Gæsteblogger: Klinikker.dk

Dette gæsteblogindlæg er skrevet af Peter Stegger, der er stifter af klinikker.dk. læs om hans historie og hvorfor han startede KLINIKKER,DK.

 

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Peter Stegger, stifter af Klinikker.dk

Du kender det nok. Du har lige sat tænderne i en lækker hotdog med ristede løg, og så knækker du en tand. Hvad fa’en gør du? Du skal bruge en tandlæge. Du foretager en hurtig søgning på Google, og frem kommer en masse annoncer. Men hvem er egentlig den bedste? Hvem passer til dine behov? Og hvordan ved du, at du ikke betaler overpris?

Hos Klinikker.dk kan du finde den behandler, som passer til dine behov. Uanset om det er en tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, diætist eller anden sundhedsprofessionel behandling.

 

Teamet bag virksomheden
Oprindeligt startede jeg virksomheden i samarbejde med Jakob. Vi fandt dog hurtigt ud af, af vi ikke havde kompetencerne(og økonomien) til at føre vores idé ud i livet alene. I dag er vi fire medejere af virksomheden.

Peter Stegger
Salgs- og kundeansvarlig
Stud.fys, PH Metropol
Tidligere Operations Manager, JOE&THEJUICE A/S

Jakob Wolff
Marketing
Stud.cand.soc, CBS
Tidligere Marketingschef, Netdeparto AB

Jonas Lomholdt
Backendudvikler
Cand.IT, ITU og Stanford University
Tidligere IT-konsulent, Net Company A/S

Bo Hansen
Frontendudvikler og grafisk designer
Datamatiker, KEA.
Tidligere medejer og udvikler, Andoa Media I/S

Hvis man læser om vores baggrunde, vil man hurtigt opdage, at de er vidt forskellige. Det ser jeg personligt som en kæmpe bonus, men også en nødvendighed. Bl.a. fordi det kan være svært at betale for ansatte i opstartsfasen, men også fordi det giver større motivation og medansvar, hvis man er en del af holdet. Samtidig bliver vores samtaler og udvikling af produktet vendt og drejet på mange flere måder, end hvis vi kun var Jakob og jeg. Det er både godt for indlæringen, men vigtigst af alt for det produkt vi sælger til vores kunder.

Helt overordnet har vi hos Klinikker.dk en filosofi om, at ingen er større end holdet. Vi forstår og respekterer, at hver eneste i teamet er uundværlig på hver sit område. Det giver et fantastisk arbejdsmiljø og en energi, som jeg ikke har oplevet tidligere.

 

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

Klinikker.dk blev oprettet i februar, 2015.

 
Gåturen
Jeg går ofte en tur rundt om søerne i København med Jakob for at snakke om vind og vejr. På en tur i februar var jeg midt i tværprofessionelle opgaver på fysioterapistudiet blevet optaget af digitaliseringen af sundhedssystemet. Vi diskuterede primært, hvorfor gennemsigtigheden for patienter var så lav, og hvordan den kunne forbedres. Jakob læste på CBS og mente, at vi skulle forsøge at lave nogle markedsundersøgelser, hvor man så det fra patienternes men også klinikkernes synspunkt. Vores undersøgelser viste, at patienterne fandt det uoverskueligt at finde en behandler, samtidigt med at klinikkerne gav udtryk for, at det var svært at brande sig online pga. manglende tekniske færdigheder.

Det skal tages med, at jeg på daværende tidspunkt primært havde erfaring med Word og Paint og derfor ikke kunne bidrage med særligt meget teknisk til emnet. Til gengæld havde jeg en brugbar viden om sundhedssystemet, og i en kombination med Jakobs færdigheder fra CBS udviklede vores undersøgelser sig til det, vi er i dag – Klinikker.dk.

Bonusinfo: Da vi skulle købe vores domæne, søgte vi på alt muligt relevant, men kunne ikke finde noget som helst. Grøn som jeg var, foreslog jeg Jakob at søge på Klinikker.dk. Han grinte nærmest hånende af mig, da han mente, det selvfølgelig var optaget. Det var ledigt, og vi fik det til 44,50 kr.

 

Mikrolegatet
Efter stiftelsen af virksomheden blev Bo en del af teamet. Bo er vildt dygtig til grafisk arbejde og kan kode basale hjemmesider i bl.a. wordpress. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle bruge nogle penge til at dække de opgaver, som Bo ikke kunne løse på daværende tidspunkt. Derfor søgte vi økonomisk støtte hos Fonden for Entreprenørskab og fik tildelt et Mikrolegat på 25.000 kr. Legatet var et kæmpe skulderklap og bekræftede os i, at vi var på rette vej, når andre også kunne se idéen i vores projekt. Samtidig gjorde det, at vi kunne lancere vores beta-version væsentligt hurtigere og dække de fleste salgsfremmende omkostninger.

 

Beta-versionen
I efteråret 2015 lancerede vi vores betaversion i Frederiksberg Kommune. På under to måneder havde vi opnået en markedsandel på 55 % af det totale antal af sundhedsprofessionelle klinikker, og antallet af besøgende patienter var stigende. Det bekræftede os i, at vores produkt havde potentiale til at blive udvidet til hele Danmark.

 

Nedturen
De første seks måneder var gået over al forventning, og vi havde stort set ikke lidt nogle større nederlag i den periode. Det skal jeg love for, at vi fik mod slutningen af året. Vi havde haft stor succes med beta-versionen, men som med alle beta-versioner er de blot midlertidige og kræver et stort arbejde efterfølgende. Problemet var, at vi ikke havde nogen i vores team, som kunne kode det produkt, vi ønskede, fra bunden. Og økonomisk var vi helt på røven. Vi havde flere samtaler med potentielle kandidater, men kemien føltes aldrig rigtig, og vi var bange for at afgive ejerandele til en person, vi ikke kunne stole på.

En lille opsang: Få nu programmering på skoleskemaet. Dygtige udviklere er næsten umulige at finde, og jeg tvivler på, at efterspørgslen bliver mindre.

 

Vendepunktet
Efter flere måneders søgen på den rette kandidat, sidder jeg en dag på LinkedIn og gennemgår mine egne kontakter. Tilfældigvis falder jeg over en gammel bekendt, Jonas Lomholdt. Da jeg gennemgår hans kompetencer, føler jeg mig nærmest som en idiot. Den person, vi manglede, havde jeg i mit eget netværk. Jonas blev introduceret til vores team og visioner og blev hooked med det samme. Nu gik det pludseligt stærkt igen!

 

Opturen
I takt med at vores produkt udviklede sig rent teknisk, steg interessen fra flere private investorer. Særligt én af investorerne fangede vores opmærksomhed. Igen var det faktisk en person i mit eget netværk, og derfor var der fra starten god kemi og rolig mavefornemmelse. For nyligt skrev vi under på en millioninvestering og er klar til at ansætte dygtige folk og vækste i hele Danmark.

 

team1

Mændene bag Klinikker.dk – Jonas Lomholdt, Peter Stegger, Jakob Wolff og Bo Hansen

 

Gode råd
Drop popkulturen
I takt med at interessen for iværksætteri stiger, oplever jeg desværre også, at der bliver gjort mere ud af at drikke øl til de rigtige arrangementer eller øve ”pitches” på store flotte scener. Jeg siger ikke, at det ikke kan fungere, men jeg synes, at man skal ud at have fingrene beskidte frem for at drikke øl i Kødbyen, imens man diskuterer hvordan Steve Jobs ændrede verden.

 

Udholdenhed
Det kan være svært at opretholde motivationen – specielt i hårde tider.
Men hvis du oprigtigt tror på dit produkt, så er det på med arbejdsbukserne. Og så stop for guds skyld med at klynke over hvor hårdt det er at være iværksætter kontra lønmodtager. Sæt pris på, at du har så mange ressourcer så som bolig, studie, mad og venner, at du har overskuddet til at starte en virksomhed. Du er pisse heldig!

Læs ”How to win friends and influence people”.
Titlen lyder måske lidt lusket, men indholdet er ikke. Den fortæller dig i bund og grund alle de ting, som du i forvejen ved om mennesker, men har behov for at blive husket på.

 

Du kan finde klinikker.dk på facebook, twitter og instagram. Du kan også besøge deres hjemmeside HER.

Tak, fordi du læste med – husk at dele, hvis du er blevet inspireret!

 

Interview: Sarita CareTech

Interviewet, du skal til at læse, er et samarbejde mellem Xenia Jensen, blogredaktør, nikolaj kjær nielsen, stifter af Sarita CareTech, og Daniel Dulwich, PR-ansvarlig for Sarita Caretech.


Sarita CareTech er en opstartsvirksomhed, der har udviklet en intelligent halskæde , som kan alarmere pårørende, hvis en ældre falder, er forsvundet eller bare har brug for en hjælpende hånd. Halskæden kan automatisk måle et fald og alarmere en liste af pårørende. Sarita faldalarmen arbejder sammen med Sarita Lighthouse, som er et konfigurationspanel, hvor man nemt og over nettet kan konfigurere sin Sarita, opsætte sin liste af pårørende, se brugerens placering, samt opsætte et geo-fence (en sikkerhedszone).

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech faldalarm

Sarita CareTech er en lille virksomhed med en masse energi, og selvom vi ikke har så meget erfaring, har vi den nyeste viden fra vores uddannelser og mulighed for at være fleksible, og konstant tilpasse os til brugernes behov. Vi har desuden udviklet vores faldalarm til at indeholde en GPS-modtager, der kører over telefonnettet og derfor ikke er afhængig af internetadgang.”

Det at have egen virksomhed, er nok som at være nyforelsket – alt er spændende, skræmmende og lidt afhængighedsskabende. Det er et stort arbejde, man arbejder mange timer, skal sætte sig ind i mange folks positioner, situationer, tanker og alles forskellige måder at se tingene på. Det kan være meget hårdt, men samtidig til at overkomme, da man lever i det og ser ens forelskelse vokse, blive mere stabil og klare sig på egen hånd. Man lever helt sikkert i et fiktivt univers, som inspirerer en til at tro, at alt er muligt, og alt ER muligt. Dog skal man have tungen lige i munden, da det at skabe det umulige kræver rigtig meget tid. Og tiden er den begrænsende faktor, som man hele tiden skal være opmærksom på. Hvis fokus ryger, så ryger tiden, og ryger tiden, så ryger målet.

I Sarita CareTechs opstart var der ikke mange tanker omkring, hvordan en forretning skulle drives, og hvad en forretning overhovedet er. Tanken var, at en virksomhed naturligvis er baseret på sund fornuft og logik, så derfor kunne det da ikke være så svært at starte en.

