde over omtale eller en strøm af ordre, og det næste øjeblik er du ved at lukke biksen, fordi klokken er halv et om natten, og du ikke er færdig med at pakke ordrer endnu. Der er simpelthen så mange skuffelser, når man starter virksomhed, at jeg tror, man knækker, hvis ikke man sørger for at fejre selv den mindste sejr. Det er vi rigtig gode til. Vi klapper os selv på skulderen dagligt over, hvad vi har opnået.”

Nye produkter og markeder venter forude

Fra starten har Marie-Louise og Ulrik været meget opmærksomme på, at deres produkt var et lavprisprodukt, der helt naturligt ekskluderer et kundesegment. De indtjente penge fra deres standardmodel i plast har de valgt at investere i udviklingen af deres nye luksusmodel Simplifier S.

”Én ting, der er meget smart ved vores produkt, er, at der dels er Bluetooth-tilkobling, og dels at strømforsyningen er på 12V. Du kan derfor bruge den i campingvogn, båd, hytte etc. Særlig bådsegmentet vil vi rigtig gerne have fat i. Vi landede derfor på en håndlavet træforstærker, som vi samarbejder med Strøjer Møbelfabrik om at producere. Der er skruet op for kvaliteten på alle leder og kanter, og det er derfor også en meget større investering at lave sådan et produkt sammenlignet med vores plastmodel. Det er en luksusmodel, som tiltaler alle typer, og den er ikke så nørdet og svær at tage stilling til som den første”.

Både Marie-Louise og Ulrik er overbeviste om, at de går en lys fremtid i møde. De er kommet ind på det danske, norske og svenske marked, og vil meget gerne begynde at kigge efter forhandlere nu. De er rigtig glade for deres kinesiske leverandør, men de forsøger at købe varer fra Europa eller Danmark.

”Vi har forskellige prototyper liggende, som vi lige skal have lidt mere tid til at lancere. Når vi får etableret et produktsortiment, kan vi være med på en lidt anden måde, end vi er nu. Vi vil også rigtig gerne i kontakt med en eller flere investorer, så vi kan få gang i nogle af de større investeringsprojekter. Vi er dog af den klare overbevisning, at vi kan leve af det her på sigt, og vi ser kæmpe store muligheder i de forskellige markeder.”

 

Iværksætter: Tid er din vigtigste ressource

Ifølge Brian Johannsen fra At turde er der to ting, som er vigtige at have med, når man gerne vil have succes som iværksætter. Læs med og find ud af hvorfor.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Brian Johannsen fra At Turde.


Der er to faktorer, som er altafgørende for at få succes som iværksætter: Tid og tålmodighed. Tiden er vores vigtigste ressource, men du skal også have tålmodighed til at lade et projekt udvikle sig over tid. Jeg siger ikke, at du som iværksætter automatisk får succes, blot du dedikerer nok tid til et projekt. Du kan dog være helt sikker på, at selv de bedste projekter og idéer ikke bliver til noget, hvis du ikke dedikerer tid nok til dem.

Det er selvfølgelig nemt at komme med en påstand som ovenstående, men har det hold i virkeligheden?

I 2007 startede en ambitiøs ung iværksætter en virksomhed, der syv år senere, i 2014, blev solgt for et ukendt millionbeløb. De fleste læsere ved måske allerede, hvem jeg tænker på: Casper Blom (læs om handlen her). Der bliver ofte refereret til Casper Bloms historie, når der skal bruges et eksempel på en succesfuld ung iværksætter, men der er en del pointer, som ofte bliver glemt. Jeg vil forsøge at fremhæve to pointer, som du som (ung) iværksætter med fordel kan tage til dig:

  1. Billige Golfbolde nåede en årlig omsætning på 1,5 million kroner i 2013 seks år efter, at virksomheden startede. Flere iværksættere, jeg taler med, har vilde ambitioner om at nå selv samme omsætning inden for et år, eller måske endnu hurtigere. Jeg vil ikke komme med den påstand, at det ikke kan lade sig gøre, men inspireres man af Casper Blom og hans historie, bør man også søge inspiration i tålmodigheden bag opbygningen af hans virksomhed Billige Golfbolde.
  2. Indtjeningen fra Billige Golfbolde blev brugt til geninvesteringer i andre projekter, bl.a. virksomheden Dealfigther. Nogle af virksomhederne overhalede hurtigt omsætningen i Billige Golfbolde: I 2013, samme år som Billige Golfbolde omsatte for 1,5 million, omsatte Dealfighter for 1 million i februar alene. Hvor Billige Golfbolde har været en økonomisk succes, især i lyset af salget i 2014, så har det måske været endnu mere afgørende, at Casper geninvesterede overskuddet i mere indbringende projekter.

Tid er den vigtigste ressource, du har som iværksætter, og det er din tålmodighed til at investere tid i et projekt eller en idé, som giver dig en fordel i forhold til andre.

På det punkt kan iværksætteri sammenlignes med atleterne, der for nyligt indtog De Olympiske Lege i Rio. Der vil altid være en Usain Bolt, der får det til at se legende let ud, men for de fleste atleter handler det om at dedikere tid hver eneste dag og være tålmodig. De fleste har forsøgt sig med sportsgrene af den ene eller anden art, men det er kun de personer, der bliver ved og bruger meget tid, der til sidst står med medaljen om halsen.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Det bedste råd, jeg kan komme med til enhver iværksætter, er, at man skal erkende, at iværksætteri tager tid, lang tid. Hvis vi tager udgangspunkt i Casper Bloms historie, skal man være villig til at investere seks år på at nå en omsætning på 1,5 million kroner eller i omegnen af 200.000-400.000 kroner i overskud. Seks år er den samme tid, som det vil tage elever, der netop er gået ud af folkeskolen, at få en videregående uddannelse, der garanterer en løn inden for de samme rammer.

Som ung iværksætter med masser af gåpåmod og “just fucking do it”-attitude, er mit råd sikkert det sidste, du har lyst til at høre. Sandheden er den, at jeg næppe tror, jeg selv ville lytte til det, hvis jeg havde hørt det for fem år siden. Om ikke andet, så prøv at stille dig selv følgende to spørgsmål, inden du går i gang med dit eget iværksætterprojekt:

  • Er jeg villig til at arbejde 20 timer om ugen de næste seks år med min idé for at nå en årlig omsætning på 1,5 million?
  • Hvad skal der til, for at jeg synes, det ville være sjovt?

Som iværksætter skal du arbejde med et problem du brænder for og sammen med nogle mennesker, du virkelig ønsker at hjælpe. Nu mangler du blot at tilsætte en masse tid og væbne dig med tålmodighed, og du vil have “opskriften” på en iværksætter succes.

Brian Johannsen

Brian Johannsen

 

Hvor mine kommende indlæg her på bloggen vil være af mere praktisk karakter, har det været vigtigt for mig at understrege ovenstående, da jeg oplever det som den første og største udfordring for unge iværksættere.

Hvis du skulle have kommentarer, spørgsmål eller forslag til emner, er du altid velkommen til at sende en mail på brian@atturde.dk.

Held og lykke med dine iværksætterprojekter til vi ‘ses’ igen 🙂

DesignTalent 2015

Upcoming designere konkurrerer om titlen som DesignTalent 2015

Den 19. november vil 18 dygtige, unikke og ikke mindst kreative designere konkurrere om titlen som DesignTalent 2015. For at vinde den fornemme titel skal designerne ikke kun fremvise et gennemført design, men også kunne overbevise dommerne om, at deres design passer ind på markedet. Formålet med DesignTalent-konkurrencen, som er en del af Danish Entrepreneuship Award, er at sætte fokus på det store vækstpotentiale, der ligger i dansk design.

I DesignTalent-området ved Danish Entrepreneurship Award 2015 vil alle 18 nominerede designere udstille deres designs, som i løbet af dagen vil blive bedømt af erfarne personer fra designbranchen. Konkurrencen er for studerende og nyuddannede designere, som har en drøm om at leve af deres design.