Alle ting i universet har det med at være mere komplicerede, end først antaget.
Dengang var fokus bare på at udvikle noget spændende hardware og software, som måske kunne gøre en forskel for brugeren. Der var ikke mange tanker om, hvordan man kunne tjene penge på sådan en løsning, blot at lave noget der kunne give en reel værdi for brugeren. For hvis man kan lave en reel værdi, så burde brugeren også kunne afgive en værdi tilbage for produktet og dermed bingo, man har en forretning!

De to Sarita CareTech faldalarms designs

De to Sarita CareTech faldalarmdesigns

Til spørgsmålet, om de har haft udfordringer på deres vej, svarer de:
Forestil dig at vågne i en tåget skov, hvor du ikke kan se længere end en halv meter, og dit mål er at finde et slot lavet af guld et eller andet sted, og du er ikke engang sikker på, at du er i den rigtige skov. Hvad gør man? Man går fremad! Går man ind i noget, falder, går i cirkler, så ryster man det af sig, bliver en lille smule klogere og ryster det af sig og fortsætter. For at gøre det helt klart: Vi har på ingen måde fundet det gyldne slot endnu, dog er tågen begyndt at brænde lidt væk, og man kan se længere og dermed bedre forudsige, hvad der kommer på ens vej.”

Sarita CareTech mener, at penge og arbejdskraft er de to største udfordringer, der skal overkommes, når man er en opstartsvirksomhed. Pengene er til for at kunne betale for de fysiske ting, man skal bruge, arbejdskraft er for at kunne bygge noget værdi for de fysiske ting, du har købt.

“Til at starte med er penge egentlig ikke så svære at finde. Der er en del legater og fonde, der støtter iværksættere med små beløb (f.eks. Fonden for Entreprenørskab), hvis ideen er godt formuleret og har nogle fornuftige perspektiver. Disse skal selvfølgelig være klarlagte, før man søger – det kræver, at man bruger en måneds tid på at sætte sig godt ind i det marked, man ønsker at adressere, hvilke “stakeholders” der er, og hvordan de agerer i vores verden. Men hvis man holder hovedet koldt, kan man relativt hurtigt finde frem til disse. Arbejdskraft er en helt anden og meget mere besværlig ting, især hvis man ikke kan betale for den. Så har man reelt kun to muligheder: At love folk, at man vil betale for dem, når man nu engang får lavet noget omsætning, eller at give folk noget ejerskab i virksomheden. Den sidstnævnte løsning skal man være meget forsigtig med, da det er den mest værdifulde ressource, man har, og give den fra sig i et tidligt stadie er en smule farligt, da folk ændrer sig med tiden. Derfor er gode kontrakter, der sikrer, at man kan skubbe folk ud, hvis de ikke performer ordentligt, et must.”

Sarita CareTech var kun i det tidlige arbejde med deres prototyper, og de havde brug for at skabe proof of concept. Derfor søgte de om at modtage et Mikrolegat. Da de fik mikrolegatet, fik de muligheden for at teste deres produkt på et plejehjem og på den måde validere dets funktioner.

Holdet, der i dag driver Sarita CareTech, siger følgende om at finde det rigtige hold:
“En af de mest fascinerende egenskaber ved mennesker er, at folk vil det, andre folk også vil. Succes tiltrækker folk. Dermed opnår man en kritisk masse, som for os var fem mand, så kommer andre til næsten af sig selv! Især folk, der søger eventyr, og hvis en iværksættervirksomhed ikke er et eventyr, så er det ikke en rigtig iværksættervirksomhed. Efter at vi var to mand i to år, tre mand i et halvt år derefter, endnu et halvt år derefter med fem mand, og nu 10 blot fire måneder efter. Åbenbart gælder Moores lov ikke kun transistorer, men også mennesker – hvis man gør noget rigtigt! Det vigtigste, vi har lært, er at være ydmyge – man er intet uden de mennesker, der støtter en!”

Sarita CareTech giver deres bud på gode bøger, som også har
hjulpet dem, til nye iværksættere:

* Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future
* Einstein: His Life and Universe
* Alan Turing: The Enigma
* Nikola Tesla: Imagination and the Man That Invented the 20th Century
* The Lean Startup: How Today's Entrepreneurs Use Continuous
Innovation to Create Radically Successful Businesses
* Fergus O'Connell - What You Need to Know about Project Management
* Bruce R. Barringer - Preparing Effective Business Plans

 

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech

Gruppebillede af personerne bag Sarita CareTech


Fremtiden for Sarita CareTech, handler i høj grad om at få produktet klar til markedet og de søsætter snart deres Kickstarter-kampagne. De er i konstant vækst og får løbende input fra nye medarbejdere og praktikanter, der også ser vigtigheden af Sarita.

Deres vision for fremtiden er at have en virksomhed, der er tilpasset markedet og som bringer en ny fleksibilitet til industrien med service, design og udvikling som drivkraften – ældrepleje, der er baseret på intuitive brugerløsninger, hvor de tilpasser sig mennesket, ikke omvendt. De ønsker en fremtid, hvor en Sarita om halsen er et tegn på omsorg og frihed.

Iværksætteri har aldrig været målet, men blev vejen til målet. Grundlæggende var det blot viljen til at lave en løsning, der er bedre end de allerede tilgængelige, der satte skub i iværksætteriet.

For at gøre ens egen løsning tilgængelig for folket, bliver man dermed nødt til at være en iværksætter. Den danske beskrivelse af en iværksætter er meget fascinerende. Det er en person, der “sætter noget i værk”, og det sætter dermed også nogle krav. Hvis man udvikler et koncept og direkte sælger det videre til en virksomhed eller en tredjepart, så ser vi det ikke som reelt at sætte noget i værk. For at gøre en konkret forskel bliver en iværksætter nødt til at stræbe efter at få sit produkt/service ud til masserne på sin helt egen måde, udfordre status quo, bryde normerne og reglerne, og dermed sætte noget i værk, som ændrer verden for altid.”

Spørgsmålet, om de ikke bare skal gøre, hvad andre i branchen gør, gav dem lysten til at være iværksættere, fordi her havde de muligheden for lige præcis ikke at gøre, som de andre gør!

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

En hyggelig samtale omkring hverdagen og Sarita faldalarmen

Mere om holdet bag Sarita CareTech, iværksætterundervisning og deres bofællesskab

Nikolaj Kjær Nielsen er stifter og uddannet elektronikingeniør, og Nicolai Kildegaard er kompagnon og uddannet IKT-ingeniør. Rasmine er office manager. Daniel Dulwich er PR- og salgsansvarlig og Denés Domenik er Chief Marketing Officer. De læser begge innovation og entrepreneurship.

Stifterne af Saritas fik ingen iværksætterundervisning på ingeniørskolerne. Men nu er det en del af pensum på ingeniørskolen. En del af den viden, de skulle bruge, kom fra litteratur og sparring med fagfolk. På sin kandidat fik Nikolaj noget undervisning inden for faget.

Det kan klart anbefales, da det hjælper meget med at strukturere en vandren gennem tågen. Dog er det vigtigt at pointere, at der ingen konkret opskrift er for succes, ingen garantier. Det eneste, man kan være sikker på, er, at tiden løber fra en på et tidspunkt – så gi’ den gas, så længe du kan!” siger Nikolaj.

Sarita CareTech har valgt at flytte ind og arbejde sammen i et hus i Aarhus. Med mange mennesker, der lever og arbejder sammen, er der altid liv i deres åbne kontorlandskab. I den ene ende af rummet sidder Nikolaj med små dele af hardware-designet spredt ud over sit bord, mens loddekolben står klar til brug. Ved det ene af de store fællesborde sidder Nicolai med sine programmørpraktikanter, alle med store eksterne skærme og høretelefoner på, begravet i koder. Ved et andet bord sidder Daniel og Denés og et par af de frivillige medarbejdere og arbejder på den næste marketingkampagne.

En masse gode råd fra holdet bag Sarita CareTech
Hvis du har det godt med følgende punkter, så er du good to go 🙂
*   Villig til at bruge 3-5 år af dit liv fuld tid på idéen
*   Indser, at du ikke er supermand og kan det hele
*   Ydmyg og respektfuld over for folk omkring dig
*   Villig til at skulle bryde dine indre barrierer
*   Behandle folk omkring dig, som du selv vil behandles
Ellers bare gi’ den gas!
“You can’t climb the ladder of success with your hands in the pocket!” – Arnold S.

“Skriv en god ansøgning, vær ikke doven, spring ikke over hvor gærdet er lavest.
Ingen gider at hjælpe nogen, der ikke er seriøse om den hjælp, de beder om.”

Et lille ønske fra Sarita CareTech til Youngtrepreneurs læsere
Vores Sarita faldalarms-halskæde er nu ved at være klar til forsalg. Derfor lancerer vi vores Kickstarter-kampagne. På vores kampagneside kan du skrive dig op på en liste, så bliver du den første, der kan få de bedste tilbud, når vi lancerer på kickstarter. Klik her!
Vi håber meget, at du har lyst til at støtte os – du kan hjælpe sagen med dit sociale netværk. Det kan gøres ved at tilmelde dig vores Thunderclap her.
Sammen kan vi skabe en bedre hverdag for vores ældre! På forhånd tusind tak for hjælpen.”

 

I kan læse meget mere om sarita caretech HER

Hvis du blev inspireret, så husk at dele blogindlægget, så andre kan blive lige så inspirerede. Hvem ved, måske kan din deling være starten på en andens iværksætterprojekt.

Tak, fordi du læste med!
Vi ses næste tirsdag – #youngtrepreneur / #youngtrepreneurtirsdag

 

 

Interview: Harba

SOMMEREN ER KOMMET, OG FOR MANGE BETYDER DET IS, SOL OG VAND. HAR MAN SAGT VAND, MÅ MAN OGSÅ SIGE HAV OG HAVNE. Ugens INTERVIEW er med CHRISTIAN Elkrog Hansen, DER ER STIFTER AF HARBA, DIN DIGITALE HAVNEASSISTENT.

 

Harbas logo

”Harba er en digital havneassistent. Vi prøver at gøre interaktionen mellem sejlerne og havnen/havnefogeden nemmere ved at automatisere og digitalisere dele af den,”
siger Christian.

Den nuværende måde havnefoden arbejder på, er et meget manuelt arbejde, der er forskellige fra havn til havn.Ved hjælp af Harba app’en kan sejlerne betale, reservere havnepladser, melde når de tager på tur, så havnefogeden kan låne pladsen ud og gøre den klar til hjemkomsten.

“Lige nu går havnefogeden rundt med en taske og tager imod betaling. Hvis du skal reservere plads, skal man ringe til havnefogeden, der går ud og tjekker, om der er plads. Hvis man skal melde tur, kan det foregå på flere forskellige måder. Det kan gøre arbejdet for havnefogeden besværligt og uoverskueligt, især i de travle perioder. Alt foregår manuelt, så informationer kan gå tabt. I nogle havne har de digitaliseret betalingen. Vi adskiller os ved at være den digitale løsning på det manuelle problem.”

For Christian var det vigtigt, at sejlerne og havnefoden blev hørt, da app’en skal være en del af deres hverdag. Christian snakkede med en masse havnefogeder, om hvad de gør i dag, og hvordan han kunne automatisere arbejdet for dem.

”App’en gør havnefogedens arbejde lettere, så de kan fokusere på at være en hyggelig vært og bruge mere tid på at yde god service over for gæsterne. Vi gør det manuelle arbejde digitalt, så servicen bliver bedre.”

Den information havnefogeden modtager fra app’en er standardiseret, så havnefogeden ved, hvornår sejlerne ankommer/tager afsted, hvilken båd de sejler, og hvor lang tid båden skal ligge i havnen. Sejleren klikker kun få gange i Harba app’en og så får havnefoden al den information han skal bruge.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Harba app’en er simpel og let at bruge for sejlere. Sejleren indtaster sin båd, så han/hun kan se hvor den kan ligge til, hvilke faciliteter havnen har, betale og få de nødvendige koder, informationer mm.

Harba app’en bliver lanceret d. 15 maj. På sigt kommer der også en hjemmeside, men den er endnu på tegnebrættet.

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Udfordringer på vejen mod succes

Christian stiftede Harba helt alene. Han havde rigtig svært ved at finde en arbejdspartner, der havde samme gejst og ville lægge samme energi i arbejdet som Christian selv, så valget om at finde investorer kom af sig selv. Den første investoraftale faldt igennem, og Christian stod uden kapital få måneder inden lanceringen af Harba. Christian smed idéen ud på markedet og brugte hans netværk, så idéen kom ud alle vegne. Det gjorde, at der var en masse investorer, der meldte sig på banen. Christian fik derfor en ny investor og kunne genoptage arbejdet. For Christian var det vigtigt, at han bestemte og havde fuld kontrol over produktet.

”Jeg vil gerne have fingeren på pulsen og snakke med brugeren. Når man som iværksætter går ind i en forhandling med en investor, skal man have en klar idé om, hvad der er vigtigt for én, for det handler ikke kun om penge.”

Christian har arbejdet ud fra en brugerorienteret tilgang. Han har pitchet idéen, fået feedback, ændret det, der var nødvendigt og vendt tilbage til brugeren igen. Snakket med brugeren om features i app’en. Hvad var vigtig for havnefogeden, og hvad var vigtig for sejlerne? Fået feedback, rettet og vendt tilbage igen.

”Det er vigtigt, at du hele tiden inddrager brugeren. Det giver det bedst mulige løsning eller produkt.”

Christian oplevede tit, at sejlerne og havnefogeden havde opstillet problemstillingerne, og det så var hans job at finde ud af, hvordan han kunne løse problemerne. Det er vigtigt for Christian, at have en god dialog og vidensdeling mellem ham, sejlerne og havnefogeden, så app’en bliver den bedste mulige løsning, som alle parter er tilfredse med.

Christian har selv haft en båd og har brugt mange timer i forskellige danske havne. Han observerede mange småproblemer med det arbejde, havnefogeden gjorde, og tænkte der måtte være en lettere måde at gøre tingene på. Christian observerede et problem og gik i gang med at udarbejde en løsning.

 

Konkurrencer udvikler

I starten af processen deltog Christian i rigtig mange entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Han gjorde det for at få kapital til at udvikle app’en. Men han lærte også, at der var en stor gevinst i at få feedback og netværke til konkurrencerne.

”Til Danish Entrepreneurship Award fik jeg noget super godt feedback. Jeg stillede op i og vandt Mikrolegater-konkurrencen. Det var der, jeg første gang fik kontakt med ham, der nu er investor i Harba. Så selvom jeg var ude og lede efter en ny investor, endte det alligevel med at blive én, jeg havde mødt til en konkurrence.”

”Jeg tror, det er et super vindue at deltage i sådan nogle konkurrencer og projekter. Både fordi du får rådgivning, det er lærerigt, og du får promoveret din idé. Og hvis du vinder, får du nogle penge til at komme i gang.”

For Christian betød det, at han kunne få lavet en prototype af app’en. Christian fortæller, at han oplever, det er lettere at overbevise folk om din gode idé, hvis man kan vise dem et fysisk produkt. Han tilføjer også, at hvis man taber, så er det ikke et tab, men en læring i hvad man kan gøre bedre næste gang.

”Jeg fik rigtigt blod på tanden, da jeg tabte Venture Cup finalen, fordi jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke passe. Jeg havde den fedeste idé. Det gav mig lige det ekstra, så jeg gik ud og deltog i en masse andre konkurrencer, brugte den viden, jeg havde lært af Venture Cup, og endte med at vinde dem alle sammen. For jeg skulle vise, at de havde taget fejl.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Christians iværksætterlyst der blev til en virksomhed

Christian har læst økonomi ved Københavns Universitet og elsker at optimere ting, og på Københavns Universitet fik han undervisning ved Entrepreneurship Academy. Christian har altid haft en drøm om at være iværksætter, men glemte det lidt under studiet.

”Jeg kan godt lide det med at få løst problemerne, i stedet for kun at analysere dem. Det er fedt at komme ud og implementere løsningen.”

Christian har altid vidst, at han ville være iværksætter. Lige siden han var lille, har han elsket at løse problemer.

”Hvis du synes, det er sjovt at løse problemer, så skal du være iværksætter. Det er meget sjovere at være iværksætter, og man gør en forskel. Jeg elsker iværksætteri og start ups! Fra starten af tænkte jeg, det var det fedeste, jeg har gjort, men jo længere hen i processen jeg kom, har der været nogle problemer, som virkelig var hårde at komme igennem. Det er hårdt arbejde at være iværksætter, men det er også rigtig fedt. Det gode opvejer det mindre gode. Lige nu, når vi er så tæt på deadline, så skal vi ramme målet. Det er nu, sæsonen starter, og vi skal være klar. Og det er vi også.”

Harba består nu er fem medarbejdere, hvor af to er studerende, der er i traineeship. For Christian er det vigtig at starte dagen samlet, så man ved hvor man skal starte, og hvor de andre er i processen.

”Mit ambitionsniveau er at have et morgenmøde hver dag, men lige nu er det mere en hurtig snak om, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det er også vigtigt, at man laver lidt sjov og spas i løbet af en arbejdsdag, så sammenholdet bliver styrket. Vi gør os også rigtig meget i gruppearbejde og vidensdeling, da det giver en forståelse af, hvilke kompetencer vi har, og hvad vi arbejder med. Om fredagen spiser vi fælles morgenmad, og med tiden skulle det gerne blive til en fredagsøl, når vi slutter dagen. Det er kun sket én gang, fordi vi har haft så travlt.”

Christian fortæller, at det ikke føles som arbejde, og at han glæder sig i weekenden til, det igen bliver mandag, så han kan fortsætte arbejdet. Ofte arbejder han dog også i weekenderne.

”Jeg tror, det er vejen til det lykkelige liv. Det er derfor, man skal arbejde med en start up.”

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

Christian og resten af teamet bag Haba, samt deres maskot Fyrtårnet.

 

Mikrolegater – en hjælp til start ups

Christian havde kun en idé, da han søgte om at være med i Mikrolegat-konkurrencen. Han havde talt med nogle sejlere og havnefogeder om idéen for at validere, at det ikke var urealistisk at lave sådan en app.

Da Christian vandt Mikrolegatet, fandt han en programmør og designer, så han kunne få udviklet Harba app’en. Samtidig synes han også, at det er vigtigt, at ens produkt ser professionelt ud, så man kan få det udover rampen. Helhedsoplevelsen er vigtig, når man skal sælge et produkt. Pitch og produkt skal passe sammen.

Christian fandt frem til Mikrolegat-konkurrencen ved at søge på nettet, fordi han tænkte, at sådan noget sikkert fandtes i Danmark.

”Jeg søgte på nettet efter entreprenørskabs- og iværksætterkonkurrencer. Derigennem fandt jeg Danish Entrepreneurship Award og Mikrolegater. Det lød som et super spændende projekt, og jeg kan rigtig godt lide målsætningen med, at man vil bringe entreprenørskab ind på uddannelserne.”

Christian synes, der er for lidt entreprenørskabsundervisning på uddannelserne. Der burde være mere, for den slags undervisning skaber start ups.

“Hvis vi skal have nogle flere arbejdspladser i Danmark, eller hvis vi skal have nogle Unicorns*, så skal vi have mange flere start ups, da de genererer Unicorns.”

Christian mener, at Danmark skal påvirke hele verden med vores gode idéer, iværksætteri og ildsjælene bag dem. Han mener, at vi skal have virksomheder, der kan gå ud og gøre en forskel i verden.

”Det bidrager Fonden for Entreprenørskab til ved at få flere unge ud og prøve kræfter med entreprenørskab og iværksætteri. De får idéer, der løser problemer, og det er et stort plus for samfundet, Danmark og verden.”

 

Harba app'en

Harba app’en

 

Det næste skidt og en masse gode råd

Christian, og resten af teamet på Harba, er i gang med at få etableret flere samarbejdspartnere, så de tilgængelige havne i app’en bliver udvidet markant.

”Vi arbejder på at få flere havne med i app’en. Vi skal i gang med at lave PR og bruge de sociale medier til at gøre brugeren opmærksom på projektet. Jeg håber på, det skaber liv i havnene, da vi også tager ud i landet og fortæller om app’en. Der skal gang i mere sejlads i Danmark. I øjeblikket arbejder vi med at udvide vores havnekatalog, så vi i fremtiden samarbejder med endnu flere havne. Vi er i forhandlinger om at få etableret yderligere 25 havne, vi har i forvejen 27 i alt. De er spredt udover Danmark, Tyskland og Sverige. Vi vil også rigtig gerne have samarbejdshavne i Norge. Hvis det sker, så bliver Harba Europas største, digitale havnenetværk.”