De 18 udvalgte designere kommer fra hele landet og fra forskellige uddannelsesinstitutioner, heriblandt VIA Design & Business, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Københavns Tekniske Skole, KEA & KADK.

Bedømmelsen

Årets konkurrence vil sætte dommerne på en stor opgave, ifølge Camilla Ryge Leth, projektleder på Danish Entrepreneurship Award :

De unge designtalenter, som deltager i år, præsenterer meget alsidige og kreative designs. Der er alt fra en nytænkt gyngehest, over en bæredygtig kjole og til multifunktionelle møbler. Og alt sammen er virkelig gennemarbejdet og nytænkende. Så dommerne kommer på en stor opgave, når de skal finde vinderen.

For at kunne kåre den helt rigtige vinder blandt de 18 unge talenter, har vi fundet fire kompetente dommere, som på hver deres måde har erfaring inden for designbranchen og som alle har udlevet deres design-drøm. Herudover har alle fire dommere erfaring med bedømmelse af upcoming designere og designs, da de også sidste år var dommere i DesignTalent konkurrencen. De fire dommere er:

  • Henrik Boe, der er selvstændig industriel designer
  • Marie-Louise Munter, der er trend- og designspotter og indehaver af virksomheden MissDesignSays (www.missdesignsays.com)
  • Mie Lerche, der er interiørdesigner og indehaver af Lerchedesign (www.lerchedesign.dk)
  • Tina Sund, designer hos Zizzi (www.zizzi.dk), Ball-Group. Hun har 20 års erfaring i modebranchen, både som designmanager og selvstændig med eget brand.

Præmie: kontanter og læring

Den heldige vinder af DesignTalent 2015 vil få tildelt 10.000kr, som er sponsoreret af UPS. Derudover får vinderen også en stand på designmarkedet FINDERSKEEPERS, som har en vision om at hjælpe upcoming designere og mikro-designvirksomheder.

Alle 18 designere i konkurrencen får desuden mulighed for at deltage i en særligt tilrettelagt workshop, som rent forretningsmæssigt hjælper dem med at udleve drømmen om at leve af deres design. Til workshoppen vil de få rådgivning og redskaber til at brande og kommercialisere deres design fra erfarne personer i designbranchen.

Hvem er din favorit ?

De 18 kreative og alsidige designs kan ses nedenfor. Hvis du vil læse mere om hvert design og om designerne, kan du gøre det her.

Mere nysgerrig? Så er du meget velkommen til at komme forbi til Danish Entrepreneurship Award 2015 d. 19. november i Fredericia, Messe C, hvor alle designere vil udstille deres designs – det er helt gratis, alt du skal gøre, er at tilmeld dig her.

web 1 web 2 web 3 web 4 web 5 web 6 web 7 web 8 web 9 web 10 web 11 web 12 web 13 web 14 web 15 web 16 web 17 web 18

Foredragszonerne på Danish Entrepreneurship Award 2015

På Danish Entrepreneurship Award 2015 har vi samlet et fedt program, og vi glæder os til at I kommer den 19. november og ser, hvad der rører sig. Indtil da har vi her samlet en lille forsmag på, hvad I kan høre i de 4 Foredragszoner.

I Foredragszonen kan du høre en masse inspirerende foredrag, som kan hjælpe dig med dine ideer og hjælpe dig på vej. Du kan se tidsplanen og læse lidt om de forskellige foredragsholdere herunder.

Udklip
Nina Victoria Berg og Anniken Sand

 

Nina og Anniken stiftede i 2014 ISTID. Virksomheden startede med gadesalg, men de to stiftere har nu en butik på Jægersborggade i København. Her eksperimenterer de med friske, økologiske råvarer, flydende nitrogen og smagsindtryk. Isen bliver produceret for øjnene af kunderne, og metoden sikrer, at der ikke er iskrystaller eller tilsætningsstoffer i isen.