Christian har oplevet meget i hans forholdsvis korte tid som iværksætter, og deler gerne ud af hans erfaring. Han mener, at man aldrig kan få for meget viden eller hjælp, når det kommer til start ups. Her er Christians gode råd:

”Få hjælp, spørg og snak med folk om din idé. Jeg har næsten ikke mødt nogle, der ikke ville hjælpe med, hvordan din idé bliver bedre. Ud og opsøg konkurrencer og organisationer, der kan hjælpe dig, fordi så får du netværket. Ring og spørg om de giver en kop kaffe, så du kan pitche din idé for dem. De vil gerne dele ud af deres erfaring og kompetencer.”

”Hvis du snakker med fagfolk om din idé, så finder du hurtigt ud af, om den er god. Familie og venner vil nødvendigvis ikke fortælle dig sandheden, fordi de ikke vil såre dig eller ikke er kompetente. Snak med fagfolk.”

”Sæt ambitionsniveauet højt og kontakt vigtige fagfolk, der har noget at skulle sige i forhold til dit produkt. Del din idé, fordi det er sådan, produktet/løsningen bliver bedre. Gå ud og snak med din målgruppe/bruger, få belæg for din idé. Vis at du skaber værdi, for så har du et vinderprodukt. Man skal fokusere på at skabe værdi for brugeren, i stedet for bare at fokusere på en stor profit. Hvis du skaber stor værdi hos brugeren, har du tilfredse brugere, og tilfredse brugere skal nok, på sigt, skabe stor profit.”

 

13170731_10209504448796922_1003925254_o

 

Vi på Youngtrepreneur ønsker Christian og resten af holdet på Harba alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi er sikre på, I nok skal klare lanceringen d. 15 maj!

Hvis du vil læse mere om Harba, så klik forbi her, og tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Del gerne blogindlægget, så flere kan blive inspireret af Christian og hans historie.
Husk, du også finder os på Instagram – Youngtrepreneur!

 

*Unicorns er en frontløber, en éner og et unikum.

Interview: MyMedCards

Interview med Sarah Munkholm, stifter af Mymedcards.

MyMedCards logo

MyMedCards logo

 

 

 

 

 

 

Hvad er MyMedCards?
MyMedCards er en nyopstartet virksomhed, som blev etableret for ca. 1 år siden. Den bunder i en idé, som jeg fik gennem mit medicinstudium på Aalborg Universitet.

App’en er udviklet til at indeholde de korte og vigtige informationer, som sundhedspersonalet har brug for, hvad enten de arbejder i kommunalt eller regionalt regi. Således kan personalet hurtig og nemt finde de nødvendige informationer, som de behandler patienterne ud fra.

 

Hvem står bag MyMedCards?
Jeg er medicinstuderende, og har ca. 2 måneder tilbage af studiet. Jeg kommer fra Hobro og bor i Århus med min kæreste.

Lasse Lomborg er økonomistuderende og har en bred forståelse for forretning og økonomi.

Tine Christensen er uddannet markedsføringsøkonom og har til sommer en bachelor i erhvervsøkonomi. Hun varetager alt PR, sociale medier og marketing i forretningen.

Christoffer Hübertz er det nyeste skud på stammen. Han har været sælger hos bl.a. eBay og har også selv startet nogle virksomheder op. Christoffer skal være vores søde og rare sælger og fungere som et vigtigt led mellem MyMedCards og vores kunder.

 

Hvad er grundpillerne i MyMedCards – og hvad adskiller sig fra andre i samme branche?
Vi ønsker at levere et produkt, som gør en nævneværdig forskel for vores slutbrugere – sundhedspersonalet. Vi har på kort tid opnået overbevisende og flotte resultater på vores testforløb, fordi vi netop har inddraget vores slutbrugere i hele forløbet. Det har resulteret i et stort engagement fra vores brugere og et samtidigt unikt og skalerbart produkt.

 

Hvorfor valgte du at beskæftige dig med optimering og kvalitetssikring af vidensdeling – og hvorfor faldt valget på en appløsning?
Når man får en idé, som man oveni købet selv har brug for og savner i ens hverdag, så får man bare et yderligere incitament for at påbegynde sådan et projekt. At responsen ydermere viser sig at være overvældende god fra brugerne, betyder, at man ikke kan lade være med at eksplorere det behov, som jeg har valgt at adressere, og finde den bedste løsning for.

Grunden til, at valget faldt på app-formatet, var, at det i denne tid forventes, at alting foregår digitalt, og apps gør det muligt at interagere med mange mennesker på en brugervenlig og intuitiv måde, som var det, produktet skulle kunne.

MyMedCards APPen - Gør hverdagen lettere for sundhedspersonalet.

MyMedCards APP’en. Gør hverdagen lettere for sundhedspersonalet.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?
Det er utrolig lærerigt. Vi er nu 4 i virksomheden, hvilket gør, at man har mange bolde i luften og mange ansvarsområder, som jeg ikke ellers ville have stiftet bekendtskab med, hvis jeg blot var på et medicinstudie. Så det er rigtig fedt.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?
Det er hårdt, og jeg ved heller ikke, om man nogensinde i de første mange år kommer over den opstartsproces, for alt vi gør, er i opstart, så det kræver utrolig meget tålmodighed og flid for at fastholde sine mål, for der skal kæmpes for det – hver eneste dag – og man må gå på kompromis med nogle ting, det kan man ikke undgå.

 

Har du haft nogen udfordringer på vejen?
Ja, masser!
Finansielle
Advokat, revisor og selvfølgelig udvikling af dit produkt mv. koster rigtig mange penge, som er en svær og samtidig vigtig post i starten.
Derfor skal man nok gøre sig klart, hvordan man vil finansiere til start up hurtigt i processen. Der er rigtig mange hjælpsomme fonde, som vi selvfølgelig har benyttet os af, men tag ikke fejl, dette tager alt sammen tid, så man skal huske at opveje tid vs. økonomisk gevinst.

Skepsis fra kundegrundlaget
Jeg har valgt et svært kundesegment, som er kendt for at være konservative, hvilket jeg har erfaret i allerhøjeste grad. Desuden er beslutningsprocesserne generelt lange, som også er svært for en lille virksomhed.
Det er noget, vi forsøger at håndtere hver dag, men tålmodighed er nok meget sundt til tider.

Teamet
Jeg føler først nu, at jeg har fået samlet dem, jeg ønsker at arbejde med, og dem, jeg føler brænder for produktet. De engagerede og motiverede medarbejdere hænger ikke på træerne, og de gode, erfarne er ofte taget allerede.
Så derfor har jeg helt fra starten brugt meget tid på at netværke, og desuden derefter plejet disse kontakter. Men generelt skal man tænke sig om, inden man tager nogle ind i virksomheden, for det tager altid tid, så denne skal opveje de fordele, du får ved det.

At drive og opstarte en virksomhed tager lang tid
Mange tror, at det er udviklingen af produktet, som er det tidskrævende, men der er så mange ting, som faktisk tager længere tid – så man skal virkelige prioritere sin tid.
Jeg har ikke altid været lige god til dette, men har efterhånden lært mig selv, at man ikke altid når det hele – og det bliver man nødt til at acceptere.

 

Hvad byder fremtiden på?
Jeg er færdig som læge om ca. 2 måneder. Vi forventer at have vores teststeder inde som kunder omkring sommer, og derefter skal vi til at være mere målrettede omkring vores salg. Desuden bliver vi ved med at optimere vores produkt for at sikre, at vores kunder føler, at de får et innovativt og brugbart produkt.

mand MMC

 

Hvor langt var du i processen, da du søgte om et Mikrolegat?
Jeg havde min første prototype ude, og det var faktisk det.

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for dig og din virksomhed?
Det giver altid et ekstra ballast at få midler til det, man brænder for, så det var en rigtig stor hjælp økonomisk. Pengene gik primært til udvikling af mit nye produkt, som sidenhen er blevet testet og videreudviklet i samarbejde med vores kunder.

 

Hvor kommer din iværksætterlyst fra?
Det har egentlig aldrig rigtigt ligget i kortene, at jeg skulle være iværksætter, men jeg har alligevel altid været en del af diverse foreninger og arrangeret mange ting. Men springet bunder i, at jeg fandt noget, jeg brændte for, og som brugerne pludselig efterspurgte.

 

Har du gode råd til andre som overvejer at starte virksomhed?
Spring ud i det – og husk hvorfor du gjorde det, og ha´ det sjovt.

På billedet – fra venstre mod højre: Tine Christensen, Sarah Bach Munkholm og Lasse Lomborg.

På billedet – fra venstre mod højre: Tine Christensen, Sarah Bach Munkholm og Lasse Lomborg.

endnu en virksomhed, endnu et mikrolegat blev givet.
jeg håber, at mikrolegat-måneden inspirerer jer til at starte jeres egen iværksættervirksomhed, eller at i tager det sidste og vigtige skridt i en opstartsproces.

hvis i fandt dette interview inspirerende, så del det!

 

Interview: PLINTHIT

Logo

Logo

 

Hvem er I?

PLINTHIT laver innovative løsninger til hus og have, men afsæt i vores første produkt PLINTH som er en parasolfod, der er nem at flytte. Bag hele molevitten er Christian og Josefine. Vi mødte hinanden på studiet, slog pjalterne sammen og gik kort efter i gang med vores lille projekt. Til dagligt har vi kontor i Aarhus så vi nemt kan følge med i produktionen der foregår i Randers. Vi læser begge to (om natten) på BSS på Aarhus Universitet.

 

Hvad er grundpillerne i jeres virksomhed – og hvad er det nye?

Vi er hverken high-tech, en ny app eller medi-care. Vi har taget et ældgammelt produkt, som har eksisteret lige siden mennesket har ønsket at skygge sig for solen. Vi har re-designet en parasolfod, som benytter et patenteret låse system, der kan bruges ikke kun til en parasol, men til alle tænkelige rørformet objekter. En klassisk parasolfod består af et rør med 1-2 skruer og en klump beton/granit. Den er ikke ret nem at flytte rundt på, når solen flytter sig, og det er næsten umuligt at undgå at skruerne efter et par sæsoner ruster. Dette og mange andre udfordringer løser vi med PLINTHIT.

PLINTH samles med 4 vinkler, 1 base og 1 låsering lavet i letvægts kompositmateriale. For at give den fornødne tyngde til parasolfoden benyttes 2 specialdesignede 15 kg sandposer. Sandposerne har en naturlig stærk udendørs ydeevne og bleger ikke i solen.

 

Parasolfodens elementer

Parasolfodens elementer.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?

Frihed og begrænsninger.

Når man har sin egen virksomhed er man sin egen chef, og det har både positive og negative ting med sig. Man bestemmer suverænt selv hvornår man arbejder og det har for Christian og jeg været en fordel. Hvis solen skinner om onsdagen og det regner om søndagen, hvorfor så ikke lave onsdag om til weekend. Men så simpelt er det heller ikke altid, for størstedelen af tiden har man rigtig mange ting at se til og så er der slet ikke noget som hedder weekend.

 

Hvordan har opstartsproces været?

Vores opstart har varet fra februar 2014 til og med dette øjeblik hvor jeg skriver denne artikel. For det er først nu at vi begynder at få omsætning. Når man laver et fysisk produkt kan man ikke, ligesom med fx apps, lave en prototype med det rigtige design hvor funktionerne ikke er udviklet. Hos os var denne proces omvendt. Vi har, i et tidligt stadie, haft et produkt som havde funktionerne i orden, men som brugerne ikke synes var pænt. Vores erfaring har vist, ind i mellem, at brugeren har fravalgt produktet baseret på de sidste 10% som ikke har været færdigudviklet. Så opstarten har været hård, da det konstant var et kapløb om at få de sidste 10% færdig, og ja det har taget næsten 2 år.

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?

Jeg tror ikke, at jeg kender til en start-up som ikke har haft udfordringer på vejen. Dem er der masser af, og bedst når en type udfordringer er afsluttet, kommer der nye i takt med at forretningen vokser.  Hverken Christian eller jeg har haft ingeniørerfaring eller kommer fra en designuddannelse. Derfor har vi måtte tillære mange ting selv eller betale os for den fornødne viden. Det har måske gjort udviklingsprocessen længere og har også gjort, at vi måtte lave nogle rigtig dyre ændringer undervejs i processen. Fra at være et udviklingsteam til at blive koordinator af en forsyningskæde er en udfordring i sig selv. Pludselig skal man drive sin forretning på en helt anderledes måde end da vi bare var i gang med at udvikle produktet. Vi har altid taget hver udfordring i stiv arm og ”taget tyren ved hornene”. På den måde har vores teamsammensætning været rigtig god. Jeg er primært ”Peacetime CEO og Christian ”Wartime CEO”. En peacetime CEO bruger tid på at definere kulturen. Wartime CEO lader krigen definere kulturen. Peacetime CEO arbejder på at minimere konflikter. Wartime CEO optrapper modsætningerne. Peacetime CEO ved, at en gennemarbejdet forretningsplan fører til at vinde. Wartime CEO bryder med forretningsplanen for at vinde. Peacetime CEO sætter store langhåret dristige mål. Wartime CEO har for travlt med at bekæmpe fjenden til at læse management bøger skrevet af konsulenter, der aldrig har evnet noget. Peacetime CEO stræber efter at udbrede markedet. Wartime CEO stræber efter at vinde markedet.

Når Christian og jeg på mange måder er hinandens modsætninger giver det en rigtig stor diversitet i vores måder at se løsninger på, hvilket er enormt interessant. Det betyder vi balancerer hinanden godt i skabelsen af retningen for PLINTHIT. Samtidig giver vores forskellighed også udfordringer, som vi må lære hvordan vi løser i fællesskab.

Josefine og Christian - stifterne af PLINTHIT

Josefine og Christian – stifterne af PLINTHIT

 

Hvor er I nu – og hvad byder fremtiden på?

Første test-sæson og nye eksporteventyr.

I dette forår har vi netop sendt de første 1000 produkter ud af døren til forhandlere og distributører i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Østrig. De fleste kloge iværksættere siger, at man skal starte i sit hjemmemarked, før man kan begive sig ud på eksporteventyr. Vores udfordring har været, at Danmark ikke er vores hjemmemarked pga. det danske klima. Derfor er vi på et tidligt stadie blevet tvunget til at tage kontakt til udenlandske distributører for at kunne opretholde likviditeten.

I dette øjeblik er vi i gang med at sammensætte vores markedsføringsplan for vores brand PLINTHIT og ”Den digitale parasolfod PLINTH”. Det indebærer blandt andet en række videoer som distribueres på nettet. Det er blandt andet en række sjove reklamefilm, men samtidig vind videoer som dokumenterer at PLINTH er mere stabil end en almindelig parasolfod. Resten af året står derudover på forberedelse til tre B2B messer i Frankfurt, Köln og Chicago, hvor vi skal opsnuse flere distributører og undersøge markedsforholdene i USA.

 

Hvor langt var I i processen, da I søgte om at modtage et Mikrolegat?

Første gang vi søgte et mikrolegat var i foråret 2014, hvor vi fik et afslag. Vi var meget spæde på det tidspunkt, så det var nok i virkeligheden naturligt, at vi fik et afslag. Vi havde knap nok en prototype af vores parasolfod, men stort set kun råskitser og tegninger. Kort efter dette afslag indgik vi et samarbejde med Metalwo under initiativet SPININ under Aarhus Universitet. Metalwo var en slags mentor-virksomhed som hjalp os med at udvikle adskillige prototyper og gav os viden om forskellige materialer. Vi arbejdede yderligere hårdt over sommeren og søgte igen. Denne gang lykkedes det! Vi havde bevist vores udvikling, og at vi havde et produkt med et klart potentiale. Set i bakspejlet var vi ikke super skarpe på vores koncept, og produktet var stadig langt fra færdig, men vi havde styr på vores research, hvordan vi ville gå til værks og ikke mindst, havde vi fået etableret en professionel bestyrelse som gjorde projektet seriøst.

 

PLINTHIT parasolfoden

PLINTH parasolfoden

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?

Mikrolegatet var alt afgørende for vores opstart. Det satte skub i forretningen, og gjorde at vi ikke tøvede med at investere yderligere penge i projektet. Det gav os en ekstern anerkendelse fra professionelle folk og en billet til noget der har vist sig at være et rigtig godt netværk, hvor vi senere hen har mødt interessante mennesker og deltaget i investor events.

 

Hvorfor søgte I om at få et Mikrolegat?

Vi søgte mikrolegatet, fordi vi ønskede en ekstern og upartisk vurdering af potentialet i projektet, før vi for alvor turde dedikere krop og sjæl til virksomheden. Selvfølgelig havde det økonomiske grundlag også et klar incitament, men det var i langt højere grad den godkendelse eller accept, at idéen som havde allerstørst betydning for os.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra – og hvordan har den udviklet jer og jeres virksomhed?

Christian og jeg har begge to forældre som har været selvstændige, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Så jeg har hele mit liv haft en skjul skabertrang.  I folkeskolen var jeg instruktør på en kortfilm, lavet sammen med Aarhus Filmværksted, og da jeg passede blomster i Kvickly Xtra, kom jeg forsigtigt op til varehuschefen for at spørge om jeg ikke måtte leje gulv-arealet, til at lave min egen lille blomsterafdeling, så jeg kunne lave det smukt og indbydende, i stedet for kun de sædvanlige roser og orkidéer. Men I de efterfølgende år blev iværksætterlysten negligeret til fordel for en direkte karriere i konsulent-branchen inden for statistik, kvantitativ metode og databehandling lige indtil den dag jeg mødte Christian. Christian var nemlig allerede i gang med et lille IT projekt og havde et klart mål: at skabe noget med sine egne hænder og være sin egen chef.

Hele Christians iværksætterenergi og stræben efter at nå et mål, fik mig til at grave ned i min fars skuffer, hvor jeg fandt tegningerne til en parasolfod, som havde ligget der i årevis. En idé der havde fulgt mig gennem årene, men som jeg aldrig havde haft energi eller mod til at tage frem. Men det mod havde Christian, og hans mod fik min iværksætterlyst til live.

 

Har I gode råd til andre som overvejer at starte virksomhed eller der ønsker at søge et Mikrolegat?

Alle kan starte en virksomhed, man behøver ikke nogen særlig baggrund. For den viden, man i givet fald kommer til at mangle, skal man købe sig til.

PLINTHIT - den færdigsamlet parasolfod med sandsække

PLINTHIT – den færdigsamlet parasolfod, PLINTH, med sandsække

 

Denne fantasiske parasol kan i læse meget mere om på deres hjemmeside PLINTHIT.

Hvis du, ligesom mig, er blevet inspireret af deres historie, så del den, så endnu flere får inspiration til deres iværksætterdrømme!

Endnu en gang tak fordi i læste med!
Xenia – redaktør

Interview: Joli

Logo

Logo

Hvem er I?

Joli er et online smykkeskrin, som giver kvinder mulighed for at leje smykker. Platformen åbnede op for offentligheden i starten af marts – ca. 11 måneder efter idéen opstod. Joli giver adgang til at leje enestående og originale smykker til både hverdagsbrug og særlige lejligheder – og i et prisleje, så alle kan være med! Smykkerne ved Joli kommer fra både danske og udenlandske etablerede brands, men også upcoming designere. Til dagligt holder Joli til på Dare2Mansion, som er en kreativ, funky og innovativ legeplads, der huser et startup community, som bygger på diversitet og co-creation… Bag Joli står vi – Cecilie, Sigrid og Stine. Vi mødte hinanden på studiet, fik en idé og besluttede os for, at tage hinanden i hånden og tage springet – direkte fra den trygge skolebænk, til livet som førstegangs iværksættere.

 

De tre stiftere af Joli, fra venstre Cecilie Pihl, Stine Sloth Gosvig og Sigrid Korshøj. Pigerne mødte hinanden på entrepreneuruddannelsen på KEA. Fotograf: Gianluca Mazzarolo

De tre stiftere af Joli, fra venstre Cecilie Pihl, Stine Sloth Gosvig og Sigrid Korshøj.
Pigerne mødte hinanden på entrepreneuruddannelsen på KEA.
Fotograf: Gianluca Mazzarolo

Hvad er grundpillerne i jeres virksomhed, og hvad er det nye?