Til Award2015 vil Nina og Anniken fortælle om deres rejse fra den første levering af flydende nitrogen og gadesalg til en butik. De fortæller om, hvordan LEAN start-up tankegangen har hjulpet dem med hurtigt at bevæge sig fra ide til virkelighed og om fejl og succeser på vejen.

Rasmus Christensen

Rasmus er født i Vestjylland, og hans far er fisker. Derfor har Rasmus altid haft fiskeri tæt inde på kroppen og det var også en stor del af hans gennem hans uddannelse. Rasmus har skabt virksomheden Macellum, der bygger på et system, der på en lettere og mere overskuelig måde viser auktionspriser på fisk.

Rasmus fortæller til Award2015 om, hvordan han er endt til møde med direktøren for NASDAQ, SAXO Bank og om alle de udfordringer, han er stødt på undervejs – for når det går op ad bakke går det som regel også ned igen.

Magnus Klofsten

Magnus Klofsten er professor og founding director af Centre for Innovation and Entrepreneurship (CIE) på Linköping Universitet i Sverige. Han er også professor på division Project, Innovations and Entrepreneurship (PIE). Hans forskning er orienteret mod tidlig vækst og udvikling af teknologibaserede virksomheder, finansiering af nye ventures og relationer mellem universiteter og industri. Derudover har han i årenes løb været involveret i en række projekter om innovation og entreprenørskab, både som underviser, forsker og vejleder.

Magnus Klofsten fortæller til Award2015 om den nyeste forskning inden for innovation og entreprenørskab.

Foredraget foregår på engelsk.

Helena Larsen

Helena Larsen arbejder i Patent- og Varemærkestyrelsen og fortæller om, hvordan du kan beskytte dine ideer og din viden, så din idé bliver styrket. Hun fortæller, hvordan man kan få styr på rettigheder, offentliggørelse og hvad der ellers er vigtigt at vide om beskyttelse af idéer og viden. Helena introducerer blandt andet en række gratis værktøjer, der kan bruges når du skal beskytte ideer og viden.

Helena Larsen kommer til Award2015 rundt om spørgsmål som

  • Er min idé allerede opfundet?
  • Hvor mange deltaljer kan jeg fortælle om min idé til en konkurrence?
  • Hvor meget kan jeg vise af min idé på en messe?
  • Hvordan kan jeg beskytte min idé?
  • Hvordan kan jeg tjene penge på min idé?

Lene Andersen

Lene Andersen er futurist, økonom og filosof og tager os med på en rejse gennem tid og teknologi og giver en ide om det samfund, vi kommer til at leve i resten af livet. De seneste års hurtige teknologiske udvikling har ændret den måde vi kommunikerer på, rejser på, arbejder, underholder os osv. Hvilken verden venter os derude i det 21. århundrede? Kan vi lære noget fra vores fortid?  Kommer biler til at flyve og vil det være muligt at uploade min hukommelse og minder til ”skyen”? Og hvilket slags menneske vil jeg blive, hvis jeg gør det?

Foredraget foregår på engelsk.

Mathilde Mackowski

Mathilde Mackowski er medstifter og ejer af Sinful.dk, der er Skandinaviens største erotiske webshop. Sinful blev stiftet i 2008 og startede som en to-mandsvirksomhed i en lille lejlighed i Silkeborg, men har i dag 40 medarbejdere og er online i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Hør oplægget hvor Mathilde Mackowski fortæller om:

  • Hendes personlige historie
  • Hvordan den rette indstilling “giver pote”
  • De største udfordringer ved iværksætterlivet
  • Hvor meget din vilje kan drive dit værk
  • Vejen til Sinfuls succes

Mikko Jaatinen

Mikko Jaatinen startede sin iværksætterrejse i den finske udgave af Company Programme og er nu en del af teamet bag Nordic Business Forum. Mikko vil fortælle om sine egne iværksætteroplevelser, sit arbejde med Nordic Business Forum og det gennemgående fokus på at udvikle et entreprenørielt mindset.