Hele vores platform og identiteten er bygget op omkring et inspirationsunivers, som fx skal gøre op med traditionelle produktbilleder. Vi vil gerne skabe følelser og liv, i alt vi gør. Vi ser lidt Joli som en god veninde til forbrugeren – eller hende der baner vejen og hjælper forbrugeren til at være den kvinde, hun drømmer om at være. Vi samler dygtige, etablerede designere og upcoming designere, som drømmer om, at gøre deres passion til levebrød og introducerer offentligheden for dem. Vi har smykker i et meget varieret prisleje, så der er noget både for karrierekvinden og til pigen på SU, – på den måde er vores koncept meget demokratisk. Vi giver kvinder adgang til at leje smykker, til alle slags lejligheder og giver dem mulighed for at købe smykket, hvis de forelsker sig pladask i det. På den måde forsøger vi, at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen, ved at lade forbrugeren leje til enkelte lejligheder – eller prøve at bruge produktet, inden hun beslutter sig for, om hun vil købe det. Alle kender jo det der med, at stå nede i butikken og tænke: ”Hvis jeg køber det her, får jeg det så nogensinde brugt?” – eller når man så køber noget, så ender det med at ligge i skuffen efter kun få ganges brug. Deleøkonomi er et enormt sexet emne lige i øjeblikket. Det nytænkende i Joli er, at vi hiver retail og dermed forretningerne ind – og lader dem blive en del af den – lige nu er den forbeholdt forbrugerne, og det synes vi, er en skam.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?

Det er lidt ligesom en tur i det gyldne tårn i Tivoli – forfærdeligt og fantastisk! Nogle gange kan mængden af arbejdsopgaver og ansvar virke overvældende, men det er jo fantastisk at få lov til, at arbejde med noget, man virkelig brænder for. Vi har alle kasketter på, som vi skifter i løbet af dagen. Det ene øjeblik er man direktør, når man sætter sin krusedulle på et hvidt papir og det næste – cykelbud, når man skal ud og aflevere pakkerne, så de kan blive sendt afsted. Det allerbedste er, at ens 7 dage i ugen, kan være lige fede. Vi lever ikke for weekenden på en måde, hvor vi kaster armene op over hovedet, om fredagen når klokken er 16. – Vores mandag formiddag kan være ligeså sindsoprivende, som vores lørdag aften.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?

Lærerig! Der har været meget uforudsigelighed og uvished forbundet med den. Da vi kom på idéen, fik vi meget positiv respons, hvilket gav os blod på tanden og mod på at kaste os ud i det. De efterfølgende tre måneder, var det mest bare op af bakke, efterfulgt af en masse nej’er fra interessenter. Men så var det lidt som om, at det vendte igen. Vi fandt løsninger, der virkede – og blev bedre til at tackle de hårde seje træk og lærte at fokusere vores energi på alle de små løbende succeser.

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?

Masser! Alle dem som man i virkeligheden kunne stå med. Og der er helt sikkert flere på vej. Det har været alt fra håndgribelige udfordringer, som fx mangel på kapital – og vejen til at finde de rette kompetencer, til de mere personlige og mentale udfordringer. Men som spørgsmålet så fint også indikerer, så er det udfordringer og ikke hindringer. Det bedste ved udfordringer er, at de kan løses og når det er klaret, så er man altid en erfaring rigere. Nogle gange kan man godt have lyst til bare at sætte sig ned på gulvet og give op. Det må man også godt – det skal bare ikke vare mere end 5 minutter. Heldigvis er vi også tre, der kan hanke op i hinanden.

 

Hvor er I nu og hvad byder fremtiden på?

Lige nu og her, er det kun få uger siden vi offentliggjorde vores site. Her i april starter vi på acceleratorforløbet Thinkubator, som Joli er blevet udvalgt til at være en del af. Det vil sige, at vi de næste 10 uger, får alt tænkelig hjælp til at udvikle og skalere vores virksomhed. Vi er helt vildt spændte på, og kan blive nærmest helt rundtosset ved tanken om, hvor Joli mon befinder sig i slutningen af juni!

Billede fra Jolis sociale medier.

Billede fra Jolis sociale medier. Instagram

Hvor langt i processen var I, da I søgte om at modtage et Mikrolegat? Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?

Mikrolegatet var medvirkende til, at vi kom til første delmål. Ikke forstået på den måde at nu har vi en hjemmeside, og så er det ligesom dét. Vi har en masse idéer og har et langt stykke vej endnu. Da vi fik tildelt mikrolegatet, havde vi en meget basic prototype, som et lille antal brugere havde adgang til. Vi havde stadig brug for at finde ud af hvilke funktioner, det rent teknisk krævede, for at få et velfungerende site, men også kapital til efterfølgende at kunne lave et sådan site, og åbne op for et ubegrænset antal brugere. Hvilket lykkedes. I marts 2016 offentliggjorde vi nemlig vores betasite, hvilket betød, at alle danske kvinder nu kan benytte sig af vores service!

 

Hvorfor søgte I om at få et Mikrolegat?

Vi stod i en situation, hvor vi selv havde skudt de penge i, som vi kunne, men at det stadig var alt for tidligt, at skulle have en investor ind i billedet. Mikrolegatet var grunden til vi ikke faldt i gabet mellem de to situationer. Mikrolegatet fungerede som broen der ledte Joli fra et lukket testsite, hvor meget få havde adgang, fordi vi kapacitetsmæssigt ikke kunne rumme flere, til at kunne udføre større tests og offentliggøre vores site.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra, og hvordan har den udviklet jer og jeres virksomhed?

Vi har alle tre forskellige incitamenter til at gøre det vi gør, men i virkeligheden er vi ikke så langt fra hinanden. Fælles, finder vi det alle inspirerende, at tage noget helt spædt, som en idé, og se den vokse. Sigrid havde længe haft en drøm og en lyst til at skabe en forretning helt fra bunden, men havde endnu ikke følt sig klar til at tage springet. Hun ønskede også at finde nogle partnere og den rigtige idé at kaste energien efter. For hende handler det om fascinationen af, at man med en kombination af tid, kreativitet og motivation, er i stand til at skabe noget større. Cecilie siger altid, at hun mere eller mindre blev iværksætter ved et tilfælde. Hun er meget kreativ og dygtig til at skabe og forme konkrete ting, se bare på hele vores visuelle opbygning! Klik her …hvilket betyder, at det med iværksætteriet nok ikke var så tilfældigt alligevel. For Stine handler det meget om at skabe mening. For hende er det nødt til at skulle ændre noget for nogen. For at kunne skubbe til og rykke ved noget, er man nødt til at have frie tøjler, og som iværksætter er der (næsten) ingen spilleregler, hvilket betyder, at du reelt har en chance for at skabe noget, der kan have en positiv indvirkning på mange menneskers liv eller hele verden! Som man måske kan fornemme, er der er masser af livsmod i os – og det er dét, vi også gerne vil have frem i Joli, når vi siger, at vi gerne vil skabe liv og følelser, i alt det vi gør.

 

Har I nogle gode råd til andre, som overvejer at starte virksomhed, eller der ønsker at søge et Mikrolegat?

Gør nogle overvejelser omkring, hvad du gerne vil langsigtet. Find gerne en eller flere partnere at søsætte dit projekt med. Det er både sjovere og alting går hurtigere! Søg sparring ved folk i miljøet. Og gør dig overvejelser om, ikke kun hvad et legat kan bruges til her og nu, men hvordan man måske kunne bruge pengene mest strategisk, så de blev brugt på noget, der også vil gavne virksomheden på den lange bane… og søg! I en start-up fase kan den her slags kapital, være afgørende for om ens projekt ender med at visne eller blomstre.

Billede fra Jolis sociale medier.

Billede fra Jolis sociale medier. Facebook

 

jeg håber i er blevet inspireret af stifterne, Cecilie, sigrid og stines historie om deres opstart og hvordan de nåede deres første mål, og hvordan deres virksomhed derefter tog fart. er du en af dem der er blevet inspireret af deres historie, så del den, så du kan være med til at inspirere andre.

Xenia – redaktør

 

Interview: Too Good To Go

Interview med Klaus Pedersen der er stifter af Too Good To Go.
Virksomheden med hjertet på det rette sted. bæredygtighed, grøn omstilling og en kamp mod madspild, er hovedessensen af virksomhedens værdier!

 

Hvem står bag Too Good To Go ApS?
Vi er i dag 7 partnere. Thomas, Stian og jeg selv er de 3 stiftere af Too Good To Go, men for at rykke endnu hurtigere har vi fået flere partnere ind til at kunne hjælpe os med bl.a. salg og programmering. Hertil kom Adam, Lars, Mathias og Brian som alle er super dygtige inden for deres felter.

Holdet bag Too Good To Go - 1/2

Holdet bag Too Good To Go – 1/2

Hvad er jeres baggrund?
Vi er alle et blandet mix.
Thomas har lavet lidt iværksætteri, salg og opkøb af huse.
Stian har været ejendomsmægler.
Lars og Adam har lavet forskellige iværksætter projekter såsom at drive bar og salgsbureau.
Brian er IT ingeniør og har mange års erfaring indenfor udvikling af IT.
Mathias er programmør og har lavet en masse forskellige apps.
Jeg selv har drevet en webshop og er lige blevet færdig med min negot bachelor fra SDU.

 

Hvad er grundpillerne i Too Good To Go – og hvad adskiller jer fra andre i samme branche?
Hele kernen i Too Good To Go er, at vi bekæmper madspild og gør noget godt for rigtige mange mennesker. Hele vores koncept tilgodeser ALLE – lige fra restauranten/bageren, som tjener flere penge på det der før var tabt, samt de får ”grøn marketing”, til forbrugeren som kan købe lækker mad for helt ned til 20 kr. For os som virksomhed er vigtigst af alt, at vi tilgodeser miljøet og med vi får bekæmpet en masse madspild.

Hjemmesiden

Hjemmesiden – toogoodtogo.dk

 

Hvorfor valgte I at beskæftige jer med bæredygtighed og tanken om stop madspild?
Det er simpelthen så ærgerligt at smide god mad ud som intet fejler, når der andre steder i verden er en masse mennesker som sulter. Det giver overhovedet ikke mening og det er samtidigt en stor belastning for miljøet, at vi alene i Danmark smider flere hundrede tons god mad ud hvert år.

 

Hvordan er det at have egen virksomhed?
Det er super fedt – der sker en masse spændende ting og man bestemmer selv kursen. Der er også en masse ansvar og mange opgaver der skal laves. Så man kan godt glemme at have et liv i de første mange måneder af opstarten.

 

Hvordan har opstartsprocessen været?
Den har været super hård for os alle. Alle partnere har sagt deres tidligere job op for at gå all in på den her virksomhed – og vi har ikke engang udbetalt løn til os selv endnu. Jeg synes især opstartsprocessen var hård, i og med jeg havde studie og mange andre projekter ved siden af, som skulle afsluttes ordentlig, mens jeg kørte på med Too Good To Go.

Holdet bag Too Good To Go - 2/2

Holdet bag Too Good To Go – 2/2

 

Har I haft nogen udfordringer på vejen – hvis, hvilke og hvordan har I taklet dem?
Vi har haft en masse udfordringer og det har bestemt ikke været nemt. Især launchen af vores apps var hård og især for Stian, som mener at har mistet et halvt år af sit liv på at være så presset i den tid. Hold hovedet koldt, tænk situationen igennem og find den bedste mulige løsning og arbejd så på at få det løst. Hvis det ikke virker første gang, prøv så igen og igen og igen indtil til problemet er løst.

 

Hvor er I nu – og hvad byder fremtiden på?
Vi har over 220 forretninger i Danmark, 50 i Norge og 70 i Tyskland. England, Schweiz og Østrig starter snart op. Sverige og Frankrig har vi taget de første spadestik.
Vi er i gang med at få bygget helt nyt IT system som skal være skalerbar til flere millioner brugere og mange lande. Vi ønsker at være i så mange lande som muligt.

 

Hvor langt var I i processen, da I søgte om at modtage et Mikrolegat?
Vi var forholdsvis kun 2 mdr. gamle og havde kun omkring 30-40 restauranter tilmeldt til vores koncept. Vi havde blot en hjemmeside. Hverken apps eller andet fancy. Så det kan sagtens lade sig gøre at bygge en forretning op fra Excel og Paint. Man behøver ikke alt mulig vildt for at kunne få succes.

 

Hvad har modtagelsen af Mikrolegatet betydet for jer og jeres virksomhed?
Det gav et stort boost, både økonomisk og ren selvtillidsmæssigt at der var mennesker som synes så godt om vores koncept, at de med glæde ville give 50.000 kr. til at se det lykkedes.

 

Hvordan fandt I ud af muligheden for at søge et Mikrolegat fandtes?
Min søster er revisor og har lavet arbejde for Fonden for Entreprenørskab og hun gjorde mig så opmærksom på, at der var mulighed for at søge et grønt mirkolegat, nu hvor vores virksomhed sikkert ville passe ind, da vi er grønne ved at vi bekæmper madspild.

 

Hvor kommer jeres iværksætterlyst fra?
Det har altid været fedt at skabe noget og selv kunne vælge den kurs projektet skulle have. Personligt kan jeg godt lide at tænke kreativt og finde en løsning på de problemer man har i hverdagen.

 

Har I nogle gode råd til andre, som overvejer at starte virksomhed?

  • Hvis du gør noget, og gerne vil have succes, så gå all in. Succes kommer ikke af at gøre tingene halvt.
  • Find et godt team: Find nogle mennesker der kan sparke røv og som er i besiddelse af andre kompetencer som du ikke har. Det er svært at bygge en stor business op alene, så få nogle kickass mennesker til at hjælpe dig.
  • Tag en masse chancer, lav en masse fejl og tag action. Man kan ikke bygge en virksomhed op, blot af at læse en bog.

 

Har I nogle gode råd til andre, som ønsker at søge et Mikrolegat?
Sæt jer ind i hvad der bliver spurgt om og kom med nogle interessante svar. Få gerne andre til at kigge jeres besvarelse igennem og få dem til at komme med input.

 

Hvordan ser en typisk dag ud i jeres virksomhed?
Der er kommet meget kontor arbejde nu, men der findes ikke typiske dage i Too Good To Go 😉 Den ene dag kan man sidde til møde med kendte investorer og være med i TV udsendelser, den anden dag kan man sidde i et fly på vej til Berlin eller London for at starte de lande op. Der sker altid noget spændende og vi har lært at planlægge så man kan være fleksibel.

Nysgerrig? Læs meget mere om Too Good To Go lige her!

Appen Too Good To Go

Appen Too Good To Go

 

Too Good To Go modtog, i december 2015, et Grønt Mikrolegat på
50.000 kr. Mikrolegatet var et samarbejde mellem
Fonden for Entreprenørskab og Grøn Omstillingsfond.

Få meget mere information om Grøn Omstillingsfond her!
Grøn Omstillingsfond

Grøn Omstillingsfond – en del af Erhvervsstyrelsen

Mikrolegater-high

 

Mikrolegat-måned

Her på Youngtrepreneur har vi valgt at dedikere to måneder til Mikrolegater. men hvad er et mikrolegat, og hvem kan søge? disse spørgsmål og mange flere vil blive besvaret over de næste to måneder. som læser vil du få et indblik i, hvad et mikrolegat kan gøre for dig og din (kommende) virksomhed!

 

Mikrolegater-bred DK

Fonden for Entreprenørskab vil gerne støtte studerende og ph.d. studerende med gode idéer og fremme iværksætteri som en karrierevej. Derfor kan man hos Fonden for Entreprenørskab søge om et Mikrolegat til at finansiere opstart af virksomhed.

 

På Youngtrepreneur holder vi i april og maj måned – Mikrolegat-måned, for at fejre legatmodtagerne! Vi er derfor pink i de to måneder!
Først kan du læse lidt om Mikrolegater her på bloggen, og i april og maj måned kommer der en masse spændende blogindlæg fra tidligere modtager af Mikrolegater.

 

Men hvad er et Mikrolegat egentlig?

Et Mikrolegat er en sum penge, man kan søge om at få, hvis man har en startupvirksomhed eller en idé til en virksomhed. Alle studerende og ph.d. studerende indskrevet på en videregående uddannelse i Danmark kan søge et Mikrolegat. Du skal have en god idé, der enten er på idéstadiet, eller også skal du netop have oprettet CVR nr. med en omsætning under 50.000 kr.

 

Der er to forskellige Mikrolegatordninger, så ansøgningen og pengesummen ændrer sig alt efter, om du er på idéstadiet, eller om du har en etableret virksomhed:

  • Mikrolegat til studerende med en idé på idéstadiet – uden cvr nr. Her kan søges op til 25.000 kr. til at dække de tidligste omkostninger inden virksomhedsopstart. Søger du et grønt legat, er beløbet 15.000 kr.
  • Mikrolegat til studerende, der netop har oprettet et cvr nr. Her kan søges op til 50.000 kr. til blandt andet at nå et modenhedsstadie for at opnå anden vækstkapital. Dette Mikrolegat kræver 25% egenfinansiering oven i legatet.

Næste ansøgningsfrist er d. 10 maj 2016 – Klik her.

I sidste ansøgningsrunde var fokus på nedenstående emner:

  • GRØNT MIKROLEGAT: Mikrolegater til grønne startups/idéer, der fokuserer på effektiv ressourceanvendelse, nye og innovative grønne forretningsmodeller (eksempelvis cirkulær økonomi) og/eller bæredygtig udvikling?
  • SOCIALT MIKROLEGAT: Mikrolegater til socialøkonomiske startups/idéer, der fokuserer på at skabe social værdi såvel som økonomisk værdi
  • ALM. MIKROLEGAT: Mikrolegat til alle andre typer af startups/idéer

 

Formålet med Mikrolegatordningen er at styrke vækst og beskæftigelse i Danmark. Ved at støtte studerendes opstart af virksomhed er det formålet, på sigt, at skabe vækstvirksomheder, der kan bidrage med flere arbejdspladser, eksportindkomster og vækst i samfundet. Mikrolegatet skal ses som en katalyserende indsats i forlængelse af entreprenørskabsundervisning, og de kompetencer de studerende opnår derigennem.

 

Det første blogindlæg!

Vores første blogger er Klaus Pedersen fra Too Good To Go!
Blogindlæg kommer senere i dag, så følg med på siden!
Too Good To Go er en fantastisk virksomhed med fokus på grøn innovation. Klaus modtog et Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Grøn Omstillingsfond, og siden da har det taget fart.
Læs meget mere om virksomheden og resten af holdet bag i interviewet.

 

Håber du vil nyde at læse med hver uge her på Youngtrepreneur!

Imellem tiden kan du gå på opdagelse i vores blogarkiv og finde andre spændende blogs om at være iværksætter!

 

Xenia – redaktør!

 

Gæsteblogger: Anette Høgh Sonnichsen

Anette Høgh sonnichsen deler her sin viden omkring iværksætteri, forretningsstrategier og licensiering. Hendes synspunkter er meget spændende og klart værd at skrive sig bag øret, hvis man står og skal springe ud i livet som iværksætter.

 

 


Jeg undres i den grad

Anette Høgh Sonnichsen fra Opfinderrådgivningen synes det er grundlæggende vigtigt, at studerende får kendskab til licensiering som forretningsmodel.

 

Anette Høgh Sonnichsen - Opfinderrådgivningen

Anette Høgh Sonnichsen – Opfinderrådgivningen

 

I en tid hvor entreprenørskab, iværksætteri, innovation, skabertrang, vækst og andre positive ord er på alles læber, og hvor forskellige veltilrettelagte konkurrencer og frivilligbårne projekter skyder op, undres jeg over den entydighed, der hersker om modellen, når det gælder om at få dine produkter på markedet.

Så sent som i dag blev det nævnt, i morgennyhederne, at ud af de 30.000 iværksættervirksomheder der starter op hvert år i Danmark eksisterer kun få om 3-5 år. Og kun en lille andel af de få bliver store. Løsningen der blev foreslået var professionelle bestyrelser og forretningsstrateger i disse virksomheder. En fin idé, men hvorfor ikke starte et skridt før:

Idérigdommen fejler ikke noget generelt. Lad mig slå det helt fast.
Præsentations-skills kan der også sættes et stort fedt lækkert hak ved.
Og det gælder altså hele verden rundt. Lige meget hvor de unge mennesker kommer fra kan de præsentere, så man bliver helt misundelig.

95 % af alle konkurrencer handler om at starte op selv, køre noget op selv, source selv, markedsføre selv, producere selv, sælge selv, videreproduktudvikle selv, drifte selv. Gøre alting selv.

Mindst halvdelen af ideerne jeg møder som dommer, passer i virkeligheden ikke specielt godt til billedet af den typiske virksomhedsopstart. Et friskt ungt menneske, der starter i en kælder og nu ejer et imperium all by themselves som en anden Casper Blom.

Det er min generelle erfaring, at mere end 50 % af de præsenterede produkter vil få yderst svært ved at penetrere et marked ”alene” uanset om det er medico, velfærdsteknologi eller andre brancher, der skal erobres fra en garage i Bagsværd, Brügge eller Braunschweig.
Erfaringsmæssigt har jeg svært ved at se det ske, med mindre det gøres i samarbejde med eksisterende spillere på markedet. Vil du helst være konkurrent til Coloplast, hvis du har opfundet en anordning, der passer til deres stomiposer, eller vil du samarbejde med en virksomhed, der har kunder i hele verden, samarbejdspartnere world wide, markedsføringsbudgetter, netværk, produktionsapparat, salgskanaler osv.?