Hvordan får man hot-shots som Arnold Schwarzenegger, Sir Ken Robinson og Simon Sinek til at komme til sit event? Hør Mikko Jaatinen fra Nordic Business Forum fortælle, hvordan man sammensætter et internationalt event med fokus på ”the entrepreneurial mindset” og tiltrækker keynotes og gæster fra nær og fjern.

Foredraget foregår på engelsk.

Christian Olesen

Har du styr på din pitch? Hvad er en pitch egentlig??

Christian Olesen er serieiværksætter, tidligere vinder af pitchingkonkurrencen ved Danish Entrepreneurship Award og så har han haft stor succes ved idé- og pitchingkonkurrencer landet over.

Den Gode Pitch er en ny, kort e-bog, udgivet af Fonden For Entreprenørskab, der dissekerer og udforsker pitchens forskellige former og elementer. Christian Olesen er forfatteren bag, og i hans oplæg fortæller han om, hvad der gør “konkurrencepitchen” helt speciel.

Til daglig er Christian Olesen direktør i Velocator, der laver smart GPS-sporing til cykler.

Bliv din egen boss – iværksættere under 15 år

Kan man starte egen virksomhed, mens man går i skole? Svaret er JA! Anna Bigandt (Bybigandt) og Kasper Schierff (KaspersNyeBrugteCykler) fortæller, hvor idéerne kom fra, hvordan de turde blive deres egen boss, og hvordan man får tid til at have virksomhed, når skole, venner og fritidsinteresser også skal passes

Dorte Møller Madsen

Efter 20 år i IT-branchen med salg og markedsføring både på operationelt og strategisk niveau tog Dorte springet i 2013 og fulgte sin drøm om at blive selvstændig. Dortes varemærke er en smittende energi og entusiasme og et ønske om at udvikle virksomheder til at kunne begå sig professionelt online.

Kom forbi og bliv inspireret af hvordan du og din virksomhed kan bruge sociale medier til at markedsføre og sælge dit produkt. Få tips til din digitale strategi, så du bedre kan prioritere dine indsatser og blive mere kundemagnetisk. Dorte Møller Madsen deler også historien om, hvordan hun på kort tid selv er gået fra ukendt til internationalt kendt alene med brug af digitale kanaler.

Claus Skovsted

Claus Skovsted er medstifter af bar’sushi, og målsætningen har fra starten været at lave sushi, der er af højeste kvalitet og af international klasse. Og madoplevelsen er skabt af kokke, der er fast besluttede på at levere fremragende håndværk.

Claus Skovsted har siden 1995 været med til at udvikle og åbne koncepter i restaurationsbranchen. Han har ikke nogen uddannelse, og har før tiden som iværksætter og restauratør, været i militæret og arbejdet som dykkerinstruktør i udlandet i en årrække.

På dagen vil Claus Skovsted fortælle om, hvordan han:

  • Fandt sin passion og førte den ud i livet ved både at have hjernen og hjertet med
  • Har truffet valg, som ikke altid er logiske for omgivelserne, og forfulgte en drøm – som flere rystede lidt på hovedet af.
  • Har oplevet det, når det hele har været optur, men også hvordan det er, når sværere valg skal træffes, du får nogle slag og alt ikke lige går, som det skal.
  • Og du kan godt glæde dig – det bliver både medrivende, motiverende og sjovt. Claus Skovsted er nemlig en seriøs spiller i restaurationsbranchen, men samtidig også lidt af en eventyrer og gøgler.

Glenn Mott

Eventure er en dansk forening, der opbygger støtteprojekter i udviklingslande. Foreningens nuværende fokus er på Projekt Zambia – et sammenhængende projekt med kvalitetstilbud til børn og unge i det nordlige Zambia. Projekt Zambia er et fysisk projekt ved Lake Tanganyika, og stedets faciliteter tæller blandt andet en idrætsefterskole og en mobil indskole. Projektet udbyder gratis tilbud til udvalgte børn og unge, som ikke selv har de økonomiske forudsætninger for at komme igennem uddannelsessystemet. Kom og mød stifteren og idémanden bag projektet og hør om projektets begyndelse, udfordringer, resultater og fremtidige mål.