Det handler meget om følelser her, det anerkender jeg til fulde. Når du har opfundet et produkt, fået ideen, indsamlet empiri, udviklet, prototype, lagt blod, sved tårer og en god portion passion, så er den idé din baby. Og babyer, dem passer man på.
Men det sker tit, når jeg præsenterer de unge for muligheden at licensere deres produkt til en eksisterende virksomhed, at de kigger vantro på mig, som om jeg var ude på at gøre deres baby fortræd. Det gør de jo, fordi de ikke kender til licensering som forretningsmodel og ikke har hørt om den i undervisningen. Licensieringsmodellen, hvor du som idéhaver får royalty af salget, men lader en eksisterende virksomhed sørge for produktion, salg og markedsføring.
De unge bør blive oplært i alle modellerne og kende mulighederne for at få deres produkt på markedet og lade produktet bestemme, hvilken forretningsmodel der fungerer bedst. Det manglende kendskab undrer mig virkelig.
Er det mon fordi, du ikke bliver betegnet som en rigtig iværksætter, hvis du i stedet for at starte virksomhed selv, sætter din ide iværk sammen med en eksisterende virksomhed? Kan du så ikke blive medlem af klubben?

Må jeg minde om, at de 16 største licenskontrakter som Opfinderrådgivningen har hjulpet i hus fra 2000 til 2009 har genereret en omsætning på 2,7 milliarder og skabt 1000 fuldtidsjobs i Danmark og udlandet. Produkter som formentlig ikke havde set dagens lys, hvis ikke det var sket i samarbejde med eksisterende virksomheder.

 

Gæsteblogger: Comundu

Mia Grosen - på en af hendes mange rejser

Mia Grosen – på en af hendes mange spændende rejser

 

Når din passion bliver til dit arbejde

Man skal være passioneret omkring det, man skaber i sin virksomhed. Det er en læresætning, der ofte går igen, når man taler om iværksætteri. Jeg har startet virksomheden, Comundu, på baggrund af min store passion for at rejse – men er det altid en god idé at gøre sin passion til forretning? I det følgende deler jeg ud af den erfaring, jeg har gjort mig de sidste to år som passioneret iværksætter.

 

Alle kan starte en virksomhed!

Glem alt om, at det kræver en uddannelse fra CBS, års erhvervserfaring og en stor pose penge at starte virksomhed. Jeg sprang direkte fra min bachelor på universitetet, inkl. en SU gæld, ind i tilværelsen som iværksætter. Det første halve år lavede jeg lidt freelance arbejde ved siden af virksomheden for at kunne betale huslejen, og derefter fik vi en investering, og jeg kunne gå fuldtid.

Med en bachelor i statskundskab kan man ikke sige, min uddannelse forberedte mig på livet som selvstændig erhvervsdrivende. Jeg vidste absolut intet om at lave en forretningsplan, marketingsstrategier eller a-b tests, da jeg først startede Comundu. Men det gør jeg nu. Man lærer det løbende, når man skal bruge den pågældende viden – man behøver absolut ikke være iværksætter-ekspert fra start.

 

Fra passion..

Comundu er startet med rødder i min største passion, at rejse. At opleve verden og møde nye mennesker og lære om kulturer fra nær og fjern. Jeg var på min første rygsæk rejse efter gymnasiet. Seks måneder i Sydamerika med en veninde, hvor vi lavede frivilligt arbejde, lærte spansk, besøgte fem lande – og boede på hostels med massere andre rejsende. Siden jeg kom hjem, har jeg købt en ny flybillet, hver gang tallet på kontoen tillod det.

Fra Jordan til Sydafrika til Bosnien til Cambodia. Jeg har besøgt over 60 lande med min rygsæk og planlægger at besøge mange flere

Og det var netop drømmen om det at kunne kombinere min passion for at rejse med at arbejde, der fik mig til at starte Comundu. Jeg er ikke typen, der “altid har vidst jeg skulle være iværksætter”. Men da jeg fik en god idé på et hostel i Istanbul, der netop kunne kombinere min passion med at arbejde, tog jeg springet.

 


Hvad er Comundu?

Comundu laver software til hostels og unge rejsende, der bor på
hostels. Vi omdanner wifi’et på hostels til en kommunikationskanal,
så hostellet kan få information om events og lign. ud til deres
gæster, og gæsterne kan chatte sammen og aftale at mødes.
Gæsterne kan også downloade vores app, hvor de kan se anbefalinger
fra de ansatte på hostellet samt en oversigt over,
hvem der bor på hostellet.
Comundu er i dag tilgængeligt på 20 hostels i seks europæiske byer.

For mere information om Comundu - klik her Comundu

Comundu APP

Comundu APP

 

..til hverdag

Det er to år siden. I dag sidder jeg med min bror, som også blev min partner, på vores kontor på Islands Brygge i København. Med seks ansatte, investeringer fra flere offentlige fonde – bl.a. Fonden For Entreprenørskab – samt en bestyrelse med to private investorer, synes studielivet meget meget langt væk. Jeg valgte at starte virksomhed i stedet for at læse en kandidat i statskundskab. Den viden og erfaring jeg har gjort mig de sidste to år, kan ikke sammenlignes med noget studie. Men livet på farten med rygsæk synes også langt væk. Det er ikke blevet til nogen længere rejser de sidste to år. Jeg har haft en enkelt tur udenfor Europa til Ethiopien i ni dage, men det er svært at være rigtigt afsted. Når man har egen virksomhed, er det som at have en lille baby, man ikke kan give slip på. Man kan ikke på samme måde holde fri, som når man har et lønmodtagerjob. Man kan ikke bare slukke computeren kl. 17 og så tage hjem og leve sit eget liv. Dit arbejde er dit liv. Man tager arbejdet med hjem (og med på rejsen). For hvad nu hvis der skete noget vigtigt – godt som dårligt – mens man var væk?

 

Derfor er iværksætterlivet ikke lig med frihed, som mange tror. Idéen om, at man kan arbejde hvornår og hvorfra, man vil, bestemme sin egen løn og være sin egen chef, den holder ikke. Ikke når virksomheden bliver større end dig selv, og der er andre, der regner med dig.

 

At Rejse Er At… Arbejde

Der er selvfølgelig også gode ting ved at gøre sin passion til sit arbejde. Jeg har aldrig fløjet så meget, som jeg har gjort det sidste år. Jeg har i gennemsnit besøgt to europæiske byer om måneden. Spist tapas i Barcelona den ene uge, drukket Guinness i Dublin den næste, og nydt udsigten fra Karlsbroen i Prag måneden efter. Og det var jo netop min drøm – at se verden gennem mit arbejde! Min pointe er blot, at man skal gøre sig bevidst om, at de mennesker, man er så fascineret af og passioneret omkring, pludselig bliver til kunder og brugere, som du skal lave en forretning på.

 

 

English version

When your passion becomes your work

“You have to be passionate about what you create in your company” It’s a doctrine that comes up time and again when talking about entrepreneurship. I started the company Comundu based on my great passion for traveling – but is it always a good idea to turn your passion into a business? In the following, I’ll explore the experiences I’ve had in the last two years as a passionate entrepreneur.

 

Anyone can start a business!

Forget the idea that it requires a degree from CBS, years of work experience and a big bag of money to start a business. I jumped straight from being an undergraduate at university (with a student loan and all) into life as an entrepreneur. For the first six months I did some freelance work on the side to pay the rent until we got investment, and then I went full time.

I can’t say my BA in Political Science prepared me for life as a self employed. I knew absolutely nothing about how to make a business plan, create marketing strategies or what a-b testing was when I first started Comundu. But I do now. You learn it as you go – you definitely do not need to be an entrepreneur expert from the start.

 

From Passion ..

Comundu started with roots in my greatest passion, travelling. I love to experience the world and meet new people and learn about foreign cultures. I went on my first backpacking trip after high school – six months doing volunteer work in South America with a friend. During the trip we learned Spanish, visited five countries, and met lots of cool fellow travellers whilst staying at hostels.

After that, I bought a new travel ticket every time the numbers in my account would allow. From Jordan to South Africa to Bosnia to Cambodia, I’ve visited over 60 countries with my backpack and I’m planning to visit a lot more. And it was that dream, the dream of being able to combine my passion for traveling while working at the same time, that made me start Comundu. I am not the type who “always knew I was going to be an entrepreneur”, but when I got a good idea at a hostel in Istanbul, I took the plunge.

 


What is Comundu?
Comundu makes software for hostels and its guests.
We turn the wifi in hostels into a communication channel that
the hostel uses to get information about events and offers out to
their guests, and the guests use to chat to each other and arrange
meetups. Guests can also download our app, where they can see
recommendations from the staff at the hostel and an overview of
who else is checked in. Comundo is now available in 20 hostels in
six European cities.

For more information go to Comundu

 

Comundu APP

Comundu APP

 

..To Everyday Life

Now it’s two years later. Today I’m sitting with my brother, who is also my partner, at our office on Islands Brygge in Copenhagen. With six employees, and investments from several public funds – including Young Enterprise – as well as two private investors, my life as a student seems very far away.

 

I chose to start a business instead of doing a master in Political Science, but the knowledge and experience I have acquired in the past two years cannot be compared to any study. However, life on the road with my backpack also seems far away. I haven’t taken any longer trips in the past two years. I have had a single trip outside Europe to Ethiopia for nine days, but it’s hard to be away for real. When you have your own business, it’s like having a baby – you can’t let go. Work and freetime isn’t so cleanly divided as when you have a salaried position. You can’t just turn off your computer at 5pm and go home and live your own life. Your work is your life. You take your job home (and with you in the backpack). Because what if something happened while you’re away -good or bad?

 

Therefore, the entrepreneurial life doesn’t necessarily equal freedom, as many believe. The idea that you can work when and where you want, determine your own pay and be your own boss is a misconception, especially when the company becomes greater than yourself, and there are others who count on you.

 

To Travel Is To … Work

Of course there are also good things about turning your passion into your work. I’ve never been on as many flights as I have the past year. I’ve visited, on average, two European cities a month. I’m eating tapas in Barcelona one week, drinking Guinness in Dublin the next, and enjoying the view from the Charles Bridge in Prague the following month. And that was and still is my dream – to see the world through my work! My point is simply that you have to be aware that the people you are so fascinated and passionate about suddenly become customers that you need for your business.